Fupartikel gør Brian Laudrup styrtende rig på bitcoin-investeringer

Den verdensberømte fodboldspiller Brian Laudrup hævdes at have været på besøg i Go’ Morgen Danmark for at fortælle, hvordan han har tjent mange penge på at købe og sælge bitcoins. Men historien er for god til at være sand – og den er skam også fup.

Bankerne skælver, og arbejdsmarkedet er revolutioneret. En ekspert kalder det en revolution.  

Så banebrydende er den investeringsplatform, som Brian Laudrup ifølge en falsk artikel har investeret 500 millioner kroner i.  

”Ved at afsløre dette system føler jeg nu, at jeg på en eller anden måde kan give igen til det danske folk,” lyder det fra den tidligere fodboldspiller i artiklen.  

“Systemet” fungerer ifølge artiklen på den måde, at man investerer 1.600 kroner i platformen, som så automatisk sikrer en hurtig fortjeneste ved at købe bitcoins billigt og sælge dem dyrt – uden at man behøver at løfte en finger. 

Artiklen, der forsøger at ligne en Berlingske Business-artikel, beretter, at Brian Laudrup har været inde hos Jes Dorph-Petersen i Go’ Morgen Danmark for at fortælle om, hvordan det fungerer. Jes Dorph-Petersen er så imponeret, at han beslutter sig for at investere i platformen på live tv – og det giver sørme et afkast på 1.400 kroner på tre minutter!   

Men hele historien er pure opspind. 

"Artiklen er helt igennem falsk," skriver han i en mail til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

Skærmbillede af den falske nyhed.

Den falske nyhed kommer kun en uges tid efter, at Brian Laudrups storebror, Michael Laudrup, var igennem præcis samme mølle med en falsk nyhed om investeringer i bitcoins. Også han lagde afstand til sagen.

"Det er vist ret åbenlyst, at det er falsk," oplyste han til TjekDet.

Omfattende bitcoin-svindel

Artiklen er designet til et bestemt formål: At lokke penge op af lommerne på godtroende danskere. I artiklen er der nemlig links til at tilmelde sig platformen, hvor man opretter sig med sine kontooplysninger. Sidste år besluttede TjekDet sig for at afprøve løftet om hurtig rigdom, og i den artikel kan du læse, hvad der sker, hvis man faktisk tilmelder sig “platformen”.

Fupartiklen med Brian Laudrup i hovedrollen er blot den seneste i en lang række af svindelartikler, der fortæller, hvordan kendte danskere har tjent styrtende på bitcoins.

TjekDet har i de seneste måneder afsløret fupartikler, hvor både Lars Larsen, Karsten Ree, Kjeld Kirk Kristiansen, Dovne Robert, Rasmus Paludan og Mads Steffensen alle ufrivilligt medvirker.

Ofte er der variation i artiklerne, men denne gang er teksten identisk med en tidligere artikel, hvor journalist og forfatter Jørgen Leth stod for skud. Den eneste forskel er, at navnet er ændret til Brian Laudrup.   

Selv om fupmagerne gør sig umage med at få artiklerne til at se ægte ud, er der flere måder at se, om artiklen er opdigtet. 

Adskillige danske medier har fået misbrugt deres logo og design. Artiklen om Brian Laudrup ser for eksempel ud, som om den er skrevet af Berlingske Business. Men holder vi øje med www-adressen (URL'en), befinder vi os ikke på Berlingskes hjemmeside, men derimod på adressen https://vision-hey.club/

I et lignende tidligere svindelnummer misbrugtes dagbladet B.T.s logo, men det er tydeligt, at vi befinder os et helt andet sted, da www-adressen oplyses at være https://Limevow.com.

Fælles for begge hjemmesider med fupartiklerne er, at alle links typisk tager én samme sted hen, nemlig hvor man tilmelder sig og lokkes til at slippe sine kontooplysninger.

Artiklen fortsætter under billedet

Generelt gælder reglen, at hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det fup.

Er du allerede faldet i fælden, og har du oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du omgående kontakte din bank. 

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper én med at være sikker online og holder én opdateret om digitale trusler.

Forrige artikel Nej, Amalies familie er ikke Nej, Amalies familie er ikke "bekymret for, at hun taber sig for hurtigt" Næste artikel Flere biografer misbruges i falske konkurrencer på Facebook Flere biografer misbruges i falske konkurrencer på Facebook
Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto. 

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Julen kan blive lidt sødere, hvis du deltager i en konkurrence om AirPods på Facebook, som elektronikkæden Expert står bag. Men både konkurrencen og facebooksiden, hvor opslaget med konkurrencen er slået op, er falsk.  

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Adskillige velmenende danskere deler lige nu en tekst på de sociale medier, hvor Rigshospitalet angiveligt efterspørger tøj til deres hjemløse patienter, så de kan holde varmen, når de bliver udskrevet. Men hospitalet hverken indsamler eller modtager tøj.