Har man 14.500 udbetalt, når man er på kontanthjælp?

Er man enlig forsørger med ét barn, så har man med kontanthjælpsloftet 14.500 kroner udbetalt hver måned efter skat, siger Inger Støjberg til TV Avisen. Det er forkert, svarer DR i en klagemail fra en seer. Men er det nu også det?

Fakta

BEMÆRK: Denne artikel er skrevet i november 2016, men fik pludselig nyt liv på de sociale medier i sommeren 2017, hvor den blev delt og læst adskillige tusinde gange. Da artiklen er over et år gammel, hviler den på oplysninger - herunder tal for størrelsen på kontanthjælpen - der var gældende på det tidspunkt.

En kontanthjælpsmodtager, der er enlig forsørger og har ét barn, har 14.500 kr. udbetalt hver måned - det vil sige efter skat. I hvert fald ifølge udlændinge-, integrations og boligminister Inger Støjberg (V).

Ministeren omtalte beløbet i et interview i TV Avisen den 17. oktober, der handlede om, at en række boligselskaber nu må rykke 13 pct. flere kontanthjælpsmodtagere end normalt for betaling af husleje, efter kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. oktober i år.

En læser skriver til TjekDet, at Inger Støjberg (V) taler usandt, og at beløbet på 14.500 rettelig må forstås som før skat. Kontanthjælpsydelsen for den enlige forsørger med ét barn er da også i runde tal mellem 14.000 og 14.600 kr. pr. måned før skat - alt efter om man er under eller fyldt 30 år. Og dermed bliver det udbetalte beløb jo mindre, når skatten er trukket fra.

Samme læser oplyser, at han har klaget til DR over, at ministeren ikke blev korrigeret i indslaget. DR har efterfølgende beklaget og givet læseren medhold i klagen. I mailen fra DR, som TjekDet har fået indsigt i, ærgrer TV Avisen sig over, at man ikke gjorde ministeren opmærksom på, at de 14.500 er, hvad en kontanthjælpsmodtager over 29 år får før skat.

Men DR behøver faktisk ikke undskylde for lige præcis den del. Inger Støjberg (V) kan i princippet godt have ret i størrelsen på beløbet efter skat. Men hun undlader at nævne en række væsentlige forudsætninger og forbehold.

Selv om indslaget handler om kontanthjælpen, så siger Inger Støjberg på intet tidspunkt, at de udbetalte 14.500 kr. efter skat kun udgør kontanthjælpsydelsen.

Tager vi udgangspunkt i beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, der gennemgår konsekvenserne af kontanthjælpsloftet for forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere, så når ministeriet frem til, at en enlig forsørger over 29 år med ét barn netop har 14.500 kr. udbetalt hver måned - altså efter skatten er betalt.

Tillæg til kontanthjælpen gør hele forskellen

Kontanthjælpsydelsen for en enlig forsørger, der er over 29 år og har ét barn, er reelt på 14.575 kr. pr. måned før skat. I ministeriets beregning afrundet til 14.600 kr. pr. måned. Lægger man det tal sammen med de forskellige sociale ydelser, som forsørgeren kan få i tillæg til kontanthjælpen, så har kontanthjælpsmodtageren i eksemplet 14.500 kr. udbetalt pr. måned efter skat, som Inger Støjborg også siger.

Når kontanthjælpsmodtageren har betalt faste udgifter som husleje, el, vand og varme er der i runde tal 7.300 kr. tilbage, ifølge Beskæftigelsesministeriets regnestykke. Og netop det rådighedsbeløb nævner Inger Støjberg også i interviewet med TV Avisen.

Det er dog stærkt problematisk, at ministeren i indslaget dels ikke skelner mellem, om kontanthjælpsmodtageren er under eller fyldt 30 år, dels springer en lang række andre betingelser over, som skal være opfyldt, for at kontanthjælpsmodtageren kan stå med netop det beløb på sin konto.

Sådan ser regnestykket ud

Beskæftigelsesministeriet forudsætter i sine beregninger, at kontanthjælpsmodtageren er fyldt 30 år, at modtageren har en husleje på 6.191 kr., samt øvrige boligudgifter på mellem 756 og 1.188 kr. om måneden afhængig af familietypen. Barnet i familien skal være i børnehavealderen. Derudover forudsætter beregningen også, at de enkelte familier ikke er berørte af 225-timers-reglen. Hvis kontanthjælpsmodtageren ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, men har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for de seneste tre år, så bliver kontanthjælpen nedsat. Konkret betyder det, at hjælpen bliver nedsat med enten 500 kr. eller 1.000 kr. pr. måned afhængig af, hvor stor hjælpen er, hvis kontanthjælpsmodtageren ikke opfylder arbejdskravet.

I praksis vil der altså være forskel på, hvor meget en kontanthjælpsmodtager har udbetalt - alt efter for eksempel alder, den enkeltes udgifter og indtægter. Rådighedsbeløbet kan ende med at være højere eller lavere.

TjekDet har rettet henvendelse til ministeriet for at få oplyst, hvordan Inger Støjberg (V) når frem til de beløb, hun nævner i indslaget. Og det viser sig netop at være Beskæftigelsesministeriets beregninger, hun refererer til.

”Ministeren har taget udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets tal, og som det fremgår får en enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn 14.500 kr. efter skat og har så et rådighedsbeløb på 7.300 kr.,” oplyser presserådgiver Filip Ulrichsen i en mail.

Inger Støjberg har altså for så vidt ret, men referer forsimplet, hvorfor påstanden alt for let kan misforstås af seerne. Ministeren gør det ikke klart, at der er tale om en gennemsnitsberegning, at beløbet ud over kontanthjælpen også inkluderer øvrige sociale ydelser, at kontanthjælpsmodtageren i hendes eksempel skal være fyldt 30 år, ligesom flere øvrige forudsætninger for beregningerne heller ikke bliver oplyst.

Forrige artikel Har Hillary Clintons medarbejdere deltaget i satanistiske ritualer? Har Hillary Clintons medarbejdere deltaget i satanistiske ritualer? Næste artikel Påstand om kødindustriens CO2-udledning holder ikke vand
Ny prognose for EU-valget er

Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"

Socialdemokratiet ser ud til at få et fremragende resultat, når vi 26. maj i år skal stemme til europaparlamentsvalget, viser en ny prognose fra Europa-Parlamentet. Men prognosen er baseret på målinger af, hvad danskerne vil stemme ved et folketingsvalg, og kan derfor ikke bruges til at spå om det kommende europaparlamentsvalg.

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.