Fupopslag hærger: Danskerne deler svindleres slanke-reklamer uden at vide det

Facebookbrugere i hobetal deler reklamevideoer for en mirakuløs slankepille - men uden at vide, at de laver opslagene og tagger deres venner. Svindlere har nemlig fusket sig adgang til adskillige danskeres facebookprofiler. Læs eksperternes forklaringer, og hvordan du beskytter dig.

”Dette produkt er fremragende”

”Jeg har tabt ca. 5 kg i den første uge”

”Jeg har prøvet andre Keto-produkter, men dette er klart det bedste”

”Jeg har taget det i cirka 4 uger og har allerede tabt 12 kg!”

Med disse og lignende hyldester deler danske facebookbrugere i hobetal reklamevideoer for en vægttabspille, der ”smelter mavefedt væk”. Og facebookbrugernes venner tagges flittigt i opslagene med videoerne.

Men det er nu ikke fordi, de mange danskere på én gang er snublet over et mirakelmiddel til vægttab og ønsker at dele det gode budskab med Gud og hvermand.

Artiklen fortsætter under billedet

Fire eksempler på svindel-opslaget med slankemidlet, der har i den senere tid har spredt sig på Facebook. Teksten varierer og opslagene har forskellige videoer vedhæftet. Fælles for dem alle er, at et link i teksten henviser til en side, hvor slankemidlet kan købes - og i øvrigt er alle videoerne ualmindeligt dårligt lavet.

Der er nemlig tale om svindel, og faktisk er facebookbrugerne slet ikke klar over, at de deler videoerne og tagger deres venner. 

”Jeg er blevet hacket så åben ikke noget jeg har sendt,” skriver en af de berørte brugere på sin facebookprofil.  

”Jeg her IKKE delt eller tagget nogen i noget opslag her på Facebook. Slet det skrammel,” skriver en anden. 

En af de berørte er Steen Sommermark fra Slagelse. Han opdagede først at have delt reklamevideoerne, da flere i hans omgangskreds gjorde ham opmærksom på det.  

”Nogle af mine bekendte sendte mig en besked om, at jeg havde lagt en video om noget slankemiddel op. De skrev i sjov, at de ikke kunne se, det havde virket, så de mente nok, jeg var blevet hacket,” fortæller Steen Sommermark til TjekDet.  

Derefter fjernede han fupopslaget og skrev ud til sine facebookvenner, at han var blevet hacket og altså ikke havde noget med videoerne at gøre. Hvordan svindlerne har fusket sig adgang til hans facebookkonto ved Steen Sommermark ikke.  

Artiklen fortsætter under billedet


To Facebookbrugere har opdaget, at svindlerne har lavet opslag på brugernes facebookvæg. Derfor skrev de to brugere en advarsel til vennerne. TjekDet har talt med den ene af brugerne. Steen Sommermark fra Slagelse fortæller, hvordan han opdagede svindelnummeret på sin væg.

Et tiltagende problem 

TjekDet har modtaget hundredvis af tips om de mystiske opslag. Og hos Forbrugerrådet Tænk har man flere gange den seneste måned advaret mod svindelnummeret.  

Der er tale om et tiltagende problem, oplyser Ulla Malling, der er projektchef for "Danskernes digitale selvforsvar" under Forbrugerrådet Tænk.  

”Først dukkede det op som en enlig svale, men nu kan vi se, at de begynder at tage til i antal,” siger hun.  

Over sommeren har der været flere tilfælde, hvor kendte danskere som Sofie Linde, Ibi Makienok, Julie Berthelsen og Amalie Szigethy er blevet misbrugt til at reklamere for slankepiller i lignende svindelnumre. Ulla Malling frygter, at den seneste svindel kan være sværere at gennemskue.  

”I modsætning til tidligere er det ikke en kendt person men derimod ens bekendte, der bliver forbundet med svindelen. Når det ser ud som om, det er ens gode venner, der deler det, er det måske lettere at falde i,” siger hun. 

Er du selv blevet tagget i eller støder du på et af de tvivlsomme opslag om slankepiller, anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at du som udgangspunkt helt ignorerer det. 

”Lad være med at klikke på det, lad være med at dele det og lad være med at kommentere det. Ved lignende svindelnumre har vi set, at i det øjeblik du respondere på det, begynder du selv at dele det. Derudover anbefaler vi, at man anmelder det til Facebook som svindel eller scam,” siger Ulla Malling.  

Artiklen fortsætter under billedet

Alessandro Bruni er adjunkt ved Center for Information Security and Trust (CIST) på IT-Universitetet i København.

Svindlere køber sig til lækkede kodeord 

Hvordan det går til, at svindlere kan dele videoer fra uvidende brugeres facebookprofiler, findes der flere forklaringer på, oplyser Alessandro Bruni, der er adjunkt ved Center for Information Security and Trust (CIST) ved IT-Universitetet i København.

”Ofte er det en konsekvens af, at der er sket et læk af brugernavne og adgangskoder. Det behøver ikke nødvendigvis være fra Facebook, for folk ignorerer ofte den almindelige anbefaling om, at man skal have forskellige kodeord til forskellige websider. Så lækket kan også være sket fra en anden hjemmeside,” siger Alessandro Bruni.  

Han forklarer, at svindlere typisk køber de lækkede loginoplysninger i sortbørshandler for så at tjene penge - eksempelvis ved at bruge oplysningerne til at dele annoncer. I værste fald kan svindlerne samle tilstrækkeligt med personlig information til at begå identitetstyveri.  

Alessandro Bruni anbefaler, at berørte brugere ændrer deres kodeord til Facebook og alle andre steder, hvor de benytter det samme kodeord. Derefter skal man logge ud fra alle sine enheder, og så ellers aldrig benytte det kodeord på nogen hjemmeside nogensinde igen. 

Gamle apps kan være åben dør for svindlere 

En anden forklaring på, hvordan facebookbrugere ufrivilligt bliver reklamesøjler for svindleres mirakuløse slankepiller, giver Jacob Holst Mouritzen, der er konsulent for medie- og kommunikationsbureauet Mindshare, et bud på.

Artiklen fortsætter under billedet

Jacob Holst Mouritzen, konsulent hos medie- og kommunikationsbureauet Mindshare.

”Det er formentlig en app, man har givet tilladelse til at integrere sig med Facebook. Og uden at have læst betingelserne, har man givet den lov til at lave opslag for en på Facebook. Her er det vigtigt at pointere, at brugerne formentlig ikke er blevet ”hacket”, men at det blot er en app-integration, der skal fjernes,” siger han. 

Nogle websider og apps kræver adgang til, at de får lov at slå noget op på ens væg. Det kan for eksempel en app, der ud fra billeder kan bytte rundt på folks ansigter. I appen er der en Post to Facebook-knap, som gør det muligt hurtigt at dele det morsomme billede med sine facebookvenner. For at denne knap skal fungere, kræver appen adgang til at slå op på ens væg.  

Svindlerne kan så købe eller tvinge sig adgang til appen for derigennem at sprede svindelannoncerne, lyder det fra Jacob Holst Mouritzen. 

”Det er muligt at gøre, fordi mange brugere stadig har gamle app-integrationer installeret på Facebook, som de har glemt alt om. Her har brugere måske godkendt, at en app måtte poste på deres vegne. Sidenhen er appen blevet købt af en, som vil lave svindel, og som nu kan bruge den godkendte app til at publicere de her slankevideoer,” forklarer han.  

Tilbage i Slagelse tager Steen Sommermark hele miseren med ophøjet ro.  

”Når vi vil være så digitaliserede, som vi er, må vi også acceptere, at vi kan blive udsat for sådan nogle ting. Men selvfølgelig, hvis det er noget, der sker jævnligt, så vil jeg nok blive irriteret over det. Denne gang var det bare at trække på skulderen og ændre mit password – og så må jeg se, om jeg kan huske det til næste gang,” siger han.

Din facebookprofil indeholder billeder, kommentarer, interesser, kontaktoplysninger, opslag og netværk. Har du styr på, hvilke personlige oplysninger, du gør tilgængelige for virksomheder, fremtidige arbejdsgivere eller andre, der ligefrem vil chikanere dig? Der er faktisk meget, du kan gøre for at gøre dine offentlige oplysninger private.

I denne trin-for-trin guide kan du let for kontrol over, hvem der må se dit indhold, og hvordan du undgår, at svindlere kan misbruge dine private data på Facebook.

 

Forrige artikel Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel! Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel! Næste artikel Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence! Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.