De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

Pas på Jayden K Smith. Pas på Christopher Davies og Jessica Davies. Pas på den dansende pave. Hackeradvarsler får ofte hurtigt medvind på de sociale medier, men mange af dem har slet ikke noget på sig.

Adskillige Facebookbrugere deler ofte advarsler mod navngivne hackere, der - ifølge opslagene - først sender dig venneanmodninger for derefter at gå til angreb på din computer eller overtage din Facebookprofil. Men advarslerne er ofte fup. Selv den bedste hacker kan ikke overtage din computer eller profil på det sociale medie, bare fordi du bliver venner med hackeren.

Omvendt bør man altid være på vagt, hvis man modtager venneanmodninger eller meddelelser fra folk, som man ikke kender. Og især være forsigtig med at klikke på links i beskeder fra ukendte personer.

Det er ofte de samme gamle hackeradvarsler, der med mellemrum igen og igen får nyt liv på Facebook. Advarslernes formuleringer varierer fra gang til gang, men opbygningen og budskabet er som regel det samme: En navngiven hacker er på spil, bliver man venner med hackeren, vil ens Facebookkonto eller computer blive hacket. Og opslagene slutter ofte med at opfordre alle til at dele advarslen.

Et af de seneste eksempler, der fik stor viral opmærksomhed, er fra juli 2017, hvor hackeren blev kaldt Jayden K. Smith. Inden for få dage løb advarslen som en steppebrand på adskillige sprog – herunder også på dansk. I tidligere lignende eksempler blev hackeren eller hackerne kaldet Christopher Davies og Jessica Davies.

jayden1

jayden2

davies22

Denne type af umiddelbart skræmmende advarsler kan spores mange år tilbage i tiden. I det nu hedengangne værktøj MSN Messenger cirkulerede også hackeradvarsler om ikke at skrive til bestemte emailadresser. Og dengang da det fremmeste værktøj til kommunikation på internettet ’kun’ var email, cirkulerede en advarsel om, at man ikke burde tilføje bestemte emailadresser til adressebogen, da alene den handling ville udløse hackerangreb. En konsekvens, der er utænkelig.

Et venskab på Facebook åbner ikke en hacker-ladeport

Bare fordi du modtager og accepterer en anmodning om Facebook-venskab, så er det derefter ikke muligt for en hacker at overtage hverken din computer eller Facebookprofil. Det kræver, at du for eksempel lokkes til at klikke og gemme en fil på din computer, eller udleverer dit password til Facebook. Først på det tidspunkt kan det gå rigtig galt.

Når det er sagt, så skal det også fremhæves, at det som udgangspunkt altid er en god ide at være varsom med venneanmodninger eller henvendelser fra brugere, du overhovedet ikke ved, hvem er.

Ikke kun fordi din nye (u)ven kan sende dig meddelelser og filer, der måske indeholder en virus, men også fordi du via det nye venskab giver vedkommende adgang til dine personlige data – for eksempel tidligere Facebookopdateringer, billeder og andre private oplysninger på din Facebookprofil. Har din nye ’ven’ ondt i sinde, så kan de nævnte oplysninger måske blive brugt imod dig. Det kan for eksempel være billeder af dig selv, der kan blive misforstået af personer uden for din vennekreds, eller som hackeren misbruger til for eksempel at oprette en falsk profil - måske endda i dit navn.

Heller ikke den dansende pave er farlig

“Fortæl alle kontakter fra listen om ikke at godkende en video kaldet “Dance of paven”. Det er en virus, der formaterer din mobiltelefon. Pas på det er meget farligt. De sagde de i dag i radioen. FWD dette budskab til så mange som du kan!”

Sådan lyder budskabet i en helt anden variant af de falske hackeradvarsler. Også denne er igennem flere år ’blevet genoplivet’ på Facebook mange gange.

pavensdans

Advarslen – eller rygtet – dukkede op i april 2015, hvor mange hævdede, at “the Dance of the Pope”, som videoen blev kaldt på det tidspunkt, var inficeret med en virus rettet mod mobiltelefoner – ofte i form af en billedfil (.jpg.) eller en video. Men det er ikke blevet bevist, at videoen eksisterer.

Derfor skriver de ofte ”KOPIER – DEL IKKE!!”

Mange af de skræmmende, falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og det er der en ret enkel årsag til. Når du kopierer teksten med computerens mus og indsætter teksten manuelt på din Facebookvæg, så vil den eller de personer, der oprindeligt skrev det falske opslag ikke kunne spores. Samtidig sikrer den opfordring, at det falske opslag ikke sådan uden videre kan udryddes fra Facebook.

kopierdelikke23

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det. Eller hvis person nummer 1.000 sletter opslaget, forsvinder det i princippet fra de efterfølgende 4.000 brugeres vægge.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, fordi en Facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg. På den måde kan opslaget blive ved med at løbe rundt på Facebook.

LÆS OGSÅ: Sender nogen usynlige og lumre beskeder i dit navn?

LÆS OGSÅ: Hackeradvarslen om Fabrizio Brambilla og hans hund er et fupnummer

LÆS OGSÅ: Nej, Jayden K. Smith er ikke hacker

LÆS OGSÅ: Hacker ’fra Microsoft’ bliver helt til grin, da han forsøger at snøre politibetjent

LÆS OGSÅ: Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Forrige artikel Med Facebook kan du blive øjenvidne til breaking news Med Facebook kan du blive øjenvidne til breaking news Næste artikel GUIDE: Sådan kan du hjælpe dit barn til et trygt liv på internettet GUIDE: Sådan kan du hjælpe dit barn til et trygt liv på internettet
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.