Donald Trump anklager medier for at have hadefuld dagsorden

Den amerikanske præsident Donald Trump rettede tirsdag endnu et hårdt angreb mod flere etablerede medier. De er kun ude på at skabe had med deres falske nyheder, slog han fast på Twitter.

 


Præsident Donald Trump rettede tirsdag igen et angreb mod etablerede amerikanske medier. De har en hadefuld dagsorden, skrev han blandt andet.

Bemærkningen faldt i forbindelse med en anklage om, at medierne skriver falske nyheder om ham og hans regering. En kritik han har fremført flere gange tidligere.

”De falske nyhedsmedier har aldrig tidligere taget så meget fejl eller været så beskidte. Bevidst ukorrekte historier og falske kilder, der skal underbygge deres ”hadefulde dagsorden”, noterede præsidenten sig på Twitter, hvor han ikke nævnte noget om, hvorfor han bragte den anklage på banen netop nu.


Bemærkningen faldt et par timer før, at justitsminister Jeff Sessions skulle afhøres af det amerikanske senats særlige efterretningskomité, der er i gang med en åben høring, om Ruslands angivelige forbindelse til Trumps præsidentkampagne.

Jeff Sessions skulle blandt andet forklare komitéen om hans kontakt til den russiske ambassadør i USA, og hvorfor justitsministeren har erklæret sig inhabil som ansvarlig for den verserende Ruslands-undersøgelse, der ellers foregår i Justitsministeriets regi. Også ministerens eventuelle medvirken i fyringen af den tidligere FBI-chef, James Comey, var på dagsordenen. Men Jeff Sessions afviste under høringen beskyldningerne om et hemmeligt samarbejde mellem Trump-kampagnemedarbejdere og Rusland.

Senere tirsdag fortsatte præsidenten sit udfald mod pressen, da han i endnu et opslag på Twitter efterlyste en undskyldning fra medierne.

”Fake news er på sit højdepunkt! Hvor er undskyldningen til mig for de mange ukorrekte historier???”, spurgte han på Twitter.


På mindst ét punkt gav agent Trump ret

Donald Trumps anklage mod medierne for at føre hadekampagne, kan også have været en forsinket reaktion på efterretningskomitéens afhøring af den nu forhenværende FBI-chef James Comey i sidste uge. Det var første gang, siden Donald Trump underskrev James Comeys fyreseddel, at han udtalte sig offentligt.

Under afhøringen blev James Comey blandt andet bedt om at kommentere en artikel, som blev bragt af avisen New York Times den 14. februar. Artiklen hævdede, at ”opkaldslister og telefonaflytninger viser, at medlemmer af Donald Trumps kampagnestab et år før selve valgdagen den 8. november 2016 gentagne gange havde været i kontakt med russiske agenter". Avisen citerede angiveligt anonyme embedsmænd.

"Overordnet set var artiklen ikke sand. Udfordringen ved, og her peger jeg ikke fingre af journalister, at skrive historier om hemmeligt stemplede oplysninger er, at folk der taler om det, ofte ikke ved, hvad der foregår, og dem af os, som rent faktisk ved, hvad der foregår, taler ikke om det. Vi ringer ikke til pressen og siger ’hej, der her I altså taget fejl’," sagde James Comey blandt andet,  da en af komitéens medlemmer spurgte, om påstanden havde noget på sig. James Comey sagde dog ikke noget om, hvilke dele af artiklen, der byggede på falske fakta.

New York Times tog et par dage senere artiklen i forsvar og understregede, at avisen havde talt med indtil flere kilder, der bekræftede artiklens påstand.

Trump i krig med pressen

Det er langt fra første gang, at Donald Trump ser sig uretfærdigt behandlet af de amerikanske medier. Under en tale på efterretningstjenesten CIA’s hovedkvarter i januar sagde han, at han "ligger i krig med medierne". Og fordelt på tre opslag på Twitter hævdede han den 28. maj, at flere af de nyhedshistorier, der tager udgangspunkt i læk fra Trumps administration, skrives på baggrund af falske anonyme kilder.

”Jeg mener, at mange af de læk, der kommer fra Det Hvide Hus er fabrikerede løgne, som #fakenews-medier står bag … når du ser ordene ’kilder siger’ i de falske nyhedsmedier, og de ikke nævner navne … er det meget muligt, at de kilder ikke findes, men er opfundet af fake news-skribenter,” skrev Trump.




I februar udpegede Donald Trump i et tweet, hvilke medier han i særlig grad nærer meget lidt tillid til.

”Fake news medierne (New York Times, NBCNews, ABC, CBS, CNN) er ikke mine fjender, de er det amerikanske folks fjender,” skrev Trump.


Senatets særlige efterretningskomité fortsætter i dag sin høring om Ruslands formodede rolle under sidste års amerikanske præsidentvalg, hvor chefen for USA’s nationale efterretningstjeneste, Dan Coats, skal svare på spørgsmål bag lukkede døre.

 


 

Forrige artikel Falske nyheder sætter sit præg på Folkemødet Falske nyheder sætter sit præg på Folkemødet Næste artikel Nu vil Facebook forklare, hvorfor de gør, som de gør Nu vil Facebook forklare, hvorfor de gør, som de gør
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.