Respekten for den sidste ØMU-afstemning i 1993 og ønsket om fair play for modstanderne af euroen spiller fortsat en central rolle for mange vælgere - også dem, der gerne ser EUs fælles mønt indført i Danmark. Alt i alt synes statsministeren at have ramt et rimeligt kompromis med sin plan, der tidligst kan føre til en folkeafstemning om euroen i år 2001. Det viser en kortlægning af vælgernes holdninger til dansk politiks vigtigste og mest betændte procedurespørgsmål, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget i samarbejde med ACNielsen AIM. Undersøgelsen viser, at et flertal af vælgere er bevidste om de politiske og økonomiske omkostninger ved at stå uden for euroen fra starten. Alligevel opfatter kun hver 7. vælger euroen som så meget af en hastesag, at de gerne ser sagen afgjort allerede i år. Derimod ser to ud af tre gerne sagen sat til afstemning om halvandet år. Det gælder bl.a. 40 pct. af nej-sigerne. Ja-sigerne har på deres side ikke så travlt. Ca. 40 pct. vil gerne se euroen fungere lidt længere tid i praksis, før de sætter deres kryds.