Kommuneportalen: Sådan har vi gjort

Søg på kommune • Søg på nøgletal • Sådan har vi gjort • Læs artikler

 

Op til kommunalvalget fremlægger politikerne deres visioner for udviklingen i deres kommune. I den forbindelse har Mandag Morgen udarbejdet Kommuneportalen, der skal give et fingerpeg om, i hvilke kommuner der er bedst at sende sine børn i vuggestue, i børnehave eller i skole. Vi tjekker udgifterne til de ældre, holder øje med de sociale udfordringer og udpeger de kommuner, der samlet set og på udvalgte områder klarer sig bedst. Ranglisten tegner også et billede af sammenhænge mellem borgernes profil i hver enkelt kommune og det serviceniveau, en kommune kan levere.

Listen bruger 24 væsentlige nøgletal til at sammenligne landets 98 kommuner. Disse nøgletal er fordelt på fem centrale temaer, nemlig børn og skole, erhvervsliv, kultur, fritid og borgerservice, sociale udfordringer samt tal på ældreområdet. Tallene er udvalgt ud fra et ønske om at give et bredt indblik i virkeligheden i landets kommuner. Nogle af tallene udgør de største udgiftsposter på kommunernes budgetter. Der er også nøgletal, som ikke direkte handler om kroner og ører, men som afspejler de enkelte kommunernes befolkningssammensætning og politiske prioriteringer.

Nøgletallene er hentet i Økonomi- og Indenrigsministeriets database over kommunale nøgletal samt hos Danmarks Statistik. Her har vi i hvert tilfælde anvendt nyest tilgængelige tal. Det betyder, at nøgletallene er fra enten 2015, 2016 eller 2017, hvoraf sidstnævnte i nogle tilfælde kan være budgettal. Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik ikke udarbejder gennemsnit for levealderen, hvad angår Samsø Kommune, Læsø Kommune, Ærø Kommune og Fanø Kommune på grund af et for lille datagrundlag. I stedet er her anvendt landsgennemsnittet for levealderen, hvilket kan give en skævhed i opgørelsen. Desuden er antallet af voldsanmeldelser for Læsø Kommune baseret på en opgørelse for år 2015, da der ikke her foreligger nyere tal.

Et andet af måltallene er undervisningseffekten, der måler, hvor gode skolerne i de enkelte kommuner er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette tal er hentet fra en analyse, som venligst er stillet til rådighed af tænketanken Cepos.

I enkelte tilfælde er data identisk fra kommune til kommune. Derfor vil ranglisten i enkelte tilfælde opgøre de 98 kommuner på for eksempel 94 pladser, fordi fire kommuner har samme tal. Det gælder for eksempel den fastsatte grundskyld i de enkelte kommuner.

Danskerne har også en stemme i ranglisten

For at sikre, at sammenligningen af kommunerne afspejler, hvad danskerne også finder vigtigt, har Mandag Morgen bedt analyseinstituttet Norstat lave en nationalt repræsentativ meningsmåling blandt 1.000 danskere på 18 år og derover. Vælgerne har vurderet de 24 områder, som måltallene dækker over, på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det vigtigste for, at en kommune er god at bo eller drive virksomhed i.

Resultaterne har vi brugt til at vægte måltallene, således at kommuner, der er gode til ting, som borgerne finder vigtige, scorer relativt højere end kommuner, der er gode til ting, der i borgernes øjne er mindre vigtige.

Meningsmålingen viser blandt andet, at hvis det alene står til vælgerne, vil de hellere bruge penge på at bekæmpe vold end på sportstilbud. De prioriterer også indsats mod arbejdsløshed, at sikre en god skole samt stoppe indbrud langt højere end at bruge flere penge på kultur.

Vælgerne prioriterer også at bo i en kommune med et højt uddannelsesniveau, ligesom ældrepolitikken scorer højt på vælgernes rangliste. De ser gerne, at kommunerne bruger mange penge på ældre og har mange plejeboliger.

Resultaterne af målingen vil derfor blandt andet betyde, at kommuner, der for eksempel har mange plejeboliger, få en højere placering i ranglisten.

Du kan se flere resultater fra meningsmålingen i grafikken herunder.

Sådan tæller et nøgletal positivt eller negativt

For at kunne sammensætte ranglisten - og for at respondenterne i Norstats undersøgelse kunne svare på vigtigheden af måltallene - har vi været nødt til at foretage konkrete vurderinger af, hvorvidt et måltal skal have positiv eller negativ effekt på en kommunes placering i ranglisten.

I de fleste tilfælde giver det sig selv. For eksempel er det positivt, når en kommune har lave tal for voldsanmeldelser eller arbejdsløshed.

I andre tilfælde er det mere diskutabelt, hvorvidt et nøgletal skal ses som positivt eller negativt. I temaet 'sociale byrder' finder vi blandt andet måltallet 'udgifter til førtidspension'. Her er der taget det udgangspunkt, at det er positivt, når en kommune har lave udgifter til førtidspensioner, fordi det overordnet set kan være et udtryk for en lille social byrde. Men i en anden kontekst kunne man argumentere for, at hvis en kommune bruger mange penge på førtidspensioner, så kan det indikere, at den tager hånd om indbyggerne med særlige behov.

Hvad ranglisten ikke viser

En ting er altså matematik. Noget andet er de (usædvanlige) forhold, som man ikke kan læse ud af tal, og dermed tage højde for. Ranglisten kan ikke give det fulde billede af virkeligheden, og skal derfor læses med en række væsentlige forbehold. 

Som nævnt er listen lavet på baggrund af 24 væsentlige nøgletal for kommunernes udgifter og befolkningssammensætning. Men havde vi baseret beregningerne på flere eller andre tal, ville vi givetvis have fået et andet resultat.

Ranglisten tager ikke højde for, hvor godt kommunerne løser konkrete opgaver. For eksempel vægter en høj ældreudgift positivt på ranglisten ud fra antagelsen, at kommunen dermed tager hånd om sine ældre. Men tallet siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt lokalpolitikerne nu også leverer god kvalitet for pengene.  

Enkelte kommuner kan være udfordret af strukturelle forhold, der gør, at de nødvendigvis må bruge flere penge på visse områder end andre kommuner. Disse forhold tager ranglisten ikke højde for. Derfor er det sandsynligt, at en kommune, der ligger forholdsvist lavt i ranglisten, rent faktisk løser sine udfordringer bedre end den placering på listen, som kommunen har fået.  

Det er også vigtigt at have for øje, at meningsmålingen, der er med til at afgøre kommunernes placeringer på ranglisten, er gennemført blandt danskere på tværs af landets 98 kommuner. Det betyder, at de enkelte kommuners nøgletal bliver vægtet i forhold til, hvad danskerne samlet set vurderer, kendetegner en god eller dårlig kommune. Derfor kan en kommune, der ligger lavt på ranglisten, i princippet klare sig fint på de områder, som kommunens egne borgere finder vigtigst.

Endelig skal det igen bemærkes, at enkelte tal for ø-kommunerne hviler på et forholdsvist lille eller ældre - op til tre år - datagrundlag. Det betyder igen, at den konkrete rangering af de enkelte kommuner har en grad af usikkerhed.

Har du spørgsmål til Kommuneportalen, er du velkommen til at skrive til jst@mm.dk.

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.