Op til kommunalvalget fremlægger politikerne deres visioner for udviklingen i deres kommune. I den forbindelse har Mandag Morgen udarbejdet Kommuneportalen, der skal give et fingerpeg om, i hvilke kommuner der er bedst at sende sine børn i vuggestue, i børnehave eller i skole. Vi tjekker udgifterne til de ældre, holder øje med de sociale udfordringer og udpeger de kommuner, der samlet set og på udvalgte områder klarer sig bedst. Ranglisten tegner også et billede af sammenhænge mellem borgernes profil i hver enkelt kommune og det serviceniveau, en kommune kan levere.

Listen bruger 24 væsentlige nøgletal til at sammenligne landets 98 kommuner. Disse nøgletal er fordelt på fem centrale temaer, nemlig børn og skole, erhvervsliv, kultur, fritid og borgerservice, sociale udfordringer samt tal på ældreområdet. Tallene er udvalgt ud fra et ønske om at give et bredt indblik i virkeligheden i landets kommuner. Nogle af tallene udgør de største udgiftsposter på kommunernes budgetter. Der er også nøgletal, som ikke direkte handler om kroner og ører, men som afspejler de enkelte kommunernes befolkningssammensætning og politiske prioriteringer.

Nøgletallene er hentet i Økonomi- og Indenrigsministeriets database over kommunale nøgletal samt hos Danmarks Statistik. Her har vi i hvert tilfælde anvendt nyest tilgængelige tal. Det betyder, at nøgletallene er fra enten 2015, 2016 eller 2017, hvoraf sidstnævnte i nogle tilfælde kan være budgettal. Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik ikke udarbejder gennemsnit for levealderen, hvad angår Samsø Kommune, Læsø Kommune, Ærø Kommune og Fanø Kommune på grund af et for lille datagrundlag. I stedet er her anvendt landsgennemsnittet for levealderen, hvilket kan give en skævhed i opgørelsen. Desuden er antallet af voldsanmeldelser for Læsø Kommune baseret på en opgørelse for år 2015, da der ikke her foreligger nyere tal.

Et andet af måltallene er undervisningseffekten, der måler, hvor gode skolerne i de enkelte kommuner er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette tal er hentet fra en analyse, som venligst er stillet til rådighed af tænketanken Cepos.

I enkelte tilfælde er data identisk fra kommune til kommune. Derfor vil ranglisten i enkelte tilfælde opgøre de 98 kommuner på for eksempel 94 pladser, fordi fire kommuner har samme tal. Det gælder for eksempel den fastsatte grundskyld i de enkelte kommuner.

Danskerne har også en stemme i ranglisten

For at sikre, at sammenligningen af kommunerne afspejler, hvad danskerne også finder vigtigt, har Mandag Morgen bedt analyseinstituttet Norstat lave en nationalt repræsentativ meningsmåling blandt 1.000 danskere på 18 år og derover. Vælgerne har vurderet de 24 områder, som måltallene dækker over, på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det vigtigste for, at en kommune er god at bo eller drive virksomhed i.

Resultaterne har vi brugt til at vægte måltallene, således at kommuner, der er gode til ting, som borgerne finder vigtige, scorer relativt højere end kommuner, der er gode til ting, der i borgernes øjne er mindre vigtige.

Meningsmålingen viser blandt andet, at hvis det alene står til vælgerne, vil de hellere bruge penge på at bekæmpe vold end på sportstilbud. De prioriterer også indsats mod arbejdsløshed, at sikre en god skole samt stoppe indbrud langt højere end at bruge flere penge på kultur.

Vælgerne prioriterer også at bo i en kommune med et højt uddannelsesniveau, ligesom ældrepolitikken scorer højt på vælgernes rangliste. De ser gerne, at kommunerne bruger mange penge på ældre og har mange plejeboliger.

Resultaterne af målingen vil derfor blandt andet betyde, at kommuner, der for eksempel har mange plejeboliger, få en højere placering i ranglisten.

Du kan se flere resultater fra meningsmålingen i grafikken herunder.

Sådan tæller et nøgletal positivt eller negativt

For at kunne sammensætte ranglisten - og for at respondenterne i Norstats undersøgelse kunne svare på vigtigheden af måltallene - har vi været nødt til at foretage konkrete vurderinger af, hvorvidt et måltal skal have positiv eller negativ effekt på en kommunes placering i ranglisten.

I de fleste tilfælde giver det sig selv. For eksempel er det positivt, når en kommune har lave tal for voldsanmeldelser eller arbejdsløshed.

I andre tilfælde er det mere diskutabelt, hvorvidt et nøgletal skal ses som positivt eller negativt. I temaet 'sociale byrder' finder vi blandt andet måltallet 'udgifter til førtidspension'. Her er der taget det udgangspunkt, at det er positivt, når en kommune har lave udgifter til førtidspensioner, fordi det overordnet set kan være et udtryk for en lille social byrde. Men i en anden kontekst kunne man argumentere for, at hvis en kommune bruger mange penge på førtidspensioner, så kan det indikere, at den tager hånd om indbyggerne med særlige behov.

Hvad ranglisten ikke viser

En ting er altså matematik. Noget andet er de (usædvanlige) forhold, som man ikke kan læse ud af tal, og dermed tage højde for. Ranglisten kan ikke give det fulde billede af virkeligheden, og skal derfor læses med en række væsentlige forbehold. 

Som nævnt er listen lavet på baggrund af 24 væsentlige nøgletal for kommunernes udgifter og befolkningssammensætning. Men havde vi baseret beregningerne på flere eller andre tal, ville vi givetvis have fået et andet resultat.

Ranglisten tager ikke højde for, hvor godt kommunerne løser konkrete opgaver. For eksempel vægter en høj ældreudgift positivt på ranglisten ud fra antagelsen, at kommunen dermed tager hånd om sine ældre. Men tallet siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt lokalpolitikerne nu også leverer god kvalitet for pengene.  

Enkelte kommuner kan være udfordret af strukturelle forhold, der gør, at de nødvendigvis må bruge flere penge på visse områder end andre kommuner. Disse forhold tager ranglisten ikke højde for. Derfor er det sandsynligt, at en kommune, der ligger forholdsvist lavt i ranglisten, rent faktisk løser sine udfordringer bedre end den placering på listen, som kommunen har fået.  

Det er også vigtigt at have for øje, at meningsmålingen, der er med til at afgøre kommunernes placeringer på ranglisten, er gennemført blandt danskere på tværs af landets 98 kommuner. Det betyder, at de enkelte kommuners nøgletal bliver vægtet i forhold til, hvad danskerne samlet set vurderer, kendetegner en god eller dårlig kommune. Derfor kan en kommune, der ligger lavt på ranglisten, i princippet klare sig fint på de områder, som kommunens egne borgere finder vigtigst.

Endelig skal det igen bemærkes, at enkelte tal for ø-kommunerne hviler på et forholdsvist lille eller ældre - op til tre år - datagrundlag. Det betyder igen, at den konkrete rangering af de enkelte kommuner har en grad af usikkerhed.

Har du spørgsmål til Kommuneportalen, er du velkommen til at skrive til [email protected].