Er alle norske burlaks giftige?

Laks fra fiskeopdræt er verdens giftigste mad. Det påstår i hvert fald en Facebook-bruger i et opslag, der er delt tæt på 15.000 gange. “Det er forkert”, siger eksperter fra DTU og Fødevarestyrelsen. "Det er sundt at spise laks."

 


Fakta

Når sociale medier, sundhed og fisk fra opdræt kombineres, er der risiko for viral selvantændelse. Jævnligt sker det, at historier om giftige fisk hærger folks kummefrysere og Facebook-feeds, og denne sommersæson er ingen undtagelse. Over sommeren har et Facebook-opslag fra 2016 om fisk og forurening nemlig fået nyt liv. Selvom opslaget er knap et år gammelt har flere tusinde danskere de seneste uger delt budskabet om, at opdrætslaks angiveligt er “verdens giftigste mad”.

Charlotte Bjørn Poulsen er kvinden bag opslaget. Hun er en ivrig Facebook-debattør og kaster sig over alt fra forurening, dyrevelfærd, psykiatri, Bilderberg og vikinger.

I Facebook-opslaget fremlægger Charlotte Bjørn Poulsen en lang række giftige påstande om opdrættet laks. Argumenterne henter hun fra den omstridte franske dokumentar Filet Oh! Fish, der blev sendt på DR for tre år siden og igen den 14. august i år.

Hun skriver blandt andet til sine følgere, at “laksene udvikler genetiske mutationer og sygdomme” på norske fiskefarme, og at man skal sværge til vildlaks, som er vokset op i det fri, hvis man vil undgå gift i sin mad.

For “alle opdrætslaks er giftige,” som hun skriver.

TjekDet har med udgangspunkt i uafhængig norsk forskning undersøgt påstandene i opslaget. Og sammen med to eksperter har TjekDet set Charlotte Bjørn Poulsens argumentation efter i sømmene.

Rapport: Ingen grund til bekymring

Charlotte Bjørn Poulsen opremser i sit opslag en lang række stoffer, som hun mener, opdrætslaks udsættes for i de norske fiskefarme.

Det drejer sig om stofferne PCB, dioxin, aldrin, dieldrin, toxafen, glyphosat, ethoxyquin og canthaxanthin, det vil sige en blanding af pesticider, farvestoffer, antioxidanter og flammehæmmere.

TjekDet har gransket en forskningsrapport fra den norske Videnskabskomite for Mattrygghet. I 2014 - og dermed samtidig med udarbejdelsen af den franske dokumentar - udgav de en omfattende rapport om netop forurening i norsk fisk. Seks af de otte stoffer, som Charlotte Bjørn Poulsen fremhæver i sit opslag, gennemgås i undersøgelsen, men de norske forskere finder på intet tidspunkt overskridelser af de acceptable grænseværdier hverken i laks fra norske fiskefarme eller de vildtfangede af slagsen.

Et farvestof fra en spisesvamp og et pesticid fra landbruget

Så kunne man måske forestille sig, at det var de to stoffer, rapporten ikke omtaler, nemlig glyphosat og canthaxanthin, der ifølge Charlotte Bjørn Poulsen og den franske dokumentar gør fiskene giftige og mennesker syge. Men hvad de stoffer angår, bør man heller intet frygte.

“Glyphosat er typisk noget, vi ser i afgrøder. Jeg har meget svært ved at se, hvordan et pesticid som det skal ende i dambrugslaks,” siger Max Hansen til TjekDet. Han er seniorrådgiver på Danmarks Tekniske Universitet ved Afdeling for Risikovurdering og Ernæring og i Gruppen for Kemisk Risikovurdering og GMO.

“Canthaxanthin er jeg også overrasket over, at hun fremhæver. Jeg har intet kendskab til, at man bruger canthaxanthin i mængder, der kan være skadelige for mennesker. Det er et orange farvestof, og det kan måske være blevet brugt til at farve laksekødet. Det optræder naturligt i for eksempel kantareller,” siger han videre.

Fødevarestyrelsens anbefalinger: Sådan gør du

“Det er sundt at spise laks”

Max Hansen erklærer sig helt uenig i, at laks skulle være en usund eller giftig fødevare. Ingen af de stoffer, som fremhæves i Facebook-opslaget, findes i norsk opdrætslaks i koncentrationer, der er farlige for mennesker.

“Koncentrationerne ligger endda meget langt fra de indsatsgrænser, vi har,” understreger Max Hansen over for TjekDet.

“Man skal selvfølgelig sørge for at spise en varieret kost, men isoleret set er det sundt at spise laks,” slår han fast.

Også Lulu Krüger, der er miljøkemiker med ekspertise i miljøforureninger i fødevarer og ansat ved Fødevarestyrelsen, er meget skeptisk over for Charlotte Bjørn Poulsens påstande og bekymret for konsekvenserne.

“Det er et problem, hvis det bliver folks opfattelse, at hun (Charlotte Bjørn Poulsen, red.) har ret i det, hun skriver, fordi det er simpelthen bare forkert,” fortæller hun til TjekDet og fortsætter:

“Det kan forvirre folk. Og det kan være et problem, hvis folk får en forkert kost.”

Spis 350 gram om ugen - men varier

Forskerne bag den norske undersøgelse skriver, at holder man sig til myndighedernes anbefalinger om 350 gram fisk om ugen, så er der ingen risiko. Både hvad vildtfangede og opdrættede fisk angår.

Og det bakker både Max Hansen og Lulu Krüger op om.

“Fra Fødevarestyrelsen anbefaler vi, at man spiser en varieret kost. Og det gælder også, når man spiser fisk, hvor man bør variere, så man både får magre og fede fisk,” siger Lulu Krüger og henviser til overskriften Spis mere fisk på Fødevarestyrelsens AltOmKost.dk.

Man skal dog være opmærksom på, at børn og gravide bør holde lidt igen med de store rovfisk og dåsetun. Disse fisk kan indeholde tungmetaller, som i store mængder kan være usunde for børn.

“Der, hvor vi ser problemer, er hos de store vilde rovfisk såsom tun, sværdfisk og haj, hvor der kan være højt indhold af kviksølv. Det ser vi jo ind imellem, og det er fordi, det bliver opkoncentreret gennem fødekæden,” fortæller Lulu Krüger, som samtidig slår fast, at det ikke er et problem i hverken vilde eller opdrættede laks.

Fakta

Der kan spores kemi i alle slags fødevarer

Ifølge forskningsrapporten og de to danske eksperter har Charlotte Bjørn Poulsen ret i, at mange af de stoffer, hun lister på Facebook, kan spores i norsk opdrætslaks gennem analyse. Det er dog ifølge eksperterne ikke kun i laks, men i stort set alle fødevarer. Og det er et resultat af moderne teknologi og ikke noget man skal være bange for.

“I alle slags fødevarer vil man kunne finde nogle stoffer, som i store mængder ikke er sundhedsmæssigt i orden. Men hvad angår de mængder, man kan finde i de her laksefisk, er der slet ingen problemer. Hverken med dioxin, PCB, lægemiddelrester og så videre,” fortæller Lulu Krüger.

Det samme budskab får vi hos Max Hansen.

“Vi mennesker skal jo have en vis mængde af et stof, for at det udgør en risiko. Og der er ikke nogle af de stoffer, der optræder i laks fra Norge i koncentrationer, så de udgør en risiko for menneskers sundhed,” slår han fast.

Både Max Hansen og Lulu Krüger gør overfor TjekDet opmærksomme på, at man som privatperson bør opsøge sin viden om forurening og fødevarer hos autoriserede fødevaremyndigheder som Fødevarestyrelsen eller hos forskningsmiljøer.

“På et sted som fødevareinstituttet (DTU, red.) er der ansat rigtig mange mennesker, der arbejder med de her ting hver dag, og som har gjort det gennem rigtig lang tid. Vi har en stor viden om feltet, som vi rigtig gerne vil dele,” slutter Max Hansen af.

Vil ikke kommentere

Trods gentagne forsøg var det i første omgang ikke muligt at indhente en kommentar fra Charlotte Bjørn Poulsen. Men efter denne artikel blev udgivet, lykkedes det at komme i kontakt med hende telefonisk. Hun ønsker ikke at svare på TjekDets spørgsmål eller kommentere artiklen.

Hun har dog fremsendt en mail, hvor hun i stedet opfordrer TjekDet til at opsøge alternative kilder. Hun henviser igen til den allerede omtalte dokumentarfilm, og tilføjer, at det centrale spørgsmål i denne sag må være, hvilke eksperter der lyver.

OPDATERING (21. august 2017 – 18:05): Artiklen er efter udgivelse blev opdateret med en reaktion fra Charlotte Bjørn Poulsen. 

 

Forrige artikel Statsministeren snubler i beskæftigelsestal Statsministeren snubler i beskæftigelsestal Næste artikel Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.