18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jens Reiermann

Hvis alt går, som Sundhedsstyrelsen forventer, vil antallet af coronasmittede danskere, der er indlagt på intensivafdelinger, toppe i ugen efter påske. Derefter vil færre og færre blive smittet.

Til juni vil epidemien være ebbet ud.

Alligevel kan danskerne ikke bare ånde lettet op. Efter sommerferien kan der meget vel komme ikke bare en anden bølge men også en tredje og en fjerde bølge.

Sådan lyder vurderingen fra en af landets førende epidemiologer, professor ved Roskilde Universitet Lone Simonsen.

”Der kommer en bølge til efter sommer. Det kan være, når skolerne åbner igen eller lidt senere. Men vores erfaring med pandemier er, at de kommer i bølger. Derfor skal danskerne have et højt beredskab over for smitte i en meget lang periode og sandsynligvis helt frem til, at der kommer en vaccine. Det kan vare helt op til 18 måneder,” siger Lone Simonsen, der henviser til erfaringer med fem influenzaepidemier fra de seneste 130 år.

Det paradoksale er, at hvis det lykkes at begrænse coronavirus i første smittebølge, vil store dele af den danske befolkning ikke have et immunforsvaret, der har opbygget antistoffer mod coronavirussen.

Statsminister Mette Frederiksen og regeringen kan derfor ikke bare aftrappe alle indgreb over for virus, når belastningen af intensivafdelingerne har toppet i ugen efter påske. I en meget lang periode skal der være et beredskab for at undgå, at epidemien bryder ud igen med det samme.

Det efterlader mindst to gode spørgsmål.

Det første er, om Mette Frederiksen skal åbne skolerne tirsdag efter påske og lade cafeer og restauranter holde lukket? Eller er det omvendt? Det andet spørgsmål handler om det langvarige beredskab, der skal være på plads måske helt frem til sommeren næste år.

Det første spørgsmål forsøger en gruppe forskere fra Statens Serum Institut, DTU og RUC lige nu at finde svar på. Det andet og mere langsigtede spørgsmål til beredskabet skal vi blandt andet til Storbritannien og Sydkorea for at finde mulige svar på.

Sundhed eller økonomi

Når Mette Frederiksen og regeringen skal tage stilling til, om skoler og cafeer fortsat skal holde lukket i ugen efter påske, eller om enten skolerne eller cafeerne kan åbne, ligger beslutningen ikke til højrebenet.

Sundhedsdilemmaet er endda meget tydeligt.

”Hvis regeringen slipper tøjlerne helt, vil epidemien blusse op med det samme. Virus vil sprede sig lige så hurtigt, som vi har set i de seneste måneder, fordi den vil møde en befolkning, der ikke har udviklet immunitet. Derfor skal der ske en gradvis udfasning af de tiltag, regeringen har sat i værk,” siger Lone Simonsen.

Men der er endnu et dilemma. Presset på regeringen for igen at åbne samfundet vil stige. Det er der både en økonomisk og en social grund til.

Virksomheder lukker afdelinger ned eller stopper produktionen helt. På landsplan vurderer Dansk Industri, at BNP for i år vil falde med historiske 6,7 procent, et fald, der både skyldes manglende salg på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne.

Også socialt begynder omkostningerne ved de mange indgreb, der skal holde danskerne hjemme, at vise sig. Et eksempel er, at flere kvinder henvender sig på landets krisecentre.

”Kernedilemmaet er mellem liv og økonomi, og økonomi betyder jo også liv. Det sociale trækker ligesom økonomien i retning af at aftrappe restriktionerne. Men der er ikke et nemt regnestykke,” siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i psykologien bag spredning af smitte

Mette Frederiksen og hendes ministre skal altså ramme en meget delikat balance mellem hensynet til fortsat at holde coronavirus nede og langsomt åbne samfundet for andre aktiviteter.

Big data om danskernes sociale adfærd

Lige nu arbejder forskere fra Statens Serum Institut, DTU, KU og RUC med at udvikle modeller, der kan vise, hvor meget hvert enkelt indgreb som for eksempel lukning af skolerne eller caféerne har påvirket danskernes kontaktmønster.

”Vi arbejder nærmest i døgndrift for at udvikle de modeller, der kan vise, hvordan de forskellige tiltag har påvirket danskernes kontaktmønster. Det kan give regeringen vigtige input, når den skal beslutte, hvad der skal ske efter påske. Sådan som det er nu, åbner skolerne jo igen,” siger Robert Skov, overlæge ved Statens Serum Institut og projektleder for forskergruppen.

Forskergruppen gik i gang med sit arbejde onsdag 18. marts og begyndte med indsamling af relevante data fra alle tilgængelige kilder. Det er derfor, Statens Serum Institut har bedt teleselskaberne om at åbne for adgang til teledata, der er indsamlet både før epidemien og nu, hvor de mange lukninger er trådt i kraft.

Robert Skov og hans team har også spurgt trafikselskaberne om de kan oplyse data for, hvor mange der tager tog eller bus, lige som Storebæltsbroen er blevet bedt om at bidrage med data for, hvor mange der kører over broen og også, hvornår de gør det.

Derudover har teamet spurgt detailhandlen og NETS om de kan bidrage med deres data om ændringer i danskernes indkøb, så man for eksempel kan se omfanget af indkøb i butikker og indkøb på nettet.

Samlet set er der tale om en ret omfattende indsamling af data.

”Vi håber, data fra de forskellige kilder kan vise nogle mønstre før og efter de enkelte indgreb, så vi kan vurdere, hvordan de har påvirket epidemiens udvikling,” siger han.

Robert Skov understreger, at forskergruppen arbejder med anonymiserede og aggregerede data, der altså ikke kan afsløre den enkelte danskers bevægelser og heller ikke hans eller hendes personlige indkøb. De mange data samles hos Danmarks Statistik.

”Vi henter data i anonymiseret form for at kunne udvikle vores modeller og opstille scenarier for, om, hvordan og i hvilket omfang tiltagene mod spredning af coronavirus kan afvikles,” siger han.

Omfattende social nedlukning frem til vaccine

I Storbritannien har et forskerhold på 31 personer fra Imperial College udarbejdet flere af den type scenarier, Robert Skov og hans team arbejder med.

Analysen fra den britiske forskergruppe viser for det første, hvordan enkelte tiltag hver især nedbringer antallet af borgere, der skal indlægges til intensivbehandling på et sygehus. Her kan man for eksempel se, at en kombination af flere tiltag er det mest effektive. For det andet konkluderer analysen, hvad der samlet set skal gøres, for at sygehusene kan følge med i behandlingen af de alvorligt syge.

Indtil nu har analyserne af de enkelte tiltag ikke fået den store omtale. Det har de 31 forskeres konklusion til gengæld. Vurderingen er, at den britiske regerings første, meget lidt indgribende strategi ville betyde, at omkring 250.000 briter ville dø som følge af corona.

Denne del af analysen har ført til, at den britiske regering nærmest overnight skiftede strategi over for corona, så briterne med Boris Johnson i spidsen nu har overtrumfet blandt andet Danmark. Det er for eksempel forbudt at mødes mere end to personer i Storbritannien.

Overvågning af coronaudviklingen i 18 måneder

Tilbage står, at den britiske analyse kan bidrage til viden om, hvilke indgreb der gradvist kan udfases, når den tid kommer. Lederen af det britiske forskerhold, Neil Ferguson, mener dog ikke, det ligger ligefor.

”Det er sandsynligt, at initiativer, der i stor skala understøtter social afstand, skal være aktive i mange måneder, og sandsynligvis helt indtil en vaccine bliver tilgængelig,” sagde han, da han præsenterede rapporten.

De britiske forskere taler dog for, at tiltag kan lempes, hvis der hele tiden er et øje på, hvor mange borgere der indlægges på sygehusenes intensivafdelinger. Ryger antallet af nyindlagte over et bestemt niveau, skal der igen strammes til.

”Vi vurderer, at de intensive tiltag for at fremme social afstand mellem borgerne skal være i kraft i to tredjedele af tiden, indtil en vaccine bliver tilgængelig.”

Oversat til danske forhold betyder det, at regeringen for eksempel kan åbne for skolerne efter påske – og skulle det føre til, at antallet af indlagte på sygehusenes intensivafdelinger igen stiger, må skolerne lukke igen.

Derudover peger den britiske rapport på, at det kan give mening at opdele indgrebene region for region, fordi det så bliver muligt at reagere mere præcist på lokale udsving i antallet af borgere, der skal behandles på en intensivafdeling.

Aftrapning og omfattende test af danskere

Jo mere præcist myndighederne skal reagere, des flere detaljer skal de kende til smitten og den måde, smitten breder sig i det danske samfund.

Her er spørgsmålet, om det er nok at følge udviklingen på sygehusenes intensivafdelinger, sådan som de britiske forskere peger på. Janne S. Tolstrup, der er professor på Statens Institut for Folkesundhed ved SDU, tvivler.

”Borgerne bliver først indlagt på en intensivafdeling 14 til 16 dage efter, at de er blevet smittet. Hvis man bruger antallet af indlæggelser som indikator på, hvordan og hvor hurtigt virus spreder sig, er man hele tiden bagud. Derfor bør en aftrapning af de nuværende indgreb, følges op af en omfattende og løbende test af borgerne,” siger hun og fortsætter:

”Vi ved, at smitten spredes i geografiske klynger. I Danmark er det først og fremmest i hovedstadsområdet og Aarhus, der er smitte. Det kan ændre sig, men hvis vi kan se, at der opstår nye klynger, så kan vi også bedre sætte ind med en intensiv lokal opsporing.”

Det er den strategi, Singapore, Sydkorea og Taiwan har forfulgt. Janne S. Tolstrup fremhæver særligt Sydkorea, der med omfattende test af borgerne har kunnet sætte ind over for den enkelte borger eller meget lokalt for at bremse smitten.

”Omfattende test er ikke et alternativ til andre tiltag, men hvis vi trapper bare lidt ned, bliver det meget vigtigt at kunne følge spredningen i samfundet,” siger hun.

Smitteberedskab mindsker social tillid

Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke og deres embedsmænd skal altså først tage stilling til, hvordan og på hvilke områder Danmark skal åbne op.

Derefter skal de beslutte, hvordan virus i det danske samfund hele tiden overvåges, så der ikke igen sker en spredning. Endelig skal de tage stilling til det basisberedskab, der skal være til stede helt frem til sommeren næste år.

”Vi kommer alle sammen til at have fokus på begrænsning af smitte. Der skal vaskes hænder, sprittes, og vi skal holde afstand til hinanden i mange, mange måneder,” siger Lone Simonsen.

Det kan være, at den type beredskab skal suppleres med andre tiltag. Det vil befolkningen måske acceptere.

”Der er nogle helt enorme omkostninger ved strategien lige nu, og derfor er vi nødt til at ændre den måde, vi gebærder os på i samfundet. Det gælder nu, hvis vi vil undgå en ny bølge, og det gælder fremover, hvis vi vil undgå smitte fra en ny virus,” siger Michael Bang Petersen.

På det praktiske plan mener han, det kan være, at Danmark henter inspiration i Asien og for eksempel opsætter feberdetektorer i lufthavne. Det kan også være, at danskerne begynder at gå med ansigtsmasker.

Den slags tiltag øger smitteberedskabet. Men der er også en helt anden konsekvens af en øget opmærksomhed på smitte.

”Når vi er bekymret for smitte, ændrer det vores adfærd. Vi har et psykologisk immunforsvar, der betyder, at vi naturligt holder afstand til hinanden. Men når man er meget bekymret for smitte, vil man ikke have noget med andre, med de fremmede at gøre,” siger han.

Et forhøjet smitteberedskab gennem 18 måneder, helt frem til den mulige fremkomst af en vaccine, kan altså også have utilsigtede omkostninger i form af lavere social tillid til hinanden. Prisen for coronavirus tælles ikke bare i liv, i økonomiske omkostninger, men kan også koste på den sociale tillid.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu