Claus Kragh har siden begyndelsen af 1990'erne beskæftiget sig indgående med Europas udvikling fra en løs gruppering af splittede nationalstater til en tæt integreret Europæisk Union med globale ambitioner. Har dækket Danmarks grønne omstilling og international klimapolitik i FN og EU siden 2007.
Uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole, 1991.
Efteruddannelse 'Journalist in Europe' ved Centre de Formation des Journalistes, Paris, 1994-95.
Høgene har vundet kampen om EU's asyl- og udlændingepolitik
Ny EU-aftale om asylstramninger viser, at de udlændingepolitiske høge er ved at vinde slaget om EU’s asyl- og migrationspolitik. Efterkrigstidens moralske imperativ erstattes nu af fokus på EU-landenes behov for arbejdskraft.
Europa har brug for bæredygtige forsyningskæder – også når det gælder menneskelige ressourcer. Millioner af ubesatte jobs rundt i EU-landene skal besættes. Og selvom de rige EU-lande – med store negative konsekvenser til følge – suger arbejdskraft til sig fra de fattige EU-lande, er det ikke nok. Der skal meget mere arbejdskraft til fra lande uden for EU.
Det er dette hensyn, der er omdrejningspunktet i EU’s bestræbelser siden 2020 på at skabe en effektiv såkaldt asyl- og migrationspagt. Og det er også det hensyn, der ligger til grund for, at EU-landene nu under svensk formandskab har strammet den asyl- og udlændingepolitiske kurs kraftigt, alt imens Europa-Kommissionen har indgået en kontroversiel og kostbar aftale med Tunesiens diktator, Kais Saied – en aftale, der gør Tunesien til en velbetalt grænsevagt ved foden af Fort Europa, sådan som også Tyrkiet er det.
I april 2022 kom der en række forslag til, hvordan man sikrer lovlig indvandring af kvalificeret arbejdskraft – altså den mindst kontroversielle del af pagten. Og i begyndelsen af juni i år nåede man så et kompromis på det politisk sprængfarlige asylområde, som EU’s medlemslande i årtier har skændtes så voldsomt om, at det har bragt hele EU i fare.
