Nej Manu Sareen, Lægemiddelstyrelsen har aldrig afvist et medicinsk cannabis-produkt

Manu Sareen beskylder Lægemiddelstyrelsen for at være modstander af medicinsk cannabis. Men faktisk har Lægemiddelstyrelsen aldrig afvist en ansøgning om et cannabis-lægemiddel. Og staten har endda ydet økonomisk støtte til udviklingen af et nyt cannabis-produkt.

Fakta

“Kære ven, mens du læser dette, er der syge danskere, som staten ikke vil hjælpe. Medicinsk cannabis kan gøre en forskel for disse mennesker, men det vil den danske stat ikke tillade.”

Sådan skriver tidligere socialminister Manu Sareen i et opslag på Facebook den 28. oktober i år. Den danske stat står altså i vejen for, at syge danskere for eksempel kan lindre deres smerter med medicinsk cannabis, mener Manu Sareen.

Det skyldes angiveligt, at Lægemiddelstyrelsen simpelthen ikke vil godkende hverken lægemidler eller kosttilskud, der er baseret på cannabis. Derfor er staten altså en kæp i hjulet på hjælp til en række syge danskere.

At staten skulle blokere for danskernes mulighed for at kunne få adgang til medicinsk cannabis, har endda gjort, at Manu Sareen vil sagsøge den danske stat i håb om at få legaliseret medicinsk cannabis.

Men det er slet ikke rigtigt, at staten blankt afviser ethvert produkt baseret på cannabis. Lægemiddelstyrelsen har nemlig godkendt alle de ansøgninger, de har modtaget om medicinsk cannabis. Styrelsen har bare kun modtaget en enkelt ansøgning, og den blev godkendt for seks år siden.

Lægemiddelstyrelsen: Kom med en ansøgning

Lægemiddelstyrelsen har til opgave at godkende al medicin i Danmark. Så før et nyt lægemiddel kan få en plads på apotekets hylde, kræver det styrelsens accept.

Og en godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen stiller krav til, at udvikleren af lægemidlet kan dokumentere, hvad det er for et lægemiddel, og hvad det gør ved patienten. På den måde udleverer apoteket ikke et lægemiddel til danskerne, der kan vise sig at være sundhedsfarligt.

Men først og fremmest kræver en godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen, at producenten bag lægemidlet simpelthen sender en ansøgning til styrelsen om at få godkendt medicinen. For Lægemiddelstyrelsen kan ikke godkende en ansøgning, der ikke findes.

Til TjekDet oplyser Lægemiddelstyrelsen, at de rent faktisk har godkendt den ene ansøgning om et lægemiddel baseret på cannabis, som de har modtaget.

“Vi har godkendt Sativex (middel mod muskelstivhed baseret på naturlig cannabis, red.). Vi har ikke afvist nogen ansøgninger om godkendelse af lægemidler baseret på cannabis.”

Sådan får du lovlig medicinsk cannabis i Danmark

Det er altså ikke rigtigt, at Lægemiddelstyrelsen ikke vil “godkende naturlig medicinsk cannabis,” som Manu Sareen hævder. Den ene ansøgning, som styrelsen har fået, er nemlig blevet godkendt. Og at Lægemiddelstyrelsen partout skulle vende tomlen nedad til medicinsk cannabis har intet på sig, fastslår Thomas Senderovitz , der er direktør for Lægemiddelstyrelsen.

“Vi har ikke noget imod CBD (aktivt stof udvundet af cannabisplanten, red.). Og hvis vi får en ordentlig ansøgning om et lægemiddel, så vil det blive vurderet efter præcis de samme kriterier, som alle andre lægemidler,” siger Thomas Senderovitz.

Hvorfor kan I så ikke bare tillade danskerne at medicinere sig med cannabis?

“Som myndighed er det jo vores opgave at sørge for, at danske patienter får sikker og effektiv medicin af ordentlig kvalitet. Det er jo det, myndigheden er til for,” siger han.

Udvikler af medicinsk cannabis: Lægemiddelstyrelsen er ingen hæmsko

Men når nu adskillige danskere tilsyneladende efterspørger medicinsk cannabis, hvorfor er der så ikke flere medicinalfirmaer, der udvikler et lægemiddel baseret på cannabis, eller ansøger Lægemiddelstyrelsen om at få godkendt eksisterende lægemidler, der allerede er tilladt i andre lande?

Ifølge Manu Sareen orker producenterne ikke besværet ved at forsøge. Simpelthen, fordi producenterne ved, at staten modarbejder dem, og at Lægemiddelstyrelsen vil afvise deres ansøgning.

Men det billede genkender den nystartede danske virksomhed Cibid ikke. Deres formål er netop at udvikle et cannabisbaseret kosttilskud. Da kosttilskuddet indeholder CBD, der er klassificeret som et aktivt stof, skal Lægemiddelstyrelsen godkende det. Virksomheden oplever dog ikke, at styrelsen er en bremseklods.

“Overhovedet ikke. Lægemiddelstyrelsen spænder ikke ben for noget, men udfører opgaven professionelt,” siger Michael Lumby, direktør for Cibid.

Han har derimod fuld forståelse for Lægemiddelstyrelsens skrappe krav til ny medicin. Kravene sikrer, at det er et ordentligt produkt, der kommer på markedet.

Hvad er CBD?

“Vi kan jo ikke have alle mulige til at lave chokoladeknapper, hvor der ikke er den samme mængde CBD i hver knap. Det skal nødvendigvis være et ensartet produkt, og producenten skal vide, hvad der er i det,” siger han.

At Cibid har en “fin dialog” med Lægemiddelstyrelsen, er ikke den eneste grund til, at Michael Lumby er fortrøstningsfuld over statens syn på cannabisbaserede produkter.

For den danske stat har nemlig spyttet penge i udviklingen af Cibids cannabisbaserede kosttilskud gennem Danmarks Innovationsfond. Den danske stat er altså med til at dække virksomhedens udgifter til at udvikle produktet. Det bekræfter Danmarks Innovationsfond til TjekDet. Og Cibid oplyser, at de har fået pengene.

Manu Sareen: Det vil jeg ikke forholde mig til

Men hvorfor påstår Manu Sareen så, at staten ikke vil hjælpe syge danskere med at få adgang til medicinsk cannabis, når staten faktisk yder økonomisk støtte til netop et produkt baseret på cannabis?

Manu Sareen om statens modstand mod medicinsk cannabis

Manu Sareen skriver i en mail til TjekDet, at han ikke ønsker at forholde sig til, at Cibid ikke oplever, at Lægemiddelstyrelsen modarbejder virksomheden. 

Og selvom TjekDet fortæller Manu Sareen, at Lægemiddelstyrelsen ikke kan godkende ansøgninger, der ikke findes, så fastholder han, at styrelsen opretholder et forbud mod medicinsk cannabis.

“Det, vi vil forholde os til er, at Lægemiddelstyrelsen over hele seks år (siden cannabis på papiret blev legaliseret i 2011) har givet så få godkendelser til firmaer, der vil arbejde med medicinsk cannabis (det kan vist sammenlagt tælles på en hånd), at det virker som et de facto berufsverbot,” skriver Manu Sareen i en mail.

Om staten ville give den halve million til Cibid, hvis staten var imod medicinsk cannabis, svarer Manu Sareen ikke entydigt på. Han skriver derimod, "at en halv million stadig er en dråbe i havet i forhold til den rivende udvikling som medicinsk cannabis er inde i."

TjekDet har flere gange forsøgt at træffe Manu Sareen telefonisk, men det er ikke lykkedes. Vi ville ellers gerne have givet ham mulighed for at uddybe de svar, vi har modtaget i en mail fra ham.

Og vi ville også gerne have haft et svar på, hvad det er for en bunke ansøgninger om medicinsk cannabis, Manu Sareen siger, at Lægemiddelstyrelsen har afvist, når styrelsen oplyser kun at have fået en enkelt ansøgning.

LÆS OGSÅ: “Han kan lave 20 cannabis-videoer mere, men det er stadig ikke dokumentation”

LÆS OGSÅ: Medie pumper frygten op: 20 procent øget brystkræftrisiko er i virkeligheden meget lille

LÆS OGSÅ: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

LÆS OGSÅ: Hvor overvægtige er danskerne egentlig?

Forrige artikel Medie pumper frygten op: 20 procent øget brystkræftrisiko er i virkeligheden meget lille Medie pumper frygten op: 20 procent øget brystkræftrisiko er i virkeligheden meget lille Næste artikel I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet
De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.