Trump og Farage blæser til kamp mod klimaneutralitet

I USA og Storbritannien har Donald Trump og Brexit-sejrherren Nigel Farage gjort vindmøller, klimaafgifter og klimaneutralitet til de nye fjender. Pengestærke donorer finansierer de nye klimaskeptiske medieoffensiver.

Foto: Jones Reuters/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

Kort sagt

Kampen mod den globale opvarmning er på vej ind i en ny fase, hvor nationale politikere bliver nødt til at tage stadigt mere indgribende klimapolitiske metoder i brug for at nå de ønskede CO₂-reduktioner. Det skaber en helt ny klimadebat, der viser sig i USA og Storbritannien, og som også kommer til Danmark.

Vigtige pointer

• Borgere i Danmark er langt fra lige så velvilligt indstillede over for klimaafgifter, som de var det over for coronarestriktioner, viser forskning fra Aarhus Universitet.

• Politikerne bliver nødt til at bruge både målrettet kommunikation og social kompensation, hvis man skal opnå accept af klimaafgifter på flyrejser og rødt kød, mener professor.

• I USA og Storbritannien blæser Donald Trump og Nigel Farage til modstand mod målsætningen om klimaneutralitet i 2050.

• Frederiksen-regeringen er meget opmærksom på klimapolitikkens sociale uropotentiale og synes derfor at være mere tilbøjelig til at vælge systemiske løsninger end grønne afgifter i den grønne omstilling.

Perspektivet
Politikere i Danmark – og i resten af den vestlige verden – skal ramme en delikat balance. På den ene side kan klimakrav til borgerne skabe nye politiske brudflader og sågar sociale spændinger. På den anden side kan stor forsigtighed få det folkelige klimaengagement til at smuldre.

To af den vestlige verdens mest magtfulde meningsdannere er enedes om at gøre de klimapolitikker, der føres i Washington og London, til deres fælles fjende.

Den forestående klimakritiske offensiv fra højre flanke i amerikansk og britisk politik vil med stor sandsynlighed også sætte spor i den danske klimapolitiske debat.

Nigel Farage og Donald Trump satte i 2016 hele den vestlige verden på den anden ende. Førstnævnte var en af hovedmændene i Storbritanniens farvel til EU, der blev en realitet i 2020, og hvis geopolitiske konsekvenser det endnu er for tidligt at måle dybden af. Sidstnævnte blev valgt som USA’s 45. præsident – et embede, han blandt andet brugte til at sikre konservativt flertal i USA’s højesteret og til at trække USA ud af FN’s klimaaftale fra 2015.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu