Mandag Morgen gør status på klimaet

Klimaforandringerne og -debatten er i fuld gang, og det er nærmest en jungle at finde rundt i alle de historier, tal og opgørelser, der fortæller os, hvor slemt det står til, og hvad vi bør gøre. Mandag Morgen har derfor samlet et udsnit af de mest interessante og skræmmende, men også positive udviklinger i vores klima.

”Vores art har været på jorden i ca. 250.000 år, men vi ved rent faktisk ikke om mennesket kan trives i fremtidens klima.” Sådan sagde professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, til Mandag Morgen i august måned sidste år. Det gjorde hun i forbindelse med publiceringen af et internationalt studie, der peger på, at klimaforandringerne kan havne i en domino-effekt ude af menneskelig kontrol.

Der findes mange voldsomme og måske uoverskuelige informationer omkring, hvad de menneskeskabte klimaforandringer gør ved vores fremtid, så her forsøger vi at komme med faktuelle tal på situationen lige nu. De vi ved.

Mere CO2 i atmosfæren

Vi udleder en lang række drivhusgasser ved måden, vi lever på i dag. Én af dem er CO2. Mængden af CO2 i atmosfæren har i mange årtier været i stigning, og den tendens fortsætter, hvis man ser på den globale udvikling. Se figur 1.

 

Mængden af CO2 i atmosfæren er steget fra 31.571 partikler ud af én million partikler (PPM) i 1958 til 40.941 i 2018. Det vil sige, at der er sket en stigning på knap 30 procent. Det kan mærkes rundt omkring på kloden, hvor man i nogle af de mest forurenede byer ofte ikke kan se solen for smog, eller hvor vejret bliver varmere og opfører sig anderledes, end det plejer.

Den globale opvarmning ændrer Jordens levevilkår

Udledning af drivhusgasser er med til varme Jorden op. Atmosfæren bliver varmere, fordi drivhusgasserne lægger sig som et tæppe, der holder på Jordens varme. Havene bliver også varmere, da en mekanisme, der skal skabe balance ved at aflaste atmosfæren, gør, at havene tager imod CO2'en fra luften. Da CO2 eller kuldioxid, som det også hedder, er en syre, taler man om, at havene bliver sure. Varmen og surheden er dårlig for livet under vandet. Koraler blegner og dør over hele kloden, og også fisk og andre undervandsracer er truede af det nye klima. Over de seneste 30-40 år er de globale temperaturer steget eksplosivt, og intet tyder på, at den udvikling vender i den nærmeste fremtid. Se figur 2.

 

Grafen viser temperaturafvigelser fra basisperioden 1951-1980. Før denne periode lå de globale temperaturer generelt stabilt på et en smule lavere leje, men efter basisperioden er temperatur steget eksplosivt. Den globale opvarmning ligger i dag på omkring 1 grad. Det er ikke langt fra Parisaftalens målsætning om, at temperaturstigningerne til begrænses til 1,5 grader.

Gletsjerne smelter

Det varmere klima ændrer på Jorden, som vi kender den i dag. Et tydeligt eksempel på det er isen, der smelter. Nordpolen smelter, og det samme gør alverdens gletsjere rundt omkring på kloden. Verdens gletsjermasse svinder hurtigere og hurtigere ind. Se figur 3.

 

Målt i såkaldte vandækvivalenter (m.w.e.), som er måleenheden, man bruger ved måling af gletsjermasse, er verdens glestsjere svundet ind med 21.068 m.w.e. siden 1970, som er basisåret.

Danskere blandt de mest klimabelastende i verden

Ifølge en opgørelse fra den grønne tænketank Concito er danskerne blevet mere bekymrede for klimaforandringerne og anerkender i højere grad, at den grønne omstilling til vedvarende energi er vejen frem. Mere end halvdelen af befolkningen mener nu, at klimaforandringerne har betydning for, hvor de vil sætte deres kryds ved næste folketingsvalg, og næsten halvdelen synes, at klimaet er det vigtigste emne i den politiske debat lige nu. Desuden er danskerne positivt stemte over for en grønnere livsstil. Alligevel er Danmark et af verdens mest klimabelastende lande.

Organisationen The Global Footprint Network beregner hvert år den såkaldte Earth Overshoot Day – dvs. den dato, hvor verdens befolkning har opbrugt et helt årsforbrug af jordens ressourcer, hvis udviklingen skal være bæredygtig. I år faldt Earth Overshoot Day på den 1. august, tidligere end nogensinde før. Hvis hele verden levede som danskerne, ville Earth Overshoot Day allerede ligge den 28. marts.

Danskernes går langt over grænsen

Danskerne udleder i gennemsnit 17 tons CO2 årligt, og det er langt over den maksimale acceptable grænse, hvis vi skal nå Paris-aftalens mål om at holde os inden for maksimalt to graders - og helst 1,5 graders - global opvarmning. Men hvor kommer al den CO2 fra? Se figur 4. Nogle taler om en maksimal udledning på 1 ton årligt per person, andre mener, at vi skal i minus, dvs., at teknologier til at indfange CO2 og fjerne den fra atmosfæren vil blive nødvendige.

 

Den største post i danskernes CO2-udledning er offentligt forbrug. Det udgør en udledning på fem tons årligt og dækker blandt andet over byggeri, forsvar, politi, skoler og sygehuse. Dernæst kommer udledningen fra biler, elektronik, hvidevarer etc., som udgør 4,5 tons årligt. Derefter kommer mad og drikke med en udledning på 3 tons årligt. El, opvarmning af boliger benzin og diesel udgør samlet 2,5 tons, mens flyrejser udgør et enkelt ton. Det sidste udledte ton CO2 kommer af blandt andet restauranter, hoteller, telefoner, aviser og internet.

EU bevæger sig i den rigtige retning

Nok er Danmarks forbrug og CO2-udledning skidt for klimaet, men noget tyder på, at der er hjælp at hente uden for landegrænserne. Siden 2007 og frem til 2016 har EU's samlede udledning af drivhusgasser - ikke kun CO2 - været drastisk faldende. Se figur 5.

 

Fra en årlig udledning på knap fem millioner tons er europæerne i dag nede på knap fire millioner tons. Danmarks udledning af drivhusgasser er nok høj, men udledningen har faktisk været faldende siden 2007.

Faldet skyldes en lang række tiltag mod virksomheders CO2-udledning fra EU-landenes side og mindre forbrug af fossile brændstoffer i elproduktionen som følge af større implementation af grøn energi. Dette er illustreret på kortet nedenunder.

 

I 2017 var andelen af energi fra genanvendelig energikilder 17,5 pct, det er dobbelt så meget som i 2004, hvor andelen var8.5 pct.

Andelen af energi fra genanvendelig energikilders er en af hovedindikatoren i Europas 2020 strategi. EU's mål er, at 20 pct. skal komme fra genanvendelig energikilder før 2020 og mindst 32 pct. før 2030.

,

Forrige artikel Ugebrevet holder sommerpause Næste artikel Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.