Afgørende valg om et velfærdssamfund under ombygning

Kommunalvalget 18. november bliver et afgørende valg om et stort velfærdsskifte. Vi har rundet de seks millioner indbyggere, og denne gang står 4,8 millioner vælgere på valglisterne – 100.000 flere end i 2021. Næsten hver femte skal stemme i deres kommune for første gang. Af dem er cirka 280.000 helt unge førstegangsvælgere, der ikke har prøvet et kommunalvalg før, og oveni kommer omkring 150.000 nye vælgere med udenlandsk baggrund, som nu har boet her længe nok til at have stemmeret.
Siden seneste kommunalvalg i 2021 er der kommet godt 80.000 flere 65+-årige til her i 2025, og tallet stiger med yderligere godt 100.000 frem mod 2030, men vi har ikke tilsvarende flere hænder til at løfte velfærden. Tværtimod. Når vi får flere ældre, højere standardkrav og ikke øger arbejdstiden, så ender vi i 2030 med et hul på omkring 45.000 personer i den offentlige velfærd, hvis vi vil levere samme serviceniveau som i dag.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.





