Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg?

Forskudte mødetider vil få biltrafikken til at glide i myldretiden, skriver kommunalpolitikeren Lasse P. N. Olsen fra Enhedslisten i et debatindlæg. Men at løsningen skulle være så simpel, kan trafikforskere ikke nikke ja til.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Artiklen er opdateret 15. november - 10:40: Der er tilføjet information om et forsøg, hvor man i den hollandske by Utrecht betalte sig fra trafikprop.

Fakta

“Hvis ansatte og skoleelever møder lidt forskudt, kan vi tage toppen af trængslen.”

Sådan skriver Lasse P. N. Olsen, byrådsmedlem for Enhedslisten og rådmand for miljø- og energiforvaltningen i Aalborg Kommune, i et debatindlæg i det politiske netmedie Altinget.

Trafiktrængslen og en tilproppet Limfjordstunnel er blevet for meget for adskillige aalborgensere. Og i stedet for løse myldretidsproblemerne med mere asfalt, så påstår Lasse P. N. Olsen, at en fiks systemændring vil opløse bilkøerne. Det kræver bare, at nogen tager lidt tidligere - og andre lidt senere - på arbejde.  

For hvis kommuner og regioner kan “forskyde arbejdstiden med nogle få minutter på de offentlige arbejdspladser,” vil man kunne glide gennem trafikken.

Men kan man virkelige løse trængselsproblemer ved at forskyde arbejdstiden nogle få minutter?

Nej, det kan man ikke, viser vores faktatjek. Ideen er i udgangspunktet god, siger flere trafikforskere til TjekDet, men Lasse P. N. Olsens forslag vil ikke løse trængslen på vejene.

Trafikforsker: Det giver flere biler

Vi begynder med at søge råd hos Trafikstyrelsen, som fortæller, at de ikke kender til forskning, der har undersøgt, om trafikknuder kan løsnes, ved at folk møder forskudt på arbejde.

LÆS OGSÅ: Gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk

Det gør Per Homann Jespersen, lektor ved institut for mennesker og teknologi på Roskilde Universitet, derimod. I den hollandske by Utrecht lykkedes det i en periode i et forsøg i 2011 at holde flere bilister væk i myldretiden, så trafikken kunne glide bedre. Men i Utrecht blev bilisterne betalt for at køre tidligere eller senere på arbejde, og ifølge Lasse P. N. Olsen er hans forslag "helt gratis".

Per Homann Jespersen tvivler på, at Lasse P. N. Olsens forslag vil virke.

“Jeg forventer, at forslaget vil få flere til at vælge bilen,” siger Per Homann Jespersen.

I første omgang er det en god idé, men folk vil derefter opdage, at der er kommet god plads på vejene i myldretiden. Det kan få flere til at lade cyklen stå eller afmelde buskortet for i stedet at tage bilen, siger Per Homann Jespersen.

“De ledige pladser på vejene vil hurtigt blive fyldt op igen, fordi folk vil udnytte mulighederne. Så det er svært for alvor at bekæmpe trængslen på den måde,” siger han.

Og så vil man være lige vidt med trafiktrængslen i Aalborg. Den kan endda blive bredt ud over længere tid, end den er i forvejen.

Fem kvarters uløselig knude

Myldretiden i Aalborg tager for alvor fat omkring kl. 7:20 og varer frem til cirka kl. 8:35, viser en hastighedsmåling. Altså, snegler bilernes sig afsted i cirka fem kvarter på hverdagsmorgenerne på de veje, hvor trængslen er værst.

Det oplyser Harry Lahrmann, lektor ved institut for byggeri og anlæg på Aalborg Universitet, i en mail til TjekDet. Og så vil en forskydning på et par minutter ikke hjælpe det store, forklarer han.

Sådan udvikler myldretiden sig omkring Aalborg

Myldretidens udvikling i den aalborgensiske morgentrafik er lavet ved at måle, hvor hurtigt biler har kørt i morgentimer ved Motorvejskryds Vendsyssel nord for Aalborg og Limfjordstunnelen. Her flettes blandt andet den jyske motorvej (E45) og motorvejene til Hirtshals (E39) og Frederikshavn (E45).

Registreringen er sket ved at opsætte to målestationer, der måler, hvor hurtigt bilerne kører mellem de to stationer.

Grafikken herunder viser udviklingen i hastigheden i tidsrummet 7:00 - 9:00 den pågældende hverdagsmorgen.

Kilde: Aalborg Universitet, Vejdirektoratet.

Det samme vurderer Mogens Fosgerau, der er professor ved økonomisk institut på Københavns Universitet. Han understreger, at Lasse P. N. Olsens idé i princippet er god, men i praksis vil det ikke få aalborgenserne hurtigere frem om morgenen.

“Nogle få minutter vil nærmest ikke gøre nogen forskel. Vi skal op i nogle forskelle, der minder om den varighed, myldretiden har. Hvis myldretiden er en time, skal man sprede tilsvarende ud, for eksempel en halv times forskydning.” siger Mogens Fosgerau.

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

Hvis kommunen derimod forskyder mødetiden for skolebørn og kommunalt ansatte med halve timer, kunne det give en “mærkbar effekt på trafikken,” siger Mogens Fosgerau.

Men det vil formentlig skabe problemer for familier med at koordinere dagen, hvis forældre møder på forskellige tidspunkter og deres børn møder på helt andre.

“Skolernes mødetid styrer jo døgnets rytme for rigtig mange børnefamilier,” siger han.

Lasse P. N. Olsen: Det reducerer, men ikke løser problemet

Da TjekDet spørger Lasse P. N. Olsen, hvor lang tid nogle få minutter egentlig er, som han skriver i debatindlægget, udvider han nu forskydningen i mødetid til op mod en halv time. Så vil man være på “den sikre side”, siger han.

Men forslaget vil alligevel betyde, at trafiktrængslen i Aalborg bliver reduceret og ikke løst fuldstændig, siger Lasse P. N. Olsen.

“Den praktiske implementering må tage højde for den faktiske trafik. Og om det er en halv time i den ene eller anden retning eller i begge retninger, det må vi så kigge på.”

I modsætning til trafikforskerne mener Lasse P. N. Olsen ikke, at trængselsproblemet er svært at løse.

LÆS OGSÅ: Danmark er ikke det eneste land med afgifter på elbiler

“Det er en forholdsvis nem løsning på noget, som nogen fremstiller som et uoverstigeligt problem, der kun kan løses med mere asfalt,” siger han.

Den mere smidige trafik vil få flere til at tage bilen, siger forsker. Hvorfor foreslå noget, der vil få flere biler på vejene?

“Jeg kan da ikke udelukke, at nogen vil finde det mere attraktivt at køre i bil, hvis man kan spare et kvarter eller en halv time.

Så hjælper forslaget jo ikke på problemet?

“Der er et vist antal nordjyder, der har behov for at krydse fjorden dagligt. Der kommer ikke flere med det transportbehov af, at myldretiden bliver nedbragt. Så jeg har svært ved at se, at der skulle komme flere biler.”

Lasse P. N. Olsen skriver i debatindlægget, at der er 85.000 medarbejdere i den offentlige sektor i Nordjylland. Mange af dem skal altså have nye mødetider. Og mødetiderne skal formodentlig hænge sammen med, hvornår de offentligt ansattes børn skal møde i skole.

Får du det her forslag igennem, vil nogen nok møde 7.30, som har børn, der så skal i skole 8.30. Hvad er dit råd til den mor, der møder 7.30, men skal følge børn i skole til 8.30?

“Det er det jo vigtigt, at det her ikke er noget, der bliver trukket ned fra oven. Børnene skal i skole, før deres mor skal arbejde. Og skal det her implementeres, så må man tage udgangspunkt i medarbejdernes situation. Jeg er sikker på, at nogen gerne vil møde tidligere og få tidligere fri, så det passer bedre til deres situation.”

Artiklen er opdateret 15. november - 10:40: Der er tilføjet information om et forsøg, hvor man i den hollandske by Utrecht betalte sig fra trafikprop.

LÆS OGSÅ: Gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

LÆS OGSÅ: Danmark er ikke det eneste land med afgifter på elbiler

Forrige artikel Scorer Randers-elever bedre karakterer end landsgennemsnittet? Scorer Randers-elever bedre karakterer end landsgennemsnittet? Næste artikel Bruger Hillerød flere penge på bureaukrati end Fredensborg? Bruger Hillerød flere penge på bureaukrati end Fredensborg?
Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

På den indiske del af Facebook florerer der i øjeblikket et opsigtsvækkende videoklip fra 1990’erne, hvori den afdøde irakiske diktator Saddam Hussein fortæller, at USA har truet med at sprede coronavirus i Irak. Men videoen er ifølge det franske nyhedsbureau AFP manipuleret.

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

De fleste har en idé om, hvordan coronavirussen ser ud. Den samme illustration er nemlig brugt igen og igen i medierne - den ligner en kugle, som har en slags antenner fordelt ud over sig. Men virkeligheden er en helt anden. 

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Efter de første smittetilfælde af covid-19 blev konstateret i landet, gik der ikke lang tid før, der blev meldt udsolgt af håndsprit i danske supermarkeder. Flere har derfor tyet til hjemmelavede løsninger, men myndighederne advarer om falsk tryghed. 

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.