Fupopslag hærger: Danskerne deler svindleres slanke-reklamer uden at vide det

Facebookbrugere i hobetal deler reklamevideoer for en mirakuløs slankepille - men uden at vide, at de laver opslagene og tagger deres venner. Svindlere har nemlig fusket sig adgang til adskillige danskeres facebookprofiler. Læs eksperternes forklaringer, og hvordan du beskytter dig.

”Dette produkt er fremragende”

”Jeg har tabt ca. 5 kg i den første uge”

”Jeg har prøvet andre Keto-produkter, men dette er klart det bedste”

”Jeg har taget det i cirka 4 uger og har allerede tabt 12 kg!”

Med disse og lignende hyldester deler danske facebookbrugere i hobetal reklamevideoer for en vægttabspille, der ”smelter mavefedt væk”. Og facebookbrugernes venner tagges flittigt i opslagene med videoerne.

Men det er nu ikke fordi, de mange danskere på én gang er snublet over et mirakelmiddel til vægttab og ønsker at dele det gode budskab med Gud og hvermand.

Artiklen fortsætter under billedet

Fire eksempler på svindel-opslaget med slankemidlet, der har i den senere tid har spredt sig på Facebook. Teksten varierer og opslagene har forskellige videoer vedhæftet. Fælles for dem alle er, at et link i teksten henviser til en side, hvor slankemidlet kan købes - og i øvrigt er alle videoerne ualmindeligt dårligt lavet.

Der er nemlig tale om svindel, og faktisk er facebookbrugerne slet ikke klar over, at de deler videoerne og tagger deres venner. 

”Jeg er blevet hacket så åben ikke noget jeg har sendt,” skriver en af de berørte brugere på sin facebookprofil.  

”Jeg her IKKE delt eller tagget nogen i noget opslag her på Facebook. Slet det skrammel,” skriver en anden. 

En af de berørte er Steen Sommermark fra Slagelse. Han opdagede først at have delt reklamevideoerne, da flere i hans omgangskreds gjorde ham opmærksom på det.  

”Nogle af mine bekendte sendte mig en besked om, at jeg havde lagt en video om noget slankemiddel op. De skrev i sjov, at de ikke kunne se, det havde virket, så de mente nok, jeg var blevet hacket,” fortæller Steen Sommermark til TjekDet.  

Derefter fjernede han fupopslaget og skrev ud til sine facebookvenner, at han var blevet hacket og altså ikke havde noget med videoerne at gøre. Hvordan svindlerne har fusket sig adgang til hans facebookkonto ved Steen Sommermark ikke.  

Artiklen fortsætter under billedet


To Facebookbrugere har opdaget, at svindlerne har lavet opslag på brugernes facebookvæg. Derfor skrev de to brugere en advarsel til vennerne. TjekDet har talt med den ene af brugerne. Steen Sommermark fra Slagelse fortæller, hvordan han opdagede svindelnummeret på sin væg.

Et tiltagende problem 

TjekDet har modtaget hundredvis af tips om de mystiske opslag. Og hos Forbrugerrådet Tænk har man flere gange den seneste måned advaret mod svindelnummeret.  

Der er tale om et tiltagende problem, oplyser Ulla Malling, der er projektchef for "Danskernes digitale selvforsvar" under Forbrugerrådet Tænk.  

”Først dukkede det op som en enlig svale, men nu kan vi se, at de begynder at tage til i antal,” siger hun.  

Over sommeren har der været flere tilfælde, hvor kendte danskere som Sofie Linde, Ibi Makienok, Julie Berthelsen og Amalie Szigethy er blevet misbrugt til at reklamere for slankepiller i lignende svindelnumre. Ulla Malling frygter, at den seneste svindel kan være sværere at gennemskue.  

”I modsætning til tidligere er det ikke en kendt person men derimod ens bekendte, der bliver forbundet med svindelen. Når det ser ud som om, det er ens gode venner, der deler det, er det måske lettere at falde i,” siger hun. 

Er du selv blevet tagget i eller støder du på et af de tvivlsomme opslag om slankepiller, anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at du som udgangspunkt helt ignorerer det. 

”Lad være med at klikke på det, lad være med at dele det og lad være med at kommentere det. Ved lignende svindelnumre har vi set, at i det øjeblik du respondere på det, begynder du selv at dele det. Derudover anbefaler vi, at man anmelder det til Facebook som svindel eller scam,” siger Ulla Malling.  

Alessandro Bruni

Svindlere køber sig til lækkede kodeord 

Hvordan det går til, at svindlere kan dele videoer fra uvidende brugeres facebookprofiler, findes der flere forklaringer på, oplyser Alessandro Bruni, der er adjunkt ved Center for Information Security and Trust (CIST) ved IT-Universitetet i København.

”Ofte er det en konsekvens af, at der er sket et læk af brugernavne og adgangskoder. Det behøver ikke nødvendigvis være fra Facebook, for folk ignorerer ofte den almindelige anbefaling om, at man skal have forskellige kodeord til forskellige websider. Så lækket kan også være sket fra en anden hjemmeside,” siger Alessandro Bruni.  

Han forklarer, at svindlere typisk køber de lækkede loginoplysninger i sortbørshandler for så at tjene penge - eksempelvis ved at bruge oplysningerne til at dele annoncer. I værste fald kan svindlerne samle tilstrækkeligt med personlig information til at begå identitetstyveri.  

Alessandro Bruni anbefaler, at berørte brugere ændrer deres kodeord til Facebook og alle andre steder, hvor de benytter det samme kodeord. Derefter skal man logge ud fra alle sine enheder, og så ellers aldrig benytte det kodeord på nogen hjemmeside nogensinde igen. 

Gamle apps kan være åben dør for svindlere 

En anden forklaring på, hvordan facebookbrugere ufrivilligt bliver reklamesøjler for svindleres mirakuløse slankepiller, giver Jacob Holst Mouritzen, der er konsulent for medie- og kommunikationsbureauet Mindshare, et bud på.

Jacob Holst Mouritzen

”Det er formentlig en app, man har givet tilladelse til at integrere sig med Facebook. Og uden at have læst betingelserne, har man givet den lov til at lave opslag for en på Facebook. Her er det vigtigt at pointere, at brugerne formentlig ikke er blevet ”hacket”, men at det blot er en app-integration, der skal fjernes,” siger han. 

Nogle websider og apps kræver adgang til, at de får lov at slå noget op på ens væg. Det kan for eksempel en app, der ud fra billeder kan bytte rundt på folks ansigter. I appen er der en Post to Facebook-knap, som gør det muligt hurtigt at dele det morsomme billede med sine facebookvenner. For at denne knap skal fungere, kræver appen adgang til at slå op på ens væg.  

Svindlerne kan så købe eller tvinge sig adgang til appen for derigennem at sprede svindelannoncerne, lyder det fra Jacob Holst Mouritzen. 

”Det er muligt at gøre, fordi mange brugere stadig har gamle app-integrationer installeret på Facebook, som de har glemt alt om. Her har brugere måske godkendt, at en app måtte poste på deres vegne. Sidenhen er appen blevet købt af en, som vil lave svindel, og som nu kan bruge den godkendte app til at publicere de her slankevideoer,” forklarer han.  

Tilbage i Slagelse tager Steen Sommermark hele miseren med ophøjet ro.  

”Når vi vil være så digitaliserede, som vi er, må vi også acceptere, at vi kan blive udsat for sådan nogle ting. Men selvfølgelig, hvis det er noget, der sker jævnligt, så vil jeg nok blive irriteret over det. Denne gang var det bare at trække på skulderen og ændre mit password – og så må jeg se, om jeg kan huske det til næste gang,” siger han.

Sådan undgår du, at svindlerne har fri adgang til din facebookprofil

Hvordan fungerer en app?

Såkaldt app-integration opstår, når du som facebookbruger giver en hjemmeside eller app adgang til din facebookprofil. Ofte ser du slet ikke, at du har klikket dig videre til side 'udenfor' Facebook, fordi hjemmesiderne bruger det sociale medies design og logo.

Nogle websider og apps har brug for sådan en adgang for at kunne fungere, mens andre for eksempel tilbyder brugeren at ’forbinde med Facebook’ eller ’logge på med Facebook’.

Har du for eksempel nogensinde taget en personlighedstest, som du er faldet over på Facebook?

Apps og hjemmesider, du logger på med dit Facebook-login, får samtidig adgang til dine private oplysninger. Det kan være oplysninger som navn, profilbillede, alder, køn, din venneliste og de opslag, du deler. I ovennævnte tilfælde (billedet) sker det i det øjeblik, du klikker på "fortsæt som...".

Med den adgang kan svindlerne lave opslag på din facebookvæg - uden du selv ved det. Til gengæld ser alle dine venner for eksempel reklamevideoerne for slankemidlet.

Sådan kan du undgå at apps og hjemmesider har adgang til alle eller nogle af dine private oplysninger på Facebook:  

1. Åben Facebook og klik på trekanten øverst i højre hjørne på din profilside.

2. Gå ind under ”Indstillinger”.

3. Klik på ”Apps” i menuen til venstre. Her kan du se, hvilke apps og hjemmesider, der lige nu har adgang til dine oplysninger.

4. Tryk på de specifikke apps og hjemmesider for at redigere, hvilke informationer du vil dele. Her kan du slå notifikationer fra og kontrollere, hvilke oplysninger appen må bruge.

5. Vælg ”Rediger” i den grå firkant ”Apps, websites og plugins”. Her kan du på én gang deaktivere alle apps, websites og plugins, der bruger dine oplysninger.

6. Blokerer du apps og hjemmesider fra firmaer, kan de ikke længere hente oplysninger om dig gennem Facebook. Husk, at firmaer tidligere kan have gemt oplysninger som for eksempel din e-mail.

Apps og hjemmesider du tidligere har haft adgang til med dit facebooklogin, kan du ikke længere logge på, efter du har deaktiveret apps eller hjemmesider. Du vil for eksempel ikke tage samme navnetest igen. Du skal oprette nye logins med en e-mail. 

Måske skal du også rense din browser

Hvis du har oplevet, at nogen laver opslag på din facebookvæg, uden du var klar over det, vil det sandsynligvis afhjælpe problemet, at fjerne de apps og hjemmesider, du ikke har tillid til. Fortsætter problemet bør du skifte dit facebookkodeord og gennemtvinge en log-ud af alle åbne sessioner. Hjælper det ikke, bør du overveje at køre en ”rens” af din browser. Du finder en guide her.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Læs mere: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper én med at være sikker online og holder én opdateret om digitale trusler.

Forrige artikel Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel! Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel! Næste artikel Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence! Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!
Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.

Er du en klimaduks eller en af dem, der udleder allermest?

Er du en klimaduks eller en af dem, der udleder allermest?

Klimaet er havnet i toppen af politiske dagsordener, og den nye regering har som ambition at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men hvor meget drivhusgas udleder danskerne egentlig i forhold til folk i andre lande?  

TV 2's single-tal har intet med singler at gøre

TV 2's single-tal har intet med singler at gøre

Antallet af danskere uden en partner er steget over de seneste 20 år, hævder TV 2 News, der mener at have fundet tal over singler hos Danmarks Statistik. Men sådan nogle tal har Danmarks Statistik aldrig haft. 

Du kommer ikke i bedre form af at se fodbold

Du kommer ikke i bedre form af at se fodbold

At se fodbold er lige så sundt for helbredet som at gå i halvanden time. Sådan lyder konklusionen på et nyt studie ifølge flere danske og udenlandske medier. Men det er noget vås, fastslår flere forskere. Og heller ikke forskeren bag studiet vil stå inde for den udlægning.  

Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage

Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage

Drikker du øl, har du færre sygedage end, hvis du holder dig på ædruelighedens smalle sti. Sådan konkluderer et finsk studie ifølge en lang række artikler i ind- og udland. Men det er totalt misforstået, siger forskeren bag studiet. 

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.