Glad historie om mindre dansk madspild er noget tynd

Danmark hyldes på de sociale medier og hjemmesider verden over for at have reduceret sit madspild med 25 pct. på bare fem år. Men det særdeles berejste tal er måske slet ikke rigtigt, fastslår DR-programmet Detektor.

På adskillige hjemmesider verden over hyldes Danmark for at have reduceret sit madspild med 25 pct. på bare fem år. Det var især et indslag forleden hos den britiske tv- og radiostation BBC, der gjorde det glade budskab endnu mere kendt - og det selv om, at tallet har figureret i artikler hos interesseorganisationer og nyhedsmedier i de seneste tre år.

I BBC-indslaget medvirker stifteren af den danske ngo-bevægelse Stop Spild af Mad, Selina Juul, hvor hun fortæller om sit arbejde med at bekæmpe madspild i Danmark. Indslaget fremhæver også de 25 pct. reduktion. Ligesom Selina Juul på mange hjemmesider er citeret for tallet.

Men faldet er ekstremt usikkert og måske slet ikke rigtigt, fastslår DR-programmet Detektor i et faktatjek.

Tallet har Selina Juul hentet i en rapport fra organisationen Landbrug og Fødevarer, der er udarbejdet i 2015.

”Meget tyder altså på en forbedring - måske helt op til 25 pct. reduktion – i forbrugernes madspild målt i mængde,” hedder det i rapporten.

Landbrug og Fødevarer har taget udgangspunkt i to undersøgelser, som Miljøstyrelsen har lavet om danskernes husholdningsaffald. Men de to undersøgelser er ikke sammenlignelige.

I affaldsstatistikken fra 2006 har styrelsen indhentet tal for, hvor mange ton affald, som affaldsbehandlingscentre landet over modtog fra husholdninger, der sorterede madaffald. Det tal har Landbrug og Fødevarer regnet om, så interesseorganisationen kan konkludere, at hver dansker smider 125 kg. mad ud om året. Men da det tal dækker over både ikke spiseligt og spiseligt madaffald, som for eksempel en bananskrald og de spiselige rester af et salathoved, må Landbrug og Fødevare lave endnu en beregning. Nu antager organisationen, at halvdelen af madaffaldet godt kunne være spist. Herefter bliver konklusionen, at hver dansker smed mellem 60 og 65 kg. spiseligt mad i skraldespanden i 2006.

Undersøgelsen fra 2012 er lavet på en anden måde. Her har Miljøstyrelsen rent faktisk gennemgået indholdet i over tusinde private hjems skraldespande og opgjort, hvad der er blevet smidt ud af ikke spiseligt og spiseligt mad. Tallet for spiseligt mad har Landbrug og Fødevarer igen omregnet og når nu frem til, at hver dansker årligt smider 47 kg. mad ud i skraldespanden. Altså 25 pct. mindre end tallet fra 2006.

Men Landbrug og Fødevarer har jongleret lige lovlig meget med tallene. De to undersøgelser kan slet ikke sammenlignes, lyder det fra Miljøstyrelsen.

”Metoderne i de her datasæt er vidt forskellige. Den ene er fremkommet ved en konkret gennemgang af affald, mens den anden er lavet ved indberettede mængder, hvor man ikke har opgjort madspild særskilt,” siger Anne Kamstrup, der er funktionsleder i Miljøstyrelsen, til Detektor.

Og netop derfor vil Anne Kamstrup ikke selv sige noget om, hvorvidt der rent faktisk er sket et fald i madspildet.

”Vi vil tage vores kortlægning fra 2012 og sammenligne den med en ny, vi er i færd med at lave, og som udkommer i slutningen af 2017. Det er en god måde at gøre det på, fordi data er sammenlignelige, da man har lavet undersøgelserne på samme måde, ” siger Anne Kamstrup til Detektor.

DR-programmet har bedt både Selina Juul og Landbrug og Fødevarer om at forholde sig til kritikken.

”De 25 pct. er vores vurdering og er et meget realistisk bud, men jeg vil ikke gå ud helt skråsikkert og sige 25 pct., fordi, der er så stor usikkerhed omkring de her tal,” siger Marianne Gregersen, afdelingsleder, Landbrug og Fødevarer, til Detektor.

Selina Juul henviser til, at nogen burde have advaret hende imod at bruge tallet.

”Jeg har aldrig fået nogen meddelelse om, at jeg slet ikke må bruge det her tal,” siger hun til Detektor, og oplyser, at hun har rettet teksten på Stop Spild af Mads hjemmeside. Her er der ganske rigtigt nu tilføjet en note om, at der er tale om et usikkert estimat.

Se hele Detektors faktatjek her.

Forrige artikel Vi ved ikke, om Thyra Franks plejehjem blev overbetalt Vi ved ikke, om Thyra Franks plejehjem blev overbetalt Næste artikel Tæller 10. klasseelever med i elevflugt?
'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.