Medie pumper frygten op: 20 procent øget brystkræftrisiko er i virkeligheden meget lille

P-piller øger risikoen for brystkræft med 20 procent, skrev flere danske medier torsdag med henvisning til et nyt danske studie. De 20 procent lyder alarmerende, men dækker faktisk ‘kun’ over 13 flere tilfælde af brystkræft årligt blandt 100.000 kvinder.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

“P-piller øger risikoen for brystkræft med 20 procent.”

Sådan præsenterede Politiken torsdag resultatet af et nyt dansk videnskabeligt studie.

Stigningen på 20 procent er teknisk set rigtig nok, men i absolutte tal dækker den over meget få ekstra tilfælde af brystkræft. Derfor giver overskriften et helt forkert indtryk af, hvad forskningsprojektet rent faktisk konkluderer, mener Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, der organiserer de praktiserende læger.

“Det er fuldstændig umuligt for befolkningen at forstå de her tal. De tror jo, at de har 20 procent risiko for brystkræft,” siger han.

Konkret viser studiet, at der blandt kvinder, der aldrig har brugt hormonprævention som for eksempel p-piller, er 55 ud af 100.000 kvinder i aldrene 15 til 49 år, der i løbet af et år vil få brystkræft.

For kvinder, der bruger hormonprævention, er det tilsvarende tal 68 ud af 100.000 kvinder. Den øgede risiko for brystkræft på 20 procent dækker altså over 13 ekstra tilfælde årligt per 100.000 kvinder i aldersgruppen.

Anders Beich kalder det for “dårlig, dårlig forskningsformidling”, når meget små ændringer i absolutte tal formidles som en stigning i procent, fordi det får resultatet til at se meget voldsommere ud, end tilfældet egentlig er. Overskriften kunne have været 'p-piller øger den årlige risiko for brystkræft fra 0,055 til 0,068 procent' eller  'p-piller øger den årlige risiko for brystkræft med 0,013 procentpoint'.

LÆS OGSÅ: Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater

Samtidig er det uhensigtsmæssigt at formidle enkeltstående forskningsresultater i medierne. Ofte kan den enkelte patient, som forskningen vedrører, komme til at overvurdere konsekvenserne for deres eget vedkommende. For det sender lægerne på overarbejde.

“Konsekvensen er, at det spreder angst i befolkningen, og det givet et øget pres på de praktiserende læger, fordi brugerne af p-piller gerne vil vide, om de får kræft af deres prævention.”

Uden nuancer mister vi tilliden til sundhedsforskerne

For at udbrede historien endnu mere, laver Politiken en forkortet version, som sendes ud til de medier, der er kunder hos nyhedsbureauet Ritzau. Og den korte version af artiklen havner da også hos en meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget lang række danske medier.

En lang række medier bragte historien

Figur | Forstør   Luk


I den oprindelige Politiken-artikel om det nye studie får både forskeren bag studiet og andre eksperter på området mulighed for at sætte ord på faren ved at bruge hormonprævention. 

"Intet tyder på, at kvinder, der spiser p-piller, overordnet set har en øget risiko for at dø af kræft," siger Niels Kroman, der er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse. 

Og den slags nuanceringer får ros med på vejen fra Morten Grønbæk, der er direktør i Statens Institut for Folkesundhed, der rådgiver myndighederne i, hvordan befolkningen kan blive sundere, leve længere og undgå de store folkesygdomme, såsom kræft og hjertekarsygdomme.

Omvendt er han meget kritisk overfor den korte version af nyheden. Alle nuancerne fra den oprindelige artikel er nemlig skåret væk i den version, som Politiken får Ritzau til at sende ud til sine mange kunder.

“Det rigtig farlige er jo, når Politiken skærer det ned til en meget kort historie, som så kan få folk til at blive død forskrækkede,” siger Morten Grønbæk.

Avisen udelader for eksempel en vigtig pointe, som sætter studiets resultater i perspektiv. I citatet siger Øjvind Lidegaard følgende:

“Det kan lyde som en høj risiko. Men tallene skal ses i lyset af, at brystkræft er relativt sjældent blandt kvinder under 50 år.”

Men hverken det citat eller andre af de udtalelser, der kan nedtone forskrækkelsen blandt kvinder, er med i den korte version af artiklen. Og det er dybt kritisabelt, mener Morten Grønbæk.

“Det synes jeg faktisk ikke, man kan tillade sig. Det kan kun smide mudder på banen eller bringe forvirring i hovedet på folk, når man ikke har den slags nuancer med.”

Politiken: Vi skræmmer ikke

På trods af kritikken er ledende redaktør på Politiken Amalie Kestler overordnet tilfreds med både den oprindelige version, der blev bragt i Politiken og den forkortede version, som endte i en langt række andre danske medier.

“Jeg synes, vi har gjort et stort stykke arbejde for at nuancere historien. Jeg synes, den version vi sender til Ritzau er dækkende for den historie, vi har i avisen. Vi har nuancer med, vi sætter tal på risikoen (for brystkræft, red.), så folk godt kan regne ud, at risikoen er lav,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

Hun medgiver dog, at den korte version med fordel kunne have haft det citat med, hvor Øjvind Lidegaard sætter risikoen i perspektiv og understreger, at “brystkræft er relativt sjældent blandt kvinder under under 50 år”.

“Vi vil ikke skræmme folk, og det mener vi heller ikke, at vi gør. Men man kunne godt have taget det med.”

Forskeren vil ikke fraråde p-piller generelt

Men hvad er så egentlig konklusionen på de nye forskningsresultater. Forskeren bag studiet fortæller, at han overfor Politiken understregede, at “p-piller blot er en af mange faktorer, der påvirker risikoen for brystkræft.” Og han er derfor glad for, at den oprindelige version af artiklen også har mange af de positive effekter af eksempelvis p-piller med.

”Når man refererer en undersøgelse, er det jo undersøgelsens resultater, som er i fokus. Men når undersøgelsens resultater skal sættes i perspektiv, er det selvfølgelig væsentligt også at have de mange positive aspekter ved p-piller in mente.”

Og kvinder skal slet ikke af egen drift pludselig smide p-pillerne i skraldespanden. For lægger man resultatet af det nye studie sammen med Øjvind Lidegaards øvrige viden om effekterne af p-piller, får det ham ikke til at fraråde kvinder at bruge hormonprævention.

“Når vi snakker om brystkræft, kan man modificere sin egen risiko i betydelig grad ved at motionere, holde igen med alkohol og få sine børn tidligt. Alle sammen faktorer, der påvirker risikoen for brystkræft mere, end om man bruger p-piller eller ej,” siger han.

Hvis man er i tvivl, bør man tale med sin læge, så man træffer beslutningen på et oplyst grundlag.

OPDATERING (18. december 2017 kl. 13:34): Under overskriften "Proportionerne går tabt, når vi puster rubrikker unødvendigt meget op," skriver læsernes redaktør på Politiken et debatindlæg, hvor hans konklusion er, at den overskrift Politiken gav historien, ikke er i orden, hvis man måler den på en rent etisk skala. 

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

LÆS OGSÅ: Tal og statistik er hverken ufejlbarlige eller forbandede løgne

LÆS OGSÅ: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

LÆS OGSÅ: Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Forrige artikel DF’er blæser mindreårige asylansøgeres løgne op DF’er blæser mindreårige asylansøgeres løgne op Næste artikel Nej Manu Sareen, Lægemiddelstyrelsen har aldrig afvist et medicinsk cannabis-produkt Nej Manu Sareen, Lægemiddelstyrelsen har aldrig afvist et medicinsk cannabis-produkt
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.