Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Om Andreas Marklund

Af Andreas Marklund
Forskningschef på Enigma – Museum for post, tele og kommunikation

En væsentlig del af problemet med falske nyheder i dag er deres lynhurtige spredning via digitale sociale medier.

Vi har vænnet os til at konsumere vores nyheder i realtid, og gennem Facebook, Twitter og lignende platforme kan nyhedslignende historier med et tvivlsomt faktuelt grundlag – rygter, misforståelser eller bevidste fordrejninger – nå ud til hundredtusindvis, ja millioner af internetbrugere uden at blive kildekritisk gransket eller sagt imod.

Og de gør det i sådan hastighed og i så overvældende mængder, at vores evne til at skelne sandt fra falsk information og fiktion fra virkelighed synes truet eller i hvert fald kraftigt bedøvet.

Altså: Vores adgang til lødig, faktabaseret journalistik kompliceres i nutiden af et voksende information overload, der synes at belønne det hurtige, følelsesorienterede og konspirationsteoretiske over det saglige og nuancerede.

Sociale bots og falske profiler

I debatten om falske nyheder henvises der ofte til de destruktive effekter af såkaldte sociale bots: En form for computerprogram, der er skjult bag falske brugerprofiler på for eksempel Twitter eller Instagram.

Det drejer sig altså om et slags automatiserede brugerprofiler, som interagerer med almindelige brugere, som om de var mennesker med en sag på hjertet.

De bruges ofte til at påvirke diskussioner og booste specifikke vinkler eller holdninger ved at sprøjte enorme mængder posts ud til brugerne af den pågældende platform.

Og det er posts, som ofte har dramatiske overskrifter og et sensationelt indhold, der bidrager til at polarisere eller i hvert fald forvirre diskussionen om aktuelle fænomener i samfundsdebatten, for eksempel om klimaændringerne, Brexit, en igangværende valgkamp eller årets influenzavaccination.

Det menneskelige element

Uden at benægte eksistensen af denne nye, computerbaserede trussel vil jeg – i denne fjerde del af min overlevelsesguide mod falske nyheder – kigge i en anden retning.

Som nævnt i føljetonens første del nægter jeg at acceptere den teknologiske determinisme – altså den i dag temmelig udbredte og hyldede forestilling om, at det er teknologierne, der styrer samfundsudviklingen.

I stedet insisterer jeg som humanistisk forsker på, at det er os, der er samfundet – og at det er os/samfundet, der styrer teknologierne, hvis vi altså ikke vælger at lade teknologierne styre os.

Derfor vælger jeg også at skubbe det menneskelige element frem som vores bedste værn mod alle disse bots og lumske algoritmer.

Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Information overload som militær strategi

For at ruste os til denne daglige kamp kan det være fornuftigt med et hurtigt tilbageblik til de krigeriske sider af nyhedsformidlingens historie.

Det er nemlig ikke første gang i historien, at information overload bliver brugt til at påvirke den offentlige mening ved at sløve den kritiske sans hos modtageren.

Faktisk har det været et tilbagevendende tema i propagandaens historie, i hvert fald i de sidste cirka 100 år.

Det nærmest symbiotiske forhold mellem krig og konflikt på denne ene side, og nyhedsformidling og propaganda på den anden kan spores tilbage til de ældste civilisationer, men som jeg tidligere har konstateret var det under Første Verdenskrig, at den moderne, brede og nyhedsbaserede krigspropaganda så dagens lys.

Allerede under den første Krimkrig i 1850’erne havde for eksempel den britiske regering bemærket, at nyhedsformidlingen kunne bruges til at påvirke den offentlige mening, ikke mindst ved hjælp af nye teknologier som fotografiet og telegrafen – af hvilke den sidste kunne bruges til at formidle noget, der blev opfattet som dugfriske opdateringer fra begivenhedernes udvikling ved fronten.

Men det var altså under Første Verdenskrig, at disse lærdomme begyndte at bruges systematisk til at fremme specifikke sager og agendaer – eller tilsvine en modstander eller ideologisk 'afviger’.

At vinde de neutrales "hjerter og sind"

Moderne propagandaministerier som det britiske Ministry of Information (1917) så dagen lys, og de store internationale nyhedsbureauer – britiske Reuters, tyske Wolff, franske Havas og fra 1917 også amerikanske AP – begyndte at bruges af respektive stormagt som direkte propagandamaskiner.

Og de arbejdede ofte meget bevidst med netop information overload for at kunne snige sine nyhedslignende propagandatelegrammer ind i avisernes udlandssektioner og successivt styre læsernes sympatier i en ønsket retning.

Kvantiteten var afgørende, især hvis man ville vinde "the hearts and minds” hos de neutrale befolkninger.

Artiklen fortsætter under billedet

Øjebliksskildring af travlheden ved KBH Hovedtelegrafstation under Første Verdenskrig. Originaltekst: “Hovedtelegrafstationen. Da der i Krigsaarene Nat og Dag arbejdedes under Højtryk.” ENIGMA.

Dette påvises blandt andet af et autoritativt amerikansk studie fra 1932 om, hvordan den udenlandske nyhedsrapportering om Første Verdenskrig påvirkede befolkningen i USA – et land, som faktisk var neutralt frem til 1917:

”Under moderne forhold tenderer neutraliteten at bortfalde til fordel for den krigsførende part, som frembringer den største mængde nyheder [min oversættelse].”

Her skal vi huske, at der var relativt få aviser i starten af det 20. århundrede, som havde egne udenrigskorrespondenter.

Så hvis man skulle publicere udenrigspolitisk eller krigsrelateret stof – og det sidstnævnte blev et must, hvis man skulle overleve som avis i 1914-1918 – var man afhængig af de store internationale nyhedsbureauer.

Det stillede store krav til periodens avisredaktører, der skulle være ekstremt påpasselige og kildekritiske i deres udvælgelse af relevant nyhedsstof fra de uafbrudte strømme af krigsrelaterede telegrammer.

Undgå at sprede uverificerede historier

Men hvorfor fortæller jeg dette i dag? Hvordan kan vi bruge disse historiske indsigter til at styrke vores modstandsdygtighed mod asociale bots og falskt nyt i det digitale rum?

Jo, here goes: I tiden omkring Første Verdenskrig forsøgte stormagterne altså at forvirre avisredaktørerne i de neutrale lande ved at sprøjte tonsvis af propagandatelegramme, der var maskeret som nyheder, ud.

Men i dag er vi jo alle sammen blevet en form for nyhedsredaktører, altså via Facebook, Twitter og andre nye medielignende platforme.

Vi er altså ikke bare nyhedskonsumenter, men også telegramredaktører eller gatekeepers i de digitale nyhedsproducenters ofte meget komplekse formidlingskæder.

Det er en vigtig samfundsmæssig position med et forpligtende samfundsmæssigt ansvar.

Jeg tror, at det kan være en god idé at tænke på det – og ikke mindst at tænke kritisk.

Dagens overlevelsestip lyder således:

Undgå at sprede uverificerede historier og konspirationsteorier – brug intellektet i stedet for følelserne som kompas på de sociale medier, og hold en tænkepause, gerne i X antal timer, inden du mener noget om noget.

Det er ekstremt let at fanges af sensationsprægede overskrifter og systemkritiske konspirationsteorier via digitale sociale medier, især hvis de er kompatible med vores egne forestillinger, fordomme eller frustrationer.

Så hvis man værner om den saglige debat – og vil undgå spredning af polariserende propaganda – er det altid en god idé at tænke en gang ekstra over indholdet i et specifikt tweet eller en post på Facebook, inden man spreder, trykker like eller kommenterer.

Forrige artikel Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati Næste artikel Fødevarestyrelsen: Misinformation om mad får folk til at opgive sundere vaner Fødevarestyrelsen: Misinformation om mad får folk til at opgive sundere vaner
Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

På den indiske del af Facebook florerer der i øjeblikket et opsigtsvækkende videoklip fra 1990’erne, hvori den afdøde irakiske diktator Saddam Hussein fortæller, at USA har truet med at sprede coronavirus i Irak. Men videoen er ifølge det franske nyhedsbureau AFP manipuleret.

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

De fleste har en idé om, hvordan coronavirussen ser ud. Den samme illustration er nemlig brugt igen og igen i medierne - den ligner en kugle, som har en slags antenner fordelt ud over sig. Men virkeligheden er en helt anden. 

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Efter de første smittetilfælde af covid-19 blev konstateret i landet, gik der ikke lang tid før, der blev meldt udsolgt af håndsprit i danske supermarkeder. Flere har derfor tyet til hjemmelavede løsninger, men myndighederne advarer om falsk tryghed. 

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.