"Russerne tror på, at der er krise i Europa"

Den russiske propagandamaskine bruger falske nyheder om Europa til at få Rusland til at fremstå bedre indadtil, og mange russere hopper på dem, fortæller russisk redaktør til TjekDet i video-interview.

 



På russisk tv har man kunnet se indslag om, at de danske supermarkedshylder er tomme, at tusindvis af immigranter hærger i Sverige, og at unge kvinder ikke kan gå trygt alene på gaden i Tyskland. Og rigtig mange russere tror på, at der vitterligt er krise i Europa.

Det fortæller Roman Dobrokhotov, journalist, politisk aktivist og chefredaktør på onlinemediet The Insider, der har base i Moskva. Og tidligere var han blandt de mest aktive i den russiske borgerrettighedsbevægelse "We". Dobrokhotov var i København tidligere på ugen som paneldeltager ved konferencen ’Fake News vs. Good Journalism’, arrangeret af organisationen International Media Support. TjekDet satte ham stævne for at høre, hvordan han oplever udbredelsen af falske nyheder i sit hjemland.

Roman Dobrokhotov mener, at de negative og til tider falske nyheder om europæiske lande først og fremmest har til formål at overbevise de russiske borgere om, at Rusland er det bedste sted at være.

"Europa spiller en vigtig rolle i den russiske propaganda. Russiske medier fortæller ofte om, hvordan alt er dårligt, og at det er farligt at gå på gaden i Danmark og andre europæiske lande. Det er nemmere at overbevise den russiske befolkning om, at Europa er et dårligt sted, end det er at overbevise dem om, at alt er godt i Rusland. Og det virker på mange mennesker. Mange tror på, at der er krise i Europa, og at det er farligt at gå på gaderne", fortæller Roman Dobrokhotov.

Roman Dobrokhotov mener ikke, at Danmark fylder meget i det statsfinansierede russiske mediebillede, men at det til gengæld er fyldt med skræmmehistorier om vores naboland Sverige. Og den russiske journalist har efter eget udsagn flere gange afsløret, hvordan der er blevet anvendt falske statistikker eller interviewet selvopfundne kilder til tv-indslagene, der som regel har flygtninge og migranter som omdrejningspunkt.

Det er langt fra alle russere, der bider på historierne om de kritiske tilstande i Europa. De højtuddannede og de unge, der søger informationer og nyheder ad andre kanaler end bare tv, er ifølge Dobrokhotov godt klar over, at Europa ikke er på randen af et sammenbrud.

LÆS OGSÅ: Russisk medie: Danske supermarkeder er løbet tør for grøntsager

"Målgrupperne for de falske nyheder er som regel husmødre, der er bosat i provinsen og har tv som eneste informationskilde. De er nemme mål, fordi de har en tendens til at tro på, hvad de ser," forklarer Dobrokhotov.

Derudover fortæller han, at mange af de falske nyheder også bliver set af russere, der bor uden for Rusland. Selv om de russiskproducerede tv-indslag også finder vej til europæiske seere, mener Roman Dobrokhotov, at man skal passe på med at tillægge den russiske propagandamaskine for stor politisk betydning i de vestlige lande.

"Populistbevægelserne vinder frem i Europa, men jeg tror ikke, at det er på grund af russisk indblanding. Det skyldes nok snarere, at populisterne er gode til at fremme deres politiske dagsordener på internettet, selv om Putin gerne vil fremstille det som om, at han er så magtfuld, at han var årsagen til Brexit og til valget af Donald Trump," siger Roman Dobrokhotov.

Bedre medier i stedet for mere militær

På spørgsmålet om hvad de vestlige lande kan gøre for at bekæmpe de russiske falske nyheder, svarer Roman Dobrokhotov, at det efter hans opfattelse handler om at skabe mere ansvarsfulde medier og lettilgængelige alternativer til de russiske tv-kanaler for de borgere, der ellers henter deres nyheder her. Her tænker han især på østeuropæiske lande, hvor den russiske propaganda har opnået mere indflydelse end den vestlige del af Europa.

Pengene til den slags initiativer kunne eksempelvis findes i militærbudgetterne, mener den russiske journalist.

"Regeringerne bruger mange penge på militæret, selv om vi ikke er i krig lige nu, heller ikke i Rusland. Der er selvfølgelig krigen i Syrien, men den deltager de fleste europæiske lande ikke i, så hvor forsvinder alle de her penge hen? Jeg tænker, at hvis man ville bruge bare én procent af de her penge på at skabe mere ansvarsfulde medier, ville det være en game changer," siger Roman Dobrokhotov.

Han peger på, at der mangler seriøse medier, som kan finde ud af at servere nyheder på en mere simpel og lettilgængelig måde med infografikker, YouTube-videoer og lignende. Behovet, mener han, er største i de østeuropæiske lande, fordi de for tiden er de største ofre for russisk propaganda uden for Rusland. Her er også en stor russisk diaspora, der får deres nyheder via de russiske statslige kanaler.

LÆS OGSÅ: Kan god journalistik vinde over falske nyheder?

"I de baltiske lande har man allerede forstået omfanget af problemet og prøvet at skabe faktatjek-projekter og russisksprogede medier, der kan være alternativer til de russiske. Jeg mener også, at vesteuropæiske medier skal gøre det samme og reagere på de falske historier, ikke bare ignorere dem," siger Roman Dobrokhotov.

 

Forrige artikel Kan god journalistik vinde over falske nyheder? Kan god journalistik vinde over falske nyheder? Næste artikel Eiffeltårnet mindedes ofre i Stockholm - men ikke i gult og blåt Eiffeltårnet mindedes ofre i Stockholm - men ikke i gult og blåt
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.