Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’

Danmark skal ikke tildele statsborgerskab til personer fra lande “baseret på muslimske værdier”. Sådan lyder budskabet fra Nye Borgerlige. Men hvilke lande er der egentlig tale om? 

Man bør ikke tildele statsborgerskab til “troende muslimer”. Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra Mette Thiesen, der er folketingskandidat og byrådsmedlem i Hillerød Kommune for Nye Borgerlige, i en video på Facebook. Videoen er siden 20. august blevet set næsten 29.000 gange, har fået over 1.200 likes og er blevet delt 249 gange. 

Men udmeldingen fik ikke lov at stå ret længe. I et interview til Ekstra Bladet den 25. august går Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, i rette med byrådsmedlemmet. Det er nemlig ikke Nye Borgerliges politik, at troende muslimer ikke må få dansk statsborgerskab.

“Det er vores politik, at vi ikke vil tildele statsborgerskab til folk, der kommer fra lande baseret på muslimske værdier,” siger Pernille Vermund. 

Men hvilke lande er egentlig muslimske? Og hvilke muslimske værdier er det, Nye Borgerlige mener bør udelukke hele landes befolkninger fra at få statsborgerskab i Danmark?  

TjekDet ringer til Pernille Vermund, og nu er hun anderledes kontant. 

“Nye Borgerlige vil ikke tildele statsborgerskab til folk, som kommer fra lande baseret på muslimske værdier og som er overrepræsenterede i de danske kriminalitetsstatistikker.”

Vi bliver henvist til en blog på Nye Borgerliges hjemmeside, der er skrevet af Pernille Vermund i juni sidste år. Her kan man læse, at det konkret drejer sig om landene Afghanistan, Irak, Iran, Libanon, Marokko, Pakistan, Somalia, Syrien og Tyrkiet.

Det er altså borgere fra disse lande, Nye Borgerlige vil udelukke fra at blive danske statsborgere.

Så kriminelle er de

En rapport fra Danmarks Statistik viser, at Pernille Vermund og Nye Borgerlige faktisk har ret i, at indvandrere og efterkommere fra lige netop disse ni lande oftere dømmes for straffelovsovertrædelser end gennemsnittet. Rapportens opgørelse indeholder også andre lande og tager desuden slet ikke stilling til, hvorvidt landene er muslimske eller ej. Man kan således læse, at også efterkommere af folk fra Sverige og Storbritannien er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. 

Adspurgt hvorfor Nye Borgerliges politik ikke omfatter alle lande, der er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, svarer Pernille Vermund: 

“Statistikkerne siger, at problemerne er allerstørst i de lande, der er baseret på muslimske værdier. Og så kommer der selvfølgelig også flest muslimer fra de lande, som har størst repræsentation af muslimer i befolkningen.”  

Hvordan opgør I, hvad der er muslimske værdier?

“Vi ser på, hvilke lande, der er baseret på muslimsk lovgivning. De skal altså have sharia som del af deres lovgivning enten i praktisk eller formel forstand. Så det er definitionen. Og så skal majoritetsbefolkningen være muslimsk, men det i sig selv er ikke nok.”

Men har I siddet og læst de her landes forskellige lovtekster? 

“Ja, det har jeg haft en til at gøre.”

Og hvem er det? 

“Det er min pressechef, Lars Kaaber, der har siddet med indsigt i de forskellige lovgivninger for de her lande.” 

Hvad er muslimske værdier for noget?

Da TjekDet viser Nye Borgerliges ni muslimske lande til Lene Kühle, der er professor i religionsvidenskab ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, påpeger hun, at partiet har fat i noget.

“I de her lande er størstedelen af befolkningen muslimer, så på den måde er det ikke synderligt overraskende, at Nye Borgerlige kalder disse lande for muslimske,” siger hun.  

Lene Kühle

Det betyder dog ikke at alle, der kommer hertil fra disse lande er muslimer, understreger Lene Kühle. Eksempelvis er 41 procent Libanons befolkning kristen. 

Også Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, bemærker, at majoriteten af befolkningen i disse lande er muslimer.

Han mener dog ikke, at disse lande skulle dele et fælles muslimsk værdigrundlæg, hverken kulturelt eller i deres lovgivning.

“Fra Afghanistan til Marokko er der stor geografisk afstand. At forestille sig, at der skulle være et politisk og kulturelt værdisæt disse lande imellem, er for mig at se fuldstændig umuligt. Der er enormt store forskelle i, hvordan disse lande forvaltes, hvilke værdier de har, og hvordan man fortolker islam.”

Hvis man vil forstå, hvilke værdier, der dominerer i det enkelte land, er man nødt til at se på hvert enkelt lands tradition, kultur og lovgivning, fortæller han.

Brian Arly Jacobsen har imidlertid svært ved at se, at Nye Borgerliges kriterie om sharia skulle gælde i alle tilfælde.

”Hverken i den libanesiske eller den tyrkiske forfatning, står der noget om islam. Og det er ikke mit indtryk, at sharia bliver praktiseret officielt i nogen af de to lande,” siger han.

Religiøse domstole er ét springende punkt

Da vi vender tilbage til Pernille Vermund og foreholder hende forskerens kritik, stiller hun sig tvivlende over for, at der ikke skulle praktiseres sharia i Tyrkiet og Libanon. Hun lover at drøfte det med sin pressechef og vende tilbage. 

Pernille Vermund, formand, Nye Borgerlige. Foto: Bax Lindhardt/Ritau Scanpix.

Kort efter svarer hun på sms.

"Libanon har en majoritet af muslimer og deres familieret styres af religiøse domstole. Tyrkiets indbyggere er næsten alle muslimer og hviler derfor naturligt på muslimske værdier. (Og så er AKP (det tyrkiske regeringsparti, red.) et islamisk parti)," skriver hun.  

Det er rigtigt, at de libanesiske og tyrkiske befolkninger i overvejende grad er muslimske. I Tyrkiet bekender 98,6 procent sig til islam, mens det gør sig gældende for 59,7 procent af befolkningen i Libanon. Det viser en opgørelse fra det amerikanske Pew Research Center. Tallene er fra 2010. 

Brian Arly Jacobsen

Og ifølge Brian Arly Jacobsen betegnes det tyrkiske regeringsparti som et islamisk-demokratisk inspireret parti. Der findes altså ganske rigtigt visse islamisk-inspirerede elementer i deres politik. Han understreger, at diskussionen om demokrati og ytringsfrihed i Tyrkiet igen er blevet aktuel efter statskuppet i 2016.

AKP er i egen optik konservativt-demokratisk.

Hvad angår Libanon, har de enkelte trossamfund rigtignok hver deres domstole på det familieretlige område. Her findes både kristne, jødiske og muslimske domstole. Det kan man blandt andet læse i rapporter fra UNICEF, menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch og andre organisationer. Det betyder, at eksempelvis skilsmissesager for muslimer bliver afgjort ved islamiske domstole, mens de for kristnes vedkommende afgøres ved kristne domstole.  

Så mange fik statsborgerskab

Sidste år blev i alt 7.272 personer tildelt danske statsborgerskaber. Af disse kom 1.622 oprindeligt fra et af de ni lande som Nye Borgerlige fremhæver som muslimske. Det svarer til 22 procent af samtlige tildelte statsborgerskaber det år.

I 2016 nåede antallet af tildelte statsborgerskaber sit højeste de seneste 15 år. Her blev 15.028 personer tildelt dansk statsborgerskab. Dengang var det lidt over halvdelen - 7.971 personer – der oprindeligt kom fra de ni lande.

Det var især folk fra fem af Nye Borgerliges ni lande – Irak, Afghanistan, Somalia, Tyrkiet og Pakistan – der fik tildelt dansk statsborgerskab.

 

LÆS OGSÅ: "Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

Forrige artikel "Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...." Næste artikel Alternativet betaler grøn milliardplan med forkert anbefaling fra vismændene Alternativet betaler grøn milliardplan med forkert anbefaling fra vismændene
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.