Medie pumper frygten op: 20 procent øget brystkræftrisiko er i virkeligheden meget lille

P-piller øger risikoen for brystkræft med 20 procent, skrev flere danske medier torsdag med henvisning til et nyt danske studie. De 20 procent lyder alarmerende, men dækker faktisk ‘kun’ over 13 flere tilfælde af brystkræft årligt blandt 100.000 kvinder.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent."

Kilde: Overskrift i Politiken d. 6. december 2017


Stigningen på 20 procent er teknisk set rigtig nok, men i absolutte tal dækker den over meget få ekstra tilfælde af brystkræft. Det er “dårlig, dårlig forskningsformidling,” når meget små ændringer i absolutte tal formidles som en stigning i procent, og avisens historie "kan få folk til at blive død forskrækkede," siger eksperter.  

“P-piller øger risikoen for brystkræft med 20 procent.”

Sådan præsenterede Politiken torsdag resultatet af et nyt dansk videnskabeligt studie.

Stigningen på 20 procent er teknisk set rigtig nok, men i absolutte tal dækker den over meget få ekstra tilfælde af brystkræft. Derfor giver overskriften et helt forkert indtryk af, hvad forskningsprojektet rent faktisk konkluderer, mener Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, der organiserer de praktiserende læger.

“Det er fuldstændig umuligt for befolkningen at forstå de her tal. De tror jo, at de har 20 procent risiko for brystkræft,” siger han.

Konkret viser studiet, at der blandt kvinder, der aldrig har brugt hormonprævention som for eksempel p-piller, er 55 ud af 100.000 kvinder i aldrene 15 til 49 år, der i løbet af et år vil få brystkræft.

For kvinder, der bruger hormonprævention, er det tilsvarende tal 68 ud af 100.000 kvinder. Den øgede risiko for brystkræft på 20 procent dækker altså over 13 ekstra tilfælde årligt per 100.000 kvinder i aldersgruppen.

Anders Beich kalder det for “dårlig, dårlig forskningsformidling”, når meget små ændringer i absolutte tal formidles som en stigning i procent, fordi det får resultatet til at se meget voldsommere ud, end tilfældet egentlig er. Overskriften kunne have været 'p-piller øger den årlige risiko for brystkræft fra 0,055 til 0,068 procent' eller  'p-piller øger den årlige risiko for brystkræft med 0,013 procentpoint'.

LÆS OGSÅ: Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater

Samtidig er det uhensigtsmæssigt at formidle enkeltstående forskningsresultater i medierne. Ofte kan den enkelte patient, som forskningen vedrører, komme til at overvurdere konsekvenserne for deres eget vedkommende. For det sender lægerne på overarbejde.

“Konsekvensen er, at det spreder angst i befolkningen, og det givet et øget pres på de praktiserende læger, fordi brugerne af p-piller gerne vil vide, om de får kræft af deres prævention.”

Uden nuancer mister vi tilliden til sundhedsforskerne

For at udbrede historien endnu mere, laver Politiken en forkortet version, som sendes ud til de medier, der er kunder hos nyhedsbureauet Ritzau. Og den korte version af artiklen havner da også hos en meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget lang række danske medier.

En lang række medier bragte historien

Figur | Forstør   Luk


I den oprindelige Politiken-artikel om det nye studie får både forskeren bag studiet og andre eksperter på området mulighed for at sætte ord på faren ved at bruge hormonprævention. 

"Intet tyder på, at kvinder, der spiser p-piller, overordnet set har en øget risiko for at dø af kræft," siger Niels Kroman, der er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse. 

Og den slags nuanceringer får ros med på vejen fra Morten Grønbæk, der er direktør i Statens Institut for Folkesundhed, der rådgiver myndighederne i, hvordan befolkningen kan blive sundere, leve længere og undgå de store folkesygdomme, såsom kræft og hjertekarsygdomme.

Omvendt er han meget kritisk overfor den korte version af nyheden. Alle nuancerne fra den oprindelige artikel er nemlig skåret væk i den version, som Politiken får Ritzau til at sende ud til sine mange kunder.

“Det rigtig farlige er jo, når Politiken skærer det ned til en meget kort historie, som så kan få folk til at blive død forskrækkede,” siger Morten Grønbæk.

Avisen udelader for eksempel en vigtig pointe, som sætter studiets resultater i perspektiv. I citatet siger Øjvind Lidegaard følgende:

“Det kan lyde som en høj risiko. Men tallene skal ses i lyset af, at brystkræft er relativt sjældent blandt kvinder under 50 år.”

Men hverken det citat eller andre af de udtalelser, der kan nedtone forskrækkelsen blandt kvinder, er med i den korte version af artiklen. Og det er dybt kritisabelt, mener Morten Grønbæk.

“Det synes jeg faktisk ikke, man kan tillade sig. Det kan kun smide mudder på banen eller bringe forvirring i hovedet på folk, når man ikke har den slags nuancer med.”

Politiken: Vi skræmmer ikke

På trods af kritikken er ledende redaktør på Politiken Amalie Kestler overordnet tilfreds med både den oprindelige version, der blev bragt i Politiken og den forkortede version, som endte i en langt række andre danske medier.

“Jeg synes, vi har gjort et stort stykke arbejde for at nuancere historien. Jeg synes, den version vi sender til Ritzau er dækkende for den historie, vi har i avisen. Vi har nuancer med, vi sætter tal på risikoen (for brystkræft, red.), så folk godt kan regne ud, at risikoen er lav,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

Hun medgiver dog, at den korte version med fordel kunne have haft det citat med, hvor Øjvind Lidegaard sætter risikoen i perspektiv og understreger, at “brystkræft er relativt sjældent blandt kvinder under under 50 år”.

“Vi vil ikke skræmme folk, og det mener vi heller ikke, at vi gør. Men man kunne godt have taget det med.”

Forskeren vil ikke fraråde p-piller generelt

Men hvad er så egentlig konklusionen på de nye forskningsresultater. Forskeren bag studiet fortæller, at han overfor Politiken understregede, at “p-piller blot er en af mange faktorer, der påvirker risikoen for brystkræft.” Og han er derfor glad for, at den oprindelige version af artiklen også har mange af de positive effekter af eksempelvis p-piller med.

”Når man refererer en undersøgelse, er det jo undersøgelsens resultater, som er i fokus. Men når undersøgelsens resultater skal sættes i perspektiv, er det selvfølgelig væsentligt også at have de mange positive aspekter ved p-piller in mente.”

Og kvinder skal slet ikke af egen drift pludselig smide p-pillerne i skraldespanden. For lægger man resultatet af det nye studie sammen med Øjvind Lidegaards øvrige viden om effekterne af p-piller, får det ham ikke til at fraråde kvinder at bruge hormonprævention.

“Når vi snakker om brystkræft, kan man modificere sin egen risiko i betydelig grad ved at motionere, holde igen med alkohol og få sine børn tidligt. Alle sammen faktorer, der påvirker risikoen for brystkræft mere, end om man bruger p-piller eller ej,” siger han.

Hvis man er i tvivl, bør man tale med sin læge, så man træffer beslutningen på et oplyst grundlag.

OPDATERING (18. december 2017 kl. 13:34): Under overskriften "Proportionerne går tabt, når vi puster rubrikker unødvendigt meget op," skriver læsernes redaktør på Politiken et debatindlæg, hvor hans konklusion er, at den overskrift Politiken gav historien, ikke er i orden, hvis man måler den på en rent etisk skala. 

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

LÆS OGSÅ: Tal og statistik er hverken ufejlbarlige eller forbandede løgne

LÆS OGSÅ: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

LÆS OGSÅ: Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Forrige artikel DF’er blæser mindreårige asylansøgeres løgne op DF’er blæser mindreårige asylansøgeres løgne op Næste artikel Sympatiserer DR-vært her med palæstinensisk terrorbevægelse? Sympatiserer DR-vært her med palæstinensisk terrorbevægelse?
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.