”Vores art har været på jorden i ca. 250.000 år, men vi ved rent faktisk ikke om mennesket kan trives i fremtidens klima.” Sådan sagde professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, til Mandag Morgen i august måned sidste år. Det gjorde hun i forbindelse med publiceringen af et internationalt studie, der peger på, at klimaforandringerne kan havne i en domino-effekt ude af menneskelig kontrol.

Der findes mange voldsomme og måske uoverskuelige informationer omkring, hvad de menneskeskabte klimaforandringer gør ved vores fremtid, så her forsøger vi at komme med faktuelle tal på situationen lige nu.

Mere CO2 i atmosfæren

Vi udleder en lang række drivhusgasser ved måden, vi lever på i dag. Én af dem er CO2. Mængden af CO2 i atmosfæren har i mange årtier været i stigning, og den tendens fortsætter, hvis man ser på den globale udvikling. Se figur 1.

Mængden af CO2 i atmosfæren er steget fra 31.571 partikler ud af én million partikler (PPM) i 1958 til 40.941 i 2018. Det vil sige, at der er sket en stigning på knap 30 procent. Det kan mærkes rundt omkring på kloden, hvor man i nogle af de mest forurenede byer ofte ikke kan se solen for smog, eller hvor vejret bliver varmere og opfører sig anderledes, end det plejer.

Den globale opvarmning ændrer Jordens levevilkår

Udledning af drivhusgasser er med til varme Jorden op. Atmosfæren bliver varmere, fordi drivhusgasserne lægger sig som et tæppe, der holder på Jordens varme. Havene bliver også varmere, da en mekanisme, der skal skabe balance ved at aflaste atmosfæren, gør, at havene tager imod CO2'en fra luften. Da CO2 eller kuldioxid, som det også hedder, er en syre, taler man om, at havene bliver sure. Varmen og surheden er dårlig for livet under vandet. Koraler blegner og dør over hele kloden, og også fisk og andre undervandsracer er truede af det nye klima. Over de seneste 30-40 år er de globale temperaturer steget eksplosivt, og intet tyder på, at den udvikling vender i den nærmeste fremtid. Se figur 2.

Grafen viser temperaturafvigelser fra basisperioden 1951-1980. Før denne periode lå de globale temperaturer generelt stabilt på et en smule lavere leje, men efter basisperioden er temperatur steget eksplosivt. Den globale opvarmning ligger i dag på omkring 1 grad. Det er ikke langt fra Parisaftalens målsætning om, at temperaturstigningerne til begrænses til 1,5 grader.

Gletsjerne smelter

Det varmere klima ændrer på Jorden, som vi kender den i dag. Et tydeligt eksempel på det er isen, der smelter. Nordpolen smelter, og det samme gør alverdens gletsjere rundt omkring på kloden. Verdens gletsjermasse svinder hurtigere og hurtigere ind. Se figur 3.

Målt i såkaldte vandækvivalenter (m.w.e.), som er måleenheden, man bruger ved måling af gletsjermasse, er verdens glestsjere svundet ind med 21.068 m.w.e. siden 1970, som er basisåret.

Danskere blandt de mest klimabelastende i verden

Ifølge en opgørelse fra den grønne tænketank Concito er danskerne blevet mere bekymrede for klimaforandringerne og anerkender i højere grad, at den grønne omstilling til vedvarende energi er vejen frem. Mere end halvdelen af befolkningen mener nu, at klimaforandringerne har betydning for, hvor de vil sætte deres kryds ved næste folketingsvalg, og næsten halvdelen synes, at klimaet er det vigtigste emne i den politiske debat lige nu. Desuden er danskerne positivt stemte over for en grønnere livsstil. Alligevel er Danmark et af verdens mest klimabelastende lande.

Organisationen The Global Footprint Network beregner hvert år den såkaldte Earth Overshoot Day – dvs. den dato, hvor verdens befolkning har opbrugt et helt årsforbrug af jordens ressourcer, hvis udviklingen skal være bæredygtig. I år faldt Earth Overshoot Day på den 1. august, tidligere end nogensinde før. Hvis hele verden levede som danskerne, ville Earth Overshoot Day allerede ligge den 28. marts.

Danskerne går langt over grænsen

Danskerne udleder i gennemsnit 17 tons CO2 årligt, og det er langt over den maksimale acceptable grænse, hvis vi skal nå Paris-aftalens mål om at holde os inden for maksimalt to graders - og helst 1,5 graders - global opvarmning. Men hvor kommer al den CO2 fra? Se figur 4. Nogle taler om en maksimal udledning på 1 ton årligt per person, andre mener, at vi skal i minus, dvs., at teknologier til at indfange CO2 og fjerne den fra atmosfæren vil blive nødvendige.

Den største post i danskernes CO2-udledning er offentligt forbrug. Det udgør en udledning på fem tons årligt og dækker blandt andet over byggeri, forsvar, politi, skoler og sygehuse. Dernæst kommer udledningen fra biler, elektronik, hvidevarer etc., som udgør 4,5 tons årligt. Derefter kommer mad og drikke med en udledning på 3 tons årligt. El, opvarmning af boliger benzin og diesel udgør samlet 2,5 tons, mens flyrejser udgør et enkelt ton. Det sidste udledte ton CO2 kommer af blandt andet restauranter, hoteller, telefoner, aviser og internet.

EU bevæger sig i den rigtige retning

Nok er Danmarks forbrug og CO2-udledning skidt for klimaet, men noget tyder på, at der er hjælp at hente uden for landegrænserne. Siden 2007 og frem til 2016 har EU's samlede udledning af drivhusgasser - ikke kun CO2 - været drastisk faldende. Se figur 5.

Fra en årlig udledning på knap fem millioner tons er europæerne i dag nede på knap fire millioner tons. Danmarks udledning af drivhusgasser er nok høj, men udledningen har faktisk været faldende siden 2007.

Faldet skyldes en lang række tiltag mod virksomheders CO2-udledning fra EU-landenes side og mindre forbrug af fossile brændstoffer i elproduktionen som følge af større implementation af grøn energi. Dette er illustreret på kortet nedenunder.

I 2017 var andelen af energi fra genanvendelige energikilder 17,5 pct., hvilket er dobbelt så meget som i 2004, hvor andelen var 8,5 pct.

Andelen af energi fra genanvendelige energikilder er en af hovedindikatorerne i Europas 2020 strategi. EU's mål er, at en femtedel skal komme fra genanvendelige energikilder før 2020 og mindst 32 pct. før 2030.