Har man 14.500 udbetalt, når man er på kontanthjælp?

Er man enlig forsørger med ét barn, så har man med kontanthjælpsloftet 14.500 kroner udbetalt hver måned efter skat, siger Inger Støjberg til TV Avisen. Det er forkert, svarer DR i en klagemail fra en seer. Men er det nu også det?

Fakta

BEMÆRK: Denne artikel er skrevet i november 2016, men fik pludselig nyt liv på de sociale medier i sommeren 2017, hvor den blev delt og læst adskillige tusinde gange. Da artiklen er over et år gammel, hviler den på oplysninger - herunder tal for størrelsen på kontanthjælpen - der var gældende på det tidspunkt.

En kontanthjælpsmodtager, der er enlig forsørger og har ét barn, har 14.500 kr. udbetalt hver måned - det vil sige efter skat. I hvert fald ifølge udlændinge-, integrations og boligminister Inger Støjberg (V).

Ministeren omtalte beløbet i et interview i TV Avisen den 17. oktober, der handlede om, at en række boligselskaber nu må rykke 13 pct. flere kontanthjælpsmodtagere end normalt for betaling af husleje, efter kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. oktober i år.

En læser skriver til TjekDet, at Inger Støjberg (V) taler usandt, og at beløbet på 14.500 rettelig må forstås som før skat. Kontanthjælpsydelsen for den enlige forsørger med ét barn er da også i runde tal mellem 14.000 og 14.600 kr. pr. måned før skat - alt efter om man er under eller fyldt 30 år. Og dermed bliver det udbetalte beløb jo mindre, når skatten er trukket fra.

Samme læser oplyser, at han har klaget til DR over, at ministeren ikke blev korrigeret i indslaget. DR har efterfølgende beklaget og givet læseren medhold i klagen. I mailen fra DR, som TjekDet har fået indsigt i, ærgrer TV Avisen sig over, at man ikke gjorde ministeren opmærksom på, at de 14.500 er, hvad en kontanthjælpsmodtager over 29 år får før skat.

Men DR behøver faktisk ikke undskylde for lige præcis den del. Inger Støjberg (V) kan i princippet godt have ret i størrelsen på beløbet efter skat. Men hun undlader at nævne en række væsentlige forudsætninger og forbehold.

Selv om indslaget handler om kontanthjælpen, så siger Inger Støjberg på intet tidspunkt, at de udbetalte 14.500 kr. efter skat kun udgør kontanthjælpsydelsen.

Tager vi udgangspunkt i beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, der gennemgår konsekvenserne af kontanthjælpsloftet for forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere, så når ministeriet frem til, at en enlig forsørger over 29 år med ét barn netop har 14.500 kr. udbetalt hver måned - altså efter skatten er betalt.

Tillæg til kontanthjælpen gør hele forskellen

Kontanthjælpsydelsen for en enlig forsørger, der er over 29 år og har ét barn, er reelt på 14.575 kr. pr. måned før skat. I ministeriets beregning afrundet til 14.600 kr. pr. måned. Lægger man det tal sammen med de forskellige sociale ydelser, som forsørgeren kan få i tillæg til kontanthjælpen, så har kontanthjælpsmodtageren i eksemplet 14.500 kr. udbetalt pr. måned efter skat, som Inger Støjborg også siger.

Når kontanthjælpsmodtageren har betalt faste udgifter som husleje, el, vand og varme er der i runde tal 7.300 kr. tilbage, ifølge Beskæftigelsesministeriets regnestykke. Og netop det rådighedsbeløb nævner Inger Støjberg også i interviewet med TV Avisen.

Det er dog stærkt problematisk, at ministeren i indslaget dels ikke skelner mellem, om kontanthjælpsmodtageren er under eller fyldt 30 år, dels springer en lang række andre betingelser over, som skal være opfyldt, for at kontanthjælpsmodtageren kan stå med netop det beløb på sin konto.

Sådan ser regnestykket ud

Beskæftigelsesministeriet forudsætter i sine beregninger, at kontanthjælpsmodtageren er fyldt 30 år, at modtageren har en husleje på 6.191 kr., samt øvrige boligudgifter på mellem 756 og 1.188 kr. om måneden afhængig af familietypen. Barnet i familien skal være i børnehavealderen. Derudover forudsætter beregningen også, at de enkelte familier ikke er berørte af 225-timers-reglen. Hvis kontanthjælpsmodtageren ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, men har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for de seneste tre år, så bliver kontanthjælpen nedsat. Konkret betyder det, at hjælpen bliver nedsat med enten 500 kr. eller 1.000 kr. pr. måned afhængig af, hvor stor hjælpen er, hvis kontanthjælpsmodtageren ikke opfylder arbejdskravet.

I praksis vil der altså være forskel på, hvor meget en kontanthjælpsmodtager har udbetalt - alt efter for eksempel alder, den enkeltes udgifter og indtægter. Rådighedsbeløbet kan ende med at være højere eller lavere.

TjekDet har rettet henvendelse til ministeriet for at få oplyst, hvordan Inger Støjberg (V) når frem til de beløb, hun nævner i indslaget. Og det viser sig netop at være Beskæftigelsesministeriets beregninger, hun refererer til.

”Ministeren har taget udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets tal, og som det fremgår får en enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn 14.500 kr. efter skat og har så et rådighedsbeløb på 7.300 kr.,” oplyser presserådgiver Filip Ulrichsen i en mail.

Inger Støjberg har altså for så vidt ret, men referer forsimplet, hvorfor påstanden alt for let kan misforstås af seerne. Ministeren gør det ikke klart, at der er tale om en gennemsnitsberegning, at beløbet ud over kontanthjælpen også inkluderer øvrige sociale ydelser, at kontanthjælpsmodtageren i hendes eksempel skal være fyldt 30 år, ligesom flere øvrige forudsætninger for beregningerne heller ikke bliver oplyst.

Forrige artikel Har Hillary Clintons medarbejdere deltaget i satanistiske ritualer? Har Hillary Clintons medarbejdere deltaget i satanistiske ritualer? Næste artikel Påstand om kødindustriens CO2-udledning holder ikke vand
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.