Er alle norske burlaks giftige?

Laks fra fiskeopdræt er verdens giftigste mad. Det påstår i hvert fald en Facebook-bruger i et opslag, der er delt tæt på 15.000 gange. “Det er forkert”, siger eksperter fra DTU og Fødevarestyrelsen. "Det er sundt at spise laks."

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Fakta

Når sociale medier, sundhed og fisk fra opdræt kombineres, er der risiko for viral selvantændelse. Jævnligt sker det, at historier om giftige fisk hærger folks kummefrysere og Facebook-feeds, og denne sommersæson er ingen undtagelse. Over sommeren har et Facebook-opslag fra 2016 om fisk og forurening nemlig fået nyt liv. Selvom opslaget er knap et år gammelt har flere tusinde danskere de seneste uger delt budskabet om, at opdrætslaks angiveligt er “verdens giftigste mad”.

Charlotte Bjørn Poulsen er kvinden bag opslaget. Hun er en ivrig Facebook-debattør og kaster sig over alt fra forurening, dyrevelfærd, psykiatri, Bilderberg og vikinger.

I Facebook-opslaget fremlægger Charlotte Bjørn Poulsen en lang række giftige påstande om opdrættet laks. Argumenterne henter hun fra den omstridte franske dokumentar Filet Oh! Fish, der blev sendt på DR for tre år siden og igen den 14. august i år.

Hun skriver blandt andet til sine følgere, at “laksene udvikler genetiske mutationer og sygdomme” på norske fiskefarme, og at man skal sværge til vildlaks, som er vokset op i det fri, hvis man vil undgå gift i sin mad.

For “alle opdrætslaks er giftige,” som hun skriver.

TjekDet har med udgangspunkt i uafhængig norsk forskning undersøgt påstandene i opslaget. Og sammen med to eksperter har TjekDet set Charlotte Bjørn Poulsens argumentation efter i sømmene.

Rapport: Ingen grund til bekymring

Charlotte Bjørn Poulsen opremser i sit opslag en lang række stoffer, som hun mener, opdrætslaks udsættes for i de norske fiskefarme.

Det drejer sig om stofferne PCB, dioxin, aldrin, dieldrin, toxafen, glyphosat, ethoxyquin og canthaxanthin, det vil sige en blanding af pesticider, farvestoffer, antioxidanter og flammehæmmere.

TjekDet har gransket en forskningsrapport fra den norske Videnskabskomite for Mattrygghet. I 2014 - og dermed samtidig med udarbejdelsen af den franske dokumentar - udgav de en omfattende rapport om netop forurening i norsk fisk. Seks af de otte stoffer, som Charlotte Bjørn Poulsen fremhæver i sit opslag, gennemgås i undersøgelsen, men de norske forskere finder på intet tidspunkt overskridelser af de acceptable grænseværdier hverken i laks fra norske fiskefarme eller de vildtfangede af slagsen.

Et farvestof fra en spisesvamp og et pesticid fra landbruget

Så kunne man måske forestille sig, at det var de to stoffer, rapporten ikke omtaler, nemlig glyphosat og canthaxanthin, der ifølge Charlotte Bjørn Poulsen og den franske dokumentar gør fiskene giftige og mennesker syge. Men hvad de stoffer angår, bør man heller intet frygte.

“Glyphosat er typisk noget, vi ser i afgrøder. Jeg har meget svært ved at se, hvordan et pesticid som det skal ende i dambrugslaks,” siger Max Hansen til TjekDet. Han er seniorrådgiver på Danmarks Tekniske Universitet ved Afdeling for Risikovurdering og Ernæring og i Gruppen for Kemisk Risikovurdering og GMO.

“Canthaxanthin er jeg også overrasket over, at hun fremhæver. Jeg har intet kendskab til, at man bruger canthaxanthin i mængder, der kan være skadelige for mennesker. Det er et orange farvestof, og det kan måske være blevet brugt til at farve laksekødet. Det optræder naturligt i for eksempel kantareller,” siger han videre.

Fødevarestyrelsens anbefalinger: Sådan gør du

“Det er sundt at spise laks”

Max Hansen erklærer sig helt uenig i, at laks skulle være en usund eller giftig fødevare. Ingen af de stoffer, som fremhæves i Facebook-opslaget, findes i norsk opdrætslaks i koncentrationer, der er farlige for mennesker.

“Koncentrationerne ligger endda meget langt fra de indsatsgrænser, vi har,” understreger Max Hansen over for TjekDet.

“Man skal selvfølgelig sørge for at spise en varieret kost, men isoleret set er det sundt at spise laks,” slår han fast.

Også Lulu Krüger, der er miljøkemiker med ekspertise i miljøforureninger i fødevarer og ansat ved Fødevarestyrelsen, er meget skeptisk over for Charlotte Bjørn Poulsens påstande og bekymret for konsekvenserne.

“Det er et problem, hvis det bliver folks opfattelse, at hun (Charlotte Bjørn Poulsen, red.) har ret i det, hun skriver, fordi det er simpelthen bare forkert,” fortæller hun til TjekDet og fortsætter:

“Det kan forvirre folk. Og det kan være et problem, hvis folk får en forkert kost.”

Spis 350 gram om ugen - men varier

Forskerne bag den norske undersøgelse skriver, at holder man sig til myndighedernes anbefalinger om 350 gram fisk om ugen, så er der ingen risiko. Både hvad vildtfangede og opdrættede fisk angår.

Og det bakker både Max Hansen og Lulu Krüger op om.

“Fra Fødevarestyrelsen anbefaler vi, at man spiser en varieret kost. Og det gælder også, når man spiser fisk, hvor man bør variere, så man både får magre og fede fisk,” siger Lulu Krüger og henviser til overskriften Spis mere fisk på Fødevarestyrelsens AltOmKost.dk.

Man skal dog være opmærksom på, at børn og gravide bør holde lidt igen med de store rovfisk og dåsetun. Disse fisk kan indeholde tungmetaller, som i store mængder kan være usunde for børn.

“Der, hvor vi ser problemer, er hos de store vilde rovfisk såsom tun, sværdfisk og haj, hvor der kan være højt indhold af kviksølv. Det ser vi jo ind imellem, og det er fordi, det bliver opkoncentreret gennem fødekæden,” fortæller Lulu Krüger, som samtidig slår fast, at det ikke er et problem i hverken vilde eller opdrættede laks.

Fakta

Der kan spores kemi i alle slags fødevarer

Ifølge forskningsrapporten og de to danske eksperter har Charlotte Bjørn Poulsen ret i, at mange af de stoffer, hun lister på Facebook, kan spores i norsk opdrætslaks gennem analyse. Det er dog ifølge eksperterne ikke kun i laks, men i stort set alle fødevarer. Og det er et resultat af moderne teknologi og ikke noget man skal være bange for.

“I alle slags fødevarer vil man kunne finde nogle stoffer, som i store mængder ikke er sundhedsmæssigt i orden. Men hvad angår de mængder, man kan finde i de her laksefisk, er der slet ingen problemer. Hverken med dioxin, PCB, lægemiddelrester og så videre,” fortæller Lulu Krüger.

Det samme budskab får vi hos Max Hansen.

“Vi mennesker skal jo have en vis mængde af et stof, for at det udgør en risiko. Og der er ikke nogle af de stoffer, der optræder i laks fra Norge i koncentrationer, så de udgør en risiko for menneskers sundhed,” slår han fast.

Både Max Hansen og Lulu Krüger gør overfor TjekDet opmærksomme på, at man som privatperson bør opsøge sin viden om forurening og fødevarer hos autoriserede fødevaremyndigheder som Fødevarestyrelsen eller hos forskningsmiljøer.

“På et sted som fødevareinstituttet (DTU, red.) er der ansat rigtig mange mennesker, der arbejder med de her ting hver dag, og som har gjort det gennem rigtig lang tid. Vi har en stor viden om feltet, som vi rigtig gerne vil dele,” slutter Max Hansen af.

Vil ikke kommentere

Trods gentagne forsøg var det i første omgang ikke muligt at indhente en kommentar fra Charlotte Bjørn Poulsen. Men efter denne artikel blev udgivet, lykkedes det at komme i kontakt med hende telefonisk. Hun ønsker ikke at svare på TjekDets spørgsmål eller kommentere artiklen.

Hun har dog fremsendt en mail, hvor hun i stedet opfordrer TjekDet til at opsøge alternative kilder. Hun henviser igen til den allerede omtalte dokumentarfilm, og tilføjer, at det centrale spørgsmål i denne sag må være, hvilke eksperter der lyver.

OPDATERING (21. august 2017 – 18:05): Artiklen er efter udgivelse blev opdateret med en reaktion fra Charlotte Bjørn Poulsen. 

 

Forrige artikel Statsministeren snubler i beskæftigelsestal Statsministeren snubler i beskæftigelsestal Næste artikel Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil? Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil?
Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Adskillige velmenende danskere deler lige nu en tekst på de sociale medier, hvor Rigshospitalet angiveligt efterspørger tøj til deres hjemløse patienter, så de kan holde varmen, når de bliver udskrevet. Men hospitalet hverken indsamler eller modtager tøj.

Skal en elbil køre 219.000 km for at være grønnere end en dieselbil?

Skal en elbil køre 219.000 km for at være grønnere end en dieselbil?

Ifølge et østrigsk studie skal en elbil køre 219.000 kilometer, før den er grønnere end en dieselbil, skriver Jyllands-Posten. Men tallet stammer slet ikke fra det østrigske studie. I stedet står en interesseorganisation for tyske bilejere bag tallet, der ifølge forskere er overdrevet.

De glemsomme har (stadig) ikke en højere intelligens

De glemsomme har (stadig) ikke en højere intelligens

En viral historie fra 2018, der påstår, at glemsomhed er tegn på høj intelligens, har fået fornyet liv, efter en genudgivelse af artiklen har fået flere tusinde delinger på Facebook. Men det er stadig noget vrøvl.

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre.