Var 2015 år nul for bæredygtig udvikling?

Vedtagelsen af FN’s bæredygtighedsmål og COP21 kan blive startskuddet til en reel ændring af verdens sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling. Men det kræver, at entreprenører udvikler og skalerer nye forretningsmodeller, som leverer resultater på den tredobbelte bundlinje. Sustainia leder netop nu efter projekter, der adresserer bæredygtighedsmålene.

Peter Kimani er en kenyansk bonde. Han brødføder hele sin familie med indtægter og produkter fra sit lille landbrug i Ngecha nordvest for Nairobi. Indtil for få år siden havde Peter ikke noget vandingssystem, og hans produktion var derfor fuldstændig afhængig af lokale nedbørsmønstre. Hans årlige indtægt beløb sig til 600 dollar. Dette ændrede sig, da Peter besluttede sig for at købe et vandingssystem fra det kenyanske firma SunCulture. Muligheden for at vande afgrøderne mangedoblede hans produktion, samtidig med at energi- og låneudgifter blev holdt på et minimum. I dag tjener Peter Kimani og hans familie over 18.000 dollar om året.

SunCulture var en af 10 finalister til Sustainia Award 2015. Deres system fungerer ved, at solenergi pumper vand op i en tank, der derefter ved hjælp af tyngdekraften fordeler vandet direkte ud til rødderne af hver enkelt plante. Bønderne kan spare op mod 80 pct. vand, og firmaet garanterer, at bønderne som minimum vil firedoble udbyttet på deres marker. I samarbejde med en bank sælger SunCulture deres vandingssystemer med attraktive lån, hvilket gør systemet tilgængeligt for den nederste del af indkomstpyramiden.

Søges: Løsninger på bæredygtighedsmålene

Hele ideen bag SunCulture er, at den rigtige forretningsmodel kan skabe varig udvikling. Ved faktisk at sælge et produkt til Peter Kimani har SunCulture et ansvar for at sørge for, at produktet fungerer, og et incitament til at skalere ved at sælge så mange af deres produkter som overhovedet muligt. Og potentialet er enormt: 1,4 milliarder mennesker i verden lever, som Peter gjorde, i fattigdom i landområder.

Kampen mod fattigdom er et af i alt 17 bæredygtighedsmål frem mod 2030, som blev vedtaget ved en stort anlagt FN-konference i New York i september sidste år. Hvis man ser på SunCulture ud fra bæredygtighedsmålene, så hjælper forretningsmodellen med at adressere en god håndfuld af målene, såsom at sætte en stopper for sult, skabe økonomisk vækst for alle og bekæmpe fattigdom. Men SunCulture gør det jo så langtfra alene. Der er behov for en lang række forretningsmodeller på tværs af mange forskellige sektorer, som kan være med til at skabe bæredygtig udvikling i både fattige og rige lande.

Den femte udgave af publikationen Sustainia100 vil i år afspejle den nye retning, som FN’s bæredygtighedsmål sætter for vores fælles fremtid. Frem til den 2. marts kan du indsende din løsning eller dit projekt, som vil komme i betragtning til Sustainia100 og Sustainia Award. Det kan være løsninger, der kan gøre vores byer grønnere og vores energikilder renere, men også nye måder at producere, transportere og dele alt fra transportmidler til boliger og tøj.

Nye globale markeder

Ifølge Mandag Morgens nyligt lancerede Global Opportunity Report er nye forretningsmodeller helt centrale i bestræbelserne på at nå FN’s bæredygtighedsmål, og virksomheder vil i stigende grad blive ’de nye aktivister’ for bæredygtig udvikling. Men for at nå målene skal regeringsledere over hele verden selvfølgelig også på banen for at skabe nationale vilkår, som skal sætte rammerne for, at virksomhederne kan udvikle de nye forretningsmodeller. Her er jeg muligvis uenig med Lars Løkke Rasmussen, der efter vedtagelsen af bæredygtighedsmålene udtalte til Politiken, at målene ”i forhold til Danmark primært har betydning for den måde, Danmark skal føre sin udenrigs- og bistandspolitik på”.

I Danmark og andre udviklede lande skal vi gå forrest i udviklingen af produkter og løsninger, der kan sikre, at vi når målene både på hjemmemarkedet og i resten af verden. Her er den gode nyhed, at vi ikke behøver at gøre det udelukkende for vores blødende hjerters skyld, da der er gode forretningsmuligheder i at eksportere bæredygtige løsninger. En global undersøgelse foretaget i Global Opportunity Report påviser, at der er store forretningsmuligheder i alle 17 bæredygtighedsmål. Danske cleantech-virksomheder har da også udtrykt begejstring og spået vækst i eksporten efter vedtagelsen af bæredygtighedsmålene.

Med aftalen ved COP21-konferencen og vedtagelsen af bæredygtighedsmålene satte verdens ledere i 2015 en retning og skabte rammerne for en bæredygtig omstilling i hele verden. Men velmenende ord og håndtryk i Paris og New York betyder ikke noget, medmindre de bliver fulgt op af handling. Derfor er de kommende år vigtigere end nogensinde. Det er nu, entreprenører verden over skal skabe og skalere deres forretningsmodeller og derved være med til at sikre, at 2015 går over i historien som et vendepunkt for bæredygtig udvikling.

Du kan nominere bæredygtige projekter til Sustainia100-publikation og Sustainia Award her:http://www.sustainia.me/submission-form

Forrige artikel Danmarks velstand er et designspørgsmål Næste artikel Byerne, ikke staterne, skal redde verden
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder fejllæste udviklingen og undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.