Kommuneportalen: Sådan har vi gjort

Søg på kommune • Søg på nøgletal • Sådan har vi gjort • Læs artikler

 

Op til kommunalvalget fremlægger politikerne deres visioner for udviklingen i deres kommune. I den forbindelse har Mandag Morgen udarbejdet Kommuneportalen, der skal give et fingerpeg om, i hvilke kommuner der er bedst at sende sine børn i vuggestue, i børnehave eller i skole. Vi tjekker udgifterne til de ældre, holder øje med de sociale udfordringer og udpeger de kommuner, der samlet set og på udvalgte områder klarer sig bedst. Ranglisten tegner også et billede af sammenhænge mellem borgernes profil i hver enkelt kommune og det serviceniveau, en kommune kan levere.

Listen bruger 24 væsentlige nøgletal til at sammenligne landets 98 kommuner. Disse nøgletal er fordelt på fem centrale temaer, nemlig børn og skole, erhvervsliv, kultur, fritid og borgerservice, sociale udfordringer samt tal på ældreområdet. Tallene er udvalgt ud fra et ønske om at give et bredt indblik i virkeligheden i landets kommuner. Nogle af tallene udgør de største udgiftsposter på kommunernes budgetter. Der er også nøgletal, som ikke direkte handler om kroner og ører, men som afspejler de enkelte kommunernes befolkningssammensætning og politiske prioriteringer.

Nøgletallene er hentet i Økonomi- og Indenrigsministeriets database over kommunale nøgletal samt hos Danmarks Statistik. Her har vi i hvert tilfælde anvendt nyest tilgængelige tal. Det betyder, at nøgletallene er fra enten 2015, 2016 eller 2017, hvoraf sidstnævnte i nogle tilfælde kan være budgettal. Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik ikke udarbejder gennemsnit for levealderen, hvad angår Samsø Kommune, Læsø Kommune, Ærø Kommune og Fanø Kommune på grund af et for lille datagrundlag. I stedet er her anvendt landsgennemsnittet for levealderen, hvilket kan give en skævhed i opgørelsen. Desuden er antallet af voldsanmeldelser for Læsø Kommune baseret på en opgørelse for år 2015, da der ikke her foreligger nyere tal.

Et andet af måltallene er undervisningseffekten, der måler, hvor gode skolerne i de enkelte kommuner er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette tal er hentet fra en analyse, som venligst er stillet til rådighed af tænketanken Cepos.

I enkelte tilfælde er data identisk fra kommune til kommune. Derfor vil ranglisten i enkelte tilfælde opgøre de 98 kommuner på for eksempel 94 pladser, fordi fire kommuner har samme tal. Det gælder for eksempel den fastsatte grundskyld i de enkelte kommuner.

Danskerne har også en stemme i ranglisten

For at sikre, at sammenligningen af kommunerne afspejler, hvad danskerne også finder vigtigt, har Mandag Morgen bedt analyseinstituttet Norstat lave en nationalt repræsentativ meningsmåling blandt 1.000 danskere på 18 år og derover. Vælgerne har vurderet de 24 områder, som måltallene dækker over, på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det vigtigste for, at en kommune er god at bo eller drive virksomhed i.

Resultaterne har vi brugt til at vægte måltallene, således at kommuner, der er gode til ting, som borgerne finder vigtige, scorer relativt højere end kommuner, der er gode til ting, der i borgernes øjne er mindre vigtige.

Meningsmålingen viser blandt andet, at hvis det alene står til vælgerne, vil de hellere bruge penge på at bekæmpe vold end på sportstilbud. De prioriterer også indsats mod arbejdsløshed, at sikre en god skole samt stoppe indbrud langt højere end at bruge flere penge på kultur.

Vælgerne prioriterer også at bo i en kommune med et højt uddannelsesniveau, ligesom ældrepolitikken scorer højt på vælgernes rangliste. De ser gerne, at kommunerne bruger mange penge på ældre og har mange plejeboliger.

Resultaterne af målingen vil derfor blandt andet betyde, at kommuner, der for eksempel har mange plejeboliger, få en højere placering i ranglisten.

Du kan se flere resultater fra meningsmålingen i grafikken herunder.

Sådan tæller et nøgletal positivt eller negativt

For at kunne sammensætte ranglisten - og for at respondenterne i Norstats undersøgelse kunne svare på vigtigheden af måltallene - har vi været nødt til at foretage konkrete vurderinger af, hvorvidt et måltal skal have positiv eller negativ effekt på en kommunes placering i ranglisten.

I de fleste tilfælde giver det sig selv. For eksempel er det positivt, når en kommune har lave tal for voldsanmeldelser eller arbejdsløshed.

I andre tilfælde er det mere diskutabelt, hvorvidt et nøgletal skal ses som positivt eller negativt. I temaet 'sociale byrder' finder vi blandt andet måltallet 'udgifter til førtidspension'. Her er der taget det udgangspunkt, at det er positivt, når en kommune har lave udgifter til førtidspensioner, fordi det overordnet set kan være et udtryk for en lille social byrde. Men i en anden kontekst kunne man argumentere for, at hvis en kommune bruger mange penge på førtidspensioner, så kan det indikere, at den tager hånd om indbyggerne med særlige behov.

Hvad ranglisten ikke viser

En ting er altså matematik. Noget andet er de (usædvanlige) forhold, som man ikke kan læse ud af tal, og dermed tage højde for. Ranglisten kan ikke give det fulde billede af virkeligheden, og skal derfor læses med en række væsentlige forbehold. 

Som nævnt er listen lavet på baggrund af 24 væsentlige nøgletal for kommunernes udgifter og befolkningssammensætning. Men havde vi baseret beregningerne på flere eller andre tal, ville vi givetvis have fået et andet resultat.

Ranglisten tager ikke højde for, hvor godt kommunerne løser konkrete opgaver. For eksempel vægter en høj ældreudgift positivt på ranglisten ud fra antagelsen, at kommunen dermed tager hånd om sine ældre. Men tallet siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt lokalpolitikerne nu også leverer god kvalitet for pengene.  

Enkelte kommuner kan være udfordret af strukturelle forhold, der gør, at de nødvendigvis må bruge flere penge på visse områder end andre kommuner. Disse forhold tager ranglisten ikke højde for. Derfor er det sandsynligt, at en kommune, der ligger forholdsvist lavt i ranglisten, rent faktisk løser sine udfordringer bedre end den placering på listen, som kommunen har fået.  

Det er også vigtigt at have for øje, at meningsmålingen, der er med til at afgøre kommunernes placeringer på ranglisten, er gennemført blandt danskere på tværs af landets 98 kommuner. Det betyder, at de enkelte kommuners nøgletal bliver vægtet i forhold til, hvad danskerne samlet set vurderer, kendetegner en god eller dårlig kommune. Derfor kan en kommune, der ligger lavt på ranglisten, i princippet klare sig fint på de områder, som kommunens egne borgere finder vigtigst.

Endelig skal det igen bemærkes, at enkelte tal for ø-kommunerne hviler på et forholdsvist lille eller ældre - op til tre år - datagrundlag. Det betyder igen, at den konkrete rangering af de enkelte kommuner har en grad af usikkerhed.

Har du spørgsmål til Kommuneportalen, er du velkommen til at skrive til jst@mm.dk.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.