De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

Pas på Jayden K Smith. Pas på Christopher Davies og Jessica Davies. Pas på den dansende pave. Hackeradvarsler får ofte hurtigt medvind på de sociale medier, men mange af dem har slet ikke noget på sig.

Adskillige Facebookbrugere deler ofte advarsler mod navngivne hackere, der - ifølge opslagene - først sender dig venneanmodninger for derefter at gå til angreb på din computer eller overtage din Facebookprofil. Men advarslerne er ofte fup. Selv den bedste hacker kan ikke overtage din computer eller profil på det sociale medie, bare fordi du bliver venner med hackeren.

Omvendt bør man altid være på vagt, hvis man modtager venneanmodninger eller meddelelser fra folk, som man ikke kender. Og især være forsigtig med at klikke på links i beskeder fra ukendte personer.

Det er ofte de samme gamle hackeradvarsler, der med mellemrum igen og igen får nyt liv på Facebook. Advarslernes formuleringer varierer fra gang til gang, men opbygningen og budskabet er som regel det samme: En navngiven hacker er på spil, bliver man venner med hackeren, vil ens Facebookkonto eller computer blive hacket. Og opslagene slutter ofte med at opfordre alle til at dele advarslen.

Et af de seneste eksempler, der fik stor viral opmærksomhed, er fra juli 2017, hvor hackeren blev kaldt Jayden K. Smith. Inden for få dage løb advarslen som en steppebrand på adskillige sprog – herunder også på dansk. I tidligere lignende eksempler blev hackeren eller hackerne kaldet Christopher Davies og Jessica Davies.

jayden1

jayden2

davies22

Denne type af umiddelbart skræmmende advarsler kan spores mange år tilbage i tiden. I det nu hedengangne værktøj MSN Messenger cirkulerede også hackeradvarsler om ikke at skrive til bestemte emailadresser. Og dengang da det fremmeste værktøj til kommunikation på internettet ’kun’ var email, cirkulerede en advarsel om, at man ikke burde tilføje bestemte emailadresser til adressebogen, da alene den handling ville udløse hackerangreb. En konsekvens, der er utænkelig.

Et venskab på Facebook åbner ikke en hacker-ladeport

Bare fordi du modtager og accepterer en anmodning om Facebook-venskab, så er det derefter ikke muligt for en hacker at overtage hverken din computer eller Facebookprofil. Det kræver, at du for eksempel lokkes til at klikke og gemme en fil på din computer, eller udleverer dit password til Facebook. Først på det tidspunkt kan det gå rigtig galt.

Når det er sagt, så skal det også fremhæves, at det som udgangspunkt altid er en god ide at være varsom med venneanmodninger eller henvendelser fra brugere, du overhovedet ikke ved, hvem er.

Ikke kun fordi din nye (u)ven kan sende dig meddelelser og filer, der måske indeholder en virus, men også fordi du via det nye venskab giver vedkommende adgang til dine personlige data – for eksempel tidligere Facebookopdateringer, billeder og andre private oplysninger på din Facebookprofil. Har din nye ’ven’ ondt i sinde, så kan de nævnte oplysninger måske blive brugt imod dig. Det kan for eksempel være billeder af dig selv, der kan blive misforstået af personer uden for din vennekreds, eller som hackeren misbruger til for eksempel at oprette en falsk profil - måske endda i dit navn.

Heller ikke den dansende pave er farlig

“Fortæl alle kontakter fra listen om ikke at godkende en video kaldet “Dance of paven”. Det er en virus, der formaterer din mobiltelefon. Pas på det er meget farligt. De sagde de i dag i radioen. FWD dette budskab til så mange som du kan!”

Sådan lyder budskabet i en helt anden variant af de falske hackeradvarsler. Også denne er igennem flere år ’blevet genoplivet’ på Facebook mange gange.

pavensdans

Advarslen – eller rygtet – dukkede op i april 2015, hvor mange hævdede, at “the Dance of the Pope”, som videoen blev kaldt på det tidspunkt, var inficeret med en virus rettet mod mobiltelefoner – ofte i form af en billedfil (.jpg.) eller en video. Men det er ikke blevet bevist, at videoen eksisterer.

Derfor skriver de ofte ”KOPIER – DEL IKKE!!”

Mange af de skræmmende, falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og det er der en ret enkel årsag til. Når du kopierer teksten med computerens mus og indsætter teksten manuelt på din Facebookvæg, så vil den eller de personer, der oprindeligt skrev det falske opslag ikke kunne spores. Samtidig sikrer den opfordring, at det falske opslag ikke sådan uden videre kan udryddes fra Facebook.

kopierdelikke23

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det. Eller hvis person nummer 1.000 sletter opslaget, forsvinder det i princippet fra de efterfølgende 4.000 brugeres vægge.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, fordi en Facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg. På den måde kan opslaget blive ved med at løbe rundt på Facebook.

LÆS OGSÅ: Sender nogen usynlige og lumre beskeder i dit navn?

LÆS OGSÅ: Hackeradvarslen om Fabrizio Brambilla og hans hund er et fupnummer

LÆS OGSÅ: Nej, Jayden K. Smith er ikke hacker

LÆS OGSÅ: Hacker ’fra Microsoft’ bliver helt til grin, da han forsøger at snøre politibetjent

LÆS OGSÅ: Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Forrige artikel Med Facebook kan du blive øjenvidne til breaking news Med Facebook kan du blive øjenvidne til breaking news Næste artikel GUIDE: Sådan kan du hjælpe dit barn til et trygt liv på internettet GUIDE: Sådan kan du hjælpe dit barn til et trygt liv på internettet
Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Både IKEA og Føtex er under anklage for at 'gå på knæ for muslimer'. Det skyldes, at IKEA kalder en kollektion for 'Vinterfest', og Føtex falder en bolle for 'vinterbolle' i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke lavet af religiøse hensyn, siger både Føtex og IKEA.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.