Hackeradvarslen om Fabrizio Brambilla og hans hund er et fupnummer

Med jævne mellemrum bliver falske hackeradvarsler delt på Facebook med lynets hast. Lige nu hedder hackeren Fabrizio Brambilla – og han har en hund, fremgår det af opslaget, der i øvrigt er skrevet på utrolig dårlig dansk.

”Du skal give alle kontakter på din kontakt (messenger) for ikke at acceptere fabrizio brambilla. Han har et billede med en hund. Han er hacker og har systemet forbundet til din messanger-konto.

Hvis en af dine kontakter accepterer det, vil du også blive hacket, så sørg for, at alle dine venner ved det. Tak skal du have. Relayed modtaget.

Hold din finger på beskeden. Nederst i midten vil det være "fremad". tryk på knappen, og klik derefter på alle navnene på din liste, og denne besked vil blive sendt til dem. Tak og held og lykke!”

Sådan lyder den ualmindelig dårligt formulerede advarsel, der lige nu cirkulerer på den danske del af Facebook. Advarslen findes i forskellige versioner og sprog, ligesom den længe har hærget i både Sverige, Norge, Tyskland, Italien og naturligvis i engelsksprogede lande. Men fælles for alle udgaver af hacker-advarslen er, at det hele er et fupnummer, der har til formål at skræmme eller lave sjov med brugerne af Facebook, ligesom man ikke kan udelukke, at kriminelle kan udnytte advarslerne til at sælge dig værdiløst sikkerhedssoftware.

Noget helt andet er, at der faktisk findes flere Facebookprofiler, der – angiveligt for sjov - bærer navnet Fabrizio Brambilla. Og en enkelt profil har også et billede af en hund. Men uanset hvad åbner et venskab på Facebook ikke en hacker-ladeport. Selv den bedste hacker kan ikke uden videre overtage din computer eller profil på det sociale medie, bare fordi du accepterer en venneanmodning.

Omvendt bør man altid være på vagt, hvis man modtager venneanmodninger eller meddelelser fra folk, som man ikke kender. Og især være forsigtig med at klikke på links i beskeder fra både ukendte personer og Facebookvenner.

Det er langt fra første gang, at Fabrizio Brambilla og hans hund dukker op på Facebook. Hackeradvarslen kan spores flere måneder tilbage, hvor den også tog en viral rundtur på Facebook på flere sprog.

Adskillige hackeradvarsler med forskellige navne

Det er ofte de samme gamle hackeradvarsler, der med mellemrum igen og igen får nyt liv på Facebook. Advarslernes formuleringer varierer fra gang til gang, men opbygningen og budskabet er som regel det samme: En navngiven hacker er på spil, bliver man venner med hackeren, vil ens Facebookkonto eller computer blive hacket. Og opslagene slutter ofte med at opfordre til at dele advarslen med alle og enhver.

Et andet eksempel, der fik stor viral opmærksomhed, er fra juli 2017, hvor hackeren blev kaldt Jayden K. Smith. Inden for få dage løb advarslen som en steppebrand på adskillige sprog – herunder også på dansk. I tidligere lignende eksempler blev hackeren eller hackerne kaldet Christopher Davies og Jessica Davies. Og så var der også lige den med en video af en dansende pave.

Det er ikke kun Facebook, der igen og igen rammes af falske hackeradvarsler. Hacker-skræmmekampagnerne har været en del af internettet i mange år.

I det nu hedengangne værktøj MSN Messenger cirkulerede også hackeradvarsler om ikke at skrive til bestemte emailadresser. Og dengang, da det fremmeste værktøj til kommunikation på internettet ’kun’ var email, cirkulerede en advarsel om, at man ikke burde tilføje bestemte emailadresser til adressebogen, da alene den handling ville udløse hackerangreb. En konsekvens, der er utænkelig, fortæller det amerikanske faktatjeksite snopes.com.

Ignorer altid de ukendte venner

Men når det er sagt, så skal det også fremhæves, at det som udgangspunkt altid er en god ide at være varsom med venneanmodninger eller henvendelser fra brugere, du overhovedet ikke ved, hvem er.

Ikke kun fordi din nye (u)ven kan sende dig meddelelser og filer, der måske indeholder en virus, men også fordi du via det nye venskab giver vedkommende adgang til dine personlige data – for eksempel tidligere Facebookopdateringer, billeder og andre private oplysninger på din Facebookprofil.

Og har din nye ’ven’ ondt i sinde, så kan de nævnte oplysninger måske blive brugt imod dig. Det kan for eksempel være ved at kopiere og sprede billeder af dig, der kan blive misforstået af personer uden for din vennekreds, eller som hackeren misbruger til for eksempel at oprette en falsk profil - måske endda i dit navn.

Mange af de skræmmende, falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og det er der en ret enkel årsag til, som du kan læse om her.

Det giver altså ikke mening at dele advarslen mod Fabrizio Brambilla. Du spammer og skræmmer bare livet af dine venner. Så hellere dele denne artikel.

Forrige artikel Hacker ’fra Microsoft’ bliver helt til grin, da han forsøger at snøre politibetjent Hacker ’fra Microsoft’ bliver helt til grin, da han forsøger at snøre politibetjent Næste artikel En utrolig sjælden hændelse er slet ikke sjælden eller særlig utrolig En utrolig sjælden hændelse er slet ikke sjælden eller særlig utrolig
Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Både IKEA og Føtex er under anklage for at 'gå på knæ for muslimer'. Det skyldes, at IKEA kalder en kollektion for 'Vinterfest', og Føtex falder en bolle for 'vinterbolle' i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke lavet af religiøse hensyn, siger både Føtex og IKEA.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.