Kommuneportalen: Sådan har vi gjort

Søg på kommune • Søg på nøgletal • Sådan har vi gjort • Læs artikler

 

Op til kommunalvalget fremlægger politikerne deres visioner for udviklingen i deres kommune. I den forbindelse har Mandag Morgen udarbejdet Kommuneportalen, der skal give et fingerpeg om, i hvilke kommuner der er bedst at sende sine børn i vuggestue, i børnehave eller i skole. Vi tjekker udgifterne til de ældre, holder øje med de sociale udfordringer og udpeger de kommuner, der samlet set og på udvalgte områder klarer sig bedst. Ranglisten tegner også et billede af sammenhænge mellem borgernes profil i hver enkelt kommune og det serviceniveau, en kommune kan levere.

Listen bruger 24 væsentlige nøgletal til at sammenligne landets 98 kommuner. Disse nøgletal er fordelt på fem centrale temaer, nemlig børn og skole, erhvervsliv, kultur, fritid og borgerservice, sociale udfordringer samt tal på ældreområdet. Tallene er udvalgt ud fra et ønske om at give et bredt indblik i virkeligheden i landets kommuner. Nogle af tallene udgør de største udgiftsposter på kommunernes budgetter. Der er også nøgletal, som ikke direkte handler om kroner og ører, men som afspejler de enkelte kommunernes befolkningssammensætning og politiske prioriteringer.

Nøgletallene er hentet i Økonomi- og Indenrigsministeriets database over kommunale nøgletal samt hos Danmarks Statistik. Her har vi i hvert tilfælde anvendt nyest tilgængelige tal. Det betyder, at nøgletallene er fra enten 2015, 2016 eller 2017, hvoraf sidstnævnte i nogle tilfælde kan være budgettal. Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik ikke udarbejder gennemsnit for levealderen, hvad angår Samsø Kommune, Læsø Kommune, Ærø Kommune og Fanø Kommune på grund af et for lille datagrundlag. I stedet er her anvendt landsgennemsnittet for levealderen, hvilket kan give en skævhed i opgørelsen. Desuden er antallet af voldsanmeldelser for Læsø Kommune baseret på en opgørelse for år 2015, da der ikke her foreligger nyere tal.

Et andet af måltallene er undervisningseffekten, der måler, hvor gode skolerne i de enkelte kommuner er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette tal er hentet fra en analyse, som venligst er stillet til rådighed af tænketanken Cepos.

I enkelte tilfælde er data identisk fra kommune til kommune. Derfor vil ranglisten i enkelte tilfælde opgøre de 98 kommuner på for eksempel 94 pladser, fordi fire kommuner har samme tal. Det gælder for eksempel den fastsatte grundskyld i de enkelte kommuner.

Danskerne har også en stemme i ranglisten

For at sikre, at sammenligningen af kommunerne afspejler, hvad danskerne også finder vigtigt, har Mandag Morgen bedt analyseinstituttet Norstat lave en nationalt repræsentativ meningsmåling blandt 1.000 danskere på 18 år og derover. Vælgerne har vurderet de 24 områder, som måltallene dækker over, på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det vigtigste for, at en kommune er god at bo eller drive virksomhed i.

Resultaterne har vi brugt til at vægte måltallene, således at kommuner, der er gode til ting, som borgerne finder vigtige, scorer relativt højere end kommuner, der er gode til ting, der i borgernes øjne er mindre vigtige.

Meningsmålingen viser blandt andet, at hvis det alene står til vælgerne, vil de hellere bruge penge på at bekæmpe vold end på sportstilbud. De prioriterer også indsats mod arbejdsløshed, at sikre en god skole samt stoppe indbrud langt højere end at bruge flere penge på kultur.

Vælgerne prioriterer også at bo i en kommune med et højt uddannelsesniveau, ligesom ældrepolitikken scorer højt på vælgernes rangliste. De ser gerne, at kommunerne bruger mange penge på ældre og har mange plejeboliger.

Resultaterne af målingen vil derfor blandt andet betyde, at kommuner, der for eksempel har mange plejeboliger, få en højere placering i ranglisten.

Du kan se flere resultater fra meningsmålingen i grafikken herunder.

Sådan tæller et nøgletal positivt eller negativt

For at kunne sammensætte ranglisten - og for at respondenterne i Norstats undersøgelse kunne svare på vigtigheden af måltallene - har vi været nødt til at foretage konkrete vurderinger af, hvorvidt et måltal skal have positiv eller negativ effekt på en kommunes placering i ranglisten.

I de fleste tilfælde giver det sig selv. For eksempel er det positivt, når en kommune har lave tal for voldsanmeldelser eller arbejdsløshed.

I andre tilfælde er det mere diskutabelt, hvorvidt et nøgletal skal ses som positivt eller negativt. I temaet 'sociale byrder' finder vi blandt andet måltallet 'udgifter til førtidspension'. Her er der taget det udgangspunkt, at det er positivt, når en kommune har lave udgifter til førtidspensioner, fordi det overordnet set kan være et udtryk for en lille social byrde. Men i en anden kontekst kunne man argumentere for, at hvis en kommune bruger mange penge på førtidspensioner, så kan det indikere, at den tager hånd om indbyggerne med særlige behov.

Hvad ranglisten ikke viser

En ting er altså matematik. Noget andet er de (usædvanlige) forhold, som man ikke kan læse ud af tal, og dermed tage højde for. Ranglisten kan ikke give det fulde billede af virkeligheden, og skal derfor læses med en række væsentlige forbehold. 

Som nævnt er listen lavet på baggrund af 24 væsentlige nøgletal for kommunernes udgifter og befolkningssammensætning. Men havde vi baseret beregningerne på flere eller andre tal, ville vi givetvis have fået et andet resultat.

Ranglisten tager ikke højde for, hvor godt kommunerne løser konkrete opgaver. For eksempel vægter en høj ældreudgift positivt på ranglisten ud fra antagelsen, at kommunen dermed tager hånd om sine ældre. Men tallet siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt lokalpolitikerne nu også leverer god kvalitet for pengene.  

Enkelte kommuner kan være udfordret af strukturelle forhold, der gør, at de nødvendigvis må bruge flere penge på visse områder end andre kommuner. Disse forhold tager ranglisten ikke højde for. Derfor er det sandsynligt, at en kommune, der ligger forholdsvist lavt i ranglisten, rent faktisk løser sine udfordringer bedre end den placering på listen, som kommunen har fået.  

Det er også vigtigt at have for øje, at meningsmålingen, der er med til at afgøre kommunernes placeringer på ranglisten, er gennemført blandt danskere på tværs af landets 98 kommuner. Det betyder, at de enkelte kommuners nøgletal bliver vægtet i forhold til, hvad danskerne samlet set vurderer, kendetegner en god eller dårlig kommune. Derfor kan en kommune, der ligger lavt på ranglisten, i princippet klare sig fint på de områder, som kommunens egne borgere finder vigtigst.

Endelig skal det igen bemærkes, at enkelte tal for ø-kommunerne hviler på et forholdsvist lille eller ældre - op til tre år - datagrundlag. Det betyder igen, at den konkrete rangering af de enkelte kommuner har en grad af usikkerhed.

Har du spørgsmål til Kommuneportalen, er du velkommen til at skrive til jst@mm.dk.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige. 

Tendens over 40 år:  Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

POLITIK OG VELFÆRD Aldrig før har der været så stor forskel på mænds og kvinders bekymring over for indvandrings om nu. Det skyldes især, at mændene har flyttet sig. Det betyder dog ikke, at kvinder er mere 'soft on crime' end mænd. Tværtimod. Her har kvinder nu overhalet mænd i hårdhed.

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.