Ord, du skal kende i 2023 - fordelt på Mandag Morgens fem fokusområder: Grøn omstilling, økonomi, ledelse, digital omstilling og politik og velfærd: 

• Grøn mod grøn – Der vil komme nye brudflader i den grønne omstilling, når der skal prioriteres mellem de grønne tiltag: Er det hasselmusen eller vindmølleparken, der er vigtigst? Klimaet eller naturen?
• NEKST – Det går for langsomt med den grønne omstilling og med at gøre Danmark fri af Putins gas. Derfor nedsætter regeringen en national energikrisestab, NEKST, efter inspiration fra den nationale operative stab.
• Prosumers – Mandag Morgen importerede ordet til Danmark sidste år som betegnelse for det stigende antal husstande, der både producerer, sælger og forbruger energi selv. I år udbredes begrebet i takt med, at der bliver flere danske prosumers med solceller på taget.
• YIMBY – modsætningen til NIMBY (Not In My Back Yard), som betegner modstanden mod vindmøller og solpaneler, når de er for tæt på egen matrikel. I år får den grønne omstilling flere støtter i form af YIMBY’s (Yes In My Back Yard), der siger ’yes’ til omstillingen, selvom den kan både mærkes og ses.

• Den meteorologiske økonomi – I 2023 vil virksomheder og forbrugere blive endnu mere kreative med at tilrettelægge deres energiforbrug for eksempel efter vejrudsigten, så man sørger for at lade elbilen og bruge tørretumbleren, når vinden blæser.
• Energi-trilemmaet – Balancen mellem forsyningssikkerhed, bæredygtighed og økonomisk vækst bliver endnu sværere at finde i 2023. Inflationen i energipriser vil fortsat trække økonomien mod en recession, der omvendt kan afhjælpe problemer med at skaffe energi nok. Men med udsigten til Kina uden coronarestriktioner stiger presset for at investere i vedvarende energi.
• Grøn grænsetold – Den er allerede indført i EU. Men diskussionerne om protektionisme forklædt som klimabeskyttelse vil vokse, når flere og flere varer importeret til Europa bliver beskattet på baggrund af deres klimamæssige aftryk.
• Strategisk autonomi – Europa skal have styr på sine afhængigheder, hvad end det er russisk gas, saudiarabisk olie eller produktion i Kina. Strategisk autonomi betyder, at EU skal kunne klare sig selv. Det er den nye tilgang til globaliseringen, der ikke er så fri som for bare få år siden.

• Fornyelsesledelse – Erstatter forandringsledelse. For optimering af det eksisterende er ikke nok. Der skal fornyelse til, og traditionelt forandringsarbejde skal erstattes af et grundlæggende arkitekturarbejde af organisation og forretning.
• DEI (Diversity, Equity & Inclusion) – Snakken om lighed (Equity) vil især fylde og skal ikke forveksles med ligestilling (Equality). Equity er erkendelsen af, at vi alle har forskellige udgangspunkter for at nå de samme mål, så det, at man strukturelt set stiller lige muligheder til rådighed for alle, ikke altid resulterer i lighed.
• Aktivistisk lederskab – I en verden fyldt med usikkerhed og store udfordringer bliver det afgørende, at ledere står for klare, relevante værdier og handler derefter for at bidrage til de nødvendige forandringer. 
• Klimaledelse – Det er ikke længere en specialdisciplin men et grundvilkår for danske topledelser og bestyrelser.   

• Levende teknologier – Kunstig intelligens og robotter, der opfører sig, som var de levende.
• Biøkonomien – Bioteknologi og præcisionsfermentering er grundlaget for en ny supersektor i økonomien. Fødevarer, medicin, øl, ingredienser og energi vil blive produceret med samme teknologi, råstoffer og kompetencer – og Danmark er særdeles godt med.
• Mixed reality - Vi har hørt, hvordan det fysiske og det virtuelle smelter sammen i metaverset med virtual reality og augmented reality. Måske bliver mixed reality det nye ord – de andre lyder efterhånden lige så trætte som Facebook.
• GPT-4 – Det bliver vildt, hvad der sker, når hele verden tager de nye AI-værktøjer i brug. Den kunstigt intelligente ChatGPT kan besvare alverdens spørgsmål og skrive tekster på højt niveau. Og intelligente billedgeneratorer som MidJourney og DALL-E kan skabe digitale billeder, der er flotte nok til at vinde kunstkonkurrencer.

• Arbejdsfællesskab – SVM-regeringen er et arbejdsfællesskab. Men det er alle vi andre i fællesskabet Danmark også, når vi skal arbejde os gennem kriserne og opgive en helligdag.
• Polycrisis – Et nyt begreb for kriser, der påvirker hinanden, er på fremmarch. En global polycrisis opstår, når kriser i flere systemer (som politik, økonomi, teknologi og klima) bliver kausalt indviklet med hinanden. Disse interagerende kriser kan forårsage skader, der er større end summen af ​​dem.
• Resiliente familier – Man kan ikke tale om sociale problemer uden at tale forebyggelse. Det begynder hjemme i hver enkelt familie. Og så er resiliente familier billigere for fællesskabet.
• Gentænkt velfærd – Vi kan ikke regne med, at det offentlige kan tage sig af os alle sammen. Det er for dyrt, og løsningerne matcher ikke de individuelle behov. Private og frivillige skal hjælpe med. Vi skal have gentænkt velfærd.