Velvalgt årstal giver drastisk fald i forbruget af antibiotika

Landbruget har reduceret forbruget af antibiotika med 50 procent, skriver en chef i Landbrug & Fødevarer i et debatindlæg. Men reduktionen kunne også have været på blot 25 procent. Eller sågar have været en stigning, viser et faktatjek af Detektor.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med over 50 procent.”

Sådan skriver Per Olsen, veterinærpolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer, i et debatindlæg på netavisen Altinget.

Hans indlæg er en reaktion på et andet debatindlæg, hvor professor på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos kritiserer svinebranchen for at skyde ansvaret for at reducere forbruget af antibiotika fra sig. Den kritik er nemlig helt forkert, mener Per Olsen.

"I landbruget har vi arbejdet målrettet på at nedbringe forbruget af antibiotika i husdyrproduktionen i mere end 25 år," skriver han i indlægget og konkluderer altså, at landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med 50 procent. 

Men det tal kunne også have været 25 procent eller ligefrem en stigning, viser Detektors faktatjek. Udviklingen i forbruget af antibiotika er nemlig helt afhængigt af, hvilket år man tager udgangspunkt i.

Bemærk: I Per Olsens debatindlæg i Altinget skriver han, at forbruget af antibiotika er reduceret med 50 procent siden 1990, men der var retligt tale om reduktionen siden 1994, erkender Landbrug & Fødevarer i Detektor.

De flotteste tal fra 1994

Landbrug & Fødevarer tager i sin udregning udgangspunkt i 1994. Og netop det år er meget velvalgt, forklarer Flemming Bager fra Danmarks Tekniske Universitet til Detektor.

“I 1994 havde vi det historisk højeste forbrug af antibiotika til dyr. Vi var oppe på 205 tons. Det betyder også, at fordi det var et historisk højdepunkt, så får man et nydeligt fald, når man kigger frem til dag," siger han.

Ifølge Flemming Bager kunne man også have brugt et andet årstal til at vise udviklingen.

Hvis man kigger på år 1990 og frem, er antibiotikaforbruget kun faldet med 25 procent. Men man kunne også kigge fra år 2000 og frem. Det var det første kalenderår, hvor man ikke længere gav antibiotiske vækstfremmere til husdyr. I år 2000 var forbruget lavere end i dag, og tallene vil så vise en stigning i brugen af antibiotika.

Valget af 1994 som udgangspunkt giver altså den størst mulige reduktion. Men hvorfor vælger Landbrug og Fødevarer lige netop dét år, der giver det største fald?

Se udviklingen i antibiotikaforbruget i grafikken herunder. 

Landbrug & Fødevarer: Indsatsen startede i 1994

Selvom det var Per Olsen, der stod bag debatindlægget, er det faktisk ikke ham selv, der har haft lommeregneren fremme for at sætte tal på udviklingen i antibiotikaforbruget. Det har i stedet hans kollega Jan Dahl, som er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Da Detektor spørger Jan Dahl, hvorfor han tager udgangspunkt i netop år 1994, svarer han, at det var her, Landbrug & Fødevarer begyndte deres indsats for at reducere antibiotikaforbruget. I 1995 indførtes nemlig en ny lovgivning, som gør, at dyrlægers rådgivning og salg af antibiotika bliver adskilt.

DR-værten spørger også ind til, om faldet i forbruget af antibiotika ville have været mindre drastisk, hvis man kigger fra 1990 og frem. Her svarer Jan Dahl, at det er med nogle forbehold. Der skete nemlig en stor udvidelse af svineproduktionen fra 1990 til 1994.

Der er altså mange faktorer, der spiller ind i, hvordan udviklingen ser ud.

Jan Dahl kan dog godt se, at man kan tage udgangspunkt i et andet årstal. Men han synes stadigvæk, han har ret til selv at vælge tallene.

“Det er mit valg, at jeg vil gerne have det tilbage fra der, hvor vi starter indsatsen. Og det synes jeg er et rimeligt tidspunkt. Det har jeg vel lige så meget lov til at vælge, som du har,” svarer Jan Dahl til Detektor.

Se hele faktatjekket her

Forrige artikel Kan svovlbrinten i prutter modvirke kræft og demens? Kan svovlbrinten i prutter modvirke kræft og demens? Næste artikel Sundhedsminister brugte fejlagtige tal for ventetider Sundhedsminister brugte fejlagtige tal for ventetider
Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Både IKEA og Føtex er under anklage for at 'gå på knæ for muslimer'. Det skyldes, at IKEA kalder en kollektion for 'Vinterfest', og Føtex falder en bolle for 'vinterbolle' i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke lavet af religiøse hensyn, siger både Føtex og IKEA.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.