Den Korte Avis tager helt fejl af tal om flygtninge i job

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen var begejstret, da Danmarks Statistik i sidste uge kunne meddele, at der er sket en markant udvikling i antallet af flygtninge i job. Den udlægning afviser Den Korte Avis i en artikel, fordi der i 2010 var lige så mange flygtninge i beskæftigelse, som der er i dag. Men Den Korte Avis læser tallene forkert, viser vores faktatjek.

Fakta

Der var i 2010 lige så mange flygtninge i job, som der er nu, skriver Den Korte Avis efter at have set nærmere på tal fra Danmarks Statistik, der ellers viser, at der er sket en markant stigning i antallet af flygtninge, der er kommet i lønmodtagerbeskæftigelse.

Den Korte Avis' konklusion står i lodret kontrast til det, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sagde til Berlingske tre dage før. Her sagde han nemlig, at der har været “en helt vanvittig og voldsom (positiv, red.) udvikling” i antallet af flygtninge i job. Således er hver tredje flygtning og familiesammenførte nu i job efter tre år. 

Men Den Korte Avis afviser altså, at tallene fra Danmarks Statistik viser, at der skulle være tale om noget ekstraordinært og "noget nyt".

I andet kvartal af 2017 var 8.077 flygtninge i job. I 2010 var tallet ifølge Den Korte Avis “små otte tusinde”, og derfor kan udviklingen under “nærmere granskning”, hverken være voldsom eller vanvittig, skriver netmediet i sin artikel.

Men hvorfor er der så stor forskel på beskæftigelsesministerens og Den Korte Avis' udlægning af tallene? 

Forveksler procent og antal

Netmediets artikel henviser til en redegørelse med titlen “Markant flere flygtninge i arbejde” på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor der blandt andet er en grafik, der viser udviklingen i antallet og andelen af flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse. Men i redegørelse står der ikke noget om, at der var lige så mange flygtninge i job som nu. 

Jesper Grunnet-Lauridsen fra Danmarks Statistik sidder med de tal, Den Korte Avis henviser til. Han kan heller ikke genkende, at der skulle have været “små otte tusinde” flygtninge i job i 2010, siger han til TjekDet.

Han har dog et bud på, hvad der så er sket.

“Det lader til, de (Den Korte Avis, red.) har lavet en fejl, og de har kigget på den forkerte akse i grafikken. For andelen er godt nok på niveau, men antallet i 2010 er væsentligt lavere end nu” siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Og det kan umiddelbart godt se ud til, at Den Korte Avis har misforstået Danmarks Statistiks grafik. 

Den lilla kurve viser udviklingen i antallet af flygtninge i beskæftigelse, mens den orange kurve viser samme udvikling i procent. Det vil sige, at man skal læse den lilla kurve på aksen til højre, fordi den viser faktiske tal, og den orange på aksen til venstre, fordi den viser andelen i procent.

Den Korte Avis gør formentlig det stik modsatte, tæller antallet af personer på den orange kurve. Gør man det, så kan det godt se ud, som om omtrent lige så mange flygtninge er i job nu som tilbage i 2010.

Men når vi vil finde antallet af flygtninge i job - og ikke andelen i procent - så skal vi altså kigge på den lilla kurve. Den viser, at der i 1. kvartal 2010 var 1.312 flygtninge i job i 2017, mens der i 2. kvartal i år var 8.077. Altså er der mere end seks gange så mange flygtninge i job nu, som der var i 2010.

Korte arbejdsuger giver mening

Den Korte Avis har dog endnu en indvending mod grundlaget for Troels Lund Poulsens begejstring. For i en anden analyse fra Danmarks Statistik lyder en af konklusionerne, at de ikke-vestlige indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år og er kommet i beskæftigelse efter at have været på kontanthjælp, gennemsnitligt 'kun' har en arbejdsuge på 18 timer. De har ikke fuldtidsjob.

Og det stemmer, siger Jesper Grunnet-Lauridsen fra Danmarks Statistik.

Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden, er der dog intet fordækt i at regne ikke-vestlige indvandrere som beskæftigede, selvom de ikke arbejder fuld tid. Det er derimod oplagt at medregne alle dem med tilknytning til arbejdsmarkedet.

“Fordelen ved denne måde er, at man kan se, hvor mange der er i kontakt med arbejdsmarkedet - også bare i nogle timer. Og den måde giver bedre mening, end hvis man regnede det om til antallet af fuldtidsbeskæftigede,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen og tilføjer:

“Når det handler om nyligt ankomne flygtninge giver det god mening, at man kun er nogle timer på arbejdsmarkedet og ikke hele ugen, fordi der også er andre ting, man skal have klaret - blandt andet forbedring af danskkundskaber.”

Den Korte Avis: Der er sket en fejl

Ifølge journalisten bag artiklen, Poul Erik Andersen, er der slet og ret sket en fejl.

“Jeg har simpelthen aflæst den forkert (figuren fra Danmarks Statistik, red.),” siger han og uddyber:

“Tallet, jeg har angivet fra 2010 passer ikke, nej. Der snakker vi i stedet om lidt over tusinde i arbejde.”

Artiklen bliver dog ikke fjernet fra Den Korte Avis’ hjemmeside af den grund.

“Den bliver rettet,” siger Poul Erik Andersen. 

Efter TjekDets henvendelse til Den Korte Avis er den 'oprindelige' artikel blevet rettet. Den 'nye' artikel kritiserer fortsat regeringen for at tale om en succeshistorie. Nu bruges i stedet det faktum, at andelen af flygtninge i beskæftigelse i 2010 stort set er den samme i dag, som belæg for kritikken. 

LÆS OGSÅ:

Går flere og flere skolepiger med tørklæde?

Der er noget galt med fakta om bederum

Er rumænske tiggere multi-kriminelle?

Medier misforstår dansk topplacering i international rapport

 

Forrige artikel Minister snydt af forkerte tal om danske biler Minister snydt af forkerte tal om danske biler Næste artikel Bakker danskerne op om den europæiske konvention om menneskerettigheder? Bakker danskerne op om den europæiske konvention om menneskerettigheder?
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.