Regeringens tre økonomiske ministre sagde det næsten i munden på hinanden: Dansk økonomi er stærk.

Finansminister Kristian Jensen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) stod som tre brødre på rad og række, da de tirsdag fremlagde regeringens nye 2025-plan.

Indholdsmæssigt kunne kontrasten til Lars Løkke Rasmussens fremlæggelse af den smalle V-regerings 2025-plan tilbage i august sidste år næsten ikke være større.

Hvor Løkke dengang talte om en brændende platform, taler Kristian Jensen nu om at ”spænde livremmen ud”- ikke ind, som det ellers har været mantraet i snart ti år.

Tilbage står bare et problem: Hvor de fleste danskere har været vant til at høre ordene krise og arbejdsløshed, er situationen nu vendt. I sin 2025-plan noterer regeringen, at der på flere områder er mangel på arbejdskraft og nævner f.eks. ingeniører og faglærte.

Lige præcis den udvikling kan stoppe den positive økonomiske udvikling alt for hurtigt, ligesom det skete i årene 2006 til 2008. Derfor skal arbejdsstyrken udvides. Og med det er vi tilbage på reformsporet.

De tre ministre lægger op til en række tiltag, der kan få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet - frivilligt. Det skal kunne betale sig at tage et år ekstra. Og det skal kunne gøres, så der ikke sker en modregning i offentlige ydelser, herunder folkepension og diverse tillæg.

De kommende uger bliver derfor en test på, om regeringen og dens støtteparti i Dansk Folkeparti kan blive enige om en stor pensionsaftale og dermed gå på sommerferie i lidt bedre form end i dag, hvor forholdet er gået fra dårligt til værre på kort tid.

LA kan få stolen til at vakle

På ét område holder regeringen dog fast i tidligere mantraer: Skatten skal ned.

Kristian Jensen understregede, at det er regeringens politik at forhøje grænsen for, hvornår man betaler topskat, med henvisning til at Dansk Metal også har medlemmer, der betaler topskat. Beregninger fra AE Rådet viser dog, at det ikke er mange. Kun op til omkring 10 pct. af de forskellige håndværkergrupper betaler i dag topskat.

Men regeringen står fast. Og det gør den velvidende, at Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, igen og igen har sagt, at hans og Dansk Folkepartis skattepolitik ikke begynder med lettelser af topskatten. Som Thulesen Dahl skriver i sit ugebrev:

”Dansk Folkeparti har længe gjort klart, at vi har svært ved at se, at der er penge til store skattelettelser. Men hvis der er, er vores prioritet klar: Så er det folk med lave indkomster, der står for tur. Blandt andet for at sikre, at man får mere ud af at arbejde – også når det er til lavere lønninger. Men den politiske knast, der er lagt op til dér, tager vi til efteråret”.

De økonomiske fremtidsudsigter er altså en del bedre end de politiske. Her kan det altafgørende spørgsmål blive, om Liberal Alliance med formand Anders Samuelsen i spidsen vil stå fast på kravet om at lette i topskatten og eventuelt stå så fast, at andre mulige forbedringer aldrig bliver til noget. Liberal Alliancens brændende ønske om at sænke og ideelt set helt fjerne topskatten er således stadig den høje tue, der kan vælte regeringens 2025-plan – ligesom det skete med den første plan.

Kan regeringen og Anders Samuelsen køre uden om den tue, har de mulighed for at påvirke udviklingen af det danske samfund i mindst to år mere fra nu. Men det er langt fra sikkert, at Anders Samuelsen vil – eller kan – slagte sin mærkesag nummer 1.

Solskin over Danmark

Det gode spørgsmål er, hvorfor regeringens tro på dansk økonomi har ændret sig markant på bare et år.

Da Løkke Rasmussen fremlagde den første 2025-plan i august måned sidste år, voksede økonomien i Danmark kun med omkring 1 pct. om året.

Ved fremlæggelsen i dag udpegede finansminister Kristian Jensen en række grunde til, at vurderingen af dansk økonomi på bare ét år var gået fra dyster til lovende.

Det skyldes ifølge finansministeren bl.a. maj måneds aftale om boligskatten, at den offentlige nettogæld er lavere end forventet og så har indvandringen ændret karakter. I dag kommer flere indvandrere fra vestlige lande og færre fra ikke-vestlige lande, hvilket gør integrationen nemmere.

Punkt for punkt kan det være med til at forklare det gode udgangspunkt i dag. Kristian Jensen glemte dog en enkelt ting.

I oktober sidste år reviderede Danmarks Statistik sin vurdering af Danmarks BNP i positiv retning. I stedet for minusvækst i årene 2012 og 2013 og lav vækst i 2014, ser billedet anderledes positivt ud. Danmark befinder sig ikke i en vækstfælde, men i fremgang. Se figur 1.

Det betyder for det første, at Løkke Rasmussens forgænger, socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt, overlod Lars Løkke et Danmark i vækst og ikke i stilstand, som Venstre med henvisning til de daværende opgørelser ellers pegede på.

For det andet er den brændende platform, som Løkke har anvendt siden valget for snart to år siden, definitivt slukket. Der skal ikke længere gennemføres store og ubehagelige reformer på grund af krise og lav vækst.

Behovet ser helt anderledes ud.

Hængekøjen er væk

Derfor var det heller ikke så belejligt for regeringen, at de økonomiske vismænd nærmest samtidig med fremlæggelsen af 2025-planen vurderede i sin nye prognose, at væksten frem mod 2025 vil ligge over den hidtidige gennemsnitlige vækst og nå op på omkring 2 pct. om året.

Som formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, professor Per Kongshøj Madsen, der også er medlem af De Økonomiske Råd, udtrykker det:

”Vismændenes tal viser med al tydelighed, at der ikke er en brændende platform for regeringens ønske om flere udbudsreformer. Vores velfærdssamfund er finansieret. Selv den tidligere udfordring med hængekøjen på de offentlige finanser er løst. Når regeringen vil lave flere reformer, er det ikke for at finansiere vores velfærd, men blot for at dele skattelettelser ud,” siger Per Kongshøj Madsen.

Når vismændene vurderer, at det såkaldte hængekøjeproblem – en lang årrække med offentlige underskud – stort set er forsvundet, begrundes det også med den nye aftale om boligskatten samt danskernes tilbøjelighed til at spare mere op.

Hvor der ellers ville opstå et underskud på de offentlige budgetter efter 2025 og nærmest 30 år frem, vurderer vismændene, at der kun i en ”håndfuld” år vil være et lille underskud. Og det vil være så lille, at det ikke kommer i nærheden af den nedre grænse for underskud på minus 0,5 pct., som budgetloven foreskriver.

Helt omvendt vurderer Finansministeriet, at hængekøjen stadig er der. Se figur 2.

Og politisk set er Finansministeriets pessimisme mere belejlig end vismændenes optimisme. Ud fra den mere pessimistiske tilgang er der brug for flere reformer for at få danskerne til at arbejde mere.

Hvad angår beskæftigelsen, vurderer vismændene, at den vil stige med 165.000 personer frem mod 2025, mens regeringen og Finansministeriet er nede på en stigning på 120.000.

Hvis regeringens forskellige forslag til reformer vedtages, lyder beregningen, at beskæftigelsen vil stige med endnu 60.000 og nå op på 180.000.

Så hvis vismændene bare har ret i en lille smule af deres optimisme, kommer en del af de mange ekstra beskæftigede nærmest af sig selv, som følge af den generelle økonomiske fremgang i samfundet og de senere års mange barske reformer.

Derfor er det også på det punkt politisk set mest belejligt at tage udgangspunkt i et mere pessimistisk fremtidsscenarie.

Laveste velfærdsniveau i 50 år

Selv om økonomien blomstrer, beskæftigelsen tordner i vejret og vi får flere penge mellem hænderne, kommer det dog ikke til at smitte af på den offentlige velfærd.

Den nye 2025-plan betyder, at Danmark styrer direkte mod et historisk lavt offentligt forbrug målt i forhold til vores samlede BNP. Faktisk skal vi helt tilbage til 1970’erne under Anker Jørgensens tid som statsminister for at finde en periode, hvor Danmark sidst lå på så lavt niveau, som regeringen nu lægger op til frem mod 2025.

Hvis regeringen får held med at indfri sit mål om at begrænse væksten i det offentlige forbrug til 0,3 pct. om året i snit - og de økonomiske prognoser i regeringens egen 2025-plan holder stik – vil det offentlige forbrugs andel af BNP rasle ned år efter år.

I 2025 vil andelen således være reduceret til godt 23 pct. Til sammenligning lå andelen tilbage i 2010, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister i VK-regeringen, helt oppe på næsten 28 pct.

Nogle af de offentlige velfærdsopgaver kan løses både smartere og billigere ved f.eks. at bruge nye digitale løsninger. På denne måde kan regeringen spare penge, som kan bruges på andre områder.

Men samtidig vokser regningen år efter år pga. det stigende antal ældre. Det trækker i modsat retning. Hvis folk skal have det samme serviceniveau som i dag, er der behov for en vækst på det dobbelte – 0,7 pct. – om året for bare at holde trit med den demografiske udvikling.

Presset på velfærden kan blive yderligere forstærket af, at der skal bruges flere penge på kampvogne, soldater og andet militær de kommende år.

Den amerikanske præsident Donald Trump vil have Danmark og andre lande til at hæve forsvarsbudgetterne til 2 pct. af landenes BNP. Det svarer til, at Danmarks skal bruge ca. 20 milliarder kr. ekstra til forsvaret om året.

Løkke har signaleret, at Danmark vil arbejde i den retning, og forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig til efteråret vil afsløre hvor mange flere penge, der skal følge med.

Alt i alt er der efter sommerferien lagt op til nye konfrontationer - og endnu engang med skattelettelser som et af hovedtemaerne.