"Russerne tror på, at der er krise i Europa"

Den russiske propagandamaskine bruger falske nyheder om Europa til at få Rusland til at fremstå bedre indadtil, og mange russere hopper på dem, fortæller russisk redaktør til TjekDet i video-interview.

 



På russisk tv har man kunnet se indslag om, at de danske supermarkedshylder er tomme, at tusindvis af immigranter hærger i Sverige, og at unge kvinder ikke kan gå trygt alene på gaden i Tyskland. Og rigtig mange russere tror på, at der vitterligt er krise i Europa.

Det fortæller Roman Dobrokhotov, journalist, politisk aktivist og chefredaktør på onlinemediet The Insider, der har base i Moskva. Og tidligere var han blandt de mest aktive i den russiske borgerrettighedsbevægelse "We". Dobrokhotov var i København tidligere på ugen som paneldeltager ved konferencen ’Fake News vs. Good Journalism’, arrangeret af organisationen International Media Support. TjekDet satte ham stævne for at høre, hvordan han oplever udbredelsen af falske nyheder i sit hjemland.

Roman Dobrokhotov mener, at de negative og til tider falske nyheder om europæiske lande først og fremmest har til formål at overbevise de russiske borgere om, at Rusland er det bedste sted at være.

"Europa spiller en vigtig rolle i den russiske propaganda. Russiske medier fortæller ofte om, hvordan alt er dårligt, og at det er farligt at gå på gaden i Danmark og andre europæiske lande. Det er nemmere at overbevise den russiske befolkning om, at Europa er et dårligt sted, end det er at overbevise dem om, at alt er godt i Rusland. Og det virker på mange mennesker. Mange tror på, at der er krise i Europa, og at det er farligt at gå på gaderne", fortæller Roman Dobrokhotov.

Roman Dobrokhotov mener ikke, at Danmark fylder meget i det statsfinansierede russiske mediebillede, men at det til gengæld er fyldt med skræmmehistorier om vores naboland Sverige. Og den russiske journalist har efter eget udsagn flere gange afsløret, hvordan der er blevet anvendt falske statistikker eller interviewet selvopfundne kilder til tv-indslagene, der som regel har flygtninge og migranter som omdrejningspunkt.

Det er langt fra alle russere, der bider på historierne om de kritiske tilstande i Europa. De højtuddannede og de unge, der søger informationer og nyheder ad andre kanaler end bare tv, er ifølge Dobrokhotov godt klar over, at Europa ikke er på randen af et sammenbrud.

LÆS OGSÅ: Russisk medie: Danske supermarkeder er løbet tør for grøntsager

"Målgrupperne for de falske nyheder er som regel husmødre, der er bosat i provinsen og har tv som eneste informationskilde. De er nemme mål, fordi de har en tendens til at tro på, hvad de ser," forklarer Dobrokhotov.

Derudover fortæller han, at mange af de falske nyheder også bliver set af russere, der bor uden for Rusland. Selv om de russiskproducerede tv-indslag også finder vej til europæiske seere, mener Roman Dobrokhotov, at man skal passe på med at tillægge den russiske propagandamaskine for stor politisk betydning i de vestlige lande.

"Populistbevægelserne vinder frem i Europa, men jeg tror ikke, at det er på grund af russisk indblanding. Det skyldes nok snarere, at populisterne er gode til at fremme deres politiske dagsordener på internettet, selv om Putin gerne vil fremstille det som om, at han er så magtfuld, at han var årsagen til Brexit og til valget af Donald Trump," siger Roman Dobrokhotov.

Bedre medier i stedet for mere militær

På spørgsmålet om hvad de vestlige lande kan gøre for at bekæmpe de russiske falske nyheder, svarer Roman Dobrokhotov, at det efter hans opfattelse handler om at skabe mere ansvarsfulde medier og lettilgængelige alternativer til de russiske tv-kanaler for de borgere, der ellers henter deres nyheder her. Her tænker han især på østeuropæiske lande, hvor den russiske propaganda har opnået mere indflydelse end den vestlige del af Europa.

Pengene til den slags initiativer kunne eksempelvis findes i militærbudgetterne, mener den russiske journalist.

"Regeringerne bruger mange penge på militæret, selv om vi ikke er i krig lige nu, heller ikke i Rusland. Der er selvfølgelig krigen i Syrien, men den deltager de fleste europæiske lande ikke i, så hvor forsvinder alle de her penge hen? Jeg tænker, at hvis man ville bruge bare én procent af de her penge på at skabe mere ansvarsfulde medier, ville det være en game changer," siger Roman Dobrokhotov.

Han peger på, at der mangler seriøse medier, som kan finde ud af at servere nyheder på en mere simpel og lettilgængelig måde med infografikker, YouTube-videoer og lignende. Behovet, mener han, er største i de østeuropæiske lande, fordi de for tiden er de største ofre for russisk propaganda uden for Rusland. Her er også en stor russisk diaspora, der får deres nyheder via de russiske statslige kanaler.

LÆS OGSÅ: Kan god journalistik vinde over falske nyheder?

"I de baltiske lande har man allerede forstået omfanget af problemet og prøvet at skabe faktatjek-projekter og russisksprogede medier, der kan være alternativer til de russiske. Jeg mener også, at vesteuropæiske medier skal gøre det samme og reagere på de falske historier, ikke bare ignorere dem," siger Roman Dobrokhotov.

 

Forrige artikel Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’ Næste artikel "Der har udviklet sig en skinger ulighedsdebat i Danmark"
Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.