Hackeradvarslen om Fabrizio Brambilla og hans hund er et fupnummer

Med jævne mellemrum bliver falske hackeradvarsler delt på Facebook med lynets hast. Lige nu hedder hackeren Fabrizio Brambilla – og han har en hund, fremgår det af opslaget, der i øvrigt er skrevet på utrolig dårlig dansk.

”Du skal give alle kontakter på din kontakt (messenger) for ikke at acceptere fabrizio brambilla. Han har et billede med en hund. Han er hacker og har systemet forbundet til din messanger-konto.

Hvis en af dine kontakter accepterer det, vil du også blive hacket, så sørg for, at alle dine venner ved det. Tak skal du have. Relayed modtaget.

Hold din finger på beskeden. Nederst i midten vil det være "fremad". tryk på knappen, og klik derefter på alle navnene på din liste, og denne besked vil blive sendt til dem. Tak og held og lykke!”

Sådan lyder den ualmindelig dårligt formulerede advarsel, der lige nu cirkulerer på den danske del af Facebook. Advarslen findes i forskellige versioner og sprog, ligesom den længe har hærget i både Sverige, Norge, Tyskland, Italien og naturligvis i engelsksprogede lande. Men fælles for alle udgaver af hacker-advarslen er, at det hele er et fupnummer, der har til formål at skræmme eller lave sjov med brugerne af Facebook, ligesom man ikke kan udelukke, at kriminelle kan udnytte advarslerne til at sælge dig værdiløst sikkerhedssoftware.

Noget helt andet er, at der faktisk findes flere Facebookprofiler, der – angiveligt for sjov - bærer navnet Fabrizio Brambilla. Og en enkelt profil har også et billede af en hund. Men uanset hvad åbner et venskab på Facebook ikke en hacker-ladeport. Selv den bedste hacker kan ikke uden videre overtage din computer eller profil på det sociale medie, bare fordi du accepterer en venneanmodning.

Omvendt bør man altid være på vagt, hvis man modtager venneanmodninger eller meddelelser fra folk, som man ikke kender. Og især være forsigtig med at klikke på links i beskeder fra både ukendte personer og Facebookvenner.

Det er langt fra første gang, at Fabrizio Brambilla og hans hund dukker op på Facebook. Hackeradvarslen kan spores flere måneder tilbage, hvor den også tog en viral rundtur på Facebook på flere sprog.

Adskillige hackeradvarsler med forskellige navne

Det er ofte de samme gamle hackeradvarsler, der med mellemrum igen og igen får nyt liv på Facebook. Advarslernes formuleringer varierer fra gang til gang, men opbygningen og budskabet er som regel det samme: En navngiven hacker er på spil, bliver man venner med hackeren, vil ens Facebookkonto eller computer blive hacket. Og opslagene slutter ofte med at opfordre til at dele advarslen med alle og enhver.

Et andet eksempel, der fik stor viral opmærksomhed, er fra juli 2017, hvor hackeren blev kaldt Jayden K. Smith. Inden for få dage løb advarslen som en steppebrand på adskillige sprog – herunder også på dansk. I tidligere lignende eksempler blev hackeren eller hackerne kaldet Christopher Davies og Jessica Davies. Og så var der også lige den med en video af en dansende pave.

Det er ikke kun Facebook, der igen og igen rammes af falske hackeradvarsler. Hacker-skræmmekampagnerne har været en del af internettet i mange år.

I det nu hedengangne værktøj MSN Messenger cirkulerede også hackeradvarsler om ikke at skrive til bestemte emailadresser. Og dengang, da det fremmeste værktøj til kommunikation på internettet ’kun’ var email, cirkulerede en advarsel om, at man ikke burde tilføje bestemte emailadresser til adressebogen, da alene den handling ville udløse hackerangreb. En konsekvens, der er utænkelig, fortæller det amerikanske faktatjeksite snopes.com.

Ignorer altid de ukendte venner

Men når det er sagt, så skal det også fremhæves, at det som udgangspunkt altid er en god ide at være varsom med venneanmodninger eller henvendelser fra brugere, du overhovedet ikke ved, hvem er.

Ikke kun fordi din nye (u)ven kan sende dig meddelelser og filer, der måske indeholder en virus, men også fordi du via det nye venskab giver vedkommende adgang til dine personlige data – for eksempel tidligere Facebookopdateringer, billeder og andre private oplysninger på din Facebookprofil.

Og har din nye ’ven’ ondt i sinde, så kan de nævnte oplysninger måske blive brugt imod dig. Det kan for eksempel være ved at kopiere og sprede billeder af dig, der kan blive misforstået af personer uden for din vennekreds, eller som hackeren misbruger til for eksempel at oprette en falsk profil - måske endda i dit navn.

Mange af de skræmmende, falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og det er der en ret enkel årsag til, som du kan læse om her.

Det giver altså ikke mening at dele advarslen mod Fabrizio Brambilla. Du spammer og skræmmer bare livet af dine venner. Så hellere dele denne artikel.

Forrige artikel Du kan ikke spise dig mæt i en Putinburger Du kan ikke spise dig mæt i en Putinburger Næste artikel En utrolig sjælden hændelse er slet ikke sjælden eller særlig utrolig En utrolig sjælden hændelse er slet ikke sjælden eller særlig utrolig
De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.