Betyder klimaforandringer palmer på danske strande?

Det er en misforståelse, at klimaforandringerne vil gøre Danmark varmt og tørt. Der er til gengæld mere og voldsommere regn i sigte, og Danmark kan endda blive et isnende koldt sted, siger klimaforskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det bliver ikke palmer, solskin og sommervejr året rundt, der erstatter det kolde og triste vejr i Danmark. Næ, i den nærmeste fremtid kan vi derimod vente os mere af det våde vejr, vi har set denne sommer - bare med flere og kraftigere regnskyl. I en fjern fremtid kan det endda gå hen at blive iskoldt i Danmark.

Ganske vist har der været en stigning i de globale temperaturer de sidste hundrede år, og stigningen fortsætter i fremtiden. Men det betyder ikke, at der fremover kun er strandvejr i sigte.

Ifølge Jason Box, der er professor ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), vil en stigning i temperaturer føre til et fugtigere klima i Danmark, og det ender med et vådere og mere voldsomt vejr.

Mere varme, regn og vind

“I det hele taget bliver vejret mere ekstremt. Stormene bliver sendt nordpå mod Danmark i stedet for at ramme Sydeuropa, og Nordeuropa vil generelt få meget mere regn,“ siger Jason Box.

I Norge har man allerede fået en smagsprøve på, hvad Jason Box mener, vi kan forvente af vejret i Nordeuropa og Danmark fremover.

LÆS OGSÅ: Hvorfor passer vejrudsigten aldrig?

“Det vestlige Norge har over sommeren fået mere regn end nogensinde før. Så vi ser allerede de forandringer, som vi går i møde,“ siger han.

Marit-Solveig Seidenkrantz er klimaforsker og professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, og hun er enig i udsigten til det våde vejr i Danmark.

“Vi ved, at med en global temperaturstigning vil vi få mere ekstremt vejr.  Og med ekstremt mener jeg, at for eksempel regnskyllene vil være kraftigere, som også vil resultere i flere skybrud,” siger hun.

Klimaforandringer, tak

Det er ikke opløftende nyt, hvis man gik og håbede på varmt og tørt sommervejr. At vi har kaldt klimaforandringer for ‘global opvarmning’ kan da også have stukket de frysende danskere blår i øjnene, for vedvarende sommervejr, skal vi altså ikke regne med. Det er faktisk en komplet misforståelse, mener Jason Box.

“Det er mere præcist at tale om klimaforandringer end om global opvarmning. Det er en misforståelse, at klimaforandringer bare vil betyde højere temperaturer. Det vil det nogle steder, men andre steder bliver det faktisk koldere,” siger han.

LÆS OGSÅ: Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr

Danmark hører endda til blandt de steder, der godt kunne gå hen at blive koldere. Men det er ikke foreløbig, at danskerne kommer til at klapre tænder af kulde.

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

“Et koldere klima i Danmark venter først hundredvis eller tusind år ude i fremtiden,” siger Jason Box.

I deres seneste klimarapport vurderer Arktisk Råd, at der er en reel fare for en nedkøling af Nordeuropa. Om det rent faktisk vil ske, er svært at afgøre, siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

“Vi ved ikke med sikkerhed, at Golfstrømmen vil stoppe, og Nordeuropa derfor afkøles. Vi kender ikke risikoen. Vi ved bare, at det er sket tidligere under perioder, hvor klimaet var lidt varmere end i dag,” siger hun.

Golfstrømmen kan gå i stå

Bekymringen går på, at når isen smelter i Arktis, så vil det forstyrre Golfstrømmen. Isen i Arktis har nemlig den funktion, at den - som var det isterninger - afkøler det varme havvand, der ligger i overfladen af Atlanterhavet. Når vandet er blevet koldt, så synker det ned på havbunden. Og det kolde vand bliver erstattet af lunt vand fra Ækvator. Så bliver det nye vand afkølet og sådan fortsætter det. Det skaber den havstrøm, der hedder Golfstrømmen.

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

Undervejs op mod Arktis opvarmer det varme havvand luften over Atlanterhavet. Den lune luft suser så ind over Danmark, og det er derfor, klimaet i Danmark er forholdsvist varmt. Men smelter isen i Arktis, så er der intet til at køle havvandet ned, og derfor vil kredsløbet gå i stå. Det lune havvand vil ikke blive trukket med op til Arktis, og det vil derfor ikke kunne sende dejligt vejr ind over Danmark på sin vej.

Besynderligt nok kan en opvarmning af kloden kan derfor føre til en nedkøling af blandt andet Danmark. Men ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz er det stadig meget usikkert, om en opvarmning vil føre til nedkøling, og hvor vendepunktet i så fald ville være. For man ved simpelthen endnu ikke, om det, at Arktis smelter, er tilstrækkeligt slemt til at kunne pille ved Golfstrømmen.

"Vi kender endnu ikke niveauet af havis, der skal smelte, før det vil påvirke golfstrømmen. Vi ved ikke, hvor følsomt systemet er, for det har vi ikke undersøgt tilstrækkeligt endnu. Det har dog stor bevågenhed blandt forskere, og vi arbejder på højtryk med at lære systemet bedre at kende"

LÆS OGSÅ: Hvorfor passer vejrudsigten aldrig?

LÆS OGSÅ: Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør

LÆS OGSÅ: Klimaskeptikere mener de er i deres fulde ret til at vildlede

Forrige artikel Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Næste artikel V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.