Høgene har vundet kampen om EU's asyl- og udlændingepolitik

Europa har brug for bæredygtige forsyningskæder – også når det gælder menneskelige ressourcer. Millioner af ubesatte jobs rundt i EU-landene skal besættes. Og selvom de rige EU-lande – med store negative konsekvenser til følge – suger arbejdskraft til sig fra de fattige EU-lande, er det ikke nok. Der skal meget mere arbejdskraft til fra lande uden for EU.

Det er dette hensyn, der er omdrejningspunktet i EU’s bestræbelser siden 2020 på at skabe en effektiv såkaldt asyl- og migrationspagt. Og det er også det hensyn, der ligger til grund for, at EU-landene nu under svensk formandskab har strammet den asyl- og udlændingepolitiske kurs kraftigt, alt imens Europa-Kommissionen har indgået en kontroversiel og kostbar aftale med Tunesiens diktator, Kais Saied – en aftale, der gør Tunesien til en velbetalt grænsevagt ved foden af Fort Europa, sådan som også Tyrkiet er det.

I april 2022 kom der en række forslag til, hvordan man sikrer lovlig indvandring af kvalificeret arbejdskraft – altså den mindst kontroversielle del af pagten. Og i begyndelsen af juni i år nåede man så et kompromis på det politisk sprængfarlige asylområde, som EU’s medlemslande i årtier har skændtes så voldsomt om, at det har bragt hele EU i fare.