Falske billeder i omløb efter terrorangreb - sådan afslører du dem

En egyptisk moské blev fredag bombet af terrorister. Verden over blev nyheden om terrorangrebet i den nordlige del af Sinai delt på de sociale medier. Men hvordan ved vi, at billederne vi ser fra terrorangrebet er ægte?

I mangel på faktuel information og ikke mindst billeder tyer både almindelige borgere og nyhedsorganisationer til de sociale medier. Og dækningen af fredagens dødelige terrorangreb på den egyptisk moské var ingen undtagelse.

Skærmbillede: @ALARABY_AR

Kort tid efter angrebet delte det Londonbaserede nyhedsmedie Al-Araby et dramatisk billede af en rygende bygning omgivet af en stor forsamling mennesker. Billedet blev delt med overskriften “Sinai: 200 mennesker dræbt og såret i bombning af moské”.

Men billedet viser ikke terrorangrebet fra i fredags, skriver den britiske tv- og radiostation BBC. I virkeligheden stammer billedet fra et bombeangreb i 2015, som dog rigtignok fandt sted i Egypten. Billedet er taget af en fotograf, der arbejder for nyhedsbureauet AFP.

Det har BBC fundet ud af ved at benytte sig af internetværktøjer, der gør det muligt at spore, hvornår billeder blev anvendt første gang og dermed samtidig identificere kilden til billedet.

Flere måder at billedsøge

Hvis man bruger Google Chrome kan man helt simpelt højreklikke på et billede og vælge “søg efter billedet på Google”. Søgemaskinen med navnet Google Billeder udnytter billedgenkendelse og de baggrundsinformationer, der ofte ligger lagret skjult i billedfilen til at finde informationer om billedet. På den måde kan du for eksempel finde dateringer eller tilknyttede links, og dermed nemt finde ud af, om billedet har været brugt tidligere og i andre sammenhænge.

Bruger du en anden type browser, kan du supplere din research ved at gemme billedet og uploade det i et andet billedsøgningsværktøj, nemlig TinEye. I praksis gør den hjemmeside det samme som Google Billeder, men det er ikke nødvendigvis præcis de samme oplysninger, som de to værktøjer kender til.

Ringe videokvalitet

Andre brugere på de sociale medier delte en video, som angiveligt skulle være taget under selve bombningen af moskeen i Sinai.

Skærmbillede: @MOHADBOLAND

Men også den video er af ældre dato. Den viser et angreb på en shiitisk moské i det østlige Saudi-Arabien og blev uploaded første gang i 2015 af twitterbrugeren Mohammad Boland.

Videoen er også tidligere blevet vist på CNN i sin originale version, og den var i langt bedre videokvalitet end den video som blev delt på de sociale medier efter terrorangrebet i fredags.

Årsagen til den ringe videokvalitet kan være, at videoen har været downloadet og efterfølgende genuploaded, hvilket kan gå ud over videokvaliteten.

Tjek omgivelserne

En anden måde at spotte et falsk foto på er ved at se nærmere på motivets omgivelser. Efter fredagens terrorangreb florerede et billede, der viser en minaret, der kollapser efter en eksplosion (billedet til højre herunder).

Men den minaret var ikke moskéen der blev bombet i Sinai i sidste uge. Det er lykkes os at spore billedet tilbage til et arabisk medie, der bragte det i 2014. Billedet er taget i Irak.

Hvis du på de sociale medier falder over en minaret der kollapser, og som påstås at være fra fredagens terrorangreb, så prøv at sammenligne med billedet af moskéen al-Rawda fra BBCs tweet herunder. Det var den, der blev bombet.

 

Forrige artikel Tv-station erklærer fejlagtigt eks-præsident for død i 90 minutter Tv-station erklærer fejlagtigt eks-præsident for død i 90 minutter Næste artikel EU afsætter op mod 40 mio. kr. mod russisk propaganda EU afsætter op mod 40 mio. kr. mod russisk propaganda
Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.