“Landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med over 50 procent.”

Sådan skriver Per Olsen, veterinærpolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer, i et debatindlæg på netavisen Altinget.

Hans indlæg er en reaktion på et andet debatindlæg, hvor professor på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos kritiserer svinebranchen for at skyde ansvaret for at reducere forbruget af antibiotika fra sig. Den kritik er nemlig helt forkert, mener Per Olsen.

"I landbruget har vi arbejdet målrettet på at nedbringe forbruget af antibiotika i husdyrproduktionen i mere end 25 år," skriver han i indlægget og konkluderer altså, at landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med 50 procent. 

Men det tal kunne også have været 25 procent eller ligefrem en stigning, viser Detektors faktatjek. Udviklingen i forbruget af antibiotika er nemlig helt afhængigt af, hvilket år man tager udgangspunkt i.

Bemærk: I Per Olsens debatindlæg i Altinget skriver han, at forbruget af antibiotika er reduceret med 50 procent siden 1990, men der var retligt tale om reduktionen siden 1994, erkender Landbrug & Fødevarer i Detektor.

De flotteste tal fra 1994

Landbrug & Fødevarer tager i sin udregning udgangspunkt i 1994. Og netop det år er meget velvalgt, forklarer Flemming Bager fra Danmarks Tekniske Universitet til Detektor.

“I 1994 havde vi det historisk højeste forbrug af antibiotika til dyr. Vi var oppe på 205 tons. Det betyder også, at fordi det var et historisk højdepunkt, så får man et nydeligt fald, når man kigger frem til dag," siger han.

Ifølge Flemming Bager kunne man også have brugt et andet årstal til at vise udviklingen.

Hvis man kigger på år 1990 og frem, er antibiotikaforbruget kun faldet med 25 procent. Men man kunne også kigge fra år 2000 og frem. Det var det første kalenderår, hvor man ikke længere gav antibiotiske vækstfremmere til husdyr. I år 2000 var forbruget lavere end i dag, og tallene vil så vise en stigning i brugen af antibiotika.

Valget af 1994 som udgangspunkt giver altså den størst mulige reduktion. Men hvorfor vælger Landbrug og Fødevarer lige netop dét år, der giver det største fald?

Se udviklingen i antibiotikaforbruget i grafikken herunder. 

Landbrug & Fødevarer: Indsatsen startede i 1994

Selvom det var Per Olsen, der stod bag debatindlægget, er det faktisk ikke ham selv, der har haft lommeregneren fremme for at sætte tal på udviklingen i antibiotikaforbruget. Det har i stedet hans kollega Jan Dahl, som er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Da Detektor spørger Jan Dahl, hvorfor han tager udgangspunkt i netop år 1994, svarer han, at det var her, Landbrug & Fødevarer begyndte deres indsats for at reducere antibiotikaforbruget. I 1995 indførtes nemlig en ny lovgivning, som gør, at dyrlægers rådgivning og salg af antibiotika bliver adskilt.

DR-værten spørger også ind til, om faldet i forbruget af antibiotika ville have været mindre drastisk, hvis man kigger fra 1990 og frem. Her svarer Jan Dahl, at det er med nogle forbehold. Der skete nemlig en stor udvidelse af svineproduktionen fra 1990 til 1994.

Der er altså mange faktorer, der spiller ind i, hvordan udviklingen ser ud.

Jan Dahl kan dog godt se, at man kan tage udgangspunkt i et andet årstal. Men han synes stadigvæk, han har ret til selv at vælge tallene.

“Det er mit valg, at jeg vil gerne have det tilbage fra der, hvor vi starter indsatsen. Og det synes jeg er et rimeligt tidspunkt. Det har jeg vel lige så meget lov til at vælge, som du har,” svarer Jan Dahl til Detektor.

Se hele faktatjekket her