Betyder klimaforandringer palmer på danske strande?

Det er en misforståelse, at klimaforandringerne vil gøre Danmark varmt og tørt. Der er til gengæld mere og voldsommere regn i sigte, og Danmark kan endda blive et isnende koldt sted, siger klimaforskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det bliver ikke palmer, solskin og sommervejr året rundt, der erstatter det kolde og triste vejr i Danmark. Næ, i den nærmeste fremtid kan vi derimod vente os mere af det våde vejr, vi har set denne sommer - bare med flere og kraftigere regnskyl. I en fjern fremtid kan det endda gå hen at blive iskoldt i Danmark.

Ganske vist har der været en stigning i de globale temperaturer de sidste hundrede år, og stigningen fortsætter i fremtiden. Men det betyder ikke, at der fremover kun er strandvejr i sigte.

Ifølge Jason Box, der er professor ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), vil en stigning i temperaturer føre til et fugtigere klima i Danmark, og det ender med et vådere og mere voldsomt vejr.

Mere varme, regn og vind

“I det hele taget bliver vejret mere ekstremt. Stormene bliver sendt nordpå mod Danmark i stedet for at ramme Sydeuropa, og Nordeuropa vil generelt få meget mere regn,“ siger Jason Box.

I Norge har man allerede fået en smagsprøve på, hvad Jason Box mener, vi kan forvente af vejret i Nordeuropa og Danmark fremover.

LÆS OGSÅ: Hvorfor passer vejrudsigten aldrig?

“Det vestlige Norge har over sommeren fået mere regn end nogensinde før. Så vi ser allerede de forandringer, som vi går i møde,“ siger han.

Marit-Solveig Seidenkrantz er klimaforsker og professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, og hun er enig i udsigten til det våde vejr i Danmark.

“Vi ved, at med en global temperaturstigning vil vi få mere ekstremt vejr.  Og med ekstremt mener jeg, at for eksempel regnskyllene vil være kraftigere, som også vil resultere i flere skybrud,” siger hun.

Klimaforandringer, tak

Det er ikke opløftende nyt, hvis man gik og håbede på varmt og tørt sommervejr. At vi har kaldt klimaforandringer for ‘global opvarmning’ kan da også have stukket de frysende danskere blår i øjnene, for vedvarende sommervejr, skal vi altså ikke regne med. Det er faktisk en komplet misforståelse, mener Jason Box.

“Det er mere præcist at tale om klimaforandringer end om global opvarmning. Det er en misforståelse, at klimaforandringer bare vil betyde højere temperaturer. Det vil det nogle steder, men andre steder bliver det faktisk koldere,” siger han.

LÆS OGSÅ: Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr

Danmark hører endda til blandt de steder, der godt kunne gå hen at blive koldere. Men det er ikke foreløbig, at danskerne kommer til at klapre tænder af kulde.

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

“Et koldere klima i Danmark venter først hundredvis eller tusind år ude i fremtiden,” siger Jason Box.

I deres seneste klimarapport vurderer Arktisk Råd, at der er en reel fare for en nedkøling af Nordeuropa. Om det rent faktisk vil ske, er svært at afgøre, siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

“Vi ved ikke med sikkerhed, at Golfstrømmen vil stoppe, og Nordeuropa derfor afkøles. Vi kender ikke risikoen. Vi ved bare, at det er sket tidligere under perioder, hvor klimaet var lidt varmere end i dag,” siger hun.

Golfstrømmen kan gå i stå

Bekymringen går på, at når isen smelter i Arktis, så vil det forstyrre Golfstrømmen. Isen i Arktis har nemlig den funktion, at den - som var det isterninger - afkøler det varme havvand, der ligger i overfladen af Atlanterhavet. Når vandet er blevet koldt, så synker det ned på havbunden. Og det kolde vand bliver erstattet af lunt vand fra Ækvator. Så bliver det nye vand afkølet og sådan fortsætter det. Det skaber den havstrøm, der hedder Golfstrømmen.

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

Undervejs op mod Arktis opvarmer det varme havvand luften over Atlanterhavet. Den lune luft suser så ind over Danmark, og det er derfor, klimaet i Danmark er forholdsvist varmt. Men smelter isen i Arktis, så er der intet til at køle havvandet ned, og derfor vil kredsløbet gå i stå. Det lune havvand vil ikke blive trukket med op til Arktis, og det vil derfor ikke kunne sende dejligt vejr ind over Danmark på sin vej.

Besynderligt nok kan en opvarmning af kloden kan derfor føre til en nedkøling af blandt andet Danmark. Men ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz er det stadig meget usikkert, om en opvarmning vil føre til nedkøling, og hvor vendepunktet i så fald ville være. For man ved simpelthen endnu ikke, om det, at Arktis smelter, er tilstrækkeligt slemt til at kunne pille ved Golfstrømmen.

"Vi kender endnu ikke niveauet af havis, der skal smelte, før det vil påvirke golfstrømmen. Vi ved ikke, hvor følsomt systemet er, for det har vi ikke undersøgt tilstrækkeligt endnu. Det har dog stor bevågenhed blandt forskere, og vi arbejder på højtryk med at lære systemet bedre at kende"

LÆS OGSÅ: Hvorfor passer vejrudsigten aldrig?

LÆS OGSÅ: Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør

LÆS OGSÅ: Klimaskeptikere mener de er i deres fulde ret til at vildlede

Forrige artikel Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Næste artikel V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.