Falske billeder i omløb efter terrorangreb - sådan afslører du dem

En egyptisk moské blev fredag bombet af terrorister. Verden over blev nyheden om terrorangrebet i den nordlige del af Sinai delt på de sociale medier. Men hvordan ved vi, at billederne vi ser fra terrorangrebet er ægte?

I mangel på faktuel information og ikke mindst billeder tyer både almindelige borgere og nyhedsorganisationer til de sociale medier. Og dækningen af fredagens dødelige terrorangreb på den egyptisk moské var ingen undtagelse.

Skærmbillede: @ALARABY_AR

Kort tid efter angrebet delte det Londonbaserede nyhedsmedie Al-Araby et dramatisk billede af en rygende bygning omgivet af en stor forsamling mennesker. Billedet blev delt med overskriften “Sinai: 200 mennesker dræbt og såret i bombning af moské”.

Men billedet viser ikke terrorangrebet fra i fredags, skriver den britiske tv- og radiostation BBC. I virkeligheden stammer billedet fra et bombeangreb i 2015, som dog rigtignok fandt sted i Egypten. Billedet er taget af en fotograf, der arbejder for nyhedsbureauet AFP.

Det har BBC fundet ud af ved at benytte sig af internetværktøjer, der gør det muligt at spore, hvornår billeder blev anvendt første gang og dermed samtidig identificere kilden til billedet.

Flere måder at billedsøge

Hvis man bruger Google Chrome kan man helt simpelt højreklikke på et billede og vælge “søg efter billedet på Google”. Søgemaskinen med navnet Google Billeder udnytter billedgenkendelse og de baggrundsinformationer, der ofte ligger lagret skjult i billedfilen til at finde informationer om billedet. På den måde kan du for eksempel finde dateringer eller tilknyttede links, og dermed nemt finde ud af, om billedet har været brugt tidligere og i andre sammenhænge.

Bruger du en anden type browser, kan du supplere din research ved at gemme billedet og uploade det i et andet billedsøgningsværktøj, nemlig TinEye. I praksis gør den hjemmeside det samme som Google Billeder, men det er ikke nødvendigvis præcis de samme oplysninger, som de to værktøjer kender til.

Ringe videokvalitet

Andre brugere på de sociale medier delte en video, som angiveligt skulle være taget under selve bombningen af moskeen i Sinai.

Skærmbillede: @MOHADBOLAND

Men også den video er af ældre dato. Den viser et angreb på en shiitisk moské i det østlige Saudi-Arabien og blev uploaded første gang i 2015 af twitterbrugeren Mohammad Boland.

Videoen er også tidligere blevet vist på CNN i sin originale version, og den var i langt bedre videokvalitet end den video som blev delt på de sociale medier efter terrorangrebet i fredags.

Årsagen til den ringe videokvalitet kan være, at videoen har været downloadet og efterfølgende genuploaded, hvilket kan gå ud over videokvaliteten.

Tjek omgivelserne

En anden måde at spotte et falsk foto på er ved at se nærmere på motivets omgivelser. Efter fredagens terrorangreb florerede et billede, der viser en minaret, der kollapser efter en eksplosion (billedet til højre herunder).

Men den minaret var ikke moskéen der blev bombet i Sinai i sidste uge. Det er lykkes os at spore billedet tilbage til et arabisk medie, der bragte det i 2014. Billedet er taget i Irak.

Hvis du på de sociale medier falder over en minaret der kollapser, og som påstås at være fra fredagens terrorangreb, så prøv at sammenligne med billedet af moskéen al-Rawda fra BBCs tweet herunder. Det var den, der blev bombet.

 

Forrige artikel Tv-station erklærer fejlagtigt eks-præsident for død i 90 minutter Tv-station erklærer fejlagtigt eks-præsident for død i 90 minutter Næste artikel Det var ikke en ’muslimsk migrant’, der tæskede hollandsk dreng Det var ikke en ’muslimsk migrant’, der tæskede hollandsk dreng