Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Alternativets forslag om afgift på okse- og kalvekød møder modstand fra andre rød-grønne partier.
Alternativets forslag om afgift på okse- og kalvekød møder modstand fra andre rød-grønne partier.Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Claus KraghJens Reiermann

MM Special: Klimapolitik har social slagside

  • Fordelingspolitikken er et blindt punkt i klimapolitikken
  • Afgifter på forbrug rammer lavtlønnede hårdest
  • Klimapolitik kan føre til social uro, hvis den udhuler købekraften
  • Danskernes klimaaftryk er højere end hidtil antaget
  • Partierne i rød blok dybt uenige om klimaafgifter
  • Men de er enige om, at landbruget nu skal levere klimaforbedringer

Klimakampen skaber større ulighed

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Europas grønne omstilling har social slagside

Lisbeth Knudsen: Klimapolitik er også fordelingspolitik

Hvor langt skal man som politiker gå for at gennemtvinge klimanødvendige forandringer i danskernes livsstil?

Skal man lægge afgifter på flyrejser og rødt kød? Og øge afgifterne på benzin og diesel for at dæmpe biltrafikken? Hvis man gør det, skal man så acceptere, at afgifterne rammer de fattigste indkomstgrupper hårdest? Eller skal man kompensere de lavestlønnede gennem den grønne check eller andre tilskudsordninger?

Disse spørgsmål splitter i høj grad den grønne blok i Folketinget, der rækker fra Radikale og Alternativet på midten over Socialdemokratiet og SF til Enhedslisten.

Det står klart, når man gennemgår partiernes klimaplaner, der hører til blandt de vigtigste slagvarer på partiernes hylder her umiddelbart før det valg, der skal afholdes senest i midten af juni.

De fem partier er enige om, at tempoet og ambitionsniveauet i det danske samfunds grønne omstilling skal sættes i vejret. Enhedslisten sætter barren højest med et ønske om at gøre Danmark CO2-neutralt i 2040, mens Socialdemokratiet vil have danskernes samlede udledning ned på nul i 2045. Regeringens mål er CO2-neutralitet i 2050.

Partierne i den grønne blok har heller ikke noget problem med at udpege landbruget som den erhvervssektor, der nu for alvor skal til at bidrage til klimakampen. Skiftende regeringer – mest blå, men også de røde med S, R og SF under Thorning i 2011-2015 – har i forskellige grader holdt hånden over det højintensive, klimabelastende og i økonomisk forstand ikkebæredygtige erhverv.

I 2019 er de rødgrønne partier enige om, at det skal være slut. Men når det kommer til, hvilke politiske værktøjer der skal bruges, og hvilke fordelingspolitiske hensyn der skal tages, er der langt fra enighed i den grønne blok.

Enhedslisten vil lægge afgifter på landbrugets CO2-udledninger og føre penge tilbage til landbruget i form af statstilskud til de nødvendige klimareformer. Alternativet derimod vil lægge afgift på kød og lade indtægterne indgå i statskassen til finansiering af partiets andre prioriteter. Dét forslag møder stor modstand i både Enhedslisten og Socialdemokratiet.

Oppositionen – forslag om afgifter på klimaskadeligt forbrug

Socialdemokratiet
- Afgift på drikkevand på plastikflasker
- Afgift på bæreposer af plastik

Kilde: Danmark skal igen være en grøn stormagt.

Radikale
- Teknisk afgift på biler (jo mere de sviner, desto højere afgift)
- Forhøjet partikeludled­ningsafgift på dieselbiler

Kilde: En radikal klimaplan.

SF
- Flyafgift på niveau med nabolande
- Klimaafgift på fødevarer skal undersøges
- Kompensation via grøn check

Kilde: En ægte klimaindsats i landbruget.

Enhedslisten
- Flyafgift nævnes
- Tydeligt fokus på social omfordeling

Kilde: Enhedslistens grønne program.

Alternativet
- Afgift på flyrejser
- Afgift på benzin fra 4,61 kr til 6 kr/l og for diesel fra 3,5 kr/l til 4,32 kr/l
- Afgift på okse- og kalve­kød: 17 kr. pr. kg.
- Halvere momsen på frugt og grønt til 12,5 pct.

Kilde: Alternativets klimaplan 2030.

”Vi siger blankt nej til Alternativets kødafgift, fordi vi ikke vil have, at lavindkomstfamilien skal stå og vurdere, om der er råd til et halvt kilo hakket oksekød, der har en skat på 17 kr. kiloet, mens direktøren spiser oksemørbrad til 400 kr. kiloet belagt med den samme afgift. Det vil vi ikke være med til,” siger Enhedslistens klimaordfører Søren Egge Rasmussen.

De samme toner lyder fra Socialdemokratiets Jens Joel.

”Vi vil ikke være med til at individualisere problemerne, sådan som Alternativets forslag om afgift på kød gør, og sådan som regeringens forslag om klimamærkninger gør det. Vi tror, at det er klogere at gå til det med strukturelle ændringer i stedet for at sende hele ansvaret ned i køledisken med mærkninger og afgifter,” siger Jens Joel.

Christian Poll, ordfører for Alternativet, mener, at det er helt misforstået, at partiet ikke skulle bekymre sig om de fordelingspolitiske aspekter af klimapolitik.

”Jeg får ofte skudt i skoene, at vores forslag om kødafgift på 17 kr. pr. kilo vil ramme skævt. Men vi har jo også politikker på andre områder. Hvis man tilhører en lavindkomstgruppe og går ind i et supermarked, så vil der være cirka 10 produkter, der er blevet dyrere: kød, mælk, ris osv. Og så vil der være hele grøntafdelingen, hvor vi har halveret momsen,” siger Christian Poll og påpeger, at partiets politikker om blandt andet fjernelse af kontanthjælpsloftet også vil stille de fattigste danskere bedre.

”Vi har tænkt 360 grader rundt om lavindkomstfamilien. Men vi vil gerne have, at de ændrer forbrug fra kød til grønt – væk fra cigaretter og vælger mere offentlig transport, hvor vi vil reducere prisen med 30 pct. Samlet set vil en lavindkomsthusstand have 2-3000 kr. mere at gøre godt med, før man går ind i supermarkedet.”

Vi er opmærksomme på uligheden

Ingen af de tre klimaordførere køber det budskab, som eksperterne ved Bruxelles-tænketanken Bruegel fremsætter i denne uges udgave af Mandag Morgen: at de fordelingspolitiske konsekvenser af forskellige klimapolitiske tiltag er underbelyste og ikke i tilstrækkelig grad bliver taget med i politikernes overvejelser, når de lægger planer for, hvordan man reducerer udledningerne af drivhusgasser.

”Jeg ved ikke, om man hidtil har kigget for lidt på fordelingspolitikken. Men jeg er enig i, at det er kompliceret. Det er derfor, vi ikke køber flyafgifter eller klimaafgifter som de eneste saliggørende løsninger, sådan som nogle partier foreslår. Hvis flytrafik og landbrug skal være bæredygtigt, så skal man sætte ind der, hvor man får nogle forandringer, i stedet for at forlade sig på afgifter, der enten bliver socialt uretfærdigt høje eller så lave, at de ikke er effektive,” siger Jens Joel.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, afviser, at partiet og de grønne ngo’er har haft mere fokus på global ulighed end på national ulighed i klimakampen.

”Det er klart, at klodens allerfattigste vil blive ramt hårdere af klimaforandringer end de fattigste i Danmark. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal lave en ordentlig politik i Danmark, hvor regningen ikke skal gå til de fattigste,” siger Rasmussen.

Christian Poll fra Alternativet vil heller ikke høre tale om, at partiets klimapolitikker på transportområdet – markant højere afgifter på benzin og diesel og lavere priser på offentlig transport – skulle ramme fattige mennesker i udkantsregioner hårdt – det, der førte til de gule vestes oprør i Frankrig.

”Vores politik på transportområdet rummer tiltag på kort sigt og på længere sigt. I første omgang vil vi øge afgifterne og sænke prisen på kollektiv trafik. På længere sigt vil vi indføre roadpricing, der vil gøre det langt billigere at have bil på landet, mens det bliver meget dyrt at køre i bil inde i byen, hvor der er metro, bus og gode cykelmuligheder,” siger Poll, der beklager sig over, at de fleste partier i Folketinget tøver med roadpricing, selvom der i dag ikke er nogen teknologiske hindringer for at indføre det i stor skala.

Poll understreger, at man i Alternativet ikke er ’bange for vælgerne’.

”Der er en gammel talemåde, der siger, at politiske partier skal holde sig fra bilerne og boligen og bøffen, for det vil vælgerne ikke finde sig i, at man piller ved. Det er der flere partier, der lever efter. Vi mener, at man skal ind på bil, bøf og bolig, fordi vi finder det nødvendigt. Vi vil det hele, når det gælder klimapolitikken,” siger Poll.

Ikke alle har råd til flybillet med klimakvote

Jens Joel langer på sin side ud efter Alternativets grundlægger og statsministerkandidat, Uffe Elbæk, der i 2016 udtalte sig om flyrejser i et avisinterview.

”Han sagde, at man kan godt have et godt liv, selvom man kun er på flyrejse to gange om året i stedet for fire gange om året. Her er det så bare, at vi påpeger, at der er mange danskere, der bliver nødt til at regne på, om de kan rejse med fly til udlandet bare en gang om året,” siger Joel, der påpeger, at afgifter på både kød og flyrejser under alle omstændigheder vil være til at betale for velhavere, som så kan fortsætte deres klimaskadelige adfærd med den gode samvittighed, der ligger i at have betalt for den forurening, man måtte have forårsaget.

Mens det er givet, at de rød-grønne partier vil danne fælles front mod blå blok under den kommende valgkamp, er det langt fra givet, at partierne vil kunne holde sammen, når Folketinget efter valget skal færdiggøre den klimaplan, som regeringen fremlagde forslag til i oktober. I den plan tages der med fløjlshandsker på landbruget, ligesom der heller ikke er meget bid i regeringens planer for transportområdet. Ikke desto mindre kan man sagtens forestille sig, at en socialdemokratisk mindretalsregering efter et valg hellere vil lave et klimaforlig hen over midten, end man vil give sig i kast med de afgiftsforhøjelser, som både Enhedslisten og Alternativet drømmer om.

Omtalte personer

Christian Poll

Specialkonsulent, DTU, afdelingen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
civilingeniør (DTU,1991)

Jens Joel

MF (S), beskæftigelsesordfører, næstformand i folketingsgruppen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu