Tror to ud af tre danskere ikke på de nyheder, de ser på nettet?

Danskerne mener, at nyhedsstrømmen på nettet er problematisk, lyder budskabet i en tv-reklame for den digitale avis Zetland. Men påstanden holder ikke, slår forsker fast. Jo den gør, lyder det fra Zetland.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

Den digitale avis Zetland kører i øjeblikket en intensiv tv-kampagne på TV 2 News. Reklamen indledes med udsagnet ‘To ud af tre danskere mener, at nyhedsstrømmen på nettet er problematisk.’ Men forskerne bag rapporten, hvor Zetland har hentet tallet, siger, at der ikke er belæg for Zetlands udsagn.

Zetland henviser til rapporten ‘Danskernes brug af nyhedsmedier 2016’, som er udarbejdet af tre forskere fra Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet.

Vi har læst rapporten og forgæves forsøgt at finde det tal, som Zetland nævner i tv-reklamen. Vi har derfor ringet til Kim Schrøder, der er professor ved Roskilde Universitet og en af forskerne bag rapporten.

Kim Schrøder kan heller ikke genkende påstanden og har bedt os spørge Zetland, hvor i rapporten, der står, at to tredjedele af danskerne finder nyhedsstrømmen på nettet problematisk.

Spørgsmålet handler om nyhedsalgoritmer

Hos Zetland henviser administrerende direktør Jakob Moll til rapportens side 33.

Side 33 er en del af et afsnit, der handler om fordele og ulemper ved at få nyheder fra de sociale medier. Det specifikke spørgsmål, som Jakob Moll henviser til, handler om ‘folks holdninger til skræddersyede nyhedsalgoritmer på de sociale medier’.

Her står der ganske rigtigt, at ‘to tredjedele af danskerne (66 procent), er bekymrede for, at vigtige informationer bliver siet fra’, når det er algoritmer, der bestemmer, hvilke nyheder man ser på de sociale medier. Der er ikke tale om nyheder på nettet generelt.

Jakob Moll mener dog godt, at man kan sætte lighedstegn mellem nyheder på nettet og nyheder på de sociale medier, der er udvalgt af algoritmer.

“Nyhedsstrømmen har i høj grad de sociale medier som udgangspunkt. Digitale nyheder er selvfølgelig ikke kun nyheder via sociale medier, men også eksempelvis på tv2.dk – men sociale medier er dominerende for danskernes digitale nyhedsforbrug,” siger Jakob Moll.

Der er ikke belæg for Zetlands udsagn

Jakob Molls argumentation ændrer bare ikke på, at spørgsmålet på side 33 handler om nyheder på sociale medier og ikke om, hvordan vi generelt opfatter nyheder på nettet, siger Kim Schrøder.

“Det afsnit han (Jakob Moll, red.) refererer til handler om sociale medier, det handler ikke om nyhedsstrømmen på nettet. Det spørgsmål, han tager det ud af, handler om personligt, skræddersyede nyheder, der er styret af algoritmer. Det er der meget af danskernes nyhedsbrug på nettet, der ikke er.”

Hans konklusion er derfor klar.

“Der er ikke belæg for den påstand, som Zetland kommer med. Danskerne har mange nyhedskilder. Derfor er det ikke rimeligt at sige, at de tal vi har for sociale medier, er dækkende for nyhedsbrugen på nettet generelt.”

Kim Schrøder er ked af, at netop Zetland bruger hans forskning på en måde, han ikke kan stå inde for.

“Jeg har stor sympati for Zetland som medie, men det er uholdbart, at de ikke har fakta på plads,” siger han.

Zetland: Det er vores fortolkning

Det får dog ikke Jakob Moll til at ryste på hånden, at forskeren bag den undersøgelse, Zetland henviser til, ikke mener, at der er belæg for påstanden.

“Det mener vi jo, at der er. Til denne reklame har vi lavet den fortolkning, at vi mener, at sociale medier er så afgørende, at man rimeligvis godt kan formulere det på den måde.”

Men forskeren bag det studie, I henviser til, synes ikke, det er en rimelig fortolkning.

“Så har vi en anden fortolkning. Vi har godt set præcis, hvad folk er blevet spurgt om.”

Kim Schrøder siger, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem nyhedsstrømmen på nettet og spørgsmålet i rapporten om personligt skræddersyede nyhedsalgoritmer på sociale medier, sådan som I gør i reklamen.

“Det er vi helt OBS på. Det er en fortolkning vi har lavet. Vi er helt med på, hvad det konkrete spørgsmål er, og at vi laver koblingen (mellem sociale medier og den generelle nyhedsstrøm på nettet, red.). Vi mener, at nyhedsstrømmen i høj og stigende grad har de sociale medier som udgangspunkt. Så det er jeg med på. Vi har lavet en fortolkning på de tal.”

Er der ikke et problem i, at I udlægger rapporten på en måde, som forskeren bag ikke kan genkende, i en tv-reklame, der handler om, hvor indsigtsfuldt et medie Zetland er?

“Det kan man sige, men samtidig er der forskel på at kommunikere akademisk og journalistisk i et budskab, der skal være meget kort. Jeg er helt med på, at det ville være mere præcist at bruge en mere detaljeret formulering om, at det i det her tilfælde handler om algoritmer på sociale medier. Det er jeg helt med på, men jeg mener, det er en fair måde at opsummere det spørgsmål på.”

Og det får dig ikke til at ændre holdning, at professoren bag rapporten entydigt siger, at det ikke er en fair udlægning.

“Selvfølgelig gør det indtryk. Men det er resultat af en diskussion hos os og ikke et eller andet hovedløst. Det er et forsøg på at samle op på den bekymring, som rapporten finder, på en kort og præcis måde. De konkluderer, at to tredjedele af danskerne er bekymrede for, at nyheder bliver sorteret fra på de sociale medier. Så laver vi den her forkortelse, der for mig minder om den måde, man laver rubrikker (overskrifter, red.) i journalistik på. I det her tilfælde er der ikke en artikel nedenunder, så på den måde er en tv-reklame selvfølgelig noget andet end en artikel. Men jeg mener, at det både ville holde som en rubrik og jeg kan stå inde for den fortolkning, vi udlægger. Dermed ikke sagt, at det ikke kunne være sagt mere præcist.”

Får mit opkald til dig konsekvenser for jeres tv-reklame? Eller holder I fast i, at det er gangbar information at sælge Zetland med på TV 2 News?

“Umiddelbart tænker jeg, at kampagnen kører videre.”

TjekDet har spurgt både Kim Schrøder og Jacob Ørmen, der er medieforsker og postdoc ved Københavns Universitet, om der findes anden forskning, der kunne bakke op om Zetlands udsagn. De svarer begge, at de ikke kender til et forskningsresultat, der kunne danne belæg for udsagnet.

Forrige artikel Den britiske regering afviser rygte om brexit-regning Den britiske regering afviser rygte om brexit-regning Næste artikel Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.