Er alle norske burlaks giftige?

Laks fra fiskeopdræt er verdens giftigste mad. Det påstår i hvert fald en Facebook-bruger i et opslag, der er delt tæt på 15.000 gange. “Det er forkert”, siger eksperter fra DTU og Fødevarestyrelsen. "Det er sundt at spise laks."

 


Fakta

Når sociale medier, sundhed og fisk fra opdræt kombineres, er der risiko for viral selvantændelse. Jævnligt sker det, at historier om giftige fisk hærger folks kummefrysere og Facebook-feeds, og denne sommersæson er ingen undtagelse. Over sommeren har et Facebook-opslag fra 2016 om fisk og forurening nemlig fået nyt liv. Selvom opslaget er knap et år gammelt har flere tusinde danskere de seneste uger delt budskabet om, at opdrætslaks angiveligt er “verdens giftigste mad”.

Charlotte Bjørn Poulsen er kvinden bag opslaget. Hun er en ivrig Facebook-debattør og kaster sig over alt fra forurening, dyrevelfærd, psykiatri, Bilderberg og vikinger.

I Facebook-opslaget fremlægger Charlotte Bjørn Poulsen en lang række giftige påstande om opdrættet laks. Argumenterne henter hun fra den omstridte franske dokumentar Filet Oh! Fish, der blev sendt på DR for tre år siden og igen den 14. august i år.

Hun skriver blandt andet til sine følgere, at “laksene udvikler genetiske mutationer og sygdomme” på norske fiskefarme, og at man skal sværge til vildlaks, som er vokset op i det fri, hvis man vil undgå gift i sin mad.

For “alle opdrætslaks er giftige,” som hun skriver.

TjekDet har med udgangspunkt i uafhængig norsk forskning undersøgt påstandene i opslaget. Og sammen med to eksperter har TjekDet set Charlotte Bjørn Poulsens argumentation efter i sømmene.

Rapport: Ingen grund til bekymring

Charlotte Bjørn Poulsen opremser i sit opslag en lang række stoffer, som hun mener, opdrætslaks udsættes for i de norske fiskefarme.

Det drejer sig om stofferne PCB, dioxin, aldrin, dieldrin, toxafen, glyphosat, ethoxyquin og canthaxanthin, det vil sige en blanding af pesticider, farvestoffer, antioxidanter og flammehæmmere.

TjekDet har gransket en forskningsrapport fra den norske Videnskabskomite for Mattrygghet. I 2014 - og dermed samtidig med udarbejdelsen af den franske dokumentar - udgav de en omfattende rapport om netop forurening i norsk fisk. Seks af de otte stoffer, som Charlotte Bjørn Poulsen fremhæver i sit opslag, gennemgås i undersøgelsen, men de norske forskere finder på intet tidspunkt overskridelser af de acceptable grænseværdier hverken i laks fra norske fiskefarme eller de vildtfangede af slagsen.

Et farvestof fra en spisesvamp og et pesticid fra landbruget

Så kunne man måske forestille sig, at det var de to stoffer, rapporten ikke omtaler, nemlig glyphosat og canthaxanthin, der ifølge Charlotte Bjørn Poulsen og den franske dokumentar gør fiskene giftige og mennesker syge. Men hvad de stoffer angår, bør man heller intet frygte.

“Glyphosat er typisk noget, vi ser i afgrøder. Jeg har meget svært ved at se, hvordan et pesticid som det skal ende i dambrugslaks,” siger Max Hansen til TjekDet. Han er seniorrådgiver på Danmarks Tekniske Universitet ved Afdeling for Risikovurdering og Ernæring og i Gruppen for Kemisk Risikovurdering og GMO.

“Canthaxanthin er jeg også overrasket over, at hun fremhæver. Jeg har intet kendskab til, at man bruger canthaxanthin i mængder, der kan være skadelige for mennesker. Det er et orange farvestof, og det kan måske være blevet brugt til at farve laksekødet. Det optræder naturligt i for eksempel kantareller,” siger han videre.

Fødevarestyrelsens anbefalinger: Sådan gør du

“Det er sundt at spise laks”

Max Hansen erklærer sig helt uenig i, at laks skulle være en usund eller giftig fødevare. Ingen af de stoffer, som fremhæves i Facebook-opslaget, findes i norsk opdrætslaks i koncentrationer, der er farlige for mennesker.

“Koncentrationerne ligger endda meget langt fra de indsatsgrænser, vi har,” understreger Max Hansen over for TjekDet.

“Man skal selvfølgelig sørge for at spise en varieret kost, men isoleret set er det sundt at spise laks,” slår han fast.

Også Lulu Krüger, der er miljøkemiker med ekspertise i miljøforureninger i fødevarer og ansat ved Fødevarestyrelsen, er meget skeptisk over for Charlotte Bjørn Poulsens påstande og bekymret for konsekvenserne.

“Det er et problem, hvis det bliver folks opfattelse, at hun (Charlotte Bjørn Poulsen, red.) har ret i det, hun skriver, fordi det er simpelthen bare forkert,” fortæller hun til TjekDet og fortsætter:

“Det kan forvirre folk. Og det kan være et problem, hvis folk får en forkert kost.”

Spis 350 gram om ugen - men varier

Forskerne bag den norske undersøgelse skriver, at holder man sig til myndighedernes anbefalinger om 350 gram fisk om ugen, så er der ingen risiko. Både hvad vildtfangede og opdrættede fisk angår.

Og det bakker både Max Hansen og Lulu Krüger op om.

“Fra Fødevarestyrelsen anbefaler vi, at man spiser en varieret kost. Og det gælder også, når man spiser fisk, hvor man bør variere, så man både får magre og fede fisk,” siger Lulu Krüger og henviser til overskriften Spis mere fisk på Fødevarestyrelsens AltOmKost.dk.

Man skal dog være opmærksom på, at børn og gravide bør holde lidt igen med de store rovfisk og dåsetun. Disse fisk kan indeholde tungmetaller, som i store mængder kan være usunde for børn.

“Der, hvor vi ser problemer, er hos de store vilde rovfisk såsom tun, sværdfisk og haj, hvor der kan være højt indhold af kviksølv. Det ser vi jo ind imellem, og det er fordi, det bliver opkoncentreret gennem fødekæden,” fortæller Lulu Krüger, som samtidig slår fast, at det ikke er et problem i hverken vilde eller opdrættede laks.

Fakta

Der kan spores kemi i alle slags fødevarer

Ifølge forskningsrapporten og de to danske eksperter har Charlotte Bjørn Poulsen ret i, at mange af de stoffer, hun lister på Facebook, kan spores i norsk opdrætslaks gennem analyse. Det er dog ifølge eksperterne ikke kun i laks, men i stort set alle fødevarer. Og det er et resultat af moderne teknologi og ikke noget man skal være bange for.

“I alle slags fødevarer vil man kunne finde nogle stoffer, som i store mængder ikke er sundhedsmæssigt i orden. Men hvad angår de mængder, man kan finde i de her laksefisk, er der slet ingen problemer. Hverken med dioxin, PCB, lægemiddelrester og så videre,” fortæller Lulu Krüger.

Det samme budskab får vi hos Max Hansen.

“Vi mennesker skal jo have en vis mængde af et stof, for at det udgør en risiko. Og der er ikke nogle af de stoffer, der optræder i laks fra Norge i koncentrationer, så de udgør en risiko for menneskers sundhed,” slår han fast.

Både Max Hansen og Lulu Krüger gør overfor TjekDet opmærksomme på, at man som privatperson bør opsøge sin viden om forurening og fødevarer hos autoriserede fødevaremyndigheder som Fødevarestyrelsen eller hos forskningsmiljøer.

“På et sted som fødevareinstituttet (DTU, red.) er der ansat rigtig mange mennesker, der arbejder med de her ting hver dag, og som har gjort det gennem rigtig lang tid. Vi har en stor viden om feltet, som vi rigtig gerne vil dele,” slutter Max Hansen af.

Vil ikke kommentere

Trods gentagne forsøg var det i første omgang ikke muligt at indhente en kommentar fra Charlotte Bjørn Poulsen. Men efter denne artikel blev udgivet, lykkedes det at komme i kontakt med hende telefonisk. Hun ønsker ikke at svare på TjekDets spørgsmål eller kommentere artiklen.

Hun har dog fremsendt en mail, hvor hun i stedet opfordrer TjekDet til at opsøge alternative kilder. Hun henviser igen til den allerede omtalte dokumentarfilm, og tilføjer, at det centrale spørgsmål i denne sag må være, hvilke eksperter der lyver.

OPDATERING (21. august 2017 – 18:05): Artiklen er efter udgivelse blev opdateret med en reaktion fra Charlotte Bjørn Poulsen. 

 

Forrige artikel Statsministeren snubler i beskæftigelsestal Statsministeren snubler i beskæftigelsestal Næste artikel Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil?
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.