“Man skal tillade, at der er mål, der ikke bliver opfyldt”

2013 vil uden tvivl gå over i Arla Foods’ historie som året, da et længe ventet gennembrud på det kinesiske marked endelig blev en realitet. I de historiske skrifter vil der formentlig stå lidt om selve værdien og potentialet i de nye aftaler. Aftalerne skaber et omsætningspotentiale på 3,5 milliarder kroner i 2016, hvilket ikke er at kimse ad og i sig selv fortjener at blive besunget.

Men en anden historie, det også er værd at gøre plads til i historiebøgerne, er hele baggrunden for aftalen. Kinas statsejede fødevareselskab Cofco valgte nemlig Arla Foods frem for andre fødevarekoncerner på grund af det sæt af værdier, som koncernchef Peder Tuborgh siden sin tiltræden i 2005 har skabt et system omkring: bæredygtighed, økologi og fødevaresikkerhed.

[graph title="Peder Tuborgh" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/34e4d-peder-tuborgh.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1b3f8-peder-tuborgh.jpg" text="Navn og stilling: Peder Tuborgh, koncernchef, Arla Foods."] [/graph]

Set i det lys er Kina-aftalerne dermed også indirekte en kæmpe cadeau til det mejeriselskabskoncept, som Peder Tuborgh har lagt ud. Hvis Arla Foods var blevet på sin oprindelige kurs med fokus på konventionel mælk og traditionelle relationer til mælkebønderne, havde gennembruddet i Kina formentlig ikke været en realitet. Tim Ørting Jørgensen, der er Peder Tuborghs nære allierede og manden, der i øjeblikket har ansvaret for Arlas tyske marked, er i hvert fald ikke i tvivl:

“Havde Peder ikke holdt fast i hele sustainability-dagsordenen, Arlagården og konceptet “Tættere på Naturen”, var vi ikke kommet nogen vegne i Kina.”

Logisk, tænker mange nok i dag. Naturligvis skal danske virksomheder opbygge en global vækst baseret på klare værdier. Men det har ikke altid været nemt, især ikke midt i en finanskrise. Og kun det lange, seje træk, vedholdenhed og stædighed har forløst de nye muligheder og skabt et fremtidssikret brohoved i den danske klynge af fødevarevirksomheder.

Et dansk fødevarelokomotiv

Kina-aftalerne, der i øvrigt blev krydret med rekordregnskaber i 2013, er blot to synlige gesimser på den meget stabile og nytænkende mejerikonstruktion, som Peder Tuborgh har opbygget, siden han tiltrådte i 2005. Arla Foods er i dag verdens syvendestørste mejeri og har også i den sammenhæng bevist, at satsningen på morgendagens værdier kan være det stof, der skaber forretningsmæssig succes.

Peder Tuborghs præstationer sættes yderligere i relief, når man erindrer, hvad Arla kom fra: et dansk-svensk mejeri med fokus på konventionel mælk og en helt særegen og ofte kritisk ejerkreds i form af danske mælkebønder.

“Det var den vej, vi skulle gå. En omverdensanalyse viste, at det var i den retning, forbrugerne gik, og vi havde som et kooperativ netop muligheden for at honorere deres ønsker,” siger Peder Tuborgh.

En del af hemmeligheden bag hans succes er måske netop, at han formåede at vende hele mejeriets status som andelsselskab til noget positivt. Det skete ellers i en tid, da mange var ved at erklære andelstanken for død, og der blev talt længe om, at Arlas eneste vækstmulighed var en status som aktieselskab. Dødsdommene over andelstanken kom ikke mindst på grund af de pinsler, som ejerkonstruktionen indimellem har påført topledelsen i mejerigiganten.

Den tidligere topchef Jens Bigum kæmpede eksempelvis mange seje kampe med en ofte utilfreds ejerkreds. I 2001 lød der – som mange gange før og siden – kritiske røster fra de danske mælkeproducenter. Dengang på grund af at Arla Foods’ afregninger til andre mejeriselskaber lå over afregningen til Arlas mælkebønder. Og der blev talt dunder. Til Jyllands-Posten lød det fra formanden for de danske mælkeproducenter, Povl Thomsen:

“Derfor bør de også huske, at det ikke hjælper noget, at græsset gror, når koen dør.”

Der skal hele tiden leveres

Signalerne fra dengang vidner om, hvor svært det kan være at balancere interesserne i Arla, og derfor er netop det også en af Tuborghs største ledelsespræstationer. For faktum er stadig: I den ene ende står han med en kritisk ejerkreds, der skal overleve både på den korte og den lange bane, mens der i den anden ende af forretningen står nogle ofte meget hårdere forhandlere i skikkelse af indkøberne fra de store supermarkedskæder.

“Det kræver, at man leverer både på den korte og lange bane,” siger Peder Tuborgh, der dog stadig i ny og næ møder en kritisk ejerkreds. Så sent som i 2012 mødte Arla Foods igen kritik for afregningspriserne.

“Og så må vi jo rebe sejlene og få det løst,” konstaterer Peder Tuborgh.

Nøglen er gennemsigtighed

Midlet til at forene de mange interessenter har været en høj grad af transparens omkring den brændende platform – og ikke mindst om, hvilken vej Arla skulle tage for at komme væk fra flammerne.

“Jeg har brugt og bruger meget tid på at forklare, hvor vi skal hen. Alle skal have et klart billede af, hvad vi rejser hen imod, og hvad der er belønningen. Og vi skal alle vide, at alternativet er en rejse, der er meget ringere og knap så attraktiv,” siger han.

Den krævende ejerkreds er i sig selv en motivationsfaktor på sådan en rejse, mener Peder Tuborgh.

“Ledelsen er meget tæt på ejerne, der også er leverandørerne – vi deler et skæbnefællesskab. Det er meget motiverende for at drive forretningen frem. Vores resultater har en direkte indvirkning,” siger han.

Stod fast i krisetider

Men rejsen mod et nyt, større og mere bæredygtigt Arla har undervejs også testet topledelsens og Peder Tuborghs vedholdenhed og engagement. Fokus på bæredygtighed og økologi havde ikke umiddelbart de bedste kår, da finanskrisen brød ud og skruede op for forbrugernes discountbevidsthed. Men Peder Tuborgh og resten af ledelsesteamet stod urokkelige.

Et element i ledelsespræstationen har også været hastigheden. Peder Tuborgh beskrives som utålmodig. Hans middel til, at utålmodigheden ikke kun ender i frustrationer, er en ledelsesform, der i høj grad baserer sig på værdier. Flere af Peder Tuborghs nære underordnede beretter om en chef, der leder gennem at udstikke klare mål, nedbryde målene i overkommelige portioner og i øvrigt skabe et værdigrundlag, så de enkelte ledere selv har mandat til at rykke organisationen frem og træffe beslutninger. Og de har også lov til at fejle.

“Det er rigtigt, at jeg sætter de strategiske rammer, men jeg beskriver ikke, præcis hvad der skal ske tre-fire-fem år ude i fremtiden. Det skal organisationen have frihed til at løse,” siger han.

“Det betyder også, at man skal tillade, at der er mål, der ikke bliver opfyldt, mens andre, der ikke var tænkt, bliver indfriet,” siger Peder Tuborgh.

Forrige artikel 18 handlekraftige idealister formede 2013 Næste artikel Morgendagens mediemogul
Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.