Betyder klimaforandringer palmer på danske strande?

Det er en misforståelse, at klimaforandringerne vil gøre Danmark varmt og tørt. Der er til gengæld mere og voldsommere regn i sigte, og Danmark kan endda blive et isnende koldt sted, siger klimaforskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det bliver ikke palmer, solskin og sommervejr året rundt, der erstatter det kolde og triste vejr i Danmark. Næ, i den nærmeste fremtid kan vi derimod vente os mere af det våde vejr, vi har set denne sommer - bare med flere og kraftigere regnskyl. I en fjern fremtid kan det endda gå hen at blive iskoldt i Danmark.

Ganske vist har der været en stigning i de globale temperaturer de sidste hundrede år, og stigningen fortsætter i fremtiden. Men det betyder ikke, at der fremover kun er strandvejr i sigte.

Ifølge Jason Box, der er professor ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), vil en stigning i temperaturer føre til et fugtigere klima i Danmark, og det ender med et vådere og mere voldsomt vejr.

Mere varme, regn og vind

“I det hele taget bliver vejret mere ekstremt. Stormene bliver sendt nordpå mod Danmark i stedet for at ramme Sydeuropa, og Nordeuropa vil generelt få meget mere regn,“ siger Jason Box.

I Norge har man allerede fået en smagsprøve på, hvad Jason Box mener, vi kan forvente af vejret i Nordeuropa og Danmark fremover.

LÆS OGSÅ: Hvorfor passer vejrudsigten aldrig?

“Det vestlige Norge har over sommeren fået mere regn end nogensinde før. Så vi ser allerede de forandringer, som vi går i møde,“ siger han.

Marit-Solveig Seidenkrantz er klimaforsker og professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, og hun er enig i udsigten til det våde vejr i Danmark.

“Vi ved, at med en global temperaturstigning vil vi få mere ekstremt vejr.  Og med ekstremt mener jeg, at for eksempel regnskyllene vil være kraftigere, som også vil resultere i flere skybrud,” siger hun.

Klimaforandringer, tak

Det er ikke opløftende nyt, hvis man gik og håbede på varmt og tørt sommervejr. At vi har kaldt klimaforandringer for ‘global opvarmning’ kan da også have stukket de frysende danskere blår i øjnene, for vedvarende sommervejr, skal vi altså ikke regne med. Det er faktisk en komplet misforståelse, mener Jason Box.

“Det er mere præcist at tale om klimaforandringer end om global opvarmning. Det er en misforståelse, at klimaforandringer bare vil betyde højere temperaturer. Det vil det nogle steder, men andre steder bliver det faktisk koldere,” siger han.

LÆS OGSÅ: Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr

Danmark hører endda til blandt de steder, der godt kunne gå hen at blive koldere. Men det er ikke foreløbig, at danskerne kommer til at klapre tænder af kulde.

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

“Et koldere klima i Danmark venter først hundredvis eller tusind år ude i fremtiden,” siger Jason Box.

I deres seneste klimarapport vurderer Arktisk Råd, at der er en reel fare for en nedkøling af Nordeuropa. Om det rent faktisk vil ske, er svært at afgøre, siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

“Vi ved ikke med sikkerhed, at Golfstrømmen vil stoppe, og Nordeuropa derfor afkøles. Vi kender ikke risikoen. Vi ved bare, at det er sket tidligere under perioder, hvor klimaet var lidt varmere end i dag,” siger hun.

Golfstrømmen kan gå i stå

Bekymringen går på, at når isen smelter i Arktis, så vil det forstyrre Golfstrømmen. Isen i Arktis har nemlig den funktion, at den - som var det isterninger - afkøler det varme havvand, der ligger i overfladen af Atlanterhavet. Når vandet er blevet koldt, så synker det ned på havbunden. Og det kolde vand bliver erstattet af lunt vand fra Ækvator. Så bliver det nye vand afkølet og sådan fortsætter det. Det skaber den havstrøm, der hedder Golfstrømmen.

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

Undervejs op mod Arktis opvarmer det varme havvand luften over Atlanterhavet. Den lune luft suser så ind over Danmark, og det er derfor, klimaet i Danmark er forholdsvist varmt. Men smelter isen i Arktis, så er der intet til at køle havvandet ned, og derfor vil kredsløbet gå i stå. Det lune havvand vil ikke blive trukket med op til Arktis, og det vil derfor ikke kunne sende dejligt vejr ind over Danmark på sin vej.

Besynderligt nok kan en opvarmning af kloden kan derfor føre til en nedkøling af blandt andet Danmark. Men ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz er det stadig meget usikkert, om en opvarmning vil føre til nedkøling, og hvor vendepunktet i så fald ville være. For man ved simpelthen endnu ikke, om det, at Arktis smelter, er tilstrækkeligt slemt til at kunne pille ved Golfstrømmen.

"Vi kender endnu ikke niveauet af havis, der skal smelte, før det vil påvirke golfstrømmen. Vi ved ikke, hvor følsomt systemet er, for det har vi ikke undersøgt tilstrækkeligt endnu. Det har dog stor bevågenhed blandt forskere, og vi arbejder på højtryk med at lære systemet bedre at kende"

LÆS OGSÅ: Hvorfor passer vejrudsigten aldrig?

LÆS OGSÅ: Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør

LÆS OGSÅ: Klimaskeptikere mener de er i deres fulde ret til at vildlede

Forrige artikel Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Næste artikel V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.