Første Verdenskrig blev propagandaens "game changer"

BLOGINDLÆG: Mis- og desinformation er fænomener med dybe historiske rødder. Det gælder ikke mindst under Første Verdenskrig, hvor der blev udviklet nye, ofte meget subtile former for propaganda. 

Om Andreas Marklund

Af Andreas Marklund, forskningschef på ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation

Fake news, junkmedier, weaponized narratives og hadefulde påvirkningskampagner af uklar oprindelse – spøgelserne i nutidens digitale vildmark hjemsøgte også de europæiske lande i den første mørke halvdel af det 20. århundrede.

Nu er naturligvis både propaganda og misinformationsspredning fænomener med dybe historiske rødder. Tænk for eksempel på den dansk-svenske konflikthistorie eller reformationstidens kampe mellem protestanter og katolikker.

Alligevel vil jeg vove pelsen og hævde, at Første Verdenskrig var den store ”game changer” i processen – i denne ligesom i så mange andre sammenhænge.

Under ”Den Store Krig” 1914-1918 blev der nemlig udviklet nye, ofte meget subtile former for propaganda. Altså skjult propaganda, der ikke sjældent var maskeret som almindelige nyhedstelegrammer, som blev formidlet til avisredaktioner over hele verden via de transnationale telegrafnetværk.

Det kunne fx være nyhedstelegrammer fra fronten, med bias for nogle af de krigsførende stormagter, og hvor modstandersiden blev beskyldt for massakrer og overgreb.

Men det kunne også være ideologisk propaganda, der støttede enten demokratiske eller autoritære strømninger og systemer, inklusive det sammensurium af revolutionære forhåbninger, som genereredes af den russiske revolution i 1917.

Og det var en udvikling som fortsatte gennem hele mellemkrigstiden og den anden fase af verdenskrigens götterdämmerung i 1939-1945.

At hetze opinionen til krig og had

Den skjulte propaganda var ikke mindst et problem for de lande i Europa, der kæmpede for at holde sig udenfor stormagternes dødedans.

Lande som Danmark, Norge og Sverige.

Under Første Verdenskrig indledte de skandinaviske lande et tæt samarbejde for at bekæmpe det, man kaldte for ”skadelig propaganda”.

I september 1918 mødtes for eksempel topfolk fra de tre landes telegrafdirektorater og udenrigsministerier i Stockholm for at drøfte den alarmerende udvikling på propagandaens område. Det, som bekymrede, var ikke mindst den nye type af ”propagandavirksomhed”, der arbejdede med ”mere eller mindre tilrettelagte, og ofte fra grumsede kilder stammende fremstillinger” med det formål at ”påvirke eller ligefrem hetze den neutrale opinion”.

Censur og overvågning

Den fællesskandinaviske kamp mod udefrakommende propaganda resulterede i omfattende censur og overvågning.

Mange journalister og andre, som myndighederne mistænkte for at være påvirkningsagenter, endte på særlige sorte lister over individer og organisationer, hvis kommunikation med omverdenen skulle holdes under særligt omhyggelig observation.

Parallellerne til nutiden er åbenlyse.

Selv i vores demokratiske del af verden er der i dag voksende krav fra politisk hold om forskellige former for digital censur for at forhindre spredning af falske nyheder og andre samfundsskadelige påvirkningskampagner.

Artiklen fortsætter under billedet

Amerikansk advarsel mod fjendtlig propaganda, brugt i årene 1941-1945. (Wikimedia Commons.)

Men selv i perioden omkring Første Verdenskrig – hvor demokratiet endnu befandt sig i sin spædbarnsfase – var der blandt skandinaviske politikere og myndigheder en bevidsthed om, at censur og overvågning udgjorde tveæggede sværd i kampen mod den skadelige propaganda.

Ikke mindst kunne indgrebene være kontraproduktive ved at styrke sympatierne for de antidemokratiske strømninger, som myndighederne prøvede at bekæmpe.

For eksempel var svenske myndigheder meget skeptiske med hensyn til at bruge telefoncensur – afbrydelse af telefonsamtaler med uønsket indhold – som værktøj mod spredning af revolutionære budskaber i de urolige år 1917-1918.

Telefoncensur brugtes i samtlige skandinaviske lande under Første Verdenskrig til bekæmpelse af spionage og ”u-neutral propaganda”, men i forhold til de revolutionære stemninger var man bange for at den åbenlyse brutalitet i en afbrudt telefonsamtale – til forskel fra den mere diskrete telegramcensur – ville kunne virke som benzin på bålet.

Modstand som personligt ansvar

Hvilke lærdomme kan vi så drage af dette? Hvordan kan disse perspektiver fra verden af i går hjælpe os med at navigere gennem nutidens mediestrømme?

Jo, det handler om at erkende informationskrigens realitet – og at vi lever i en tid, hvor propaganda og samfundsnedbrydende misinformationsspredning delvist udvisker skellet mellem krig og fred.

Vi befinder os altså i en situation, hvor vores personlige ansvar for demokratiets overlevelse igen er blevet smerteligt præsent.

Fremtiden er jo et uskrevet ark, men som borgere og mediebrugere må vi erkende, at vores egen samtid meget vel vil kunne få en status som kritisk ”tipping-point” i fremtidens historiebøger – som et afgørende tidspunkt, hvor vi som samfund stod ved skillevejen og stadig havde mulighed for at vælge retning.

Hvis det viser sig at være tilfældet, vil fremtidens historikere sandsynligvis også være enige om at ”de”, som levede i 2019 – altså dig og mig og alle andre – havde et personligt ansvar for de valg, der blev truffet, politisk og moralsk.

Og det må blive mit overlevelsetips #2 i forhold til truslen fra de falske nyheder:

Undgå passiv ”kollaboration” i forhold til fake news og påvirkningskampagner – omfavn i stedet dit personlige (moralske og politiske) ansvar til at gøre modstand. Altså: vi kan vælge at lade os blive styret af mediestrømmene og risikere at blive ufrivillige påvirkningsagenter i kløerne på diverse suspekte aktører.

Eller også kan vi vælge at tage vores ansvar til at beskytte demokratiet og den frie opinionsdannelse imod disse nedbrydende strømninger og aktører.

Fortsættelse følger.

Forrige artikel Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform Næste artikel Professor: Sådan passer du godt på din opmærksomhed i valgkampen Professor: Sådan passer du godt på din opmærksomhed i valgkampen
Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

På den indiske del af Facebook florerer der i øjeblikket et opsigtsvækkende videoklip fra 1990’erne, hvori den afdøde irakiske diktator Saddam Hussein fortæller, at USA har truet med at sprede coronavirus i Irak. Men videoen er ifølge det franske nyhedsbureau AFP manipuleret.

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

De fleste har en idé om, hvordan coronavirussen ser ud. Den samme illustration er nemlig brugt igen og igen i medierne - den ligner en kugle, som har en slags antenner fordelt ud over sig. Men virkeligheden er en helt anden. 

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Efter de første smittetilfælde af covid-19 blev konstateret i landet, gik der ikke lang tid før, der blev meldt udsolgt af håndsprit i danske supermarkeder. Flere har derfor tyet til hjemmelavede løsninger, men myndighederne advarer om falsk tryghed. 

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.