18 handlekraftige idealister formede 2013

Med en kombination af idealisme og strategisk fokus bidrog 18 personer fra ind- og udland til en række varige ændringer af samfundet i 2013. De er lige så forskellige som de forandringer, de har skabt. Men de har noget til fælles: De har præcis de egenskaber, der skal til for at ændre det eksisterende og drive deres ideer igennem til væsentlige nybrud i samfundet. I 2013 fandt man dem både i Det Hvide Hus, på rådhuset i Hedensted og hos en vis whistleblower på Hawaii.

Anders Rostgaard Birkmann

Da den amerikanske whistleblower Edward Snowden indledte sine afsløringer om USA’s efterretningstjeneste NSA’s omfattende overvågningsprogrammer, var forløbet nøje timet og lagt til rette. Alene på grund af en meget nøje gennemtænkt taktik formåede Edward Snowden at skabe og forme det langstrakte medieforløb, der har rykket hele verdens tænkning om demokratiets udfordringer i en digital tidsalder.

Snowden var med andre ord ikke bare en idealist, der fra sin base på Hawaii lænsede den amerikanske efterretningstjeneste for dens inderste hemmeligheder. Han ejede også en af de helt særlige egenskaber, som kendetegner personerne i den innovative klasse: evnen til på den ene side – med udgangspunkt i et højere ideal om et bedre samfund – at få nye, kreative og radikale ideer og på den anden side have den strategiske og taktiske sans for at føre dem ud i livet. Endvidere havde Snowden en tredje forståelse for, at hans handlinger ville gøre ham til persona non grata i USA. Læs portrættet af Edward Snowden.

Denne særlige evne til at forstå sin egen rolle i den større sammenhæng og bruge indsigten til at vælge de helt rigtige midler og alliancepartnere, der kan skabe forandringen, er et gennemgående træk hos mennesker, der evner at forandre samfundet. Det viser Mandag Morgens analyse af 18 forandringsagenter, der mærkbart forandrede samfundet i 2013, enten lokalt eller globalt.

Deres fokus er knivskarpt. Selina Juul, aktivisten, der bekæmper madspild, undgik eksempelvis at ende i rollen som marginal ekstremist trods sit radikale budskab. I stedet opnåede hun taletid i traditionelle medier og opbakning i politiske kredse. Læs portrættet af Selina Juul. Borgmester Kirsten Terkilsen fra Hedensted Kommune blev ikke bare kategoriseret som en vidtløftig borgmester, da hun afskaffede den traditionelle kommunale forvaltningsstruktur. Hun er i stedet i gang med et institutionaliseret eksperiment, som andre kommuner følger med stor interesse. Og digteren Yahya Hassan lykkedes med at kommunikere i en form og på en måde, så der ikke bare blev rystet på hovedet, men også nikket anerkendende til ungdomsoprøret i indvandrerkredse.

Fællestrækket ligger i deres evne til at få tingene til at ske: Alle personerne har evnen til at sælge deres ideer, så dominobrikkerne faktisk vælter og ikke bare står vaklende tilbage, fordi konservatismen var stærkere end fornyelsen. Resultaterne fra de 18 personer, Mandag Morgen har udvalgt, fejler intet. De viser, at det var takket være enkeltindivider af en helt særlig type, at 2013 fik nye perspektiver på demokratiet, så radikale forandringer i velfærdssamfundet, fik et gennembrud i udbredelsen af den grønne omstilling og fik cementeret, at virksomheders samfundsengagement er deres “licence to operate” for morgendagen og den direkte vej til vækst i en globaliseret verden.

Det umulige blev muligt

I 2008 lancerede Peder Tuborgh som adm. direktør for Arla Foods en plan for, hvordan det dansk-svenske mejeri skulle blive ved med at have en plads på verdenskortet. En meget stærk komponent i strategien blev økologi og bæredygtighed. På daværende tidspunkt skurrede det i mange ører. Arla Foods var mestendels ejet af konventionelle bønder. Mange af økologerne søgte allerede mod de mindre mejerier som Thise og Øllingegaard. Alligevel var Tuborgh ikke i tvivl: Arla Foods skulle også satse på økologien, der på daværende tidspunkt blot var et appendiks til Arla Foods. En klar analyse af omverdenen – supermarkedskæderne, forbrugerne og samfundet i øvrigt – pegede på, at den industrielle produktionsform på længere sigt var under pres. Rejsen blev ikke let. På samme tid rullede finanskrisen ud over verden og pressede i første ombæring forbrugerne i retning af mere discount og mindre af den kvalitet, som Peder Tuborgh ville bygge ind i sin produktion. Læs portrættet af Peder Tuborgh.

Fire afgørende tendenser i 2013

Med udgangspunkt i portrætterne af de 18 handlekaftige idealister, har Mandag Morgen identificeret fire vigtige tendenser, som vil komme til at præge udviklingen de kommende år.

Læs om de fire tendenser her

Peder Tuborgh havde modet til at udfordre den velkendte kurs. Og på vejen til den succes, der for alvor gav pote i 2013, demonstrerede han de egenskaber, som går igen blandt alle de 18 forandringsledere, der var med til at rykke Danmark og verden i 2013: Han har et knivskarpt fokus på sin egen rolle, en klar forståelse af sine mulige allierede og modstandere samt et skarpt og præcist fokus på, hvor verden drejer hen.

Egenskaberne er beskrevet af den internationalt anerkendte psykolog Daniel Goleman i hans nye bog, ”Focus: The Hidden Driver of Excellence”. Daniel Goleman er kendt som forfatteren bag bogen ”Emotional Intelligence”, der udkom i 1995 og siden blev oversat til 30 sprog og solgt i mere end 5 millioner eksemplarer.

De har tre former for fokus

I sin nye bog dykker Daniel Goleman ned i nogle af de parametre, der kendetegner mennesker med succes – som kunne være medlemmer af den innovative klasse. Hans hovedbudskab er, at fokus er nøglen til at få tingene til at lykkes. Vel at mærke fokus på tre forskellige niveauer:

Et indre-fokus: evnen til at opnå en stærk selvbevidsthed og til stærk selvledelse. Det indre-fokus handler om, hvor godt man er i stand til at tune ind på egne værdier, og hvor godt man kender sine styrker og svagheder. Et klart indre-fokus giver personen en realistisk selvtillid, der gør det muligt at håndtere de distraktioner, der ellers forhindrer os i at få opgaverne løst, mobilisere positive følelser og styrke evnen til at komme igen efter tilbageslag.

Et andre-fokus: evnen til at fornemme andre personer. Andre-fokus er basalt set den empati, der gør personen i stand til at se, hvordan andre opfatter ting, hvordan de føler, og hvordan de bedst muligt kan hjælpes. Når man kender andres bevæggrunde, er det muligt at motivere dem, overtale dem, øve indflydelse og i det hele taget komme bedre ud af forhandlinger og løse konflikter. Ifølge Goleman har andre-fokus en stigende betydning, fordi evnen til at arbejde i team bliver mere udbredt.

Et ydre-fokus: evnen til at fornemme og forstå de kræfter, der former verden – om det så handler om organisatoriske dynamikker, økonomiske kræfter, nye teknologier eller miljømæssige trends. Et ydre-fokus gør det eksempelvis muligt for en leder at formulere en vinderstrategi, der tager udgangspunkt i, hvad der kommer til at ske.

Golemans forskellige typer af fokus er i øvrigt nøje knyttet til Michael E. Porters definitioner af strategier, som han lancerede i sit berømte skriv “What is Strategy” i 1996. Her pegede professoren fra Harvard Business School på, at virksomheders strategiske positionering ofte ikke er helt åbenlys, men at den kræver kreativitet og indsigt. Og at det netop er derfor, der er brug for et fokus på en række elementer for at opnå et klart billede.

For Peder Tuborgh i Arla Foods viste metoden sig at holde stik. I 2013 kunne han krone sit 2008-værk med milliardaftaler på det kinesiske marked alene på grund af den transformation, han holdt fast i og fik alle stakeholdere med på. Dermed føjede han endnu et væsentligt kapitel til historien om, at vi sagtens kan få et mere bæredygtigt samfund, samtidig med at vi kan tjene penge på det. Men han tegnede også et billede af, at det kræver en toplederindsats, der rækker ud over kvartalsfokus.

Ser man også på de 18 andre forandringsagenter igennem Golemans fokus-prisme, er det muligt at komme et lag dybere ned i de handlemønstre, der skabte forandringer i 2013.

Højberg og Malala

Indikationerne på et stærkt indre-fokus – evnen til at forstå og se sig selv og sine evner i en meget realistisk optik – går igen hos så forskellige personer som stadsdirektøren i Aarhus Kommune, undervisningsminister Christine Antorini (S) og den 16-årige pakistanske forkæmper for skolegang til piger Malala Yousafzai.

Niels Højberg fra Aarhus Kommune bygger eksempelvis sine handlinger på et stærkt værdisæt om at bevare et velfærdssamfund, på trods af at det offentlige har færre midler til rådighed. Han har analyseret sin egen mulige rolle og fundet ud af, at han blandt andet skaber værdi, hvis han drager med på erhvervsdelegationer til Kina, fordi det kan skabe nye arbejdspladser. Med andre ord en ny form for værdiskabelse. Læs portrættet af Niels Højberg.

Christine Antorinis reform for folkeskolen er et andet eksempel på, hvordan et stærkt indre-fokus er helt essentielt. Tidligere havde man i Undervisningsministeriet en forestilling om, at der blev rettet ind, lige så snart der kom nye ordrer fra hovedkvarteret, men det var ikke tilfældet. Hendes rolle har derfor i meget højere grad været at se, hvilke interessenter hun skulle forene på kryds og tværs for at understøtte sit reformprojekt. Læs portrættet af Christine Antorini.

Den pakistanske skolepige Malala Yousafzai er i den grad også bevidst om, hvordan hun rykker på sin dagsorden om skolegang til alle børn, og hun kender konsekvenserne af sine handlinger. I 2012 blev hun skudsåret af Taleban-soldater på grund af sin kamp for pigers ret til uddannelse i Pakistan. Hun brugte medieopmærksomheden, der fulgte af overgrebet, til at bygge nye alliancer og få endnu mere taletid for sin sag. Og i 2013 talte hun for FN’s generalforsamling. Læs portrættet af Malala Yousafzai.

Musk og Tuborgh

Manden bag den luksuriøse Tesla-sportsvogn, Elon Musk, miljøminister Ida Auken (SF) og Peder Tuborgh er alle eksempler på, hvor vigtigt det er at have fokus på at forstå andre, når man vil forandre.

Da Peder Tuborgh ville gennemføre sin store transformation af Arla Foods i en mere bæredygtig retning, skulle han have en meget traditionelt tænkende andelsejerkreds med på forandringen. Det lykkedes blandt andet ved, at han undervejs var meget åben om sin mission, ligesom han var meget bevidst om, at landmændene løbende skulle kunne se resultaterne i afregningsprisen. At have blik for alle aktører – både internt og eksternt – er væsentligt.

Miljøminister Ida Aukens historie bag ressourcestrategien er også et eksempel på, at forandringer kun lader sig gøre efter et grundigt fokus på at forstå aktørerne. Et grundigt forarbejde, før hun introducerede sin ressourcestrategi, betød, at den fik den toning og klarhed, der gjorde, at den ikke straks blev skudt ned af ministerens vigtige alliancepartnere i bl.a. erhvervslivet. Læs portrættet af Ida Auken.

Manden bag Tesla Motors, Elon Musk, valgte at satse sin mission om en verden, der bygger på bæredygtig energi, på en bil designet til de rige trendsættere. Ikke fordi missionen slutter med de rige, men fordi velhaverne er en vigtig trædesten i Musks videre arbejde med at gøre elbilen mere mainstream. Det var en forståelse af trendsætternes behov for at signalere en grøn profil, men stadig bevare det luksuriøse, der fik bilen til at bryde igennem på markedet. Læs portrættet af Elon Musk.

Obama og Terkilsen

Personer som præsident Barack Obama, borgmester Kirsten Terkilsen og CSR-direktør Claus Stig Pedersen fra Novozymes er alle beviser på, at der i forandringer også er behov for et fokus på ydre faktorer.

I Hedensted Kommune indså Kirsten Terkilsen eksempelvis, at den eksisterende forvaltningsstruktur i kommunerne ikke længere modsvarer tidens behov. Fremover vil hun drive kommunalbestyrelsen som en form for professionel bestyrelse for en milliardforretning, og eksterne aktører skal involveres i beslutningsprocessen. Et eksperiment, ja, men et meget gennemgribende et af slagsen, og borgmesteren i Hedensted forstår, at verden ruller derudad i et tempo, hvor det traditionelle demokrati og bureaukrati har vanskeligt ved at følge med. Læs  portrættet af Kirsten Terkilsen.

USA’s præsident Barack Obamas sans for dynamikkerne i verden – såvel som for dynamikken i den amerikanske indenrigspolitik – gjorde, at han undlod den traditionelle amerikanske reaktion i form af en militær intervention, da præsident al-Assad brugte kemiske våben mod sine egne borgere i Syrien. Obama aktiverede en hidtil uset alliance ved at lade Kongressen afgøre, om militæret skulle i aktion, og den handling åbnede samtidig for noget meget større: Et tøbrud kan være på vej i Mellemøstens uendelige konflikt. Læs portrættet af Barack Obama.

Politiske analytikere har ment, at Obama handlede på fornemmelser og intuition. Det er ikke det, der udløser forandring fra Novozymes’ CSR-direktør, Claus Stig Pedersen. Han er tværtimod en af de personer blandt de 18, der går mest strategisk til værks i den samfundsansvarlige dagsorden. Claus Stig Pedersen skubber ikke bare på værdidagsordenen i Novozymes, men påvirker den også globalt ved at være med til aktivt at sætte standarderne i FN. Læs portrættet af Claus Stig Pedersen.

Treenigheden sikrer værdien

Alle de 18 forandringsagenter er bærere af alle de tre typer af fokus, som Daniel Goleman beskriver. Og pointen er, at det er og bliver i en treenighed af de tre fokustyper, at de stærke resultater synes at dukke op.

Niels Højberg fra Aarhus har ud over et stærkt indre-fokus også en fornemmelse af, hvordan andre kan spille med. Derfor er en af hans løsningsmodeller for det ny velfærdssamfund blevet at investere i at gøre kommunens ældre mere selvkørende i hverdagen. Højbergs ydre-fokus giver ham hele tiden en forståelse af, at den globaliserede verden presser os. Eksempelvis var det også ham, der foranledigede kontakten til en skole i den kinesiske by Harbin, der blev kernen i det øjenåbnende tv-program “9. Z mod Kina”.

Christine Antorinis opgør i folkeskolen var på samme måde en kombination af et indre-, ydre- og andre-fokus. Ud over opgøret med embedsværkets selvforståelse og implementeringen af et mere realistisk syn på ministerens og ministeriets rolle har Antorini også haft et meget klart fokus på andre aktører. Hun knytter løbende en masse netværk sammen, der skal hjælpe hende på rejsen mod den reformerede folkeskole. Desuden har hun haft et meget klart ydre-fokus på, hvilke kræfter der presser skolen. Et billede, der ikke mindst er skabt igennem en tæt dialog med det, hun kalder skolens kunder i det private erhvervsliv: DA, DI og Dansk Erhverv.

Og da administrerende direktør Allan Søgaard Larsen fra Falck ville tilbyde kommunerne at få langtidssyge hurtigere igennem jobcentrene, kendte han ikke bare sin egen base så godt, at han dristede sig til at tilbyde kommunerne en “no cure, no pay”-løsning. Han forstod også, at kommunerne i en økonomisk presset tid var sultne efter nye løsninger, og han læste sine potentielle kunder så godt, at han også vidste, at en blåstempling fra SFI, som han fik i 2013, ville bane vejen for Falcks løsning ud til andre kommuner og med tiden til eksport. Læs  portrættet af Allan Søgaard Larsen.

En digter rokker demokratiet

Historierne om de 18 forandringsagenter, der var med til at forandre vores verden i 2013, giver et indblik i, hvordan denne type mennesker undgår at blive distraheret af umiddelbar kritik, hvordan de forstår den omverden, de agerer i, og hvordan de evner at være ledestjerner for andre.

Det er på den baggrund, at selv en digter som Yahya Hassan på kort tid kan få stor indflydelse på den demokratiske udvikling. Læs portrættet af Yahya Hassan. Og det forklarer, hvorfor et græsrodsinitiativ som Stop Spild Af Mad ikke blot forbliver en vred Facebook-gruppe, men slår igennem i EU og FN på niveau med de tungeste lobbyorganisationer for fødevareindustrien.

Bannerførerne for en udvikling mod et bedre samfund er de 18 forandringsagenter, der i 2013 fik nye ideer, fandt nye måder at udleve dem på og skabte de resultater, vi husker fremover. Og på den måde lever de alle op til en af Einsteins talemåder: “Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som vi brugte til at skabe dem.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu