Er alle norske burlaks giftige?

Laks fra fiskeopdræt er verdens giftigste mad. Det påstår i hvert fald en Facebook-bruger i et opslag, der er delt tæt på 15.000 gange. “Det er forkert”, siger eksperter fra DTU og Fødevarestyrelsen. "Det er sundt at spise laks."

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Fakta

Når sociale medier, sundhed og fisk fra opdræt kombineres, er der risiko for viral selvantændelse. Jævnligt sker det, at historier om giftige fisk hærger folks kummefrysere og Facebook-feeds, og denne sommersæson er ingen undtagelse. Over sommeren har et Facebook-opslag fra 2016 om fisk og forurening nemlig fået nyt liv. Selvom opslaget er knap et år gammelt har flere tusinde danskere de seneste uger delt budskabet om, at opdrætslaks angiveligt er “verdens giftigste mad”.

Charlotte Bjørn Poulsen er kvinden bag opslaget. Hun er en ivrig Facebook-debattør og kaster sig over alt fra forurening, dyrevelfærd, psykiatri, Bilderberg og vikinger.

I Facebook-opslaget fremlægger Charlotte Bjørn Poulsen en lang række giftige påstande om opdrættet laks. Argumenterne henter hun fra den omstridte franske dokumentar Filet Oh! Fish, der blev sendt på DR for tre år siden og igen den 14. august i år.

Hun skriver blandt andet til sine følgere, at “laksene udvikler genetiske mutationer og sygdomme” på norske fiskefarme, og at man skal sværge til vildlaks, som er vokset op i det fri, hvis man vil undgå gift i sin mad.

For “alle opdrætslaks er giftige,” som hun skriver.

TjekDet har med udgangspunkt i uafhængig norsk forskning undersøgt påstandene i opslaget. Og sammen med to eksperter har TjekDet set Charlotte Bjørn Poulsens argumentation efter i sømmene.

Rapport: Ingen grund til bekymring

Charlotte Bjørn Poulsen opremser i sit opslag en lang række stoffer, som hun mener, opdrætslaks udsættes for i de norske fiskefarme.

Det drejer sig om stofferne PCB, dioxin, aldrin, dieldrin, toxafen, glyphosat, ethoxyquin og canthaxanthin, det vil sige en blanding af pesticider, farvestoffer, antioxidanter og flammehæmmere.

TjekDet har gransket en forskningsrapport fra den norske Videnskabskomite for Mattrygghet. I 2014 - og dermed samtidig med udarbejdelsen af den franske dokumentar - udgav de en omfattende rapport om netop forurening i norsk fisk. Seks af de otte stoffer, som Charlotte Bjørn Poulsen fremhæver i sit opslag, gennemgås i undersøgelsen, men de norske forskere finder på intet tidspunkt overskridelser af de acceptable grænseværdier hverken i laks fra norske fiskefarme eller de vildtfangede af slagsen.

Et farvestof fra en spisesvamp og et pesticid fra landbruget

Så kunne man måske forestille sig, at det var de to stoffer, rapporten ikke omtaler, nemlig glyphosat og canthaxanthin, der ifølge Charlotte Bjørn Poulsen og den franske dokumentar gør fiskene giftige og mennesker syge. Men hvad de stoffer angår, bør man heller intet frygte.

“Glyphosat er typisk noget, vi ser i afgrøder. Jeg har meget svært ved at se, hvordan et pesticid som det skal ende i dambrugslaks,” siger Max Hansen til TjekDet. Han er seniorrådgiver på Danmarks Tekniske Universitet ved Afdeling for Risikovurdering og Ernæring og i Gruppen for Kemisk Risikovurdering og GMO.

“Canthaxanthin er jeg også overrasket over, at hun fremhæver. Jeg har intet kendskab til, at man bruger canthaxanthin i mængder, der kan være skadelige for mennesker. Det er et orange farvestof, og det kan måske være blevet brugt til at farve laksekødet. Det optræder naturligt i for eksempel kantareller,” siger han videre.

Fødevarestyrelsens anbefalinger: Sådan gør du

“Det er sundt at spise laks”

Max Hansen erklærer sig helt uenig i, at laks skulle være en usund eller giftig fødevare. Ingen af de stoffer, som fremhæves i Facebook-opslaget, findes i norsk opdrætslaks i koncentrationer, der er farlige for mennesker.

“Koncentrationerne ligger endda meget langt fra de indsatsgrænser, vi har,” understreger Max Hansen over for TjekDet.

“Man skal selvfølgelig sørge for at spise en varieret kost, men isoleret set er det sundt at spise laks,” slår han fast.

Også Lulu Krüger, der er miljøkemiker med ekspertise i miljøforureninger i fødevarer og ansat ved Fødevarestyrelsen, er meget skeptisk over for Charlotte Bjørn Poulsens påstande og bekymret for konsekvenserne.

“Det er et problem, hvis det bliver folks opfattelse, at hun (Charlotte Bjørn Poulsen, red.) har ret i det, hun skriver, fordi det er simpelthen bare forkert,” fortæller hun til TjekDet og fortsætter:

“Det kan forvirre folk. Og det kan være et problem, hvis folk får en forkert kost.”

Spis 350 gram om ugen - men varier

Forskerne bag den norske undersøgelse skriver, at holder man sig til myndighedernes anbefalinger om 350 gram fisk om ugen, så er der ingen risiko. Både hvad vildtfangede og opdrættede fisk angår.

Og det bakker både Max Hansen og Lulu Krüger op om.

“Fra Fødevarestyrelsen anbefaler vi, at man spiser en varieret kost. Og det gælder også, når man spiser fisk, hvor man bør variere, så man både får magre og fede fisk,” siger Lulu Krüger og henviser til overskriften Spis mere fisk på Fødevarestyrelsens AltOmKost.dk.

Man skal dog være opmærksom på, at børn og gravide bør holde lidt igen med de store rovfisk og dåsetun. Disse fisk kan indeholde tungmetaller, som i store mængder kan være usunde for børn.

“Der, hvor vi ser problemer, er hos de store vilde rovfisk såsom tun, sværdfisk og haj, hvor der kan være højt indhold af kviksølv. Det ser vi jo ind imellem, og det er fordi, det bliver opkoncentreret gennem fødekæden,” fortæller Lulu Krüger, som samtidig slår fast, at det ikke er et problem i hverken vilde eller opdrættede laks.

Fakta

Der kan spores kemi i alle slags fødevarer

Ifølge forskningsrapporten og de to danske eksperter har Charlotte Bjørn Poulsen ret i, at mange af de stoffer, hun lister på Facebook, kan spores i norsk opdrætslaks gennem analyse. Det er dog ifølge eksperterne ikke kun i laks, men i stort set alle fødevarer. Og det er et resultat af moderne teknologi og ikke noget man skal være bange for.

“I alle slags fødevarer vil man kunne finde nogle stoffer, som i store mængder ikke er sundhedsmæssigt i orden. Men hvad angår de mængder, man kan finde i de her laksefisk, er der slet ingen problemer. Hverken med dioxin, PCB, lægemiddelrester og så videre,” fortæller Lulu Krüger.

Det samme budskab får vi hos Max Hansen.

“Vi mennesker skal jo have en vis mængde af et stof, for at det udgør en risiko. Og der er ikke nogle af de stoffer, der optræder i laks fra Norge i koncentrationer, så de udgør en risiko for menneskers sundhed,” slår han fast.

Både Max Hansen og Lulu Krüger gør overfor TjekDet opmærksomme på, at man som privatperson bør opsøge sin viden om forurening og fødevarer hos autoriserede fødevaremyndigheder som Fødevarestyrelsen eller hos forskningsmiljøer.

“På et sted som fødevareinstituttet (DTU, red.) er der ansat rigtig mange mennesker, der arbejder med de her ting hver dag, og som har gjort det gennem rigtig lang tid. Vi har en stor viden om feltet, som vi rigtig gerne vil dele,” slutter Max Hansen af.

Vil ikke kommentere

Trods gentagne forsøg var det i første omgang ikke muligt at indhente en kommentar fra Charlotte Bjørn Poulsen. Men efter denne artikel blev udgivet, lykkedes det at komme i kontakt med hende telefonisk. Hun ønsker ikke at svare på TjekDets spørgsmål eller kommentere artiklen.

Hun har dog fremsendt en mail, hvor hun i stedet opfordrer TjekDet til at opsøge alternative kilder. Hun henviser igen til den allerede omtalte dokumentarfilm, og tilføjer, at det centrale spørgsmål i denne sag må være, hvilke eksperter der lyver.

OPDATERING (21. august 2017 – 18:05): Artiklen er efter udgivelse blev opdateret med en reaktion fra Charlotte Bjørn Poulsen. 

 

Forrige artikel Statsministeren snubler i beskæftigelsestal Statsministeren snubler i beskæftigelsestal Næste artikel Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil?
To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.  

Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.