Dansk bank advarer sine kunder mod falske hackeropkald

Et flere år gammelt svindelnummer blusser op med jævne mellemrum. En person siger, at han ringer fra et navngivet kendt firma og lige skal have adgang til computeren hos personen i den anden ende af røret, fordi den har fået virus. Nu er det Sydbank, der er kommet i hackernes klemme.

Danmarks fjerdestørste bank, Sydbank, advarer nu på Facebook mod falske medarbejdere, der kontakter danskere og udgiver sig for at ringe fra banken IT-supportafdeling.

De vil lige hjælpe med et teknisk problem. Og det kan de løse, hvis modtageren af opkaldet giver ‘supportmedarbejderen’ onlineadgang til computeren.

”Problemet, de vil ‘hjælpe’ med, er typisk på kundernes computer eller internetmodem. De udgiver sig for at være fra vores tekniske support og vil derfor have adgang til kundernes computer,” skriver Sydbank i advarslen.

Reelt er der formodentlig tale om hackere. Hvis de får onlineadgang til folks computer, kan det i sidste ende for eksempel resultere i en flået bankkonto.

Personerne, der ringer op, taler flere sprog. Nogle taler engelsk, nogle med indisk accent, mens andre taler svensk, oplyser Sydbank.

Microsoft hyppigt misbrugt

Både Microsoft og dansk politi har flere gange tidligere advaret mod svindelnummeret, hvor personer, der udgiver sig for at ringe fra Microsoft, forsøger at få kontrol over andres computere. Blandt andet har Fyns Politi tidligere berettet, at de i en periode modtog anmeldelser fra danskere, der var blevet ringet op, hvoraf mindst en var gået i fælden og havde mistet omkring 1.000 kr. 

Svindlerne ringer både fra danske og udenlandske telefonnumre, og det er ofte Microsoft, der ufrivilligt må lægge navn til opkaldet. Formålet er altid at fravriste penge.

”Det hele går ud på at narre penge fra folk ved at få dem til at indbetale penge for at slippe af med en påstået virus på deres computer. Svindlerne er dygtige, for det lykkes dem desværre ofte at få folk til at hoppe på limpinden,” oplyste vicepolitiinspektør Jørgen Andersen fra Fyns Politi i en pressemeddelelse sidste år.

Pensionist hygger sig med telefonfis

Der er dog gudskelov mange, der hurtigt fanger, at de er ved at blive lokket på glatis. Det gælder blandt andet Tove Kjær-Hansen, der gerne bruger en smule tid af sit otium på at tage fusen på svindlerne. Det berettede hun for to år siden om til DR.

Hun modtog gennem flere år opkald fra engelsktalende personer, der udgav sig for at ringe fra Microsoft. I begyndelsen lagde hun bare røret på, men da opkaldene blev ved, tog hun skeen i den anden hånd. Nu indledte hun lange samtaler med svindlerne. Hendes personlige rekord - dengang DR talte med hende - var en time og 16 minutter, hvorefter svindleren opgav sit forehavende.

Forrige artikel En utrolig sjælden hændelse er slet ikke sjælden eller særlig utrolig En utrolig sjælden hændelse er slet ikke sjælden eller særlig utrolig Næste artikel Vil danske direktører have verdenskendt fysikers hoved på et fad? Vil danske direktører have verdenskendt fysikers hoved på et fad?
Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.