Blindebuk om fremtidens arbejdsmarked

40 procent af alle arbejdsopgaver kan blive digitaliseret og automatiseret med den teknologi, vi kender i dag. Sådan lyder konklusionen på en spritny analyse af 2.000 arbejdsfunktioner, som konsulenthuset McKinsey i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet på torsdag offentliggør på et møde i Innovationsfonden under overskriften ’Er vi klar til fremtidens arbejdsmarked?’ Her skal statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med LO´s formand, Lizette Risgaard, diskutere visioner for, hvordan det danske arbejdsmarked kan omstilles til den såkaldte fjerde industrielle revolution, IR4.0. Mødet, hvor også Mærsks bestyrelsesformand, Jim Hagemann Snabe, der tillige er medlem af regeringens digitale vækstpanel, deltager, er dermed reelt det uofficielle startskud for regeringens kommende disruptionsråd. Spørgsmålet er i den forbindelse, hvad McKinseys nye tal konkret betyder for beskæftigelsen og dermed for omstillingen af det danske arbejdsmarked? ”Det ved vi meget lidt om,” lyder svaret fra professor Philipp Schröder, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, der har bidraget til analysen. Han ønsker ikke at udtale sig om analysens resultater før offentliggørelsen torsdag, men han understreger, at man for at kunne sige noget om arbejdsmarkedseffekter er nødt til at vide noget om, hvordan virksomheder tager nye teknologier til sig, og det er fortsat en hvid plet på landkortet. ”Det er ekstremt svært at måle og belyse, men det er i sidste ende afgørende for at kunne sige noget om teknologiens effekter på arbejdsmarkedet,” siger Philipp Schröder. Som udgangspunkt famler regeringen dermed i blinde, når den i den kommende tid og med assistance fra det kommende disruptionsråd bestående af arbejdsmarkedets parter og teknologieksperter skal træffe beslutninger om, hvordan det danske arbejdsmarked bedst understøtter virksomhedernes anvendelse af IR4.0-teknologier. ”Det er ikke 1.-semester-stof at forstå, hvordan en teknologisk revolution udspiller sig i en virksomhed, en sektor eller en økonomi. Det næste spadestik i den her debat bliver derfor at forstå virksomhedernes adoption af teknologi, for det bliver afgørende for at kunne forstå, hvad der senere hen sker i samfundet,” siger Philipp Schröder. Med andre ord ligger der en omfattende kortlægningsopgave i at blive skarpere på og forstå, hvad der får en virksomhed – eller en hel branche for den sags skyld – til at acceptere og skifte til en bestemt teknologisk løsning, før man kan sige noget begavet om de økonomiske effekter samt kommende omstillings- og kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

Vi skal lytte i stereo

En anden problemstilling, der er med til at komplicere opgaven, er ifølge Philipp Schröder, at debatten er præget af en splittelse mellem økonomers og teknologers syn på, hvad den fjerde industrielle revolution egentlig er for en størrelse. ”De to verdener clasher lige nu i en eksponentiel vækst af rapporter og analyser, der kommer med hver deres bud på, hvad effekten af øget automatisering og digitalisering bliver,” siger Philipp Schröder og uddyber: ”Det minder lidt om den oprindelige debat om global opvarmning, hvor nogle vurderede, at vi står i vand til halsen, og andre ikke kunne se noget. Debatten blev afsporet af, at forskerne var delt i forskellige lejre, der havde forskellige ståsteder, alt efter om man anlagde et kort eller langt perspektiv på udfordringerne. Det samme gør sig gældende for økonomers og teknologers vurderinger af de grundlæggende forandringer, som ny teknologi skaber for økonomien. Derfor oplever vi, at højt begavede folk fra Google Campus og Harvard Business School kan kigge på det samme fænomen og komme med meget forskellige bud på, hvad de tror, de har set.” Forskellen på økonomer og teknologers syn på IR4.0 kan ifølge Schröder koges ned til, at mens teknologerne typisk fokuserer på, at nye teknologiske løsninger erstatter – og derved overflødiggør – menneskelig arbejdskraft, fokuserer økonomerne på, at arbejdskraften bliver frigjort til andre opgaver. Derved bliver der naturligvis stor forskel på, hvad den vurderede økonomiske konsekvens af en given teknologistrategi i sidste ende bliver. ”Det er imidlertid i spændingsfeltet mellem de to verdener, at man skal søge efter, hvad der virkelig foregår her. Det er der, jeg tror, at vi kommer til at bidrage mest som forskere de kommende år; det bliver at forene teknologernes og økonomernes syn på det her,” siger Philipp Schröder. Han mener, at opgaven for politikerne i denne sammenhæng bliver at lytte i stereo og ikke i mono. ”Hvis man kun lytter til den ene kanal, får man en oplevelse af, at den teknologiske udvikling enten vil have en voldsomt negativ effekt på arbejdsmarkedet, eller en voldsomt positiv effekt på økonomien,” siger han.

Svag beskæftigelseseffekt

Ifølge Philipp Schröder har begge ekspertiser været til stede i den analyse, som han sammen med McKinseys globale direktør for offentlige projekter, tidligere finansminister Bjarne Corydon (S), på torsdag fremlægger for statsminister Lars Løkke m.fl. Det ændrer imidlertid ikke på, at der fortsat mangler viden om, hvad der får virksomheder til at tage nye teknologier til sig, før man kan sige noget om, hvad McKinseys nye tal reelt betyder for det danske arbejdsmarked. Til en trøst kan vi imidlertid berolige os selv med, at resten af verden står over for samme udfordring. ”Der er ingen global evidens for, hvad der sker med beskæftigelsen i samspil med virksomheders anvendelse af teknologi. Hvis man kigger på den udvikling, der har været i fremstillingserhverv mht. robotteknologi og automation, så ved man faktisk relativt lidt om, hvad det betyder for arbejdsmarkedet,” siger Anders Sørensen, professor og leder af Center for Innovation på CBS. Han har igennem flere år studeret danske fremstillingsvirksomheders anvendelse af automatisering og robotteknologi og erkender på linje med Philipp Schröder, at det er ”sindssygt svært” at kortlægge virksomhedernes teknologianvendelse og dermed beskæftigelseseffekten af samme. ”Der findes ikke nogen mål for virksomheders teknologianvendelse i hverken Danmarks Statistik, Eurostat eller andre steder. Det gør det megakompliceret at sige noget om teknologiens betydning for arbejdsmarkedet,” siger Anders Sørensen. Hans seneste forskning, der bl.a. er baseret på indgående analyser af 470 danske fremstillingsvirksomheder, antyder dog, at der er en svag beskæftigelsesfremgang i virksomheder, der automatiserer meget. Desuden viser forskningen, at det typisk er virksomheder, der bliver udsat for konkurrence fra lavtlønslande – specielt Kina – som investerer i automation, samt at beskæftigelsesfremgangen opstår på trods af store produktivitetseffekter som følge af automatiseringen af opgaver. ”Resultaterne er foreløbige for beskæftigelseseffekten, så jeg vil ikke helt sige, at der er evidens for dem endnu,” siger Anders Sørensen. Kompleksiteten understreges imidlertid af, at tilsvarende studier blandt amerikanske virksomheder viser den modsatte effekt. Således anslår et nyere studie fra eliteuniversitetet MIT, at anvendelse af industrirobotter i amerikanske virksomheder alene er skyld i tabet af ikke mindre end 670.000 job i perioden 1990-2007. Og udviklingen har blandt andet fået prominente ’teknologer’ som Microsoft-stifter Bill Gates til at foreslå, at man beskatter anvendelsen af robotter for at tage farten af automatiseringen og rejse penge til at sikre andre former for beskæftigelse.

Pas på selvlysende børn

Debatten om, hvad Danmarks strategi skal være for at sikre såvel virksomhedernes konkurrenceevne som beskæftigelsen og dermed Danmarks velstand, vil tage fart henover forsommeren. På torsdag fremlægger Bjarne Corydon og Philipp Schröder deres resultater for Lars Løkke Rasmussen og Lizette Risgaard, og 1. juni vil Anders Sørensen fremlægge sin forskning for danske virksomhedsledere på VL-Døgnet på CBS, hvor han – ligeledes – i selskab med Bjarne Corydon vil diskutere potentialet for og effekten af automatisering i Danmark. Et sted mellem disse datoer forventes regeringen officielt at nedsætte og navngive det disruptionsråd, som ifølge regeringsgrundlaget skal sikre, at Danmark får ’grebet mulighederne i den teknologiske udvikling’. Der er med andre ord lagt op til et travlt år med fokus på at finde Danmarks fremtidige rolle i den nye globale arbejdsdeling, som alle forventer følger af den stigende udbredelse af IR4.0-teknologier som robotter, 3D-printere, kunstig intelligens og big data. Appellen fra Anders Sørensen er i den sammenhæng, at debatten holdes på et niveau, så de typiske danske produktionsvirksomheder, der i første omgang er målgruppen for teknologierne, kan følge med. ”Der er en tendens til at bygge IR4.0-events op omkring visionære teknologispecialister, der entusiastisk fortæller om, hvor fantastisk fremtiden bliver med flyvende biler og selvlysende børn. Men det kan virke meget langt væk fra den virkelighed, som en mindre maskinvirksomhed fra Vestjylland står i, og det er dem, vi skal have engageret,” siger Anders Sørensen. Det var blandt andet sådan, han oplevede det møde, som regeringen holdt på Marienborg kort før jul, hvor planerne for et kommende disruptionsråd blev diskuteret. ”Der er behov for at fokusere debatten på en måde, så den både omfatter de nye udfordringer og muligheder, der er, men samtidig tager afsæt i den virkelighed, som virksomhederne står i,” fastslår han. Om torsdagens møde vil indfri det ønske, må tiden vise. Som udgangspunkt har Innovationsfondens direktør, Peter Høngaard Andersen, ikke ønsket at udtale sig før arrangementet af hensyn til pressestrategien for offentliggørelse af den nye McKinsey-analyse. Konstitueret kommunikationschef i Innovationsfonden Thomas Bjerre konstaterer lakonisk i en skriftlig kommentar, at der er stor interesse for torsdagens møde, som på Innovationsfonds-lingo hedder en Innotalk: ”Billetterne til Innotalk blev afsat med en hastighed, der vidner om stor efterspørgsel på viden om det arbejdsmarked, vi vil se vokse frem,” skriver han.