Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg?

Forskudte mødetider vil få biltrafikken til at glide i myldretiden, skriver kommunalpolitikeren Lasse P. N. Olsen fra Enhedslisten i et debatindlæg. Men at løsningen skulle være så simpel, kan trafikforskere ikke nikke ja til.

Fakta

“Hvis ansatte og skoleelever møder lidt forskudt, kan vi tage toppen af trængslen.”

Sådan skriver Lasse P. N. Olsen, byrådsmedlem for Enhedslisten og rådmand for miljø- og energiforvaltningen i Aalborg Kommune, i et debatindlæg i det politiske netmedie Altinget.

Trafiktrængslen og en tilproppet Limfjordstunnel er blevet for meget for adskillige aalborgensere. Og i stedet for løse myldretidsproblemerne med mere asfalt, så påstår Lasse P. N. Olsen, at en fiks systemændring vil opløse bilkøerne. Det kræver bare, at nogen tager lidt tidligere - og andre lidt senere - på arbejde.  

For hvis kommuner og regioner kan “forskyde arbejdstiden med nogle få minutter på de offentlige arbejdspladser,” vil man kunne glide gennem trafikken.

Men kan man virkelige løse trængselsproblemer ved at forskyde arbejdstiden nogle få minutter?

Nej, det kan man ikke, viser vores faktatjek. Ideen er i udgangspunktet god, siger flere trafikforskere til TjekDet, men Lasse P. N. Olsens forslag vil ikke løse trængslen på vejene.

Trafikforsker: Det giver flere biler

Vi begynder med at søge råd hos Trafikstyrelsen, som fortæller, at de ikke kender til forskning, der har undersøgt, om trafikknuder kan løsnes, ved at folk møder forskudt på arbejde.

LÆS OGSÅ: Gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk

Det gør Per Homann Jespersen, lektor ved institut for mennesker og teknologi på Roskilde Universitet, derimod. I den hollandske by Utrecht lykkedes det i en periode i et forsøg i 2011 at holde flere bilister væk i myldretiden, så trafikken kunne glide bedre. Men i Utrecht blev bilisterne betalt for at køre tidligere eller senere på arbejde, og ifølge Lasse P. N. Olsen er hans forslag "helt gratis".

Per Homann Jespersen tvivler på, at Lasse P. N. Olsens forslag vil virke.

“Jeg forventer, at forslaget vil få flere til at vælge bilen,” siger Per Homann Jespersen.

I første omgang er det en god idé, men folk vil derefter opdage, at der er kommet god plads på vejene i myldretiden. Det kan få flere til at lade cyklen stå eller afmelde buskortet for i stedet at tage bilen, siger Per Homann Jespersen.

“De ledige pladser på vejene vil hurtigt blive fyldt op igen, fordi folk vil udnytte mulighederne. Så det er svært for alvor at bekæmpe trængslen på den måde,” siger han.

Og så vil man være lige vidt med trafiktrængslen i Aalborg. Den kan endda blive bredt ud over længere tid, end den er i forvejen.

Fem kvarters uløselig knude

Myldretiden i Aalborg tager for alvor fat omkring kl. 7:20 og varer frem til cirka kl. 8:35, viser en hastighedsmåling. Altså, snegler bilernes sig afsted i cirka fem kvarter på hverdagsmorgenerne på de veje, hvor trængslen er værst.

Det oplyser Harry Lahrmann, lektor ved institut for byggeri og anlæg på Aalborg Universitet, i en mail til TjekDet. Og så vil en forskydning på et par minutter ikke hjælpe det store, forklarer han.

Sådan udvikler myldretiden sig omkring Aalborg

Myldretidens udvikling i den aalborgensiske morgentrafik er lavet ved at måle, hvor hurtigt biler har kørt i morgentimer ved Motorvejskryds Vendsyssel nord for Aalborg og Limfjordstunnelen. Her flettes blandt andet den jyske motorvej (E45) og motorvejene til Hirtshals (E39) og Frederikshavn (E45).

Registreringen er sket ved at opsætte to målestationer, der måler, hvor hurtigt bilerne kører mellem de to stationer.

Grafikken herunder viser udviklingen i hastigheden i tidsrummet 7:00 - 9:00 den pågældende hverdagsmorgen.

Kilde: Aalborg Universitet, Vejdirektoratet.

Det samme vurderer Mogens Fosgerau, der er professor ved økonomisk institut på Københavns Universitet. Han understreger, at Lasse P. N. Olsens idé i princippet er god, men i praksis vil det ikke få aalborgenserne hurtigere frem om morgenen.

“Nogle få minutter vil nærmest ikke gøre nogen forskel. Vi skal op i nogle forskelle, der minder om den varighed, myldretiden har. Hvis myldretiden er en time, skal man sprede tilsvarende ud, for eksempel en halv times forskydning.” siger Mogens Fosgerau.

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

Hvis kommunen derimod forskyder mødetiden for skolebørn og kommunalt ansatte med halve timer, kunne det give en “mærkbar effekt på trafikken,” siger Mogens Fosgerau.

Men det vil formentlig skabe problemer for familier med at koordinere dagen, hvis forældre møder på forskellige tidspunkter og deres børn møder på helt andre.

“Skolernes mødetid styrer jo døgnets rytme for rigtig mange børnefamilier,” siger han.

Lasse P. N. Olsen: Det reducerer, men ikke løser problemet

Da TjekDet spørger Lasse P. N. Olsen, hvor lang tid nogle få minutter egentlig er, som han skriver i debatindlægget, udvider han nu forskydningen i mødetid til op mod en halv time. Så vil man være på “den sikre side”, siger han.

Men forslaget vil alligevel betyde, at trafiktrængslen i Aalborg bliver reduceret og ikke løst fuldstændig, siger Lasse P. N. Olsen.

“Den praktiske implementering må tage højde for den faktiske trafik. Og om det er en halv time i den ene eller anden retning eller i begge retninger, det må vi så kigge på.”

I modsætning til trafikforskerne mener Lasse P. N. Olsen ikke, at trængselsproblemet er svært at løse.

LÆS OGSÅ: Danmark er ikke det eneste land med afgifter på elbiler

“Det er en forholdsvis nem løsning på noget, som nogen fremstiller som et uoverstigeligt problem, der kun kan løses med mere asfalt,” siger han.

Den mere smidige trafik vil få flere til at tage bilen, siger forsker. Hvorfor foreslå noget, der vil få flere biler på vejene?

“Jeg kan da ikke udelukke, at nogen vil finde det mere attraktivt at køre i bil, hvis man kan spare et kvarter eller en halv time.

Så hjælper forslaget jo ikke på problemet?

“Der er et vist antal nordjyder, der har behov for at krydse fjorden dagligt. Der kommer ikke flere med det transportbehov af, at myldretiden bliver nedbragt. Så jeg har svært ved at se, at der skulle komme flere biler.”

Lasse P. N. Olsen skriver i debatindlægget, at der er 85.000 medarbejdere i den offentlige sektor i Nordjylland. Mange af dem skal altså have nye mødetider. Og mødetiderne skal formodentlig hænge sammen med, hvornår de offentligt ansattes børn skal møde i skole.

Får du det her forslag igennem, vil nogen nok møde 7.30, som har børn, der så skal i skole 8.30. Hvad er dit råd til den mor, der møder 7.30, men skal følge børn i skole til 8.30?

“Det er det jo vigtigt, at det her ikke er noget, der bliver trukket ned fra oven. Børnene skal i skole, før deres mor skal arbejde. Og skal det her implementeres, så må man tage udgangspunkt i medarbejdernes situation. Jeg er sikker på, at nogen gerne vil møde tidligere og få tidligere fri, så det passer bedre til deres situation.”

Artiklen er opdateret 15. november - 10:40: Der er tilføjet information om et forsøg, hvor man i den hollandske by Utrecht betalte sig fra trafikprop.

LÆS OGSÅ: Gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

LÆS OGSÅ: Danmark er ikke det eneste land med afgifter på elbiler

Forrige artikel Scorer Randers-elever bedre karakterer end landsgennemsnittet? Scorer Randers-elever bedre karakterer end landsgennemsnittet? Næste artikel Bruger Hillerød flere penge på bureaukrati end Fredensborg? Bruger Hillerød flere penge på bureaukrati end Fredensborg?
'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.