Hackeradvarslen om Fabrizio Brambilla og hans hund er et fupnummer

Med jævne mellemrum bliver falske hackeradvarsler delt på Facebook med lynets hast. Lige nu hedder hackeren Fabrizio Brambilla – og han har en hund, fremgår det af opslaget, der i øvrigt er skrevet på utrolig dårlig dansk.

”Du skal give alle kontakter på din kontakt (messenger) for ikke at acceptere fabrizio brambilla. Han har et billede med en hund. Han er hacker og har systemet forbundet til din messanger-konto.

Hvis en af dine kontakter accepterer det, vil du også blive hacket, så sørg for, at alle dine venner ved det. Tak skal du have. Relayed modtaget.

Hold din finger på beskeden. Nederst i midten vil det være "fremad". tryk på knappen, og klik derefter på alle navnene på din liste, og denne besked vil blive sendt til dem. Tak og held og lykke!”

Sådan lyder den ualmindelig dårligt formulerede advarsel, der lige nu cirkulerer på den danske del af Facebook. Advarslen findes i forskellige versioner og sprog, ligesom den længe har hærget i både Sverige, Norge, Tyskland, Italien og naturligvis i engelsksprogede lande. Men fælles for alle udgaver af hacker-advarslen er, at det hele er et fupnummer, der har til formål at skræmme eller lave sjov med brugerne af Facebook, ligesom man ikke kan udelukke, at kriminelle kan udnytte advarslerne til at sælge dig værdiløst sikkerhedssoftware.

Noget helt andet er, at der faktisk findes flere Facebookprofiler, der – angiveligt for sjov - bærer navnet Fabrizio Brambilla. Og en enkelt profil har også et billede af en hund. Men uanset hvad åbner et venskab på Facebook ikke en hacker-ladeport. Selv den bedste hacker kan ikke uden videre overtage din computer eller profil på det sociale medie, bare fordi du accepterer en venneanmodning.

Omvendt bør man altid være på vagt, hvis man modtager venneanmodninger eller meddelelser fra folk, som man ikke kender. Og især være forsigtig med at klikke på links i beskeder fra både ukendte personer og Facebookvenner.

Det er langt fra første gang, at Fabrizio Brambilla og hans hund dukker op på Facebook. Hackeradvarslen kan spores flere måneder tilbage, hvor den også tog en viral rundtur på Facebook på flere sprog.

Adskillige hackeradvarsler med forskellige navne

Det er ofte de samme gamle hackeradvarsler, der med mellemrum igen og igen får nyt liv på Facebook. Advarslernes formuleringer varierer fra gang til gang, men opbygningen og budskabet er som regel det samme: En navngiven hacker er på spil, bliver man venner med hackeren, vil ens Facebookkonto eller computer blive hacket. Og opslagene slutter ofte med at opfordre til at dele advarslen med alle og enhver.

Et andet eksempel, der fik stor viral opmærksomhed, er fra juli 2017, hvor hackeren blev kaldt Jayden K. Smith. Inden for få dage løb advarslen som en steppebrand på adskillige sprog – herunder også på dansk. I tidligere lignende eksempler blev hackeren eller hackerne kaldet Christopher Davies og Jessica Davies. Og så var der også lige den med en video af en dansende pave.

Det er ikke kun Facebook, der igen og igen rammes af falske hackeradvarsler. Hacker-skræmmekampagnerne har været en del af internettet i mange år.

I det nu hedengangne værktøj MSN Messenger cirkulerede også hackeradvarsler om ikke at skrive til bestemte emailadresser. Og dengang, da det fremmeste værktøj til kommunikation på internettet ’kun’ var email, cirkulerede en advarsel om, at man ikke burde tilføje bestemte emailadresser til adressebogen, da alene den handling ville udløse hackerangreb. En konsekvens, der er utænkelig, fortæller det amerikanske faktatjeksite snopes.com.

Ignorer altid de ukendte venner

Men når det er sagt, så skal det også fremhæves, at det som udgangspunkt altid er en god ide at være varsom med venneanmodninger eller henvendelser fra brugere, du overhovedet ikke ved, hvem er.

Ikke kun fordi din nye (u)ven kan sende dig meddelelser og filer, der måske indeholder en virus, men også fordi du via det nye venskab giver vedkommende adgang til dine personlige data – for eksempel tidligere Facebookopdateringer, billeder og andre private oplysninger på din Facebookprofil.

Og har din nye ’ven’ ondt i sinde, så kan de nævnte oplysninger måske blive brugt imod dig. Det kan for eksempel være ved at kopiere og sprede billeder af dig, der kan blive misforstået af personer uden for din vennekreds, eller som hackeren misbruger til for eksempel at oprette en falsk profil - måske endda i dit navn.

Mange af de skræmmende, falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og det er der en ret enkel årsag til, som du kan læse om her.

Det giver altså ikke mening at dele advarslen mod Fabrizio Brambilla. Du spammer og skræmmer bare livet af dine venner. Så hellere dele denne artikel.

Forrige artikel Hacker ’fra Microsoft’ bliver helt til grin, da han forsøger at snøre politibetjent Hacker ’fra Microsoft’ bliver helt til grin, da han forsøger at snøre politibetjent Næste artikel En utrolig sjælden hændelse er slet ikke sjælden eller særlig utrolig En utrolig sjælden hændelse er slet ikke sjælden eller særlig utrolig
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.