ANALYSE: Gør mere fakta os mindre objektive?

Når vi præsenteres for entydige fakta, der strider imod vores politiske overbevisning, så skal vi alligevel nok finde opbakning i de objektive informationer. Det gælder især politikere, viser ny dansk forskning. I dette blogindlæg giver forskerne indblik i deres resultater.

Af Niels Bjørn Grund Petersen, ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

I dag indsamler det offentlige store mængder information om en række samfundsmæssige forhold. Denne indsamling kan tjene flere formål. Informationen kan eksempelvis anvendes lokalt af ledere og medarbejdere med henblik på læring, effektivisering og prioritering af ressourcer eller resultatløn. Men mindst ligeså vigtigt omsættes informationerne til rapporter, der sendes videre til den politiske arena, hvor vores folkevalgte politikere forventes at bruge informationen som grundlag for at træffe bedre og mere oplyste beslutninger.

Men selvom man måtte ønske sig en evidensbaseret beslutningsproces, er vi gang på gang vidne til, at faktuelle informationer udlægges vidt forskelligt alt efter partipolitiske tilhørsforhold. Spørgsmålet er derfor, om politikere overhovedet kan forholde sig objektivt til faktuel information, der vedrører forhold, som de har stærke holdninger til? Dette spørgsmål forsøger jeg, sammen med en række gode kolleger fra Aarhus Universitet, at besvare i et nyt studie, der netop er blevet publiceret i British Journal of Political Science. I vores studie undersøger vi, hvorvidt politikeres ideologiske holdninger påvirker deres fortolkning af informationer.

For at undersøge dette spørgsmål præsenterede vi 954 danske byrådspolitikere for tabeller med konstrueret performancedata i form af tilfredshedsundersøgelser fra to udbydere af en kommunal service - i dette tilfælde skolevæsenet. Tabellerne indeholdt tal, der utvetydigt viste, at den ene af de to udbydere klarede sig bedre end den anden i tilfredshedsundersøgelsen. For at undersøge om politikernes holdninger til og opfattelse af tabellens information var påvirket af deres ideologiske præferencer, blev halvdelen af politikerne præsenteret for tilfredshedsdata fra to udbydere, som vi forventede, at de ikke havde nogen forudindtaget holdning til. Vi kaldte disse udbydere for ”Skole A” og ”Skole B”. Den anden halvdel af politikerne blev præsenteret for de præcis samme tilfredshedsdata, men i stedet for ”Skole A” og ”Skole B” bestod de to udbydere af henholdsvis en ”offentlig skole” og en ”privat skole”.

Vi forventede, at de politikere, der skulle fortolke informationer fra ”Skole A” og ”Skole B” ville gå nøgternt og objektivt til værks, mens de politikere, der skulle fortolke informationer fra en ”offentlig skole” og en ”privat skole” ville være påvirket af deres holdning til offentlig versus privat produktion af velfærd, der er en velkendt politisk skillelinje.

Privat eller offentlig skole betød pludselig noget

Vores resultater viste da også, at størstedelen af politikerne fortolkede tilfredshedsinformationen i overensstemmelse med tallenes utvetydige informationer, når udbydernes ejerskabsforhold var ukendt – altså ”skole A” og ”skole B”. Til gengæld var politikernes fortolkning af tilfredshedsinformationen markant påvirket af deres holdning til offentlig versus privat produktion af velfærd, når udbyderens ejerskabsforhold var kendt.

Set i lyset af tidligere undersøgelser var vores fund dog ikke synderligt overraskende. Andre studier har nemlig vist, at almindelige borgeres fortolkning af faktuel information ligeledes er påvirket af deres ideologiske holdninger. Derfor indeholdt vores spørgeskema også et ekstra studie.

Her undersøgte vi, hvorvidt det var muligt at reducere betydningen af ideologiske holdninger ved at tilføje flere informationer, der entydigt viste, at den ene af de to udbydere klarede sig bedst.

Højest overraskende, og stik imod vores forventning, viste resultaterne fra denne undersøgelse, at tilføjelsen af flere informationer, der alle pegede mod den samme konklusion, ikke fik politikerne til at ændre deres fortolkning af informationen, tværtimod. Politikerne havde en endnu større tendens til at fortolke informationerne i overensstemmelse med deres egne holdninger, når vi øgede antallet af informationer.

Politikerne og borgerne gør det samme

Dette fund overraskede os. Hvis man ikke, selv ved at tilføje flere informationer, der klart peger i retning mod den samme konklusion, kan reducere betydningen af ideologiske holdninger, hvilket formål tjener tilvejebringelsen af faktuelle informationer så i en politisk kontekst? Dette spørgsmål vender jeg tilbage til.

I første omgang blev vi nemlig nysgerrige på, om undersøgelsens resultater var et særligt politikerfænomen, eller om almindelige borgere også i samme udstrækning er påvirket af deres ideologiske holdninger, når de fortolker faktuel information. For at undersøge dette gentog vi undersøgelsen på cirka 1000 danske borgere. Her fandt vi, at almindelige borgere – ligesom politikere – er påvirket af deres egne holdninger, når de fortolker faktuelle informationer, omend de ikke blev mere påvirket af deres holdninger, når vi tilføjede flere informationer – men heller ikke mindre!.

Hvilke svar og spørgsmål giver vores undersøgelse så anledning til? Først og fremmest indikerer vores fund, at evidens eller faktuel information ikke spiller den store rolle, når politikere har stærke holdninger til den viden, som informationen vedrører. Tværtimod bidrager tilføjelsen af yderligere information blot til at forstærke betydningen af holdninger.

Det er dog værd at slå fast, at på trods af den fremherskende politikerlede adskiller politikeres fortolkning af information sig ikke væsentligt fra almindelige borgeres fortolkning af information. Politikere og borgeres fortolkning af faktuelle informationer følger stort set det samme mønster, hvilket blot understreger, at vi alle er underlagt de samme psykologiske mekanismer, når vi forholder os til information.  Det bør alt andet lige give stof til eftertanke.

Politikere skal vel have lov til at lave politiske fortolkninger

I samme omgang kan man spørge sig selv, om det er rimeligt, at politikere skal vurderes efter andre standarder, end vi selv til daglig er i stand til at efterkomme. På den ene side kan man sige, at politiske beslutninger, i kraft af politikernes særlige position som beslutningstagere på borgernes vegne, ofte har store konsekvenser for mange mennesker. Dette taler for, at de bør tilsidesætte deres egne holdninger, når de forholder sig til information. På den anden side, er det vel kun naturligt, at politikere har holdninger og forsvarer deres vælgeres interesser. Det er jo netop holdninger, som vi efterspørger og forlanger fra vores politikere. For der er næppe nogen, der ønsker sig et teknokrati, hvor de nyeste datarapporter alene danner grundlaget for beslutninger.

Endelig synes det nærliggende at sætte spørgsmålstegn ved, hvilket formål genereringen af performance-informationer eller evidensbaseret viden tjener, når både politikere og borgere alligevel fortolker og forstår information på en måde, der er i overensstemmelse med deres egne holdninger. Hvis man sætter studiets resultater på spidsen, burde vi strengt taget droppe alle former for performancemålinger – i hvert fald når målingerne vedrører forhold, som vi har stærke holdninger til. Men vi må dog stadig forvente, at det generelt gavner både offentligheden og politiske beslutningstagere, at vi har et vist vidensgrundlag at basere vores beslutninger på.

Hvis vi ingen informationer har om de forhold, vi skal træffe beslutninger om, vil vi udelukkende være efterladt med ideologiske holdninger som afsæt. Så er mellemvejen trods alt bedre.

Om forskerne

Ovenstående studie, der er optaget i British Journal of Political Science, er udarbejdet af Martin Bækgaard, Julian Christensen, Casper M. Dahlman, Asbjørn Mathiasen og Niels B.G. Petersen.
Link til studiet kan findes her.

 

Forrige artikel Jagten på opmærksomhed grobund for falske nyheder Jagten på opmærksomhed grobund for falske nyheder Næste artikel BLOG: Fake news 2.0: Hvad stiller vi op mod  digitalt modificerede politikere? BLOG: Fake news 2.0: Hvad stiller vi op mod digitalt modificerede politikere?
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel.