Den Korte Avis tager helt fejl af tal om flygtninge i job

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen var begejstret, da Danmarks Statistik i sidste uge kunne meddele, at der er sket en markant udvikling i antallet af flygtninge i job. Den udlægning afviser Den Korte Avis i en artikel, fordi der i 2010 var lige så mange flygtninge i beskæftigelse, som der er i dag. Men Den Korte Avis læser tallene forkert, viser vores faktatjek.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

Der var i 2010 lige så mange flygtninge i job, som der er nu, skriver Den Korte Avis efter at have set nærmere på tal fra Danmarks Statistik, der ellers viser, at der er sket en markant stigning i antallet af flygtninge, der er kommet i lønmodtagerbeskæftigelse.

Den Korte Avis' konklusion står i lodret kontrast til det, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sagde til Berlingske tre dage før. Her sagde han nemlig, at der har været “en helt vanvittig og voldsom (positiv, red.) udvikling” i antallet af flygtninge i job. Således er hver tredje flygtning og familiesammenførte nu i job efter tre år. 

Men Den Korte Avis afviser altså, at tallene fra Danmarks Statistik viser, at der skulle være tale om noget ekstraordinært og "noget nyt".

I andet kvartal af 2017 var 8.077 flygtninge i job. I 2010 var tallet ifølge Den Korte Avis “små otte tusinde”, og derfor kan udviklingen under “nærmere granskning”, hverken være voldsom eller vanvittig, skriver netmediet i sin artikel.

Men hvorfor er der så stor forskel på beskæftigelsesministerens og Den Korte Avis' udlægning af tallene? 

Forveksler procent og antal

Netmediets artikel henviser til en redegørelse med titlen “Markant flere flygtninge i arbejde” på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor der blandt andet er en grafik, der viser udviklingen i antallet og andelen af flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse. Men i redegørelse står der ikke noget om, at der var lige så mange flygtninge i job som nu. 

Jesper Grunnet-Lauridsen fra Danmarks Statistik sidder med de tal, Den Korte Avis henviser til. Han kan heller ikke genkende, at der skulle have været “små otte tusinde” flygtninge i job i 2010, siger han til TjekDet.

Han har dog et bud på, hvad der så er sket.

“Det lader til, de (Den Korte Avis, red.) har lavet en fejl, og de har kigget på den forkerte akse i grafikken. For andelen er godt nok på niveau, men antallet i 2010 er væsentligt lavere end nu” siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Og det kan umiddelbart godt se ud til, at Den Korte Avis har misforstået Danmarks Statistiks grafik. 

Den lilla kurve viser udviklingen i antallet af flygtninge i beskæftigelse, mens den orange kurve viser samme udvikling i procent. Det vil sige, at man skal læse den lilla kurve på aksen til højre, fordi den viser faktiske tal, og den orange på aksen til venstre, fordi den viser andelen i procent.

Den Korte Avis gør formentlig det stik modsatte, tæller antallet af personer på den orange kurve. Gør man det, så kan det godt se ud, som om omtrent lige så mange flygtninge er i job nu som tilbage i 2010.

Men når vi vil finde antallet af flygtninge i job - og ikke andelen i procent - så skal vi altså kigge på den lilla kurve. Den viser, at der i 1. kvartal 2010 var 1.312 flygtninge i job i 2017, mens der i 2. kvartal i år var 8.077. Altså er der mere end seks gange så mange flygtninge i job nu, som der var i 2010.

Korte arbejdsuger giver mening

Den Korte Avis har dog endnu en indvending mod grundlaget for Troels Lund Poulsens begejstring. For i en anden analyse fra Danmarks Statistik lyder en af konklusionerne, at de ikke-vestlige indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år og er kommet i beskæftigelse efter at have været på kontanthjælp, gennemsnitligt 'kun' har en arbejdsuge på 18 timer. De har ikke fuldtidsjob.

Og det stemmer, siger Jesper Grunnet-Lauridsen fra Danmarks Statistik.

Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden, er der dog intet fordækt i at regne ikke-vestlige indvandrere som beskæftigede, selvom de ikke arbejder fuld tid. Det er derimod oplagt at medregne alle dem med tilknytning til arbejdsmarkedet.

“Fordelen ved denne måde er, at man kan se, hvor mange der er i kontakt med arbejdsmarkedet - også bare i nogle timer. Og den måde giver bedre mening, end hvis man regnede det om til antallet af fuldtidsbeskæftigede,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen og tilføjer:

“Når det handler om nyligt ankomne flygtninge giver det god mening, at man kun er nogle timer på arbejdsmarkedet og ikke hele ugen, fordi der også er andre ting, man skal have klaret - blandt andet forbedring af danskkundskaber.”

Den Korte Avis: Der er sket en fejl

Ifølge journalisten bag artiklen, Poul Erik Andersen, er der slet og ret sket en fejl.

“Jeg har simpelthen aflæst den forkert (figuren fra Danmarks Statistik, red.),” siger han og uddyber:

“Tallet, jeg har angivet fra 2010 passer ikke, nej. Der snakker vi i stedet om lidt over tusinde i arbejde.”

Artiklen bliver dog ikke fjernet fra Den Korte Avis’ hjemmeside af den grund.

“Den bliver rettet,” siger Poul Erik Andersen. 

Efter TjekDets henvendelse til Den Korte Avis er den 'oprindelige' artikel blevet rettet. Den 'nye' artikel kritiserer fortsat regeringen for at tale om en succeshistorie. Nu bruges i stedet det faktum, at andelen af flygtninge i beskæftigelse i 2010 stort set er den samme i dag, som belæg for kritikken. 

LÆS OGSÅ:

Går flere og flere skolepiger med tørklæde?

Der er noget galt med fakta om bederum

Er rumænske tiggere multi-kriminelle?

Medier misforstår dansk topplacering i international rapport

 

Forrige artikel Minister snydt af forkerte tal om danske biler Minister snydt af forkerte tal om danske biler Næste artikel Bakker danskerne op om den europæiske konvention om menneskerettigheder? Bakker danskerne op om den europæiske konvention om menneskerettigheder?
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.