Danskerne tror, der er tre gange så mange på kontanthjælp, som der reelt er

Kontanthjælpen fylder en hel del i den politiske debat. Både blandt politikerne på Christiansborg og i medierne. Men hvor mange i den erhvervsaktive alder er egentlig på kontanthjælp? Langt færre end danskerne tror.

 


”Der skal være forskel på at være i job og være på kontanthjælp”.

”Det skal kunne betale sig at arbejde”.

Politikerne på Christiansborg diskuterer ivrigt, hvordan de får folk væk fra offentlig forsørgelse som for eksempel kontanthjælp. Og debatten præger hyppigt også mediebilledet.

Men når man spørger, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder mellem 16 og 64 år, der er på kontanthjælp, tror danskerne, at der er næsten tre gange flere, end der er i virkelighedens verden. Det viser en måling, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for DR2-programmet Detektor.

Om Epinions måling

I gennemsnit vurderer de danskere, der har deltaget i DR’s undersøgelse, at 13,1 pct. af befolkningsgruppen i den erhvervsaktive alder modtager kontanthjælp. Men det rigtige tal er langt lavere, nemlig 4,7 pct. i år 2015, oplyser Danmarks Statistik. Omregnet til absolutte tal svarer det til, at 170.396 personer er på kontanthjælpslignende ydelser. I alt var der pr. 1. januar 2016 3.603.428 danskere i den erhvervsaktive alder.

Når de, som har deltaget i undersøgelsen, skyder antallet til at være langt højere, end statistikkerne rent faktisk viser, skyldes det blandt andet det store politiske fokus, der løbende er på kontanthjælpen og kontanthjælpsmodtagerne, fortæller Frederik Roose Øvlisen, der er ekstern lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, til Detektor.

”Der er få, der læser Statistisk Årbog som godnatlæsning. Derfor er der relativt få, der kender det faktiske svar. Men vi går alle sammen med en fornemmelse af hvor mange, der er på kontanthjælp. Og den fornemmelse er kraftigt påvirket af de nyhedsstrømme, vi bliver præsenteret for, hvor kontanthjælp har fyldt meget. Der kan vi have en tendens til at overvurdere, hvor mange, der er på kontanthjælp,” siger Frederik Roose Øvlisen.

Men det er ikke alene den megen omtale af spørgsmålet, der får danskerne til at udpege langt flere kontanthjælpsmodtagere, end der er i virkeligheden. Det er også et spørgsmål om matematik og menneskelig intuition.

”Man vil meget ofte ende med nogle gennemsnitssvar, som ligger langt over det rigtige. Og det er, fordi der er det rent matematiske forhold, at når man skal gætte på en lille andel, så er det svært at gætte meget under. Altså hvis det rigtige tal er fem procent, så er der grænser for, hvor meget man kan undervurdere det. Mens man kan overvurdere det rigtig meget,” siger Rasmus Tue Pedersen, postdoc., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, til Detektor.

DR-programmet har også bedt en række politikere på Christiansborg om at give deres umiddelbar bud på spørgsmålet. Her lød buddene på mellem tre og syv pct. Altså bud, der er meget tættere på virkeligheden.

Du kan se hele Detektors gennemgang af Epinions undersøgelsen her.

 

Forrige artikel Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej Næste artikel S overfortolker forskning om flygtningestramningers effekt S overfortolker forskning om flygtningestramningers effekt
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.