Giv plads til naturen – men hvem skal flytte sig?

I december vedtog verdens lande en overraskende ambitiøs konvention om beskyttelse af klodens biodiversitet. Som direktør for FN’s miljøorganisation, UNEP, var danske Inger Andersen en central spiller. Hun er netop blevet genudnævnt til posten og har lært, at der er mange interesser, der skal afvejes i kampen for biodiversiteten.

Ugens tema

Dilemmafyldte verdensmål

Vi er nået halvvejs på den tidslinje, der fører frem til et punktum for FN’s 17 verdensmål. Men det er ret uklart, om vi bevæger os hen imod en lykkelig slutning. Vejen videre er fyldt med dilemmaer, fordi verdensmålene er både sammenvævede og modsætningsfyldte.

Når det ene verdensmål er det andet verdensmåls værste fjende

Giv plads til naturen – men hvem skal flytte sig?

De grønne hensyn står under vand

Professor: 95 procent af vores vandproblemer kan føres tilbage til landbruget

Nyt grønt nationalregnskab afslører massivt overtræk på naturens ressourcer

Verdensmål har ændret den politiske diskurs – men de har skabt meget få forandringer

Lykketoft: Derfor er demokrati ikke et af FN's verdensmål

Hvor vil du som leder placere dig i klimahistorien?

”Grøn omstilling handler om nudging, ikke om at tage folk som gidsler i sit projekt”

Verdensmålene kræver samskabelse i netværk og partnerskaber

Peter Hesseldahl

Redaktør, digital omstilling

Beskyttelsen af biodiversitet er et af de vigtigste indsatsområder for FN’s miljøorganisation (UNEP), og i december havde Inger Andersen som direktør i organisationen en helt central rolle, da det lykkedes at forhandle en ny global konvention om biodiversitet på plads ved et ugelangt topmøde i Montreal i Canada.

Aftalen endte med at blive betydeligt mere ambitiøs, end de fleste havde forventet. Den nye konvention har gjort det til et officielt mål, at mindst 30 procent af klodens land- og havområder skal være omfattet af en form for beskyttelse i 2030. Målet kaldes derfor ’30x30’ – thirty by thirty.

Det vil være en væsentlig forbedring i forhold til i dag, hvor kun 17 procent af klodens landområder og 8 procent af havene er beskyttede. Men det er en miljøaftale, hvor Danmark bestemt ikke er duks. Der er lang vej fra de cirka 2,3 procent af Danmarks landareal og 12 procent af vandarealet, som ifølge Biodiversitetsrådet kan regnes for at have den beskyttelse, der gælder i FN’s aftale.

Vil du have adgang til Mandag Morgen?

Så skal du have et abonnement

Få adgang til artiklen og resten af Mandag Morgen ved at benytte knappen herunder, så kontakter vores salgsafdeling dig med et uforpligtende tilbud.