ANALYSE: Gør mere fakta os mindre objektive?

Når vi præsenteres for entydige fakta, der strider imod vores politiske overbevisning, så skal vi alligevel nok finde opbakning i de objektive informationer. Det gælder især politikere, viser ny dansk forskning. I dette blogindlæg giver forskerne indblik i deres resultater.

Af Niels Bjørn Grund Petersen, ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

I dag indsamler det offentlige store mængder information om en række samfundsmæssige forhold. Denne indsamling kan tjene flere formål. Informationen kan eksempelvis anvendes lokalt af ledere og medarbejdere med henblik på læring, effektivisering og prioritering af ressourcer eller resultatløn. Men mindst ligeså vigtigt omsættes informationerne til rapporter, der sendes videre til den politiske arena, hvor vores folkevalgte politikere forventes at bruge informationen som grundlag for at træffe bedre og mere oplyste beslutninger.

Men selvom man måtte ønske sig en evidensbaseret beslutningsproces, er vi gang på gang vidne til, at faktuelle informationer udlægges vidt forskelligt alt efter partipolitiske tilhørsforhold. Spørgsmålet er derfor, om politikere overhovedet kan forholde sig objektivt til faktuel information, der vedrører forhold, som de har stærke holdninger til? Dette spørgsmål forsøger jeg, sammen med en række gode kolleger fra Aarhus Universitet, at besvare i et nyt studie, der netop er blevet publiceret i British Journal of Political Science. I vores studie undersøger vi, hvorvidt politikeres ideologiske holdninger påvirker deres fortolkning af informationer.

For at undersøge dette spørgsmål præsenterede vi 954 danske byrådspolitikere for tabeller med konstrueret performancedata i form af tilfredshedsundersøgelser fra to udbydere af en kommunal service - i dette tilfælde skolevæsenet. Tabellerne indeholdt tal, der utvetydigt viste, at den ene af de to udbydere klarede sig bedre end den anden i tilfredshedsundersøgelsen. For at undersøge om politikernes holdninger til og opfattelse af tabellens information var påvirket af deres ideologiske præferencer, blev halvdelen af politikerne præsenteret for tilfredshedsdata fra to udbydere, som vi forventede, at de ikke havde nogen forudindtaget holdning til. Vi kaldte disse udbydere for ”Skole A” og ”Skole B”. Den anden halvdel af politikerne blev præsenteret for de præcis samme tilfredshedsdata, men i stedet for ”Skole A” og ”Skole B” bestod de to udbydere af henholdsvis en ”offentlig skole” og en ”privat skole”.

Vi forventede, at de politikere, der skulle fortolke informationer fra ”Skole A” og ”Skole B” ville gå nøgternt og objektivt til værks, mens de politikere, der skulle fortolke informationer fra en ”offentlig skole” og en ”privat skole” ville være påvirket af deres holdning til offentlig versus privat produktion af velfærd, der er en velkendt politisk skillelinje.

Privat eller offentlig skole betød pludselig noget

Vores resultater viste da også, at størstedelen af politikerne fortolkede tilfredshedsinformationen i overensstemmelse med tallenes utvetydige informationer, når udbydernes ejerskabsforhold var ukendt – altså ”skole A” og ”skole B”. Til gengæld var politikernes fortolkning af tilfredshedsinformationen markant påvirket af deres holdning til offentlig versus privat produktion af velfærd, når udbyderens ejerskabsforhold var kendt.

Set i lyset af tidligere undersøgelser var vores fund dog ikke synderligt overraskende. Andre studier har nemlig vist, at almindelige borgeres fortolkning af faktuel information ligeledes er påvirket af deres ideologiske holdninger. Derfor indeholdt vores spørgeskema også et ekstra studie.

Her undersøgte vi, hvorvidt det var muligt at reducere betydningen af ideologiske holdninger ved at tilføje flere informationer, der entydigt viste, at den ene af de to udbydere klarede sig bedst.

Højest overraskende, og stik imod vores forventning, viste resultaterne fra denne undersøgelse, at tilføjelsen af flere informationer, der alle pegede mod den samme konklusion, ikke fik politikerne til at ændre deres fortolkning af informationen, tværtimod. Politikerne havde en endnu større tendens til at fortolke informationerne i overensstemmelse med deres egne holdninger, når vi øgede antallet af informationer.

Politikerne og borgerne gør det samme

Dette fund overraskede os. Hvis man ikke, selv ved at tilføje flere informationer, der klart peger i retning mod den samme konklusion, kan reducere betydningen af ideologiske holdninger, hvilket formål tjener tilvejebringelsen af faktuelle informationer så i en politisk kontekst? Dette spørgsmål vender jeg tilbage til.

I første omgang blev vi nemlig nysgerrige på, om undersøgelsens resultater var et særligt politikerfænomen, eller om almindelige borgere også i samme udstrækning er påvirket af deres ideologiske holdninger, når de fortolker faktuel information. For at undersøge dette gentog vi undersøgelsen på cirka 1000 danske borgere. Her fandt vi, at almindelige borgere – ligesom politikere – er påvirket af deres egne holdninger, når de fortolker faktuelle informationer, omend de ikke blev mere påvirket af deres holdninger, når vi tilføjede flere informationer – men heller ikke mindre!.

Hvilke svar og spørgsmål giver vores undersøgelse så anledning til? Først og fremmest indikerer vores fund, at evidens eller faktuel information ikke spiller den store rolle, når politikere har stærke holdninger til den viden, som informationen vedrører. Tværtimod bidrager tilføjelsen af yderligere information blot til at forstærke betydningen af holdninger.

Det er dog værd at slå fast, at på trods af den fremherskende politikerlede adskiller politikeres fortolkning af information sig ikke væsentligt fra almindelige borgeres fortolkning af information. Politikere og borgeres fortolkning af faktuelle informationer følger stort set det samme mønster, hvilket blot understreger, at vi alle er underlagt de samme psykologiske mekanismer, når vi forholder os til information.  Det bør alt andet lige give stof til eftertanke.

Politikere skal vel have lov til at lave politiske fortolkninger

I samme omgang kan man spørge sig selv, om det er rimeligt, at politikere skal vurderes efter andre standarder, end vi selv til daglig er i stand til at efterkomme. På den ene side kan man sige, at politiske beslutninger, i kraft af politikernes særlige position som beslutningstagere på borgernes vegne, ofte har store konsekvenser for mange mennesker. Dette taler for, at de bør tilsidesætte deres egne holdninger, når de forholder sig til information. På den anden side, er det vel kun naturligt, at politikere har holdninger og forsvarer deres vælgeres interesser. Det er jo netop holdninger, som vi efterspørger og forlanger fra vores politikere. For der er næppe nogen, der ønsker sig et teknokrati, hvor de nyeste datarapporter alene danner grundlaget for beslutninger.

Endelig synes det nærliggende at sætte spørgsmålstegn ved, hvilket formål genereringen af performance-informationer eller evidensbaseret viden tjener, når både politikere og borgere alligevel fortolker og forstår information på en måde, der er i overensstemmelse med deres egne holdninger. Hvis man sætter studiets resultater på spidsen, burde vi strengt taget droppe alle former for performancemålinger – i hvert fald når målingerne vedrører forhold, som vi har stærke holdninger til. Men vi må dog stadig forvente, at det generelt gavner både offentligheden og politiske beslutningstagere, at vi har et vist vidensgrundlag at basere vores beslutninger på.

Hvis vi ingen informationer har om de forhold, vi skal træffe beslutninger om, vil vi udelukkende være efterladt med ideologiske holdninger som afsæt. Så er mellemvejen trods alt bedre.

Om forskerne

Ovenstående studie, der er optaget i British Journal of Political Science, er udarbejdet af Martin Bækgaard, Julian Christensen, Casper M. Dahlman, Asbjørn Mathiasen og Niels B.G. Petersen.
Link til studiet kan findes her.

 

Forrige artikel Jagten på opmærksomhed grobund for falske nyheder Jagten på opmærksomhed grobund for falske nyheder Næste artikel BLOG: Fake news 2.0: Hvad stiller vi op mod  digitalt modificerede politikere? BLOG: Fake news 2.0: Hvad stiller vi op mod digitalt modificerede politikere?
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.