10 år efter folkeskolen: Hver sjette unge står uden ungdomsuddannelse

Eksperterne er enige. En af de mest effektive måder at gøre Danmark bedre rustet til fremtidens arbejdsliv er at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. For øjeblikket går det den modsatte vej. Regeringens ekspertudvalg lægger nu op til et paradigmeskifte på området.
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Det går den forkerte vej.

For tredje år i træk stiger antallet af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, trods flere reformer og skiftende regeringers skyhøje ambitioner om det stik modsatte. Men det bliver ved de politiske intentioner. Omkring hver sjette af de unge falder gennem systemet og forlader i dag folkeskolen uden at komme videre.

Det er ikke bare dyrt for samfundet. Det er også spild af enorme menneskelige ressourcer i en tid, hvor behovet for uddannelse bliver stadig vigtigere for at kunne begå sig på det fremtidige arbejdsmarked.

Professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet mener, at bestræbelserne på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse bør være en af de højst prioriterede opgaver for at få danskerne klædt bedre på til fremtidens arbejdsliv.

”Vi skal have gjort gruppen af ufaglærte mindre. Kun meget få mennesker begynder ikke på en uddannelse i dag, men af dem stopper mange igen. Så det handler meget om at sikre sig, at deres forudsætninger og motivation, når de starter på en uddannelse, er stærke nok til at bære dem igennem,” siger Torben M. Andersen.

Meget tyder på, at regeringen om kort tid vil gribe ind for at sikre sig, at flere unge gennemfører en uddannelse og dermed står bedre rustet til fremtiden. Regeringen har i hvert fald nedsat en lille gruppe af eksperter, der er ved at lægge sidste hånd på en stribe anbefalinger til regeringen. Det kan betyde et paradigmeskifte på området.

En af de anbefalinger, som eksperterne overvejer, er at vende bøtten på hovedet og tænke job før uddannelse. Mange unge kan nemlig have stor fordel af at begynde i et job på særlige vilkår og så efterfølgende få de relevante kompetencer bid for bid. På den måde vil man ikke længere se uddannelse som en trædesten til arbejde, men lige omvendt.

Som formanden for regeringens ekspertudvalg, rektor Stefan Hermann fra Professionshøjskolen Metropol, udtrykker det:

”Vi bør måske have en målsætning for, hvor mange af en ungdomsårgang som kan være i job med uddannelsesperspektiv, og ikke som i dag bare have en målsætning for, hvor mange der er i uddannelse med jobperspektiv. Mange af de unge, som blev hældt lidt for hurtigt ind i en uddannelse, som de så faldt fra og derfor cyklede rundt i systemet mellem forskellige tilbud, havde måske haft bedre af et arbejdsliv i en periode som en trædesten for så senere at gennemføre en ungdomsuddannelse,” siger Stefan Hermann.

Tusinder efterlades på perronen

Skiftende regeringer har i flere år haft en ambition om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang som minimum skal have en ungdomsuddannelse i form af enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Siden den økonomiske krise skyllede ind over landet, er udviklingen da også gået i den rigtige retning. Men de senere år er den positive udvikling gået i stå.

Hver sjette falder igennem

Figur 1 | Forstør   Luk

Undervisningsministeriet forventer, at hver 6. ung – dvs. 16,4 pct. – af den årgang, der afsluttede 9. klasse i 2015, ikke har fuldført en ungdomsuddannelse efter 10 år.

Kilde: Undervisningsministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Stort set alle unge begynder på en ungdomsuddannelse. Men nye tal fra Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel viser, at 16,4 pct. af en årgang – svarende til hver sjette af de unge – ikke forventes at have afsluttet en ungdomsuddannelse, 10 år efter at de har afsluttet 9. klasse. Dermed er andelen af unge uden en uddannelse steget en smule år for år siden 2012-årgangen. Se figur 1.

Det samme billede gør sig gældende, når man måler på, hvor mange af en årgang som ikke har fået en ungdomsuddannelse 25 år efter at have afsluttet 9. klasse. Her ligger andelen på 11,8 pct. svarende til knap hver ottende. Se tekstboks under artiklen.

Det enorme frafald på specielt erhvervsuddannelserne koster samfundet dyrt. Alene de mange afbrudte forløb af unge fra den årgang, der forlod 9. klasse i 2008, har kostet 1,2 milliarder kr. Heraf tegner de afbrudte forløb på erhvervsuddannelserne sig for næsten 80 pct. af udgifterne. Det viser en opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget sammen med bl.a. DI. Se figur 2.

”Det er en katastrofe, at vi efterlader så mange på perronen,” siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE-rådet og fortsætter: ”Vi ved, at de kommer til at leve et liv på kanten og vil rende ind i nederlag på nederlag. De vil få svært ved at forsørge sig selv. De ufaglærte job, vi mistede før og under krisen, kommer ikke tilbage. Danmark går glip af vækst og velstand. Det er tusindvis af menneskeskæbner og livsbaner, vi skaber hvert år, når hver sjette falder gennem systemet. Vi har nogle fantastiske ungdomsuddannelser, men når så mange ikke kommer videre, har vi brug for at tænke nyt.”

Over 1 milliard bliver brugt forgæves

Figur 2 | Forstør   Luk

De mange afbrudte uddannelser har alene for de unge, der forlod 9. klasse i 2008, kostet sammenlagt over 1,1 mia. kr. frem til 2015. To tredjedele af beløbet – 760 mio. kr. – stammer fra unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse overhovedet.

Kilde: DI, AE og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Mie Dalskov Pihl understreger, at hvis bare det lykkes at nedbringe frafaldet med 10 pct., vil der alene for denne ene ungdomsårgang, som forlod 9. klasse i 2008, være over 100 millioner kr. at spare, som derfor vil kunne investeres i særlige indsatser for de mest udsatte grupper.

”Der er masser af penge i systemet, som i dag bliver brugt forgæves. Vi skal turde investere i nogle af de mest udsatte grupper. Det kan godt være, at det bliver lidt dyrere på kort sigt. Men en faglært uddannelse som maler eller tømrer er så billig, at selv hvis den blev ti gange så dyr, ville der stadig være en gevinst at hente på sigt, når de unge har gennemført uddannelsen, kommer i job og betaler skat,” siger hun.

Mål skal nytænkes

Regeringen droppede sidste år den gamle 95 pct.-målsætning. I stedet bad den en lille ekspertgruppe med Stefan Hermann som formand om at komme med anbefalinger til, hvordan målsætningen kan nytænkes, og hvordan unge kan stå bedre rustet til de skærpede krav på fremtidens arbejdsmarked.

Stefan Hermann er ikke umiddelbart indstillet på at skylle målsætninger ud med badevandet. Men de skal være mere konkrete og kunne favne konkrete mål som f.eks. den nuværende ambition om, at mindst 30 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse.

”Det er en god idé med målsætninger. De må bare hverken blive for komplekse eller for enkle. Det er helt oplagt, at hvis vi skal fastholde målsætningen, er vi nødt til at tage højde for de ret store behov for at styrke optaget på erhvervsuddannelserne. Det er vi nødt til at kigge på,” siger Stefan Hermann og fortsætter:

”Den gamle 95 pct.-målsætning var for enkel. For så længe folk bare gennemførte en ungdomsuddannelse inden for 25 år efter at have forladt folkeskolen, var alt godt. Men det er ikke nødvendigvis godt for de unge, hvis de bare cykler rundt i systemet. Det er heller ikke nødvendigvis godt for samfundet, hvis alt for få tager en erhvervsuddannelse. Disse ting kunne målsætningen ikke tage højde for.”

Fremtidens vinderegenskaber

Stefan Hermann peger også på en række personlige egenskaber og kompetencer, som der efter hans mening bliver mere behov for på fremtidens arbejdsmarked, uanset om folk er ansat som VVS’er i Vestas, virksomhedsrådgiver i Viborg eller ved velfærdens frontlinje i Vejle.

”Det at være nysgerrig gennem sit fag bliver fuldstændig afgørende på toppen af en stærk faglig kompetence. På samme måde som iværksættere – udover at tjene penge – er drevet af nysgerrigheden efter at realisere deres ideer, og forskere og sublime ledere er nysgerrige efter at nå grænsen for deres fags formåen,” siger han.

En anden vinderegenskab i hans optik er evnen til at indgå i tværprofessionelle teams og tænke sit eget fag ind i andres. Det indebærer også stærke ledere, som formår at have et godt fagligt overblik, sammensætte gode tværprofessionelle teams og rekruttere på tværs af fag.

”Evnen til at koble flere fag og typer af tænkning sammen bliver langt mere afgørende for fremtiden sammen med et langt større resultatfokus. Stomiposen var f.eks. aldrig blevet til noget uden et stærkt samarbejde mellem den sygeplejerske, som fik ideen, designeren, ingeniøren og markedstænkeren. En sygeplejerske skal kunne oversætte sit fag til andres, som f.eks. overlægen, socialrådgiveren eller den pårørende, der får stadig mere magt, er bedre forberedt og er mere antiautoritær,” siger Stefan Hermann.

Han er også bekymret for, at en række klassiske dyder er ved at forsvinde ud af klasselokalerne, hvilket kan svække den danske arbejdskraft i forhold til andre konkurrerende lande.

"Jeg frygter, at vi er ved at uddanne generationer, som vi hele tiden er nødt til at genopdrage, da vi ikke har givet dem et stærkt nok beredskab af etiske dyder som vedholdenhed, grundighed og evnen til koncentration. De dyder forsvandt fra uddannelsessystemet ved opgøret med den sorte skole," siger han.

Regeringens ekspertudvalg regner med at fremlægge sine anbefalinger til marts.

Målsætningen om de 95 pct.

I over 10 år har skiftende regeringer haft en målsætning om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang som minimum skal have en ungdomsuddannelse. Men der er delte meninger om, hvordan de 95 pct. skal måles.

Nogle måler ud fra, hvor mange elever der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse, senest 10 år efter at de har forladt 9. klasse. Regeringen måler selv ud fra senest 25 år efter, at eleverne har forladt folkeskolen.

Der er også forskel på selve definitionen af ungdomsuddannelser. Nogle måler konkret ud fra, hvor mange unge der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse som en studentereksamen eller en erhvervsuddannelse. Den nuværende regerings målestok er lidt bredere, fordi den også regner de unge med, som ikke har fået en ungdomsuddannelse, men som benytter ’en bagdør’ til at få en videregående uddannelse. Det kan f.eks. være unge, som ikke har en ungdomsuddannelse, men som tager et adgangskursus til ingeniørstudiet.

Bruger man denne målestok, forventes 92 pct. af 2015-ungdomsårgangen at opnå mindst en ungdomsuddannelse – hvilket dækker over en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er dog fortsat lavere end målsætningen på de 95 pct. Det er samtidig en tilbagegang på cirka 1 procentpoint i forhold til 2014. Tilbagegangen skyldes primært reformen af erhvervsuddannelserne, der med de nye adgangskrav har reduceret optaget på erhvervsuddannelserne i 2015.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu