De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

Pas på Jayden K Smith. Pas på Christopher Davies og Jessica Davies. Pas på den dansende pave. Hackeradvarsler får ofte hurtigt medvind på de sociale medier, men mange af dem har slet ikke noget på sig.

Adskillige Facebookbrugere deler ofte advarsler mod navngivne hackere, der - ifølge opslagene - først sender dig venneanmodninger for derefter at gå til angreb på din computer eller overtage din Facebookprofil. Men advarslerne er ofte fup. Selv den bedste hacker kan ikke overtage din computer eller profil på det sociale medie, bare fordi du bliver venner med hackeren.

Omvendt bør man altid være på vagt, hvis man modtager venneanmodninger eller meddelelser fra folk, som man ikke kender. Og især være forsigtig med at klikke på links i beskeder fra ukendte personer.

Det er ofte de samme gamle hackeradvarsler, der med mellemrum igen og igen får nyt liv på Facebook. Advarslernes formuleringer varierer fra gang til gang, men opbygningen og budskabet er som regel det samme: En navngiven hacker er på spil, bliver man venner med hackeren, vil ens Facebookkonto eller computer blive hacket. Og opslagene slutter ofte med at opfordre alle til at dele advarslen.

Et af de seneste eksempler, der fik stor viral opmærksomhed, er fra juli 2017, hvor hackeren blev kaldt Jayden K. Smith. Inden for få dage løb advarslen som en steppebrand på adskillige sprog – herunder også på dansk. I tidligere lignende eksempler blev hackeren eller hackerne kaldet Christopher Davies og Jessica Davies.

jayden1

jayden2

davies22

Denne type af umiddelbart skræmmende advarsler kan spores mange år tilbage i tiden. I det nu hedengangne værktøj MSN Messenger cirkulerede også hackeradvarsler om ikke at skrive til bestemte emailadresser. Og dengang da det fremmeste værktøj til kommunikation på internettet ’kun’ var email, cirkulerede en advarsel om, at man ikke burde tilføje bestemte emailadresser til adressebogen, da alene den handling ville udløse hackerangreb. En konsekvens, der er utænkelig.

Et venskab på Facebook åbner ikke en hacker-ladeport

Bare fordi du modtager og accepterer en anmodning om Facebook-venskab, så er det derefter ikke muligt for en hacker at overtage hverken din computer eller Facebookprofil. Det kræver, at du for eksempel lokkes til at klikke og gemme en fil på din computer, eller udleverer dit password til Facebook. Først på det tidspunkt kan det gå rigtig galt.

Når det er sagt, så skal det også fremhæves, at det som udgangspunkt altid er en god ide at være varsom med venneanmodninger eller henvendelser fra brugere, du overhovedet ikke ved, hvem er.

Ikke kun fordi din nye (u)ven kan sende dig meddelelser og filer, der måske indeholder en virus, men også fordi du via det nye venskab giver vedkommende adgang til dine personlige data – for eksempel tidligere Facebookopdateringer, billeder og andre private oplysninger på din Facebookprofil. Har din nye ’ven’ ondt i sinde, så kan de nævnte oplysninger måske blive brugt imod dig. Det kan for eksempel være billeder af dig selv, der kan blive misforstået af personer uden for din vennekreds, eller som hackeren misbruger til for eksempel at oprette en falsk profil - måske endda i dit navn.

Heller ikke den dansende pave er farlig

“Fortæl alle kontakter fra listen om ikke at godkende en video kaldet “Dance of paven”. Det er en virus, der formaterer din mobiltelefon. Pas på det er meget farligt. De sagde de i dag i radioen. FWD dette budskab til så mange som du kan!”

Sådan lyder budskabet i en helt anden variant af de falske hackeradvarsler. Også denne er igennem flere år ’blevet genoplivet’ på Facebook mange gange.

pavensdans

Advarslen – eller rygtet – dukkede op i april 2015, hvor mange hævdede, at “the Dance of the Pope”, som videoen blev kaldt på det tidspunkt, var inficeret med en virus rettet mod mobiltelefoner – ofte i form af en billedfil (.jpg.) eller en video. Men det er ikke blevet bevist, at videoen eksisterer.

Derfor skriver de ofte ”KOPIER – DEL IKKE!!”

Mange af de skræmmende, falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og det er der en ret enkel årsag til. Når du kopierer teksten med computerens mus og indsætter teksten manuelt på din Facebookvæg, så vil den eller de personer, der oprindeligt skrev det falske opslag ikke kunne spores. Samtidig sikrer den opfordring, at det falske opslag ikke sådan uden videre kan udryddes fra Facebook.

kopierdelikke23

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det. Eller hvis person nummer 1.000 sletter opslaget, forsvinder det i princippet fra de efterfølgende 4.000 brugeres vægge.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, fordi en Facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg. På den måde kan opslaget blive ved med at løbe rundt på Facebook.

LÆS OGSÅ: Sender nogen usynlige og lumre beskeder i dit navn?

LÆS OGSÅ: Hackeradvarslen om Fabrizio Brambilla og hans hund er et fupnummer

LÆS OGSÅ: Nej, Jayden K. Smith er ikke hacker

LÆS OGSÅ: Hacker ’fra Microsoft’ bliver helt til grin, da han forsøger at snøre politibetjent

LÆS OGSÅ: Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Forrige artikel Gør en sikker julehandel: Sådan tjekker du om netbutikken er fup Gør en sikker julehandel: Sådan tjekker du om netbutikken er fup Næste artikel GUIDE: Sådan kan du hjælpe dit barn til et trygt liv på internettet GUIDE: Sådan kan du hjælpe dit barn til et trygt liv på internettet