Nu vil EU have danskernes hjælp til at bekæmpe falske nyheder

Et spørgeskema skal afdække danskernes forhold til falske nyheder. Svarene skal blive til EU-lovgivning.

Kære dansker, hvordan skal vi bekæmpe falske nyheder i Europa?

Det vil EU gerne have dit bud på.

Derfor lagde EU-kommissionen mandag et nyt spørgeskema om netop falske nyheder ud på deres hjemmeside. Fra nu og indtil den 23. februar opfordrer de dig og alle andre borgere i EU til at klikke ind på spørgeskemaet og svare på 20 spørgsmål om dine erfaringer med falske nyheder og ikke mindst, hvordan du mener, man kan stoppe udbredelsen af historierne.

Nogle af spørgsmålene i undersøgelsen lyder blandt andet: Hvordan skelner du faktuel korrekt information fra falske nyheder? Og hvor meget skal offentlige myndigheder gøre for at stoppe spredningen af falske nyheder ifølge dig?

“Europæiske borgere har brug for at have kompetencer og redskaber til rådighed for at håndtere det hav af information, som er tilgængeligt online, sagde Europa-kommissær for den digitale økonomi, Mariya Gabriel på en konference i mandags, hvor hun samtidig inviterede folk til at svare på spørgeskemaet. Det skriver EU Observer. 

En EU-arbejdsgruppe af eksperter samler svarene, når de mødes i begyndelsen af det nye år. Arbejdsgruppen skal så rådgive EU-kommissionen, og resultaterne gerne ende i lovgivning, der skal hindre spredningen af falske nyheder.

Historierne er effektive

Særligt de lovlige falske nyheder bliver gået efter i sømmene i EU’s undersøgelse. For lige nu er historierne kun forbudt, hvis de for eksempel opfordrer til terror eller anden vold.

EU-kommissionen forklarer, at spørgeundersøgelsen er relevant netop nu, fordi falske nyheder er mere effektive end nogensinde. De kan nemt udgives og deles på sociale medier og dermed nå ud globalt. Og i fremtiden kan spredningen af misinformation og det pure opspind blive endnu større.

“Misinformation udvikler sig konstant i takt med teknologien,” sagde Mariya Gabriel i mandags ifølge EU Observer.

Du kan finde og svare på spørgeskemaet HER.

Forrige artikel Hovedstaden sidder tungt på de veluddannede Hovedstaden sidder tungt på de veluddannede Næste artikel Store udsving mellem kommunerne i udgifterne til førtidspension Store udsving mellem kommunerne i udgifterne til førtidspension

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.