I udkanten af den lille vindblæste stationsby Tapa i det nordøstlige Estland ligger en af NATO’s nye militære forposter, der har til opgave at afskrække Rusland fra at invadere de baltiske lande. Byens navn er urovækkende. Tapa er det estiske ord for ”dræb”, så på engelsk er der ikke langt til øgenavnet Kill City, der også er Googles automatiske oversættelse af bynavnet.

Fra årsskiftet skal 200 danske soldater tilslutte sig de primært britiske NATO-styrker på basen. Og så skal de være klar. Ikke så meget til ildkamp, bombenedslag eller til at dræbe russiske soldater. For det er trods alt et ret usandsynligt scenarie, at Rusland invaderer et NATO-medlem. Til gengæld er de mere skjulte trusler i form af cyberangreb, misinformation og falske nyheder mere relevante for danske soldater at være beredte på end nogensinde før, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

”Russerne er meget dygtige til at lancere fake news, der med meget stor træfsikkerhed rammer ned i følsomme politiske situationer. Det er man vant til i de baltiske lande, hvor det nærmest er hverdagskost, at der kører sådan nogle historier. Men mit ærinde er at beskytte danske soldater mod de her ting, når de er dernede. Derfor skal de indføres i, hvad det er for nogle mekanismer, vi er oppe imod, og hvad de kan gøre for at beskytte sig,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han har sat hele Forsvaret i gang med at opruste til disse alternative trusler, så Danmark får et velfungerende beredskab til at håndtere de nærmest ”eksplosive” falske nyheder, han frygter. Og så mener ministeren ligefrem, at Danmark skal gå forrest med at opruste på området, når de danske soldater tilslutter sig de andre NATO-soldater på basen i Estland.

”I første omgang skal vi jo høre, hvad briterne og franskmændene har af erfaringer. Men jeg synes da, at det er naturligt for os, at vi lægger os i spidsen med hensyn til at kunne håndtere de her nye former for trusler om fake news og cyberangreb. Det er noget, vi i det hele taget skal opruste os på, men i første omgang udsender vi altså 200 soldater til Estland fra årsskiftet, og derfor er der en konkret virkelighed, de skal føres ind i lige nu,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han bliver suppleret af oberstløjtnant Steen Wegener, der er bataljonschef hos Gardehusarregimentet og ansvarlig for at tilrettelægge træningen af de danske soldater, der skal til Estland. Detaljerne om, hvordan træningen præcis skal tilrettelægges, så soldaterne også er klar i forhold til trusler fra misinformation og hacking, er stadig under udarbejdelse. Men at netop cyber- og informationstruslerne har topprioritet på missionen i Estland, er der ingen tvivl om, siger han.

”I Estland er der ingen, der tror eller håber på, at vi kommer op at slås med nogen. Det er i hvert fald meget lidt sandsynligt. Men de trusler, der derimod er meget mere nærværende i Estland, er, at vi står over for en modstander, der har nogle helt andre kapabiliteter og ressourcer til at fabrikere falske nyheder, miskreditere os, infiltrere vores kommunikation osv. Det er en helt anderledes nærværende trussel end tidligere,” siger Steen Wegener.

Hvis russiske hackere f.eks. får fat i kompromitterende oplysninger om danske soldater fra deres færden på de sociale medier, eller hvis russiske provokatøragenter lokker soldaterne på glatis, når de en gang imellem har fri og måske er i byen for at drikke øl, kan oplysningerne ende med at blive fordrejet og brugt i falske nyhedshistorier. Det har tyske NATO-soldater i Litauen allerede oplevet, da den opdigtede historie om en voldtægt af en lokal pige spredte sig som en steppebrand på de sociale medier for nogle måneder siden. Formålet er ganske enkelt at undergrave opbakningen til hele NATO’s tilstedeværelse i Ruslands nabolande.

”Hele legitimeringen af, at vi er til stede i de baltiske lande, skal jo helst bevares, og det er jo den, man vil forsøge at miskreditere. Hvis vi først får skabt en fortælling om, at vi skaber mere konflikt end fred ved at være til stede i Estland, så vil der blive stillet spørgsmålstegn ved hele NATO-missionen,” siger Steen Wegener og bliver suppleret af en kommunikationsrådgiver fra Estlands forsvarsministerium. 

”Vi tager godt vare på soldaterne i Estland, men vi må huske på, at Rusland kan bruge enhver lejlighed til at underminere de allierede styrkers troværdighed – hvis fakta ikke er der, så kan de blive skabt,” siger Roland Murof.

Besat af NATO

Soldaterne i Estland udgør cirka en fjerdedel af den nye NATO-mission Enhanced Forward Presence – på dansk ’fremskudt tilstedeværelse’ – der blev vedtaget på NATO’s topmøde sidste år, og som i alt består af ca. 4.500 ekstra soldater udsendt til Polen, Estland, Letland og Litauen.

Sammen med de tusindvis af NATO-soldater, der i forvejen befinder sig i især Tyskland og Østeuropa, skal de ekstra NATO-soldater på østfronten være med til at sikre den fortsatte fred og stabilitet i Europa netop nu, hvor de baltiske lande igen er blevet urolige over, hvad Rusland kan finde på.

Bekymringerne afviser Rusland officielt som paranoia, og regeringen har for længst fordømt NATO’s oprustning i nabolandene og svaret igen med egen oprustning på sin side af grænsen. Der forbliver soldaterne dog nok. Men hvis historier om NATO-soldaters dårlige opførsel i Østeuropa kan undergrave opbakningen til NATO, har Rusland vundet et slag uden overhovedet at åbne ild. Og det er et af formålene med misinformationen, siger Thomas Nissen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i strategisk kommunikation.

”Det handler først og fremmest om at generere nogle historier, der kan bruges internt i russiske medier, for at forstærke den historie, den russiske stat i forvejen fortæller om NATO. Dernæst er formålet at overbevise russiske mindretal i Europa om, at NATO-soldaterne ikke er der for deres skyld. Og endelig håber man på, at misinformationen måske også kan rykke ved opbakningen til NATO i Vesten,” siger Thomas Nissen.

Danmark er ikke traditionelt udsat for de store misinformationskampagner fra Rusland. Men det kan ændre sig, når der udsendes danske soldater til Estland.

”Lige så snart Danmark får styrker på jorden i Estland, kommer vi længere op på ranglisten over, hvad der er et mål at ramme for Rusland. Der er allerede begyndt at florere falske historier om andre NATO-soldater. Og det kan også sagtens ske for danske soldater,” siger Thomas Nissen.

Den russiske udlægning af NATO’s nye mission har allerede sat sit præg på det russisksprogede mediebillede i Estland, Letland, Litauen og Polen. Det viser en optælling, den NATO-affilierede tænketank Atlantic Council i USA har lavet over historierne om missionen i de russisksprogede medier i de fire lande i februar og marts. Fortællingen om, at de baltiske lande bare er paranoide og russiskfjendtlige, fyldte mest. Derefter kommer fortællingen om, at NATO-tropperne slet ikke er velkomne eller ligefrem er en form for fjendtlig besættelse. Se figur 1.

Et gran af sandhed

Ruslands forsøg på at forme fortællingen om NATO, så alliancen fremstår som den aggressive part, er ikke nyt. Det er velkendt fra under Den Kolde Krig, hvor der var utallige gensidige forsøg på miskreditering, spionage, informationstyveri og ikke mindst misinformation og propaganda målrettet et indenlandsk og udenlandsk publikum.

Som dengang bruger man også i dag teknikker som de såkaldte honey traps, som den danske forsvarsminister har advaret specifikt imod, hvor man ved hjælp af ofte kvindelige spioner får lokket fjendens soldater til at afsløre fortrolige informationer.

”Metoderne er de samme som tidligere. Virkeligheden i dag er bare den, at de sociale medier jo kan sprede de her historier med lynets hast. Russerne har troldefabrikker, hvor folk i tusindvis liker og deler de her historier, så de kan sprede sig hurtigt, og det er jo det, der er det nye – at historierne kan eksplodere,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han erkender, at myndighederne stadigvæk er alt for langsomme til at reagere. Og det kan få falske historier til at sprede sig vidt omkring, inden de bliver dementeret.

”Det er virkeligheden. Vi er ikke superhurtige til at afdække, om en historie er sand eller falsk,” siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:

“Det sprængfarlige ved de her fake news-historier er jo, at de simulerer historier, der kunne være sket i virkeligheden. Så derfor er historierne ikke sådan, at man på forhånd kan afvise dem fuldstændigt. Styrken ved dem er, at det ligner virkelige begivenheder – men de er bare meget nøje strategisk udvalgt,” siger han.

Det pure opspind er let at afsløre. Men en opsigtsvækkende men ikke utroværdig nyhed om soldaterslagsmål eller voldtægt kan være svær at modbevise, siger også Steen Wegener fra Gardehusarregimentet.

”Det er nemt nok at tilbagevise en historie, hvis der ikke er et gran af sandhed i den. Men hvis der er et gran af sandhed i historien, er det meget sværere. Så hvis nogle soldater har været på en bar, og måske også har været oppe at slås, eller måske er gået hjem med en pige, så kan det være svært at tilbagevise, hvad der rent faktisk er sket derefter. Så det er også noget med, at soldaterne skal sørge for ikke at bringe sig selv i situationer,” siger Steen Wegener.

Missionens dilemma

Det letteste for at minimere risikoen for russiske honey traps og andre fælder ville egentlig være, at man bare helt forbød soldaterne at forlade kasernen, at drikke øl ude i byen og at gå på de sociale medier. Men det er uholdbart, mener oberstløjtnanten. Han peger på, at hele opgaven udstukket fra NATO jo handler om tilstedeværelsen, som det også ligger i missionens navn ”enhanced forward presence”, og derfor kan man ikke bure sig inde på en base.

”Vi er nødt til at vise, at vi er til stede. Vi er nødt til at komme ud af lejren og være synlige, også så lokalbefolkningen i de baltiske lande kan se, at vi er der, og at de ikke behøver at være bange for, at der er nogen, der vil gøre noget. De skal opleve, at hele NATO står sammen om det her,” siger Steen Wegener og fortsætter:

”Og det er jo præcis dilemmaet, for man eksponerer sig også over for fremmed infiltrering, når man er ude for at vise, at man er til stede.”

Derfor hviler der et stort ansvar på de enkelte soldaters skuldre, når de tager til Estland. De skal vise synlighed på den ene side, og på den anden side ikke bringe sig i situationer, hvor hele NATO kan risikere at blive miskrediteret.

Selv om de måske er forsigtige uden for basen eller måske slet ikke bevæger sig ud, risikerer soldaterne at ende i falske historier, hvis de f.eks. får hacket deres telefoner.

”Det er et af de steder, hvor vi er allermest bekymrede. Vi har set eksempler fra øvelser og andre aktiviteter på, at soldaters telefoner er blevet hacket eller infiltreret. Det er svært at afgøre, om det er almindelig cyberkriminalitet eller en fjendtlig infiltrering. Men begge dele skal vi undgå, og det er noget, vi er meget opmærksomme på,” siger Steen Wegener.

Men løsningen er heller ikke at forbyde folk at gå på internettet. For så vil de bare gå på nettet andetsteds, og det ville måske øge risikoen for hacking, fordi der så mangler ordentlig it-sikkerhed.

”Det skal være tåleligt for soldaterne, så de kan komme på internettet og kommunikere med dem derhjemme, men samtidig skal vi minimere risikoen for infiltrering til et acceptabelt niveau. Det sidder vi og arbejder ret intenst på lige nu,” siger Steen Wegener.