Dilemmafyldte verdensmål

En række af Danmarks største udfordringer i de kommende år handler om vand. For meget vand, for lidt vand, forurenet vand. Klimaforandringerne stiller store krav til vores håndtering af vandet, men en forældet lovgivning og et “statisk natursyn” risikerer at stå i vejen for vigtige samfundsprojekter.

Regeringens nye nordeuropæiske alliance mod PFAS er en politisk vindersag. Men den akutte udfordring for det danske vandmiljø, som der under efterårets valgkamp åbnede sig et vindue for at løse, er endnu en gang skudt til hjørne. Og det er synd, for vi ved præcis, hvad vi skal gøre, mener professor og ekspert i vandmiljø Stiig Markager.

Hvert år tager Danmark værdier fra naturen svarende til cirka ti procent af vores samlede nationale indkomst uden at betale for dem. Hele 245 milliarder kroner gik vi over budget, alene i 2020. Det viser nye beregninger fra Peter Birch Sørensen, som har ledt et flerårigt forskningsprojekt for at udregne et grønt nationalregnskab.

Professor Frank Biermann har sammen med 60 forskere verden over analyseret den politiske virkning af verdensmålene. “Og det går ikke særlig godt,” siger han. “Der er megen snak om verdensmålene – men ikke megen handling.”

Vi har ikke råd til en blank afvisning af verdens autokratier, hvis vi vil rykke resolut på verdensmålene og særligt på målet om klimahandling. Sådan lyder analysen fra Mogens Lykketoft, der var formand for FN’s generalforsamling, da verdensmålene blev vedtaget.

Hvis ikke lederne af verdens virksomheder får hovedet ud af busken og tager ansvar for den grønne omstilling, bliver konsekvenserne af klimakrisen uoverstigelige, konkluderer ny rapport. Så hvis du ikke allerede som leder har taget stilling til, hvad du vil bidrage med af løsninger, vil lige nu være et godt tidspunkt, vurderer direktøren for Lederne, Bodil Ismiris. 

Grundlæggende bliver det at drive hotel næppe nogensinde foreneligt med klimahensyn. Og så alligevel – måske en dag? Hoteldirektør Claus Nielsen har i hvert fald kastet sig ud i at prøve, med alt hvad det indebærer af dilemmaer, succeser og tab.

Det 17. verdensmål siger, at de første 16 verdensmål skal realiseres gennem offentligt-privat samarbejde i netværk og partnerskaber. Dermed har FN sat ‘samskabelse’ på dagsordenen, hvilket rejser spørgsmålet: Hvordan styrer og leder vi samskabelsen af de grønne verdensmål? Forskningen bringer os nærmere et svar på det komplekse spørgsmål.