Arbejdsmiljøprofessorer: Fagforeninger bruger syge i politisk kamp

Når fagforeningerne anmelder stress, depression, udbrændthed og andre psykiske lidelser som arbejdsbetingede sygdomme, skader de ifølge landets førende eksperter i arbejdsmiljø deres medlemmer. Fagforeningerne gør det for at få de “nye” lidelser anerkendt som arbejdsbetingede. Men samtidig er chancen for at vinde sager om psykiske skader ufattelig lille, netop fordi sygdommene ikke er anerkendt som arbejdsrelaterede. Samtidig viser forskning, at anmeldelsen gør det sværere for den syge at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fagforbundet FOA og hovedorganisationen FTF afviser kritikken over for Mandag Morgen. Vi fører sagerne for at skaffe vores medlemmer de erstatninger, de har krav på, og for at presse systemet til forandring, lyder det bl.a. fra FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Papirbunkerne hober sig op på skrivebordene, patienter og klienter truer, kollegerne mobber. Det slider på sindet, mener de fleste, og stadig flere oplever, at arbejdsforholdene får dem til at gå ned med stress og depressioner. Sidste år modtog arbejdsskadestyrelsen det højeste antal anmeldelser af psykiske arbejdsskader nogensinde, og hvis kurven fortsætter, som den har gjort de seneste årtier, får vi sandsynligvis en ny rekord i år. Se figur 1. Men selvom flere anmelder psykiske arbejdsskader, er der ikke flere, som får anmeldelsen anerkendt. Kun omkring fire pct. fik medhold sidste år. Det svarer til 200 personer, og det tal har ligget nogenlunde stabilt over en årrække.

Sager om psykiske arbejdsskader eksploderer" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8eab7-van_fig02_nye-psykiske-sygdomme-vinder-indpas.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/60028-van_fig02_nye-psykiske-sygdomme-vinder-indpas.png | Forstør   Luk

Det øgede fokus på psykiske sygdomme har måske en effekt på, hvad der bliver anerkendt. Selvom kun ”posttraumatisk belastningsreaktion” officielt bliver betegnet som en erhvervssygdom, anerkender Arbejdsskadestyrelsen også i stigende grad, at andre psykiske sygdomme kan tilskrives arbejdet.

Kilde: Arbejdsskadestyrelsen, 2014. [/graph]

Landets fagforeninger mener, at det er en skandale, at så få sager falder ud til den syges fordel. Men skandalen er ikke, at systemet anerkender så få anmeldelser, men derimod at det modtager så mange.

Sådan lyder budskabet nu fra flere eksperter i arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøforsker og tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tage Søndergaard Kristensen, arbejdsmiljøprofessor på Aalborg Universitet Peter Hasle og professor i arbejdsmedicin ved Aarhus Universitetshospital Henrik Kolstad anklager fagbevægelsens tilgang til psykiske arbejdsskader for at være forsimplet og forfejlet.

Når fagforeningerne anmelder stress, depression, udbrændthed og andre psykiske lidelser som arbejdsskader, skader de til syvende og sidst deres medlemmer og modarbejder deres interesser. Chancen for at vinde sagen er forsvindende lille, og anmeldelsen gør det ifølge flere forskningsstudier sværere for folk at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

[quote align="left" author="Tage Søndergaard Kristensen Arbejdsmiljøforsker"]Det fundamentale problem er at afgøre, om det enkelte syg¬domstilfælde er arbejdsbetinget eller ej. Og problemet er i al sin enkelthed, at det kan man ikke.[/quote]

”En person med en formodet arbejdsskade har brug for to ting: at blive rask og at komme tilbage i beskæftigelse. Og forskningen viser, at en anmeldelse gør begge dele vanskeligere. Behandlerne gør mere skade end gavn, og de skadelidte sygeliggøres og udstødes,” siger Tage Søndergaard Kristensen.

Flere fagforbund afviser kritikken over for Mandag Morgen. En af dem er formand for FTF Bente Sorgenfrey.

”Jeg kan ikke genkende, at vi skulle fastholde folk i sygdom ved at føre sagerne. Vi vil have folk tilbage på arbejdsmarkedet, men vi vil også sikre dem den erstatning, de har krav på,” siger hun.

Håbløse anmeldelser uden beviser

Striden går på, om psykiske lidelser kan blive anerkendt som erhvervssygdomme. Det vurderer de tre professorer, at de ikke kan, og det samme gør arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening, Karoline Klaksvig, der kalder de mange anmeldelser håbløse og skadelige for anmelderen.

Alle fire peger på samme hovedproblemer.

Først og fremmest at det slet ikke giver mening at anmelde psykiske lidelser som depression, udbrændthed eller stress, da de som udgangspunkt ikke bliver anerkendt som arbejdsskader. De står ganske enkelt ikke på den officielle liste over anerkendte erhvervssygdomme herhjemme. Og det er der en god grund til, mener kritikerne. Det bliver stadig diskuteret, om stress og udbrændthed overhovedet er sygdomme. Og trods årtiers forskning har det ikke været muligt at vise, at arbejdet alene skulle være skyld i de enkelte tilfælde. Modsat posttraumatisk stresssyndrom, som står på den officielle liste, kan man ikke pege på enkeltstående begivenheder, der får folk til at bukke under af f.eks. stress. Forskningsverdenen kan godt nå til enighed om, at mange forskellige årsager sandsynligvis spiller ind, men de har ikke kunnet vise, at f.eks. et hårdt psykisk arbejdsmiljø i sig selv skulle kunne udløse en depression. Og systemet kan ikke anerkende en sygdom som en erhvervssygdom, hvis man ikke kan bevise, at arbejdet er skyld i den.

”Det fundamentale problem er at afgøre, om det enkelte syg­domstilfælde er arbejdsbetinget eller ej. Og problemet er i al sin enkelthed, at det kan man ikke. Man kan ikke stille en årsagsdiagnose,” siger Tage Søndergaard Kristensen og bliver bakket op af Peter Hasle fra Aalborg Universitet:

”Loven siger, at sygdomme og skader kun anerkendes som arbejdsskader, hvis der ikke er andre væsentlige årsager til, at du er blevet syg. Men da man ikke ved, hvad der udløser psykiske lidelser som stress og depression, kan man ikke sige, hvad den væsentligste årsag er, og så er det nærmest umuligt at bevise, at det skulle skyldes arbejdet,” siger han.

Anmeldelser skubber folk ud

Mens forskningen ikke har kunnet vise, at arbejdet kan forårsage stress og depressioner, har flere studier til gengæld vist, at det hverken er godt for helbredet eller ens arbejdssituation at anmelde en arbejdsskade.

[quote align="right" author="Bente Sorgenfrey Formand, FTF"]Hvis vi ikke pressede systemet, ville vi få at vide, at der ikke er noget problem, fordi der ikke er nogen anmeldelser.[/quote]

Et dansk studie fra 2009 viser eksempelvis, at anmeldelser af ondt i ryggen og andre såkaldte bevægeapparatlidelser øger risikoen for at miste arbejdet, giver flere og længerevarende smerter og resulterer i et større medi­cinforbrug. Og en undersøgelse, som professor Henrik Kolstad og hans kolleger i Aarhus stod bag i 2013, viser, at der er 46 pct. større risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet, når man anmelder en arbejdsskade.

Det er vanskeligt at blive rask, når man skal bruge al sin tid og energi på at bevise, man er syg.  Og det er jo lige præcis det, man skal, når man har en arbejdsskadesag kørende,” siger Tage Søndergaard Kristensen.

Henrik Kolstad mener, at vi er inde ved kerneproblemet i de mange anmeldelser:

”Når du anmelder en arbejdsskade, så skaber du en idé om, at det er arbejdet, der har gjort dig syg, og så tænker du: Jeg må hellere holde mig væk fra det farlige arbejde. Samtidig er arbejdsgiveren nervøs for at tage dig ind på arbejdspladsen igen, fordi han nødigt vil gøre dig syg. Resultatet bliver, at du kæmper for at få en erstatning, du aldrig får, mens du bevæger dig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet,” siger Henrik Kolstad.

[quote align="left" author="Henrik Kolstad. Professor i arbejdsmedicin"]Vi kan da ikke sende sagesløse mennesker ind i arbejdsskadesystemet, fordi vi mener, systemet er forkert, eller fordi vi ikke mener, der er nok opmærksomhed omkring psykiske lidelser. Så skubber man medlemmerne foran sig i en politisk kamp, og de betaler prisen.[/quote]

Det betyder dog ikke, at man skal lade stå til, understreger både han, Søndergaard og Karoline Klaksvig fra Dansk Arbejdsgiverforening. De mange psykiske sygdomme er en realitet, man skal forholde sig til, men i stedet for at bruge penge, tid og kræfter på at føre besværlige og ofte langvarige erstatningssager, burde man arbejde målrettet på at hjælpe folk med at blive raske og komme tilbage i arbejde.

”Lad os holde op med at slås om årsager, når man ikke kan pege på en entydig årsag, og i stedet fokusere på, hvordan vi får folk tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Karoline Klaksvig.

Regeringen nedsatte sidste år en ekspertgruppe, der skal finde ud af, hvordan arbejdsskadesystemet kan laves om, så det bliver bedre til at hjælpe mennesker med arbejdsskader tilbage i beskæftigelse. Men Tage Søndergaard Kristensen tvivler på, at det løser det grundlæggende problem: at folk anmelder en sygdom til arbejdsskadestyrelsen, selvom de ikke kan bevise, at den stammer fra arbejdet. Han mener slet ikke, man skal behandle sager om psykiske lidelser som depression og stress i styrelsen:

”Man bør undgå, at psykiske lidelser bliver omfattet af arbejdsskadelovgivningen. Det giver kun bøvl, enorme sagsbunker, endeløse diskussioner om erstatninger, krav om anerkendelse af nye sygdomme, årelange ankesager, frustrerede patienter og spild af menneskers liv og tid.”

Fagforeninger kæmper for at ændre systemet

Arbejdsmiljøprofessor Peter Hasle er enig i, at man bør arbejde på at få folk tilbage i arbejde i stedet for at slås om erstatninger. Men han er ikke sikker på, at det er en god idé, at de syge og deres fagforeninger holder op med at anmelde psykiske arbejdsskader. Hellere ikke selvom de højst sandsynligvis taber. For sagerne har også en anden funktion, forklarer han.

[graph title="Nye psykiske sygdomme vinder indpas" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Arbejdsskadestyrelsen, 2014. 

”Man anmelder også sagerne, fordi man vil signalere, at man står med en væsentlig problemstilling på arbejdsmarkedet, som samfundet bør gøre noget ved. Og hvis man ikke anmelder, kan man med rette frygte, at opmærksomheden omkring problemstillingen forsvinder,” siger han.

Peter Hasle peger på, at vi først er begyndt at tale om det psykiske arbejdsmiljø, efter at antallet af anmeldelser eksploderede for 5-10 år siden. Og han henviser til, at arbejdsskadestyrelsen faktisk er begyndt at anerkende andre psykiske lidelser end posttraumatisk stress, selvom de ikke optræder på den officielle liste over erhvervssygdomme. Se figur 2.

Historisk set har anmeldelserne da også spillet en aktiv rolle i at få ændret arbejdsforholdene herhjemme. Det var først, da fagforeningerne begyndte at køre sager om, at asbest medførte kræft, og at opløsningsmidlerne i maling gav kroniske hjerneskader, at problemerne fik politisk bevågenhed. De mange sager mundede ud i, at sygdommene blev anerkendt som erhvervssygdomme, og det betød, at politikerne satte ind med forbud mod de farlige stoffer. 

Samme argumenter går igen om psykiske sygdomme hos både hovedorganisationen FTF og fagforbundet FOA i dag.

”Hvis vi ikke pressede systemet, ville vi få at vide, at der ikke er noget problem, fordi der ikke er nogen anmeldelser,” siger FTF-formand, Bente Sorgenfrey.

Tilsvarende lyder det fra formand for FOA, Dennis Kristensen:

”Det er svært at få anerkendt psykiske arbejdslidelser, og derfor er vi nødt til at presse lovgiverne for at få et bedre regelgrundlag og lægge pres på systemet ved at køre sager og anke afgørelser for at forøge at få skabt en ny praksis.”

Men den går ikke, mener professor i arbejdsmedicin, Henrik Kolstad.

”Vi kan da ikke sende sagesløse mennesker ind i arbejdsskadesystemet, fordi vi mener, systemet er forkert, eller fordi vi ikke mener, der er nok opmærksomhed omkring psykiske lidelser. Så skubber man medlemmerne foran sig i en politisk kamp, og de betaler prisen,” siger han.

Det afviser Bente Sorgenfrey:

”Vi skubber ikke nogen foran os. Vi har tæt dialog med medlemmerne om at anlægge en sag, og fortæller dem også klart, at der ikke er særlig stor chance for, at den bliver anerkendt, fordi meget få sager anerkendes.”

Dennis Kristensen fra FOA kan godt se Kolstads rationale, men heller ikke han mener, det forholder sig sådan:

”Vi vurderer hver enkelt sag, og vi sidder over for hvert enkelt menneske, som vi forsøger at hjælpe. Vi opbygger så god dokumentation som overhovedet mulig, og hver gang der bliver påpeget mangler i forhold til at få anerkendt anmeldelsen, så prøver vi at lukke hullerne i ankesagen og de næste sager, vi rejser.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu