Her er kommunerne med flest og færrest anmeldelser om vold

Der er over syv gange så mange anmeldelser af vold pr. indbygger på Lolland som i Hørsholm. Det er socioøkonomiske forskelle, der kommer til udtryk i voldsstatistikken, lyder det fra ekspert.

Kommunalvalg 2017 statistisk set

Frem mod kommunalvalget den 21. november tegner vi løbende statistiske portrætter af kommunerne. Her ser vi på, hvor i landet, politiet modtager flest og færrest anmeldelser af vold.

Danskerne går meget op i at bo i en fredelig kommune. 

Det viser Ugebrevet Mandag Morgens Kommuneportal, som sammenligner og rangerer de danske kommuner på 24 centrale områder.

Her har 1.000 adspurgte danskere placeret udsagnet “Det er vigtigt for mig, at min kommune har få anmeldte voldsepisoder” helt i top.

Det er dårligt nyt for byrådsmedlemmer og borgere på Lolland.

Kommunen ligger i toppen af skalaen med 3,7 anmeldelser af vold pr. 1.000 indbyggere i 2016. Til sammenligning var der i Hørsholm kun 0,5 anmeldelser af vold pr. 1.000 indbyggere samme år. 

Økonomi og uddannelse spiller ind

Ask Elklit, professor fra SDU’s videnscenter for psykotraumatologi og ekspert på de psykologiske årsager til vold, er ikke overrasket over, at der er store forskelle mellem kommunerne. Årsagerne til vold er først og fremmest et udtryk for socioøkonomiske forskelle, forklarer han.

“Når man er veluddannet og har mange penge, så kan man undgå mange konflikter, fordi man kan købe sig til fornuftige løsninger og tage flere individuelle hensyn, fordi man har råd til det,” siger han til Mandag Morgen.  

Fordi vold går hånd i hånd med de socialøkonomiske forhold i kommunerne, er det for nogle kommuner en skude i supertankerstørrelsen, der skal vendes for at komme problemerne til livs.

Ask Elklit mener dog ikke, at det frikender kommunerne fra at gøre forsøget. Han peger på investeringer i sport og fritid som et område, hvor kommunerne kan lave omkostningseffektive investeringer, der forebygger kriminalitet og vold:

"De kommuner, der har en del fritidsaktiviteter og et højt kulturforbrug, investerer i en positiv fritid. Og det betyder så, at færre render rundt og laver ballade, fordi de er engageret i et eller andet spændende og vigtigt i deres fritid, som er kommunalt støttet."

Lolland investerer dog allerede i dag 10 procent mere i sport og fritid pr. indbygger, end man gør i Hørsholm. Selvom kommunen altså følger Ask Elklit’s opfordring, har det ikke på kort sigt haft den effekt, som han peger på.

Tværtimod har Lolland siden 2012 haft en stigning på 68 procent i antallet af voldsanmeldelser pr. indbygger, hvilket for Ask Elklit blot understreger den udfordring, det er at vende en sådan udvikling.

“Beboerne i de rige kommuner har meget mere social kapital. Hvis de fattige kommuner skulle prøve at udligne det forhold, skulle de mangedoble de kommunale investeringer,” siger Ask Elklit.

Du kan få mere information om Lolland og Hørsholm - eller gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

Forrige artikel I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland Næste artikel Hovedstaden sidder tungt på de veluddannede Hovedstaden sidder tungt på de veluddannede
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.