Falske billeder i omløb efter terrorangreb - sådan afslører du dem

En egyptisk moské blev fredag bombet af terrorister. Verden over blev nyheden om terrorangrebet i den nordlige del af Sinai delt på de sociale medier. Men hvordan ved vi, at billederne vi ser fra terrorangrebet er ægte?

I mangel på faktuel information og ikke mindst billeder tyer både almindelige borgere og nyhedsorganisationer til de sociale medier. Og dækningen af fredagens dødelige terrorangreb på den egyptisk moské var ingen undtagelse.

Skærmbillede: @ALARABY_AR

Kort tid efter angrebet delte det Londonbaserede nyhedsmedie Al-Araby et dramatisk billede af en rygende bygning omgivet af en stor forsamling mennesker. Billedet blev delt med overskriften “Sinai: 200 mennesker dræbt og såret i bombning af moské”.

Men billedet viser ikke terrorangrebet fra i fredags, skriver den britiske tv- og radiostation BBC. I virkeligheden stammer billedet fra et bombeangreb i 2015, som dog rigtignok fandt sted i Egypten. Billedet er taget af en fotograf, der arbejder for nyhedsbureauet AFP.

Det har BBC fundet ud af ved at benytte sig af internetværktøjer, der gør det muligt at spore, hvornår billeder blev anvendt første gang og dermed samtidig identificere kilden til billedet.

Flere måder at billedsøge

Hvis man bruger Google Chrome kan man helt simpelt højreklikke på et billede og vælge “søg efter billedet på Google”. Søgemaskinen med navnet Google Billeder udnytter billedgenkendelse og de baggrundsinformationer, der ofte ligger lagret skjult i billedfilen til at finde informationer om billedet. På den måde kan du for eksempel finde dateringer eller tilknyttede links, og dermed nemt finde ud af, om billedet har været brugt tidligere og i andre sammenhænge.

Bruger du en anden type browser, kan du supplere din research ved at gemme billedet og uploade det i et andet billedsøgningsværktøj, nemlig TinEye. I praksis gør den hjemmeside det samme som Google Billeder, men det er ikke nødvendigvis præcis de samme oplysninger, som de to værktøjer kender til.

Ringe videokvalitet

Andre brugere på de sociale medier delte en video, som angiveligt skulle være taget under selve bombningen af moskeen i Sinai.

Skærmbillede: @MOHADBOLAND

Men også den video er af ældre dato. Den viser et angreb på en shiitisk moské i det østlige Saudi-Arabien og blev uploaded første gang i 2015 af twitterbrugeren Mohammad Boland.

Videoen er også tidligere blevet vist på CNN i sin originale version, og den var i langt bedre videokvalitet end den video som blev delt på de sociale medier efter terrorangrebet i fredags.

Årsagen til den ringe videokvalitet kan være, at videoen har været downloadet og efterfølgende genuploaded, hvilket kan gå ud over videokvaliteten.

Tjek omgivelserne

En anden måde at spotte et falsk foto på er ved at se nærmere på motivets omgivelser. Efter fredagens terrorangreb florerede et billede, der viser en minaret, der kollapser efter en eksplosion (billedet til højre herunder).

Men den minaret var ikke moskéen der blev bombet i Sinai i sidste uge. Det er lykkes os at spore billedet tilbage til et arabisk medie, der bragte det i 2014. Billedet er taget i Irak.

Hvis du på de sociale medier falder over en minaret der kollapser, og som påstås at være fra fredagens terrorangreb, så prøv at sammenligne med billedet af moskéen al-Rawda fra BBCs tweet herunder. Det var den, der blev bombet.

 

Forrige artikel Tv-station erklærer fejlagtigt eks-præsident for død i 90 minutter Tv-station erklærer fejlagtigt eks-præsident for død i 90 minutter Næste artikel Det var ikke en ’muslimsk migrant’, der tæskede hollandsk dreng Det var ikke en ’muslimsk migrant’, der tæskede hollandsk dreng
Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.