Velvalgt årstal giver drastisk fald i forbruget af antibiotika

Landbruget har reduceret forbruget af antibiotika med 50 procent, skriver en chef i Landbrug & Fødevarer i et debatindlæg. Men reduktionen kunne også have været på blot 25 procent. Eller sågar have været en stigning, viser et faktatjek af Detektor.

“Landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med over 50 procent.”

Sådan skriver Per Olsen, veterinærpolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer, i et debatindlæg på netavisen Altinget.

Hans indlæg er en reaktion på et andet debatindlæg, hvor professor på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos kritiserer svinebranchen for at skyde ansvaret for at reducere forbruget af antibiotika fra sig. Den kritik er nemlig helt forkert, mener Per Olsen.

"I landbruget har vi arbejdet målrettet på at nedbringe forbruget af antibiotika i husdyrproduktionen i mere end 25 år," skriver han i indlægget og konkluderer altså, at landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med 50 procent. 

Men det tal kunne også have været 25 procent eller ligefrem en stigning, viser Detektors faktatjek. Udviklingen i forbruget af antibiotika er nemlig helt afhængigt af, hvilket år man tager udgangspunkt i.

Bemærk: I Per Olsens debatindlæg i Altinget skriver han, at forbruget af antibiotika er reduceret med 50 procent siden 1990, men der var retligt tale om reduktionen siden 1994, erkender Landbrug & Fødevarer i Detektor.

De flotteste tal fra 1994

Landbrug & Fødevarer tager i sin udregning udgangspunkt i 1994. Og netop det år er meget velvalgt, forklarer Flemming Bager fra Danmarks Tekniske Universitet til Detektor.

“I 1994 havde vi det historisk højeste forbrug af antibiotika til dyr. Vi var oppe på 205 tons. Det betyder også, at fordi det var et historisk højdepunkt, så får man et nydeligt fald, når man kigger frem til dag," siger han.

Ifølge Flemming Bager kunne man også have brugt et andet årstal til at vise udviklingen.

Hvis man kigger på år 1990 og frem, er antibiotikaforbruget kun faldet med 25 procent. Men man kunne også kigge fra år 2000 og frem. Det var det første kalenderår, hvor man ikke længere gav antibiotiske vækstfremmere til husdyr. I år 2000 var forbruget lavere end i dag, og tallene vil så vise en stigning i brugen af antibiotika.

Valget af 1994 som udgangspunkt giver altså den størst mulige reduktion. Men hvorfor vælger Landbrug og Fødevarer lige netop dét år, der giver det største fald?

Se udviklingen i antibiotikaforbruget i grafikken herunder. 

Landbrug & Fødevarer: Indsatsen startede i 1994

Selvom det var Per Olsen, der stod bag debatindlægget, er det faktisk ikke ham selv, der har haft lommeregneren fremme for at sætte tal på udviklingen i antibiotikaforbruget. Det har i stedet hans kollega Jan Dahl, som er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Da Detektor spørger Jan Dahl, hvorfor han tager udgangspunkt i netop år 1994, svarer han, at det var her, Landbrug & Fødevarer begyndte deres indsats for at reducere antibiotikaforbruget. I 1995 indførtes nemlig en ny lovgivning, som gør, at dyrlægers rådgivning og salg af antibiotika bliver adskilt.

DR-værten spørger også ind til, om faldet i forbruget af antibiotika ville have været mindre drastisk, hvis man kigger fra 1990 og frem. Her svarer Jan Dahl, at det er med nogle forbehold. Der skete nemlig en stor udvidelse af svineproduktionen fra 1990 til 1994.

Der er altså mange faktorer, der spiller ind i, hvordan udviklingen ser ud.

Jan Dahl kan dog godt se, at man kan tage udgangspunkt i et andet årstal. Men han synes stadigvæk, han har ret til selv at vælge tallene.

“Det er mit valg, at jeg vil gerne have det tilbage fra der, hvor vi starter indsatsen. Og det synes jeg er et rimeligt tidspunkt. Det har jeg vel lige så meget lov til at vælge, som du har,” svarer Jan Dahl til Detektor.

Se hele faktatjekket her

Forrige artikel Er det mor eller far, der slår børnene mest? Er det mor eller far, der slår børnene mest? Næste artikel Sundhedsminister brugte fejlagtige tal for ventetider Sundhedsminister brugte fejlagtige tal for ventetider
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast.