Kommuneportalen: Sådan har vi gjort

Søg på kommune • Søg på nøgletal • Sådan har vi gjort • Læs artikler

 

Op til kommunalvalget fremlægger politikerne deres visioner for udviklingen i deres kommune. I den forbindelse har Mandag Morgen udarbejdet Kommuneportalen, der skal give et fingerpeg om, i hvilke kommuner der er bedst at sende sine børn i vuggestue, i børnehave eller i skole. Vi tjekker udgifterne til de ældre, holder øje med de sociale udfordringer og udpeger de kommuner, der samlet set og på udvalgte områder klarer sig bedst. Ranglisten tegner også et billede af sammenhænge mellem borgernes profil i hver enkelt kommune og det serviceniveau, en kommune kan levere.

Listen bruger 24 væsentlige nøgletal til at sammenligne landets 98 kommuner. Disse nøgletal er fordelt på fem centrale temaer, nemlig børn og skole, erhvervsliv, kultur, fritid og borgerservice, sociale udfordringer samt tal på ældreområdet. Tallene er udvalgt ud fra et ønske om at give et bredt indblik i virkeligheden i landets kommuner. Nogle af tallene udgør de største udgiftsposter på kommunernes budgetter. Der er også nøgletal, som ikke direkte handler om kroner og ører, men som afspejler de enkelte kommunernes befolkningssammensætning og politiske prioriteringer.

Nøgletallene er hentet i Økonomi- og Indenrigsministeriets database over kommunale nøgletal samt hos Danmarks Statistik. Her har vi i hvert tilfælde anvendt nyest tilgængelige tal. Det betyder, at nøgletallene er fra enten 2015, 2016 eller 2017, hvoraf sidstnævnte i nogle tilfælde kan være budgettal. Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik ikke udarbejder gennemsnit for levealderen, hvad angår Samsø Kommune, Læsø Kommune, Ærø Kommune og Fanø Kommune på grund af et for lille datagrundlag. I stedet er her anvendt landsgennemsnittet for levealderen, hvilket kan give en skævhed i opgørelsen. Desuden er antallet af voldsanmeldelser for Læsø Kommune baseret på en opgørelse for år 2015, da der ikke her foreligger nyere tal.

Et andet af måltallene er undervisningseffekten, der måler, hvor gode skolerne i de enkelte kommuner er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette tal er hentet fra en analyse, som venligst er stillet til rådighed af tænketanken Cepos.

I enkelte tilfælde er data identisk fra kommune til kommune. Derfor vil ranglisten i enkelte tilfælde opgøre de 98 kommuner på for eksempel 94 pladser, fordi fire kommuner har samme tal. Det gælder for eksempel den fastsatte grundskyld i de enkelte kommuner.

Danskerne har også en stemme i ranglisten

For at sikre, at sammenligningen af kommunerne afspejler, hvad danskerne også finder vigtigt, har Mandag Morgen bedt analyseinstituttet Norstat lave en nationalt repræsentativ meningsmåling blandt 1.000 danskere på 18 år og derover. Vælgerne har vurderet de 24 områder, som måltallene dækker over, på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det vigtigste for, at en kommune er god at bo eller drive virksomhed i.

Resultaterne har vi brugt til at vægte måltallene, således at kommuner, der er gode til ting, som borgerne finder vigtige, scorer relativt højere end kommuner, der er gode til ting, der i borgernes øjne er mindre vigtige.

Meningsmålingen viser blandt andet, at hvis det alene står til vælgerne, vil de hellere bruge penge på at bekæmpe vold end på sportstilbud. De prioriterer også indsats mod arbejdsløshed, at sikre en god skole samt stoppe indbrud langt højere end at bruge flere penge på kultur.

Vælgerne prioriterer også at bo i en kommune med et højt uddannelsesniveau, ligesom ældrepolitikken scorer højt på vælgernes rangliste. De ser gerne, at kommunerne bruger mange penge på ældre og har mange plejeboliger.

Resultaterne af målingen vil derfor blandt andet betyde, at kommuner, der for eksempel har mange plejeboliger, få en højere placering i ranglisten.

Du kan se flere resultater fra meningsmålingen i grafikken herunder.

Sådan tæller et nøgletal positivt eller negativt

For at kunne sammensætte ranglisten - og for at respondenterne i Norstats undersøgelse kunne svare på vigtigheden af måltallene - har vi været nødt til at foretage konkrete vurderinger af, hvorvidt et måltal skal have positiv eller negativ effekt på en kommunes placering i ranglisten.

I de fleste tilfælde giver det sig selv. For eksempel er det positivt, når en kommune har lave tal for voldsanmeldelser eller arbejdsløshed.

I andre tilfælde er det mere diskutabelt, hvorvidt et nøgletal skal ses som positivt eller negativt. I temaet 'sociale byrder' finder vi blandt andet måltallet 'udgifter til førtidspension'. Her er der taget det udgangspunkt, at det er positivt, når en kommune har lave udgifter til førtidspensioner, fordi det overordnet set kan være et udtryk for en lille social byrde. Men i en anden kontekst kunne man argumentere for, at hvis en kommune bruger mange penge på førtidspensioner, så kan det indikere, at den tager hånd om indbyggerne med særlige behov.

Hvad ranglisten ikke viser

En ting er altså matematik. Noget andet er de (usædvanlige) forhold, som man ikke kan læse ud af tal, og dermed tage højde for. Ranglisten kan ikke give det fulde billede af virkeligheden, og skal derfor læses med en række væsentlige forbehold. 

Som nævnt er listen lavet på baggrund af 24 væsentlige nøgletal for kommunernes udgifter og befolkningssammensætning. Men havde vi baseret beregningerne på flere eller andre tal, ville vi givetvis have fået et andet resultat.

Ranglisten tager ikke højde for, hvor godt kommunerne løser konkrete opgaver. For eksempel vægter en høj ældreudgift positivt på ranglisten ud fra antagelsen, at kommunen dermed tager hånd om sine ældre. Men tallet siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt lokalpolitikerne nu også leverer god kvalitet for pengene.  

Enkelte kommuner kan være udfordret af strukturelle forhold, der gør, at de nødvendigvis må bruge flere penge på visse områder end andre kommuner. Disse forhold tager ranglisten ikke højde for. Derfor er det sandsynligt, at en kommune, der ligger forholdsvist lavt i ranglisten, rent faktisk løser sine udfordringer bedre end den placering på listen, som kommunen har fået.  

Det er også vigtigt at have for øje, at meningsmålingen, der er med til at afgøre kommunernes placeringer på ranglisten, er gennemført blandt danskere på tværs af landets 98 kommuner. Det betyder, at de enkelte kommuners nøgletal bliver vægtet i forhold til, hvad danskerne samlet set vurderer, kendetegner en god eller dårlig kommune. Derfor kan en kommune, der ligger lavt på ranglisten, i princippet klare sig fint på de områder, som kommunens egne borgere finder vigtigst.

Endelig skal det igen bemærkes, at enkelte tal for ø-kommunerne hviler på et forholdsvist lille eller ældre - op til tre år - datagrundlag. Det betyder igen, at den konkrete rangering af de enkelte kommuner har en grad af usikkerhed.

Har du spørgsmål til Kommuneportalen, er du velkommen til at skrive til jst@mm.dk.

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.