Nyt lederskab med 
Steen Hildebrandt

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Mange danske bestyrelser og direktioner står lige nu over for strategisk vigtige drøftelser og beslutninger vedrørende deres virksomheders fremtidige identitet, mission og strategi.

Det handler om omstillingen til bæredygtig virksomhedsdrift. 

Sådanne drøftelser har for længst fundet sted i Novo, Mærsk og de fleste af de andre helt store danske virksomheder, og her kan dette indlæg virke som ”old news”.

Min oplevelse fra møder med mange direktioner og bestyrelser er imidlertid, at disse diskussioner endnu ikke er sket i det store flertal af danske virksomheder, og at der stadig er udbredt tvivl om, hvordan man kommer i gang. Mange bestyrelser og direktioner er famlende. Det forstår jeg, men jeg er ikke i tvivl om, hvad man skal råde ledelserne til. 

Jeg lægger i dette indlæg op til disse vigtige drøftelser i direktioner og bestyrelser.

Det simple spørgsmål

Bæredygtighed handler om at sikre, at mere og mere af alt, hvad vi foretager os som mennesker og virksomheder, kan gentages – igen og igen, uden at dyr, mennesker og natur lider skade.

I bestyrelser og direktioner er spørgsmålet: Hvad skal og kan vi svare, når vi bliver spurgt om, hvordan vi påvirker vores omgivelser, vores natur og klodens ressourcer?

Hvis modviljen mod eller ubehaget ved ikke at kunne svare på det spørgsmål ikke er nok til at flytte det højt på dagsordenen, så lad mig gøre det klart, hvorfor det er nødvendigt. Vi ser allerede nu en udvikling med

  • Krav om bæredygtighed ved offentlige indkøb og udbud.
  • Krav om bæredygtighed i andre statslige, regionale og kommunale aftaler.
  • Krav om bæredygtighed ved private virksomheders indkøbs-, produktions-, salgs- og distributionsbeslutninger, herunder om samarbejdet i værdikæderne.
  • Krav om bæredygtighed i forbindelse med private husholdningers indkøbs- og beslutningsadfærd.
  • Krav om bæredygtighed fra långivere, investorer etc.

Denne udvikling vil kun forstærkes i de kommende år, og det kræver en nye ledelsestilgang, som indebærer, at virksomheden eksplicit og målbart leverer på flere parametre end tidligere for at komme i betragtning.

En bestyrelsesformand spurgte mig: ”Vil du virkelig have, at vi skal til at sætte os ind i bæredygtighed og de 17 verdensmål?”

Jeg svarede: ”Ja, hvis du vil være en respekteret aktør i 2020’ernes erhvervsliv, er der ingen vej uden om bæredygtighed. Forestil dig,” siger jeg, “at der skal bygges en ny skole i din kommune. Hvad står der i udbudsmaterialet? Der står, at virksomheder, der indgiver tilbud, skal forholde sig til FN’s 17 verdensmål.” 

Virksomheder skal derfor vænne sig til også at føre regnskab med eksempelvis CO2-udledning, miljøbeskadigelse, medarbejdernes situation – herunder sundhed, ligestilling og uddannelse – forbrug af ressourcer, mængder af affald, madspil og energiforbrug.

Det er fuldstændig rigtigt, som kommunaldirektør Bo Rasmussen har påpeget i et indlæg i Mandag Morgen, at dette ikke skal udarte til et bureaukratisk mareridt. Det skal tværtimod være målinger og opgørelser, hvis vigtighed for virksomhedens ledelse og udvikling er uomtvistelige.

For dem, der har svært ved at finde de rette parametre, er der inspiration at finde i rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’, som definerer næsten 200 danske målepunkter. Mange af disse punkter er relevante som indikatorer, virksomheder og ledere kan måle sig på. I andre tilfælde vil de virksomheder, som man for eksempel som underleverandør leverer varer og tjenesteydelser til, stille krav – og være konstruktivt behjælpelige. Essensen er: Man skal i gang.

Eksternaliteter skal internaliseres

Den nye ledelsesdagsorden indebærer grundlæggende justeringer af de kalkuler, der udarbejdes hver dag i virksomheder verden over, og som ligger til grund for milliarder af investerings-, indkøbs-, produktions- salgs- og transportbeslutninger. De er i dag skåret over denne læst:

Overskud = Omsætning – omkostning. 

Viser de overskud, kører vi løs. Viser de underskud, holder vi op.

Men den barske realitet er: Mange af disse kalkuler er misvisende. De gælder kun den snævre økonomi for den enkelte, isolerede matrikel, men tager ikke hensyn til omgivelserne. 

Det fører til, at mange dispositioner fremtræder som fordelagtige, selv om de sande omkostninger eller ofre er så høje, at andre dispositioner ville have været mere fordelagtige, hvis man tog hensyn til helheden. 

De omkostninger eller ofre, der ikke medregnes i den enkelte virksomheds kalkuler og regnskaber, kalder vi ofte for eksternaliteter. De belaster ikke den enkelte virksomheds økonomi; de indgår ikke i kalkulerne og regnskaberne, men sendes videre til samfundet – det vil sige til nuværende og fremtidige generationer.

Det er lige præcis det, vi skal lave om på.

Disse omkostninger skal i stedet medregnes i virksomhedernes egne kalkuler, sådan at de får betydning for, hvilke beslutninger, den enkelte virksomhed træffer lige nu og her.

Det efterhånden velkendte eksempel er, at virksomheder udleder CO2 i atmosfæren på grund af deres produktions- og distributionsprocesser, og at dette i øjeblikket er gratis. Derfor udledes der alt for meget CO2.

Indgår der en CO2-pris i kalkulerne, for eksempel ved at der indføres en CO2-afgift, vil det øjeblikkeligt påvirke virksomhedernes kalkuler og regnskaber, og det vil igen øjeblikkeligt føre til ændrede dispositioner i virksomhederne, dispositioner, der samlet set vil bevæge virksomheden – og verden - i en mere bæredygtig retning.

De to regnskaber

Essensen i al fremtidig ledelse og bæredygtig udvikling er derfor at arbejde med to hovedregnskaber.

Enhver virksomhed skal fortsat udarbejde et detaljeret økonomisk regnskab i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det hviler fortsat på den klassiske kalkule. 

 

Det traditionelle regnskab

(Én dimension: kroner og ører)

Overskud = Omsætning - Udgifter

 

Dernæst skal enhver virksomhed udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer, hvordan den bidrager positivt til det omgivende samfund, og hvordan den belaster samfundet, det vil sige hvilke negative konsekvenser, virksomhedens eksistens og drift har.

 

Det nye samfundsregnskab

(Flere dimensioner)

Værdi for helheden = Samlet bidrag til samfundet - Ofre ( inklusive ressourceforbrug)

 

Virksomheder skal endnu ikke nødvendigvis bidrage positivt til samfundet for at være med, men det vil ændre sig. De skal heller ikke nødvendigvis – endnu – offentliggøre deres samfundsregnskaber. 

Derfor spurgte den førnævnte bestyrelsesformand mig: ”Jamen, kan vi så ikke blot vente, indtil nogen sætter os stolen for døren?”

Jeg måtte svare: ”Nej, I skal i gang nu; I skal allerede nu øve jer. I skal være på forkant. Det er en ny virksomhedstænkning, som I skal udvikle.”

Bestyrelse og direktion skal derfor allerede nu tage tilløb til at sikre, at virksomheden har styr både på virksomhedens interne økonomi og på virksomhedens eksternaliteter, og den skal på sigt bidrage til, at flere og flere eksternaliteter internaliseres. 

Dels fordi markedet vil kræve det, og dels fordi det står klart, at skatte- og afgiftspolitikken i fremtiden i stadig højere grad vil blive indrettet ud fra to hovedprincipper: Ikke-bæredygtig adfærd skal hæmmes, og bæredygtig adfærd skal belønnes. 

Vi véd godt, at vi er på afveje. Alligevel er tiden ikke til revolutioner. Tiden er til at accelerere allerede igangværende former for tiltag og udvikling.

De dagsordenspunkter, der er skitseret oven for, er veje, som mange virksomheder allerede nu betræder, og det vil tage tid at nå i mål. Det afgørende lige nu er, at mange, mange flere bestyrelser og direktioner drøfter disse spørgsmål. 

Omtalte personer

Steen Hildebrandt

Foredragsholder, professor emeritus, Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, adj. professor i lederskab, CBS og Aalborg Universitet, medlem af 2030-panelet, forfatter
Cand.merc. (Handelshøjskolen i Århus 1968), ph.d. (1976)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu