Har man 14.500 udbetalt, når man er på kontanthjælp?

Er man enlig forsørger med ét barn, så har man med kontanthjælpsloftet 14.500 kroner udbetalt hver måned efter skat, siger Inger Støjberg til TV Avisen. Det er forkert, svarer DR i en klagemail fra en seer. Men er det nu også det?

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

BEMÆRK: Denne artikel er skrevet i november 2016, men fik pludselig nyt liv på de sociale medier i sommeren 2017, hvor den blev delt og læst adskillige tusinde gange. Da artiklen er over et år gammel, hviler den på oplysninger - herunder tal for størrelsen på kontanthjælpen - der var gældende på det tidspunkt.

En kontanthjælpsmodtager, der er enlig forsørger og har ét barn, har 14.500 kr. udbetalt hver måned - det vil sige efter skat. I hvert fald ifølge udlændinge-, integrations og boligminister Inger Støjberg (V).

Ministeren omtalte beløbet i et interview i TV Avisen den 17. oktober, der handlede om, at en række boligselskaber nu må rykke 13 pct. flere kontanthjælpsmodtagere end normalt for betaling af husleje, efter kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. oktober i år.

En læser skriver til TjekDet, at Inger Støjberg (V) taler usandt, og at beløbet på 14.500 rettelig må forstås som før skat. Kontanthjælpsydelsen for den enlige forsørger med ét barn er da også i runde tal mellem 14.000 og 14.600 kr. pr. måned før skat - alt efter om man er under eller fyldt 30 år. Og dermed bliver det udbetalte beløb jo mindre, når skatten er trukket fra.

Samme læser oplyser, at han har klaget til DR over, at ministeren ikke blev korrigeret i indslaget. DR har efterfølgende beklaget og givet læseren medhold i klagen. I mailen fra DR, som TjekDet har fået indsigt i, ærgrer TV Avisen sig over, at man ikke gjorde ministeren opmærksom på, at de 14.500 er, hvad en kontanthjælpsmodtager over 29 år får før skat.

Men DR behøver faktisk ikke undskylde for lige præcis den del. Inger Støjberg (V) kan i princippet godt have ret i størrelsen på beløbet efter skat. Men hun undlader at nævne en række væsentlige forudsætninger og forbehold.

Selv om indslaget handler om kontanthjælpen, så siger Inger Støjberg på intet tidspunkt, at de udbetalte 14.500 kr. efter skat kun udgør kontanthjælpsydelsen.

Tager vi udgangspunkt i beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, der gennemgår konsekvenserne af kontanthjælpsloftet for forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere, så når ministeriet frem til, at en enlig forsørger over 29 år med ét barn netop har 14.500 kr. udbetalt hver måned - altså efter skatten er betalt.

Tillæg til kontanthjælpen gør hele forskellen

Kontanthjælpsydelsen for en enlig forsørger, der er over 29 år og har ét barn, er reelt på 14.575 kr. pr. måned før skat. I ministeriets beregning afrundet til 14.600 kr. pr. måned. Lægger man det tal sammen med de forskellige sociale ydelser, som forsørgeren kan få i tillæg til kontanthjælpen, så har kontanthjælpsmodtageren i eksemplet 14.500 kr. udbetalt pr. måned efter skat, som Inger Støjborg også siger.

Når kontanthjælpsmodtageren har betalt faste udgifter som husleje, el, vand og varme er der i runde tal 7.300 kr. tilbage, ifølge Beskæftigelsesministeriets regnestykke. Og netop det rådighedsbeløb nævner Inger Støjberg også i interviewet med TV Avisen.

Det er dog stærkt problematisk, at ministeren i indslaget dels ikke skelner mellem, om kontanthjælpsmodtageren er under eller fyldt 30 år, dels springer en lang række andre betingelser over, som skal være opfyldt, for at kontanthjælpsmodtageren kan stå med netop det beløb på sin konto.

Sådan ser regnestykket ud

Beskæftigelsesministeriet forudsætter i sine beregninger, at kontanthjælpsmodtageren er fyldt 30 år, at modtageren har en husleje på 6.191 kr., samt øvrige boligudgifter på mellem 756 og 1.188 kr. om måneden afhængig af familietypen. Barnet i familien skal være i børnehavealderen. Derudover forudsætter beregningen også, at de enkelte familier ikke er berørte af 225-timers-reglen. Hvis kontanthjælpsmodtageren ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, men har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for de seneste tre år, så bliver kontanthjælpen nedsat. Konkret betyder det, at hjælpen bliver nedsat med enten 500 kr. eller 1.000 kr. pr. måned afhængig af, hvor stor hjælpen er, hvis kontanthjælpsmodtageren ikke opfylder arbejdskravet.

I praksis vil der altså være forskel på, hvor meget en kontanthjælpsmodtager har udbetalt - alt efter for eksempel alder, den enkeltes udgifter og indtægter. Rådighedsbeløbet kan ende med at være højere eller lavere.

TjekDet har rettet henvendelse til ministeriet for at få oplyst, hvordan Inger Støjberg (V) når frem til de beløb, hun nævner i indslaget. Og det viser sig netop at være Beskæftigelsesministeriets beregninger, hun refererer til.

”Ministeren har taget udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets tal, og som det fremgår får en enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn 14.500 kr. efter skat og har så et rådighedsbeløb på 7.300 kr.,” oplyser presserådgiver Filip Ulrichsen i en mail.

Inger Støjberg har altså for så vidt ret, men referer forsimplet, hvorfor påstanden alt for let kan misforstås af seerne. Ministeren gør det ikke klart, at der er tale om en gennemsnitsberegning, at beløbet ud over kontanthjælpen også inkluderer øvrige sociale ydelser, at kontanthjælpsmodtageren i hendes eksempel skal være fyldt 30 år, ligesom flere øvrige forudsætninger for beregningerne heller ikke bliver oplyst.

Forrige artikel Har Hillary Clintons medarbejdere deltaget i satanistiske ritualer? Har Hillary Clintons medarbejdere deltaget i satanistiske ritualer? Næste artikel Påstand om kødindustriens CO2-udledning holder ikke vand
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.