Betyder klimaforandringer palmer på danske strande?

Det er en misforståelse, at klimaforandringerne vil gøre Danmark varmt og tørt. Der er til gengæld mere og voldsommere regn i sigte, og Danmark kan endda blive et isnende koldt sted, siger klimaforskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det bliver ikke palmer, solskin og sommervejr året rundt, der erstatter det kolde og triste vejr i Danmark. Næ, i den nærmeste fremtid kan vi derimod vente os mere af det våde vejr, vi har set denne sommer - bare med flere og kraftigere regnskyl. I en fjern fremtid kan det endda gå hen at blive iskoldt i Danmark.

Ganske vist har der været en stigning i de globale temperaturer de sidste hundrede år, og stigningen fortsætter i fremtiden. Men det betyder ikke, at der fremover kun er strandvejr i sigte.

Ifølge Jason Box, der er professor ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), vil en stigning i temperaturer føre til et fugtigere klima i Danmark, og det ender med et vådere og mere voldsomt vejr.

Mere varme, regn og vind

“I det hele taget bliver vejret mere ekstremt. Stormene bliver sendt nordpå mod Danmark i stedet for at ramme Sydeuropa, og Nordeuropa vil generelt få meget mere regn,“ siger Jason Box.

I Norge har man allerede fået en smagsprøve på, hvad Jason Box mener, vi kan forvente af vejret i Nordeuropa og Danmark fremover.

LÆS OGSÅ: Hvorfor passer vejrudsigten aldrig?

“Det vestlige Norge har over sommeren fået mere regn end nogensinde før. Så vi ser allerede de forandringer, som vi går i møde,“ siger han.

Marit-Solveig Seidenkrantz er klimaforsker og professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, og hun er enig i udsigten til det våde vejr i Danmark.

“Vi ved, at med en global temperaturstigning vil vi få mere ekstremt vejr.  Og med ekstremt mener jeg, at for eksempel regnskyllene vil være kraftigere, som også vil resultere i flere skybrud,” siger hun.

Klimaforandringer, tak

Det er ikke opløftende nyt, hvis man gik og håbede på varmt og tørt sommervejr. At vi har kaldt klimaforandringer for ‘global opvarmning’ kan da også have stukket de frysende danskere blår i øjnene, for vedvarende sommervejr, skal vi altså ikke regne med. Det er faktisk en komplet misforståelse, mener Jason Box.

“Det er mere præcist at tale om klimaforandringer end om global opvarmning. Det er en misforståelse, at klimaforandringer bare vil betyde højere temperaturer. Det vil det nogle steder, men andre steder bliver det faktisk koldere,” siger han.

LÆS OGSÅ: Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr

Danmark hører endda til blandt de steder, der godt kunne gå hen at blive koldere. Men det er ikke foreløbig, at danskerne kommer til at klapre tænder af kulde.

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

“Et koldere klima i Danmark venter først hundredvis eller tusind år ude i fremtiden,” siger Jason Box.

I deres seneste klimarapport vurderer Arktisk Råd, at der er en reel fare for en nedkøling af Nordeuropa. Om det rent faktisk vil ske, er svært at afgøre, siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

“Vi ved ikke med sikkerhed, at Golfstrømmen vil stoppe, og Nordeuropa derfor afkøles. Vi kender ikke risikoen. Vi ved bare, at det er sket tidligere under perioder, hvor klimaet var lidt varmere end i dag,” siger hun.

Golfstrømmen kan gå i stå

Bekymringen går på, at når isen smelter i Arktis, så vil det forstyrre Golfstrømmen. Isen i Arktis har nemlig den funktion, at den - som var det isterninger - afkøler det varme havvand, der ligger i overfladen af Atlanterhavet. Når vandet er blevet koldt, så synker det ned på havbunden. Og det kolde vand bliver erstattet af lunt vand fra Ækvator. Så bliver det nye vand afkølet og sådan fortsætter det. Det skaber den havstrøm, der hedder Golfstrømmen.

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

Undervejs op mod Arktis opvarmer det varme havvand luften over Atlanterhavet. Den lune luft suser så ind over Danmark, og det er derfor, klimaet i Danmark er forholdsvist varmt. Men smelter isen i Arktis, så er der intet til at køle havvandet ned, og derfor vil kredsløbet gå i stå. Det lune havvand vil ikke blive trukket med op til Arktis, og det vil derfor ikke kunne sende dejligt vejr ind over Danmark på sin vej.

Besynderligt nok kan en opvarmning af kloden kan derfor føre til en nedkøling af blandt andet Danmark. Men ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz er det stadig meget usikkert, om en opvarmning vil føre til nedkøling, og hvor vendepunktet i så fald ville være. For man ved simpelthen endnu ikke, om det, at Arktis smelter, er tilstrækkeligt slemt til at kunne pille ved Golfstrømmen.

"Vi kender endnu ikke niveauet af havis, der skal smelte, før det vil påvirke golfstrømmen. Vi ved ikke, hvor følsomt systemet er, for det har vi ikke undersøgt tilstrækkeligt endnu. Det har dog stor bevågenhed blandt forskere, og vi arbejder på højtryk med at lære systemet bedre at kende"

LÆS OGSÅ: Hvorfor passer vejrudsigten aldrig?

LÆS OGSÅ: Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør

LÆS OGSÅ: Klimaskeptikere mener de er i deres fulde ret til at vildlede

Forrige artikel Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Næste artikel V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.