%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Tanja Nyrup MadsenAnsvarshavende chefredaktør på Mandag Morgen og en del af Alrow Medias danske ledelse. Sidder i Advisory Boards for gravercenter.dk på DMJX og Klimasamlingen på KU. Baggrund som undersøgende journalistik indenfor især økonomi og erhverv. Tidligere journalist på Jyllands-Posten, TV2-Nyhederne, Ugebrevet A4, vært og redaktør på P1 Dokumentar, erhvervsredaktør i DR Nyheder, redaktionschef på P1 Morgen og redaktør for et tværeuropæiske graveprojekt om svindel med udbytteskat og dokumentaren 'Mændene, der plyndrede Europa'.Tidl. formand for FUJ-prisens jury. næstformand i Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) og censor på journalistuddannelsen på RUC og evalueringspanelet for DMJX.
Gør dig klar til kriseledelse på en spilleplade i bevægelse
Kriser og store forandringer rummer muligheden for at skabe noget nyt og føre os til et bedre sted, end før krisen satte ind. Her er fem transformationer af spillepladen, du skal holde øje med i 2023, og syv bud på, hvad vi selv kan gøre for at vende risici til muligheder.
- Vestager: Vi har været meget nemme at manipulere med
- Gør dig klar til kriseledelse på en spilleplade i bevægelse
- ”Flere varme hænder skal findes i en skrumpende arbejdsstyrke”
- 2023 kalder på et radikalt opgør med bestyrelsens rolle
- 20 ord der vil definere 2023
- Europa skal have styr på sine afhængigheder
- Gammel økonomi på nye floskler
- Strategic foresight fra EU's professionelle trendspottere
- Kunstig intelligens er nået sit tipping point
- Fakta: Fire trends der viser en verden i bedring
I kriser forandres præmisserne for overlevelse sig hurtigt, samfundsbalancer skrider, og ellers solide forretninger og trygge liv befinder sig pludselig i et vendepunkt mod det ukendte. Det er lige så risikabelt, som det lyder. Men forandringer rummer samtidig muligheden for at skabe noget nyt.
Muligheden er nøgleordet. For det sker sjældent af sig selv, når det lykkes samfund eller organisationer at komme styrket ud af en krise. Nogen skal se mulighederne og have modet, evnen og viljen til at gribe dem. Første skridt er at forstå, hvordan spillepladen forandrer sig.
Første skridt er at forstå, hvordan spillepladen forandrer sig.
Derfor har vi viet den første udgave af Mandag Morgen i 2023 til at gøre dig klogere på nogle af de megatrends, der forandrer verden i stor hast ved indgangen til det nye år:
Nye og mere avancerede udgaver af AI udvikler sig i kvantespring lige nu og vil før eller siden samle sig til én samlet kreativ, kunstig intelligens.
Kampen for regional autonomi i Europa er i fuld gang, fordi den globalisering, vi troede ville skabe fred og demokrati i verden, pludselig er blevet til en sikkerhedsrisiko for os selv.
De økonomiske tyngdelove virker igen, og inflationen er i gang med at lukke gabet mellem et udbud begrænset af krige og forsyningskrise og en efterspørgsel, der stadig surfer på kølvandet fra de ekstraordinære pengemængder fra genrejsningsprojekterne efter finanskrisen og covid-19.
En tiltagende demografisk klemme presser både den offentlige velfærd og virksomhedernes muligheder for at få kvalificeret arbejdskraft. Også i de lande, hvor vi plejer at rekruttere vores arbejdskraftreserver.
Et nyt slags lederskab er under udvikling, hvor bestyrelser træner evnen til at spørge og lytte og koncentrere sig mindre om opfølgning på sidste års KPI’er og mere om at forstå de risici og muligheder, der venter forude.
Klimakrisen som præmis
Bagtæppet for alt dette er klimaforandringerne, der nu udvikler sig med så stor hast, at det kan ses med det blotte øje. Uanset hvad vi gør ved det, kommer det til at påvirke alle dele af samfundslivet, forretningslivet og vores personlige liv. De direkte effekter på vind og vejr suppleres af myriader af indirekte følger i form af alt fra øgede flygtningestrømme, nye afgrøder, krige, konflikter og nye handelsruter og alliancer. Oven i kommer effekter af reguleringen, som det internationale samfund og de nationale regeringer sætter ind med for at nedbringe udledningerne eller afbøde deres virkninger. Alene tsunamien af nye EU-regler om bæredygtighedsregulering kræver et helt tema i Mandag Morgen (Find det på www.mm.dk/tema/128).
Alt dette kommer til at forandre præmisserne i 2023.
Hvad betyder det for din virksomhed eller din organisation? Hvilke muligheder giver det? Hvilke risici skal I være opmærksomme på? Og hvad kan du selv gøre for at skubbe samfundsudviklingen i den rigtige retning?
At søge svarene på de spørgsmål bliver noget at det vigtigste, vi kan bruge tiden på i 2023. Forhåbentlig kan du finde viden og inspiration til at søge dine egne svar i dette temanummer og i resten af årets ugebreve.
En krise kan både blive et vendepunkt til noget værre eller noget bedre. Hvilken vej, de aktuelle kriser skal sende os, afhænger af, om vi er skarpe på, hvad vores mål er, og om vi er villige til at bruge de midler, vi har til rådighed til at nå dem. Formår vi at samle os om ambitiøse og positive mål, kan vi skabe en bedre verden end den, der avlede de kriser, som prægede verden i 2022. Her er syv bud de positive forandringer, vi selv kan være med til at skabe, hvis vi griber de aktuelle kriser rigtigt an:
- I 2023 skal vi udnytte et historisk momentum for en hurtig grøn omstilling af energien. Teknologierne er modne, den grønne energi billig, og Putin er ikke den eneste despot, vi kan komme i lommen på, hvis vi fortsætter ad fossil vej. Qatars emir kan blive den næste, der bruger gassen som pressionsmiddel mod Europa.
- I 2023 skal vi bruge menneskers driftighed og kreativitet til at skabe en bæredygtig klode, hvor flest mulige mennesker kan trives og udfolde sig på en måde, der gavner vores fælles mål. Derfor skal vi få styr på de incitamentsstrukturer, vi indbygger i alt fra skattemodeller til trafikregulering.
- I 2023 skal vi lade den kreative kunstige intelligens arbejde for at skabe bedre liv for menneskeheden. Det er nu, vi skal begribe, hvad der skal til, for at den nye intelligens kan arbejde for et højere mål end blot at maksimere profitten til de techgiganter, der bygger den.
- I 2023 skal vi forstå at adskille mål og midler. Innovation og ny teknologi er midlet til at løse menneskets udfordringer – ikke målet i sig selv. Det samme gælder væksten.
- I 2023 skal vi satse på den bæredygtige vækst. Skaber vi vækst i cirkulært forbrug, rent drikkevand, regenerativt landbrug, troværdig viden, service og kultur, naturoplevelser og omsorg, så er væksten kort sagt et middel til alt det, der skaber et rigere liv. Uden at slide på klodens ressourcer og spænde ben for kommende generationers velstand og velfærd.
- I 2023 skal vi udnytte, at vi i Danmark har bedre muligheder end stort set alle andre lande på kloden for at forfølge vores mål, fordi vi har sørget for overskud på budgetterne. Penge er måske det middel, vi mennesker historisk har haft sværest ved ikke at opfatte som et mål i sig selv. Men penges værdi består naturligvis alene i de mål, de er med til at opfylde.
- I 2023 skal vi investere i fremtiden på den helt store skala. I fremtidens arbejdspladser, fremtidens grønne teknologier, fremtidens sundhedsvæsen, fremtidens mentale helbred, fremtidens fødevarer og drikkevand, fremtidens omsorg. Vi skal kort sagt tænke stort, generøst og holistisk og se ud over kortsigtede gevinster for at gøre det muligt at opnå langsigtede gevinster i en meget større skala.
