Arbejdsmiljøprofessorer: Fagforeninger bruger syge i politisk kamp
Når fagforeningerne anmelder stress, depression, udbrændthed og andre psykiske lidelser som arbejdsbetingede sygdomme, skader de ifølge landets førende eksperter i arbejdsmiljø deres medlemmer. Fagforeningerne gør det for at få de “nye” lidelser anerkendt som arbejdsbetingede. Men samtidig er chancen for at vinde sager om psykiske skader ufattelig lille, netop fordi sygdommene ikke er anerkendt som arbejdsrelaterede. Samtidig viser forskning, at anmeldelsen gør det sværere for den syge at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fagforbundet FOA og hovedorganisationen FTF afviser kritikken over for Mandag Morgen. Vi fører sagerne for at skaffe vores medlemmer de erstatninger, de har krav på, og for at presse systemet til forandring, lyder det bl.a. fra FTF-formand Bente Sorgenfrey.
Villads Andersen
Papirbunkerne hober sig op på skrivebordene, patienter og klienter truer, kollegerne mobber. Det slider på sindet, mener de fleste, og stadig flere oplever, at arbejdsforholdene får dem til at gå ned med stress og depressioner. Sidste år modtog arbejdsskadestyrelsen det højeste antal anmeldelser af psykiske arbejdsskader nogensinde, og hvis kurven fortsætter, som den har gjort de seneste årtier, får vi sandsynligvis en ny rekord i år. Se figur 1. Men selvom flere anmelder psykiske arbejdsskader, er der ikke flere, som får anmeldelsen anerkendt. Kun omkring fire pct. fik medhold sidste år. Det svarer til 200 personer, og det tal har ligget nogenlunde stabilt over en årrække.
”Man anmelder også sagerne, fordi man vil signalere, at man står med en væsentlig problemstilling på arbejdsmarkedet, som samfundet bør gøre noget ved. Og hvis man ikke anmelder, kan man med rette frygte, at opmærksomheden omkring problemstillingen forsvinder,” siger han.
Peter Hasle peger på, at vi først er begyndt at tale om det psykiske arbejdsmiljø, efter at antallet af anmeldelser eksploderede for 5-10 år siden. Og han henviser til, at arbejdsskadestyrelsen faktisk er begyndt at anerkende andre psykiske lidelser end posttraumatisk stress, selvom de ikke optræder på den officielle liste over erhvervssygdomme. Se figur 2.
Historisk set har anmeldelserne da også spillet en aktiv rolle i at få ændret arbejdsforholdene herhjemme. Det var først, da fagforeningerne begyndte at køre sager om, at asbest medførte kræft, og at opløsningsmidlerne i maling gav kroniske hjerneskader, at problemerne fik politisk bevågenhed. De mange sager mundede ud i, at sygdommene blev anerkendt som erhvervssygdomme, og det betød, at politikerne satte ind med forbud mod de farlige stoffer.
Samme argumenter går igen om psykiske sygdomme hos både hovedorganisationen FTF og fagforbundet FOA i dag.
”Hvis vi ikke pressede systemet, ville vi få at vide, at der ikke er noget problem, fordi der ikke er nogen anmeldelser,” siger FTF-formand, Bente Sorgenfrey.
Tilsvarende lyder det fra formand for FOA, Dennis Kristensen:
”Det er svært at få anerkendt psykiske arbejdslidelser, og derfor er vi nødt til at presse lovgiverne for at få et bedre regelgrundlag og lægge pres på systemet ved at køre sager og anke afgørelser for at forøge at få skabt en ny praksis.”
Men den går ikke, mener professor i arbejdsmedicin, Henrik Kolstad.
”Vi kan da ikke sende sagesløse mennesker ind i arbejdsskadesystemet, fordi vi mener, systemet er forkert, eller fordi vi ikke mener, der er nok opmærksomhed omkring psykiske lidelser. Så skubber man medlemmerne foran sig i en politisk kamp, og de betaler prisen,” siger han.
Det afviser Bente Sorgenfrey:
”Vi skubber ikke nogen foran os. Vi har tæt dialog med medlemmerne om at anlægge en sag, og fortæller dem også klart, at der ikke er særlig stor chance for, at den bliver anerkendt, fordi meget få sager anerkendes.”
Dennis Kristensen fra FOA kan godt se Kolstads rationale, men heller ikke han mener, det forholder sig sådan:
”Vi vurderer hver enkelt sag, og vi sidder over for hvert enkelt menneske, som vi forsøger at hjælpe. Vi opbygger så god dokumentation som overhovedet mulig, og hver gang der bliver påpeget mangler i forhold til at få anerkendt anmeldelsen, så prøver vi at lukke hullerne i ankesagen og de næste sager, vi rejser.”