Mandag Morgen gør status på klimaet

Klimaforandringerne og -debatten er i fuld gang, og det er nærmest en jungle at finde rundt i alle de historier, tal og opgørelser, der fortæller os, hvor slemt det står til, og hvad vi bør gøre. Mandag Morgen har derfor samlet et udsnit af de mest interessante og skræmmende, men også positive udviklinger i vores klima.

”Vores art har været på jorden i ca. 250.000 år, men vi ved rent faktisk ikke om mennesket kan trives i fremtidens klima.” Sådan sagde professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, til Mandag Morgen i august måned sidste år. Det gjorde hun i forbindelse med publiceringen af et internationalt studie, der peger på, at klimaforandringerne kan havne i en domino-effekt ude af menneskelig kontrol.

Der findes mange voldsomme og måske uoverskuelige informationer omkring, hvad de menneskeskabte klimaforandringer gør ved vores fremtid, så her forsøger vi at komme med faktuelle tal på situationen lige nu. De vi ved.

Mere CO2 i atmosfæren

Vi udleder en lang række drivhusgasser ved måden, vi lever på i dag. Én af dem er CO2. Mængden af CO2 i atmosfæren har i mange årtier været i stigning, og den tendens fortsætter, hvis man ser på den globale udvikling. Se figur 1.

 

Mængden af CO2 i atmosfæren er steget fra 31.571 partikler ud af én million partikler (PPM) i 1958 til 40.941 i 2018. Det vil sige, at der er sket en stigning på knap 30 procent. Det kan mærkes rundt omkring på kloden, hvor man i nogle af de mest forurenede byer ofte ikke kan se solen for smog, eller hvor vejret bliver varmere og opfører sig anderledes, end det plejer.

Den globale opvarmning ændrer Jordens levevilkår

Udledning af drivhusgasser er med til varme Jorden op. Atmosfæren bliver varmere, fordi drivhusgasserne lægger sig som et tæppe, der holder på Jordens varme. Havene bliver også varmere, da en mekanisme, der skal skabe balance ved at aflaste atmosfæren, gør, at havene tager imod CO2'en fra luften. Da CO2 eller kuldioxid, som det også hedder, er en syre, taler man om, at havene bliver sure. Varmen og surheden er dårlig for livet under vandet. Koraler blegner og dør over hele kloden, og også fisk og andre undervandsracer er truede af det nye klima. Over de seneste 30-40 år er de globale temperaturer steget eksplosivt, og intet tyder på, at den udvikling vender i den nærmeste fremtid. Se figur 2.

 

Grafen viser temperaturafvigelser fra basisperioden 1951-1980. Før denne periode lå de globale temperaturer generelt stabilt på et en smule lavere leje, men efter basisperioden er temperatur steget eksplosivt. Den globale opvarmning ligger i dag på omkring 1 grad. Det er ikke langt fra Parisaftalens målsætning om, at temperaturstigningerne til begrænses til 1,5 grader.

Gletsjerne smelter

Det varmere klima ændrer på Jorden, som vi kender den i dag. Et tydeligt eksempel på det er isen, der smelter. Nordpolen smelter, og det samme gør alverdens gletsjere rundt omkring på kloden. Verdens gletsjermasse svinder hurtigere og hurtigere ind. Se figur 3.

 

Målt i såkaldte vandækvivalenter (m.w.e.), som er måleenheden, man bruger ved måling af gletsjermasse, er verdens glestsjere svundet ind med 21.068 m.w.e. siden 1970, som er basisåret.

Danskere blandt de mest klimabelastende i verden

Ifølge en opgørelse fra den grønne tænketank Concito er danskerne blevet mere bekymrede for klimaforandringerne og anerkender i højere grad, at den grønne omstilling til vedvarende energi er vejen frem. Mere end halvdelen af befolkningen mener nu, at klimaforandringerne har betydning for, hvor de vil sætte deres kryds ved næste folketingsvalg, og næsten halvdelen synes, at klimaet er det vigtigste emne i den politiske debat lige nu. Desuden er danskerne positivt stemte over for en grønnere livsstil. Alligevel er Danmark et af verdens mest klimabelastende lande.

Organisationen The Global Footprint Network beregner hvert år den såkaldte Earth Overshoot Day – dvs. den dato, hvor verdens befolkning har opbrugt et helt årsforbrug af jordens ressourcer, hvis udviklingen skal være bæredygtig. I år faldt Earth Overshoot Day på den 1. august, tidligere end nogensinde før. Hvis hele verden levede som danskerne, ville Earth Overshoot Day allerede ligge den 28. marts.

Danskernes går langt over grænsen

Danskerne udleder i gennemsnit 17 tons CO2 årligt, og det er langt over den maksimale acceptable grænse, hvis vi skal nå Paris-aftalens mål om at holde os inden for maksimalt to graders - og helst 1,5 graders - global opvarmning. Men hvor kommer al den CO2 fra? Se figur 4. Nogle taler om en maksimal udledning på 1 ton årligt per person, andre mener, at vi skal i minus, dvs., at teknologier til at indfange CO2 og fjerne den fra atmosfæren vil blive nødvendige.

 

Den største post i danskernes CO2-udledning er offentligt forbrug. Det udgør en udledning på fem tons årligt og dækker blandt andet over byggeri, forsvar, politi, skoler og sygehuse. Dernæst kommer udledningen fra biler, elektronik, hvidevarer etc., som udgør 4,5 tons årligt. Derefter kommer mad og drikke med en udledning på 3 tons årligt. El, opvarmning af boliger benzin og diesel udgør samlet 2,5 tons, mens flyrejser udgør et enkelt ton. Det sidste udledte ton CO2 kommer af blandt andet restauranter, hoteller, telefoner, aviser og internet.

EU bevæger sig i den rigtige retning

Nok er Danmarks forbrug og CO2-udledning skidt for klimaet, men noget tyder på, at der er hjælp at hente uden for landegrænserne. Siden 2007 og frem til 2016 har EU's samlede udledning af drivhusgasser - ikke kun CO2 - været drastisk faldende. Se figur 5.

 

Fra en årlig udledning på knap fem millioner tons er europæerne i dag nede på knap fire millioner tons. Danmarks udledning af drivhusgasser er nok høj, men udledningen har faktisk været faldende siden 2007.

Faldet skyldes en lang række tiltag mod virksomheders CO2-udledning fra EU-landenes side og mindre forbrug af fossile brændstoffer i elproduktionen som følge af større implementation af grøn energi. Dette er illustreret på kortet nedenunder.

 

I 2017 var andelen af energi fra genanvendelig energikilder 17,5 pct, det er dobbelt så meget som i 2004, hvor andelen var8.5 pct.

Andelen af energi fra genanvendelig energikilders er en af hovedindikatoren i Europas 2020 strategi. EU's mål er, at 20 pct. skal komme fra genanvendelig energikilder før 2020 og mindst 32 pct. før 2030.

,

Forrige artikel Ugebrevet holder sommerpause Næste artikel Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.