Falske billeder i omløb efter terrorangreb - sådan afslører du dem

En egyptisk moské blev fredag bombet af terrorister. Verden over blev nyheden om terrorangrebet i den nordlige del af Sinai delt på de sociale medier. Men hvordan ved vi, at billederne vi ser fra terrorangrebet er ægte?

I mangel på faktuel information og ikke mindst billeder tyer både almindelige borgere og nyhedsorganisationer til de sociale medier. Og dækningen af fredagens dødelige terrorangreb på den egyptisk moské var ingen undtagelse.

Skærmbillede: @ALARABY_AR

Kort tid efter angrebet delte det Londonbaserede nyhedsmedie Al-Araby et dramatisk billede af en rygende bygning omgivet af en stor forsamling mennesker. Billedet blev delt med overskriften “Sinai: 200 mennesker dræbt og såret i bombning af moské”.

Men billedet viser ikke terrorangrebet fra i fredags, skriver den britiske tv- og radiostation BBC. I virkeligheden stammer billedet fra et bombeangreb i 2015, som dog rigtignok fandt sted i Egypten. Billedet er taget af en fotograf, der arbejder for nyhedsbureauet AFP.

Det har BBC fundet ud af ved at benytte sig af internetværktøjer, der gør det muligt at spore, hvornår billeder blev anvendt første gang og dermed samtidig identificere kilden til billedet.

Flere måder at billedsøge

Hvis man bruger Google Chrome kan man helt simpelt højreklikke på et billede og vælge “søg efter billedet på Google”. Søgemaskinen med navnet Google Billeder udnytter billedgenkendelse og de baggrundsinformationer, der ofte ligger lagret skjult i billedfilen til at finde informationer om billedet. På den måde kan du for eksempel finde dateringer eller tilknyttede links, og dermed nemt finde ud af, om billedet har været brugt tidligere og i andre sammenhænge.

Bruger du en anden type browser, kan du supplere din research ved at gemme billedet og uploade det i et andet billedsøgningsværktøj, nemlig TinEye. I praksis gør den hjemmeside det samme som Google Billeder, men det er ikke nødvendigvis præcis de samme oplysninger, som de to værktøjer kender til.

Ringe videokvalitet

Andre brugere på de sociale medier delte en video, som angiveligt skulle være taget under selve bombningen af moskeen i Sinai.

Skærmbillede: @MOHADBOLAND

Men også den video er af ældre dato. Den viser et angreb på en shiitisk moské i det østlige Saudi-Arabien og blev uploaded første gang i 2015 af twitterbrugeren Mohammad Boland.

Videoen er også tidligere blevet vist på CNN i sin originale version, og den var i langt bedre videokvalitet end den video som blev delt på de sociale medier efter terrorangrebet i fredags.

Årsagen til den ringe videokvalitet kan være, at videoen har været downloadet og efterfølgende genuploaded, hvilket kan gå ud over videokvaliteten.

Tjek omgivelserne

En anden måde at spotte et falsk foto på er ved at se nærmere på motivets omgivelser. Efter fredagens terrorangreb florerede et billede, der viser en minaret, der kollapser efter en eksplosion (billedet til højre herunder).

Men den minaret var ikke moskéen der blev bombet i Sinai i sidste uge. Det er lykkes os at spore billedet tilbage til et arabisk medie, der bragte det i 2014. Billedet er taget i Irak.

Hvis du på de sociale medier falder over en minaret der kollapser, og som påstås at være fra fredagens terrorangreb, så prøv at sammenligne med billedet af moskéen al-Rawda fra BBCs tweet herunder. Det var den, der blev bombet.

 

Forrige artikel Tv-station erklærer fejlagtigt eks-præsident for død i 90 minutter Tv-station erklærer fejlagtigt eks-præsident for død i 90 minutter Næste artikel Det var ikke en ’muslimsk migrant’, der tæskede hollandsk dreng Det var ikke en ’muslimsk migrant’, der tæskede hollandsk dreng
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.