Hackeradvarslen om Fabrizio Brambilla og hans hund er et fupnummer

Med jævne mellemrum bliver falske hackeradvarsler delt på Facebook med lynets hast. Lige nu hedder hackeren Fabrizio Brambilla – og han har en hund, fremgår det af opslaget, der i øvrigt er skrevet på utrolig dårlig dansk.

”Du skal give alle kontakter på din kontakt (messenger) for ikke at acceptere fabrizio brambilla. Han har et billede med en hund. Han er hacker og har systemet forbundet til din messanger-konto.

Hvis en af dine kontakter accepterer det, vil du også blive hacket, så sørg for, at alle dine venner ved det. Tak skal du have. Relayed modtaget.

Hold din finger på beskeden. Nederst i midten vil det være "fremad". tryk på knappen, og klik derefter på alle navnene på din liste, og denne besked vil blive sendt til dem. Tak og held og lykke!”

Sådan lyder den ualmindelig dårligt formulerede advarsel, der lige nu cirkulerer på den danske del af Facebook. Advarslen findes i forskellige versioner og sprog, ligesom den længe har hærget i både Sverige, Norge, Tyskland, Italien og naturligvis i engelsksprogede lande. Men fælles for alle udgaver af hacker-advarslen er, at det hele er et fupnummer, der har til formål at skræmme eller lave sjov med brugerne af Facebook, ligesom man ikke kan udelukke, at kriminelle kan udnytte advarslerne til at sælge dig værdiløst sikkerhedssoftware.

Noget helt andet er, at der faktisk findes flere Facebookprofiler, der – angiveligt for sjov - bærer navnet Fabrizio Brambilla. Og en enkelt profil har også et billede af en hund. Men uanset hvad åbner et venskab på Facebook ikke en hacker-ladeport. Selv den bedste hacker kan ikke uden videre overtage din computer eller profil på det sociale medie, bare fordi du accepterer en venneanmodning.

Omvendt bør man altid være på vagt, hvis man modtager venneanmodninger eller meddelelser fra folk, som man ikke kender. Og især være forsigtig med at klikke på links i beskeder fra både ukendte personer og Facebookvenner.

Det er langt fra første gang, at Fabrizio Brambilla og hans hund dukker op på Facebook. Hackeradvarslen kan spores flere måneder tilbage, hvor den også tog en viral rundtur på Facebook på flere sprog.

Adskillige hackeradvarsler med forskellige navne

Det er ofte de samme gamle hackeradvarsler, der med mellemrum igen og igen får nyt liv på Facebook. Advarslernes formuleringer varierer fra gang til gang, men opbygningen og budskabet er som regel det samme: En navngiven hacker er på spil, bliver man venner med hackeren, vil ens Facebookkonto eller computer blive hacket. Og opslagene slutter ofte med at opfordre til at dele advarslen med alle og enhver.

Et andet eksempel, der fik stor viral opmærksomhed, er fra juli 2017, hvor hackeren blev kaldt Jayden K. Smith. Inden for få dage løb advarslen som en steppebrand på adskillige sprog – herunder også på dansk. I tidligere lignende eksempler blev hackeren eller hackerne kaldet Christopher Davies og Jessica Davies. Og så var der også lige den med en video af en dansende pave.

Det er ikke kun Facebook, der igen og igen rammes af falske hackeradvarsler. Hacker-skræmmekampagnerne har været en del af internettet i mange år.

I det nu hedengangne værktøj MSN Messenger cirkulerede også hackeradvarsler om ikke at skrive til bestemte emailadresser. Og dengang, da det fremmeste værktøj til kommunikation på internettet ’kun’ var email, cirkulerede en advarsel om, at man ikke burde tilføje bestemte emailadresser til adressebogen, da alene den handling ville udløse hackerangreb. En konsekvens, der er utænkelig, fortæller det amerikanske faktatjeksite snopes.com.

Ignorer altid de ukendte venner

Men når det er sagt, så skal det også fremhæves, at det som udgangspunkt altid er en god ide at være varsom med venneanmodninger eller henvendelser fra brugere, du overhovedet ikke ved, hvem er.

Ikke kun fordi din nye (u)ven kan sende dig meddelelser og filer, der måske indeholder en virus, men også fordi du via det nye venskab giver vedkommende adgang til dine personlige data – for eksempel tidligere Facebookopdateringer, billeder og andre private oplysninger på din Facebookprofil.

Og har din nye ’ven’ ondt i sinde, så kan de nævnte oplysninger måske blive brugt imod dig. Det kan for eksempel være ved at kopiere og sprede billeder af dig, der kan blive misforstået af personer uden for din vennekreds, eller som hackeren misbruger til for eksempel at oprette en falsk profil - måske endda i dit navn.

Mange af de skræmmende, falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og det er der en ret enkel årsag til, som du kan læse om her.

Det giver altså ikke mening at dele advarslen mod Fabrizio Brambilla. Du spammer og skræmmer bare livet af dine venner. Så hellere dele denne artikel.

Forrige artikel Hacker ’fra Microsoft’ bliver helt til grin, da han forsøger at snøre politibetjent Hacker ’fra Microsoft’ bliver helt til grin, da han forsøger at snøre politibetjent Næste artikel En utrolig sjælden hændelse er slet ikke sjælden eller særlig utrolig En utrolig sjælden hændelse er slet ikke sjælden eller særlig utrolig
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.