Mandag Morgen gør status på klimaet

Klimaforandringerne og -debatten er i fuld gang, og det er nærmest en jungle at finde rundt i alle de historier, tal og opgørelser, der fortæller os, hvor slemt det står til, og hvad vi bør gøre. Mandag Morgen har derfor samlet et udsnit af de mest interessante og skræmmende, men også positive udviklinger i vores klima.

”Vores art har været på jorden i ca. 250.000 år, men vi ved rent faktisk ikke om mennesket kan trives i fremtidens klima.” Sådan sagde professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, til Mandag Morgen i august måned sidste år. Det gjorde hun i forbindelse med publiceringen af et internationalt studie, der peger på, at klimaforandringerne kan havne i en domino-effekt ude af menneskelig kontrol.

Der findes mange voldsomme og måske uoverskuelige informationer omkring, hvad de menneskeskabte klimaforandringer gør ved vores fremtid, så her forsøger vi at komme med faktuelle tal på situationen lige nu.

Mere CO2 i atmosfæren

Vi udleder en lang række drivhusgasser ved måden, vi lever på i dag. Én af dem er CO2. Mængden af CO2 i atmosfæren har i mange årtier været i stigning, og den tendens fortsætter, hvis man ser på den globale udvikling. Se figur 1.

 

Mængden af CO2 i atmosfæren er steget fra 31.571 partikler ud af én million partikler (PPM) i 1958 til 40.941 i 2018. Det vil sige, at der er sket en stigning på knap 30 procent. Det kan mærkes rundt omkring på kloden, hvor man i nogle af de mest forurenede byer ofte ikke kan se solen for smog, eller hvor vejret bliver varmere og opfører sig anderledes, end det plejer.

Den globale opvarmning ændrer Jordens levevilkår

Udledning af drivhusgasser er med til varme Jorden op. Atmosfæren bliver varmere, fordi drivhusgasserne lægger sig som et tæppe, der holder på Jordens varme. Havene bliver også varmere, da en mekanisme, der skal skabe balance ved at aflaste atmosfæren, gør, at havene tager imod CO2'en fra luften. Da CO2 eller kuldioxid, som det også hedder, er en syre, taler man om, at havene bliver sure. Varmen og surheden er dårlig for livet under vandet. Koraler blegner og dør over hele kloden, og også fisk og andre undervandsracer er truede af det nye klima. Over de seneste 30-40 år er de globale temperaturer steget eksplosivt, og intet tyder på, at den udvikling vender i den nærmeste fremtid. Se figur 2.

 

Grafen viser temperaturafvigelser fra basisperioden 1951-1980. Før denne periode lå de globale temperaturer generelt stabilt på et en smule lavere leje, men efter basisperioden er temperatur steget eksplosivt. Den globale opvarmning ligger i dag på omkring 1 grad. Det er ikke langt fra Parisaftalens målsætning om, at temperaturstigningerne til begrænses til 1,5 grader.

Gletsjerne smelter

Det varmere klima ændrer på Jorden, som vi kender den i dag. Et tydeligt eksempel på det er isen, der smelter. Nordpolen smelter, og det samme gør alverdens gletsjere rundt omkring på kloden. Verdens gletsjermasse svinder hurtigere og hurtigere ind. Se figur 3.

 

Målt i såkaldte vandækvivalenter (m.w.e.), som er måleenheden, man bruger ved måling af gletsjermasse, er verdens glestsjere svundet ind med 21.068 m.w.e. siden 1970, som er basisåret.

Danskere blandt de mest klimabelastende i verden

Ifølge en opgørelse fra den grønne tænketank Concito er danskerne blevet mere bekymrede for klimaforandringerne og anerkender i højere grad, at den grønne omstilling til vedvarende energi er vejen frem. Mere end halvdelen af befolkningen mener nu, at klimaforandringerne har betydning for, hvor de vil sætte deres kryds ved næste folketingsvalg, og næsten halvdelen synes, at klimaet er det vigtigste emne i den politiske debat lige nu. Desuden er danskerne positivt stemte over for en grønnere livsstil. Alligevel er Danmark et af verdens mest klimabelastende lande.

Organisationen The Global Footprint Network beregner hvert år den såkaldte Earth Overshoot Day – dvs. den dato, hvor verdens befolkning har opbrugt et helt årsforbrug af jordens ressourcer, hvis udviklingen skal være bæredygtig. I år faldt Earth Overshoot Day på den 1. august, tidligere end nogensinde før. Hvis hele verden levede som danskerne, ville Earth Overshoot Day allerede ligge den 28. marts.

Danskerne går langt over grænsen

Danskerne udleder i gennemsnit 17 tons CO2 årligt, og det er langt over den maksimale acceptable grænse, hvis vi skal nå Paris-aftalens mål om at holde os inden for maksimalt to graders - og helst 1,5 graders - global opvarmning. Men hvor kommer al den CO2 fra? Se figur 4. Nogle taler om en maksimal udledning på 1 ton årligt per person, andre mener, at vi skal i minus, dvs., at teknologier til at indfange CO2 og fjerne den fra atmosfæren vil blive nødvendige.

 

Den største post i danskernes CO2-udledning er offentligt forbrug. Det udgør en udledning på fem tons årligt og dækker blandt andet over byggeri, forsvar, politi, skoler og sygehuse. Dernæst kommer udledningen fra biler, elektronik, hvidevarer etc., som udgør 4,5 tons årligt. Derefter kommer mad og drikke med en udledning på 3 tons årligt. El, opvarmning af boliger benzin og diesel udgør samlet 2,5 tons, mens flyrejser udgør et enkelt ton. Det sidste udledte ton CO2 kommer af blandt andet restauranter, hoteller, telefoner, aviser og internet.

EU bevæger sig i den rigtige retning

Nok er Danmarks forbrug og CO2-udledning skidt for klimaet, men noget tyder på, at der er hjælp at hente uden for landegrænserne. Siden 2007 og frem til 2016 har EU's samlede udledning af drivhusgasser - ikke kun CO2 - været drastisk faldende. Se figur 5.

 

Fra en årlig udledning på knap fem millioner tons er europæerne i dag nede på knap fire millioner tons. Danmarks udledning af drivhusgasser er nok høj, men udledningen har faktisk været faldende siden 2007.

Faldet skyldes en lang række tiltag mod virksomheders CO2-udledning fra EU-landenes side og mindre forbrug af fossile brændstoffer i elproduktionen som følge af større implementation af grøn energi. Dette er illustreret på kortet nedenunder.

 

I 2017 var andelen af energi fra genanvendelige energikilder 17,5 pct., hvilket er dobbelt så meget som i 2004, hvor andelen var 8,5 pct.

Andelen af energi fra genanvendelige energikilder er en af hovedindikatorerne i Europas 2020 strategi. EU's mål er, at en femtedel skal komme fra genanvendelige energikilder før 2020 og mindst 32 pct. før 2030.

,

Forrige artikel Ugebrevet holder sommerpause Næste artikel Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.