“Man skal tillade, at der er mål, der ikke bliver opfyldt”

2013 vil uden tvivl gå over i Arla Foods’ historie som året, da et længe ventet gennembrud på det kinesiske marked endelig blev en realitet. I de historiske skrifter vil der formentlig stå lidt om selve værdien og potentialet i de nye aftaler. Aftalerne skaber et omsætningspotentiale på 3,5 milliarder kroner i 2016, hvilket ikke er at kimse ad og i sig selv fortjener at blive besunget.

Men en anden historie, det også er værd at gøre plads til i historiebøgerne, er hele baggrunden for aftalen. Kinas statsejede fødevareselskab Cofco valgte nemlig Arla Foods frem for andre fødevarekoncerner på grund af det sæt af værdier, som koncernchef Peder Tuborgh siden sin tiltræden i 2005 har skabt et system omkring: bæredygtighed, økologi og fødevaresikkerhed.

[graph title="Peder Tuborgh" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/34e4d-peder-tuborgh.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1b3f8-peder-tuborgh.jpg" text="Navn og stilling: Peder Tuborgh, koncernchef, Arla Foods."] [/graph]

Set i det lys er Kina-aftalerne dermed også indirekte en kæmpe cadeau til det mejeriselskabskoncept, som Peder Tuborgh har lagt ud. Hvis Arla Foods var blevet på sin oprindelige kurs med fokus på konventionel mælk og traditionelle relationer til mælkebønderne, havde gennembruddet i Kina formentlig ikke været en realitet. Tim Ørting Jørgensen, der er Peder Tuborghs nære allierede og manden, der i øjeblikket har ansvaret for Arlas tyske marked, er i hvert fald ikke i tvivl:

“Havde Peder ikke holdt fast i hele sustainability-dagsordenen, Arlagården og konceptet “Tættere på Naturen”, var vi ikke kommet nogen vegne i Kina.”

Logisk, tænker mange nok i dag. Naturligvis skal danske virksomheder opbygge en global vækst baseret på klare værdier. Men det har ikke altid været nemt, især ikke midt i en finanskrise. Og kun det lange, seje træk, vedholdenhed og stædighed har forløst de nye muligheder og skabt et fremtidssikret brohoved i den danske klynge af fødevarevirksomheder.

Et dansk fødevarelokomotiv

Kina-aftalerne, der i øvrigt blev krydret med rekordregnskaber i 2013, er blot to synlige gesimser på den meget stabile og nytænkende mejerikonstruktion, som Peder Tuborgh har opbygget, siden han tiltrådte i 2005. Arla Foods er i dag verdens syvendestørste mejeri og har også i den sammenhæng bevist, at satsningen på morgendagens værdier kan være det stof, der skaber forretningsmæssig succes.

Peder Tuborghs præstationer sættes yderligere i relief, når man erindrer, hvad Arla kom fra: et dansk-svensk mejeri med fokus på konventionel mælk og en helt særegen og ofte kritisk ejerkreds i form af danske mælkebønder.

“Det var den vej, vi skulle gå. En omverdensanalyse viste, at det var i den retning, forbrugerne gik, og vi havde som et kooperativ netop muligheden for at honorere deres ønsker,” siger Peder Tuborgh.

En del af hemmeligheden bag hans succes er måske netop, at han formåede at vende hele mejeriets status som andelsselskab til noget positivt. Det skete ellers i en tid, da mange var ved at erklære andelstanken for død, og der blev talt længe om, at Arlas eneste vækstmulighed var en status som aktieselskab. Dødsdommene over andelstanken kom ikke mindst på grund af de pinsler, som ejerkonstruktionen indimellem har påført topledelsen i mejerigiganten.

Den tidligere topchef Jens Bigum kæmpede eksempelvis mange seje kampe med en ofte utilfreds ejerkreds. I 2001 lød der – som mange gange før og siden – kritiske røster fra de danske mælkeproducenter. Dengang på grund af at Arla Foods’ afregninger til andre mejeriselskaber lå over afregningen til Arlas mælkebønder. Og der blev talt dunder. Til Jyllands-Posten lød det fra formanden for de danske mælkeproducenter, Povl Thomsen:

“Derfor bør de også huske, at det ikke hjælper noget, at græsset gror, når koen dør.”

Der skal hele tiden leveres

Signalerne fra dengang vidner om, hvor svært det kan være at balancere interesserne i Arla, og derfor er netop det også en af Tuborghs største ledelsespræstationer. For faktum er stadig: I den ene ende står han med en kritisk ejerkreds, der skal overleve både på den korte og den lange bane, mens der i den anden ende af forretningen står nogle ofte meget hårdere forhandlere i skikkelse af indkøberne fra de store supermarkedskæder.

“Det kræver, at man leverer både på den korte og lange bane,” siger Peder Tuborgh, der dog stadig i ny og næ møder en kritisk ejerkreds. Så sent som i 2012 mødte Arla Foods igen kritik for afregningspriserne.

“Og så må vi jo rebe sejlene og få det løst,” konstaterer Peder Tuborgh.

Nøglen er gennemsigtighed

Midlet til at forene de mange interessenter har været en høj grad af transparens omkring den brændende platform – og ikke mindst om, hvilken vej Arla skulle tage for at komme væk fra flammerne.

“Jeg har brugt og bruger meget tid på at forklare, hvor vi skal hen. Alle skal have et klart billede af, hvad vi rejser hen imod, og hvad der er belønningen. Og vi skal alle vide, at alternativet er en rejse, der er meget ringere og knap så attraktiv,” siger han.

Den krævende ejerkreds er i sig selv en motivationsfaktor på sådan en rejse, mener Peder Tuborgh.

“Ledelsen er meget tæt på ejerne, der også er leverandørerne – vi deler et skæbnefællesskab. Det er meget motiverende for at drive forretningen frem. Vores resultater har en direkte indvirkning,” siger han.

Stod fast i krisetider

Men rejsen mod et nyt, større og mere bæredygtigt Arla har undervejs også testet topledelsens og Peder Tuborghs vedholdenhed og engagement. Fokus på bæredygtighed og økologi havde ikke umiddelbart de bedste kår, da finanskrisen brød ud og skruede op for forbrugernes discountbevidsthed. Men Peder Tuborgh og resten af ledelsesteamet stod urokkelige.

Et element i ledelsespræstationen har også været hastigheden. Peder Tuborgh beskrives som utålmodig. Hans middel til, at utålmodigheden ikke kun ender i frustrationer, er en ledelsesform, der i høj grad baserer sig på værdier. Flere af Peder Tuborghs nære underordnede beretter om en chef, der leder gennem at udstikke klare mål, nedbryde målene i overkommelige portioner og i øvrigt skabe et værdigrundlag, så de enkelte ledere selv har mandat til at rykke organisationen frem og træffe beslutninger. Og de har også lov til at fejle.

“Det er rigtigt, at jeg sætter de strategiske rammer, men jeg beskriver ikke, præcis hvad der skal ske tre-fire-fem år ude i fremtiden. Det skal organisationen have frihed til at løse,” siger han.

“Det betyder også, at man skal tillade, at der er mål, der ikke bliver opfyldt, mens andre, der ikke var tænkt, bliver indfriet,” siger Peder Tuborgh.

Forrige artikel 18 handlekraftige idealister formede 2013 Næste artikel Morgendagens mediemogul

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.