Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Mange danske bestyrelser og direktioner står lige nu over for strategisk vigtige drøftelser og beslutninger vedrørende deres virksomheders fremtidige identitet, mission og strategi.

Det handler om omstillingen til bæredygtig virksomhedsdrift. 

Sådanne drøftelser har for længst fundet sted i Novo, Mærsk og de fleste af de andre helt store danske virksomheder, og her kan dette indlæg virke som ”old news”.

Min oplevelse fra møder med mange direktioner og bestyrelser er imidlertid, at disse diskussioner endnu ikke er sket i det store flertal af danske virksomheder, og at der stadig er udbredt tvivl om, hvordan man kommer i gang. Mange bestyrelser og direktioner er famlende. Det forstår jeg, men jeg er ikke i tvivl om, hvad man skal råde ledelserne til. 

Jeg lægger i dette indlæg op til disse vigtige drøftelser i direktioner og bestyrelser.

Det simple spørgsmål

Bæredygtighed handler om at sikre, at mere og mere af alt, hvad vi foretager os som mennesker og virksomheder, kan gentages – igen og igen, uden at dyr, mennesker og natur lider skade.

I bestyrelser og direktioner er spørgsmålet: Hvad skal og kan vi svare, når vi bliver spurgt om, hvordan vi påvirker vores omgivelser, vores natur og klodens ressourcer?

Hvis modviljen mod eller ubehaget ved ikke at kunne svare på det spørgsmål ikke er nok til at flytte det højt på dagsordenen, så lad mig gøre det klart, hvorfor det er nødvendigt. Vi ser allerede nu en udvikling med

  • Krav om bæredygtighed ved offentlige indkøb og udbud.
  • Krav om bæredygtighed i andre statslige, regionale og kommunale aftaler.
  • Krav om bæredygtighed ved private virksomheders indkøbs-, produktions-, salgs- og distributionsbeslutninger, herunder om samarbejdet i værdikæderne.
  • Krav om bæredygtighed i forbindelse med private husholdningers indkøbs- og beslutningsadfærd.
  • Krav om bæredygtighed fra långivere, investorer etc.

Denne udvikling vil kun forstærkes i de kommende år, og det kræver en nye ledelsestilgang, som indebærer, at virksomheden eksplicit og målbart leverer på flere parametre end tidligere for at komme i betragtning.

En bestyrelsesformand spurgte mig: ”Vil du virkelig have, at vi skal til at sætte os ind i bæredygtighed og de 17 verdensmål?”

Jeg svarede: ”Ja, hvis du vil være en respekteret aktør i 2020’ernes erhvervsliv, er der ingen vej uden om bæredygtighed. Forestil dig,” siger jeg, “at der skal bygges en ny skole i din kommune. Hvad står der i udbudsmaterialet? Der står, at virksomheder, der indgiver tilbud, skal forholde sig til FN’s 17 verdensmål.” 

Virksomheder skal derfor vænne sig til også at føre regnskab med eksempelvis CO2-udledning, miljøbeskadigelse, medarbejdernes situation – herunder sundhed, ligestilling og uddannelse – forbrug af ressourcer, mængder af affald, madspil og energiforbrug.

Det er fuldstændig rigtigt, som kommunaldirektør Bo Rasmussen har påpeget i et indlæg i Mandag Morgen, at dette ikke skal udarte til et bureaukratisk mareridt. Det skal tværtimod være målinger og opgørelser, hvis vigtighed for virksomhedens ledelse og udvikling er uomtvistelige.

For dem, der har svært ved at finde de rette parametre, er der inspiration at finde i rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’, som definerer næsten 200 danske målepunkter. Mange af disse punkter er relevante som indikatorer, virksomheder og ledere kan måle sig på. I andre tilfælde vil de virksomheder, som man for eksempel som underleverandør leverer varer og tjenesteydelser til, stille krav – og være konstruktivt behjælpelige. Essensen er: Man skal i gang.

Eksternaliteter skal internaliseres

Den nye ledelsesdagsorden indebærer grundlæggende justeringer af de kalkuler, der udarbejdes hver dag i virksomheder verden over, og som ligger til grund for milliarder af investerings-, indkøbs-, produktions- salgs- og transportbeslutninger. De er i dag skåret over denne læst:

Overskud = Omsætning – omkostning. 

Viser de overskud, kører vi løs. Viser de underskud, holder vi op.

Men den barske realitet er: Mange af disse kalkuler er misvisende. De gælder kun den snævre økonomi for den enkelte, isolerede matrikel, men tager ikke hensyn til omgivelserne. 

Det fører til, at mange dispositioner fremtræder som fordelagtige, selv om de sande omkostninger eller ofre er så høje, at andre dispositioner ville have været mere fordelagtige, hvis man tog hensyn til helheden. 

De omkostninger eller ofre, der ikke medregnes i den enkelte virksomheds kalkuler og regnskaber, kalder vi ofte for eksternaliteter. De belaster ikke den enkelte virksomheds økonomi; de indgår ikke i kalkulerne og regnskaberne, men sendes videre til samfundet – det vil sige til nuværende og fremtidige generationer.

Det er lige præcis det, vi skal lave om på.

Disse omkostninger skal i stedet medregnes i virksomhedernes egne kalkuler, sådan at de får betydning for, hvilke beslutninger, den enkelte virksomhed træffer lige nu og her.

Det efterhånden velkendte eksempel er, at virksomheder udleder CO2 i atmosfæren på grund af deres produktions- og distributionsprocesser, og at dette i øjeblikket er gratis. Derfor udledes der alt for meget CO2.

Indgår der en CO2-pris i kalkulerne, for eksempel ved at der indføres en CO2-afgift, vil det øjeblikkeligt påvirke virksomhedernes kalkuler og regnskaber, og det vil igen øjeblikkeligt føre til ændrede dispositioner i virksomhederne, dispositioner, der samlet set vil bevæge virksomheden – og verden - i en mere bæredygtig retning.

De to regnskaber

Essensen i al fremtidig ledelse og bæredygtig udvikling er derfor at arbejde med to hovedregnskaber.

Enhver virksomhed skal fortsat udarbejde et detaljeret økonomisk regnskab i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det hviler fortsat på den klassiske kalkule. 

 

Det traditionelle regnskab

(Én dimension: kroner og ører)

Overskud = Omsætning - Udgifter

 

Dernæst skal enhver virksomhed udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer, hvordan den bidrager positivt til det omgivende samfund, og hvordan den belaster samfundet, det vil sige hvilke negative konsekvenser, virksomhedens eksistens og drift har.

 

Det nye samfundsregnskab

(Flere dimensioner)

Værdi for helheden = Samlet bidrag til samfundet - Ofre ( inklusive ressourceforbrug)

 

Virksomheder skal endnu ikke nødvendigvis bidrage positivt til samfundet for at være med, men det vil ændre sig. De skal heller ikke nødvendigvis – endnu – offentliggøre deres samfundsregnskaber. 

Derfor spurgte den førnævnte bestyrelsesformand mig: ”Jamen, kan vi så ikke blot vente, indtil nogen sætter os stolen for døren?”

Jeg måtte svare: ”Nej, I skal i gang nu; I skal allerede nu øve jer. I skal være på forkant. Det er en ny virksomhedstænkning, som I skal udvikle.”

Bestyrelse og direktion skal derfor allerede nu tage tilløb til at sikre, at virksomheden har styr både på virksomhedens interne økonomi og på virksomhedens eksternaliteter, og den skal på sigt bidrage til, at flere og flere eksternaliteter internaliseres. 

Dels fordi markedet vil kræve det, og dels fordi det står klart, at skatte- og afgiftspolitikken i fremtiden i stadig højere grad vil blive indrettet ud fra to hovedprincipper: Ikke-bæredygtig adfærd skal hæmmes, og bæredygtig adfærd skal belønnes. 

Vi véd godt, at vi er på afveje. Alligevel er tiden ikke til revolutioner. Tiden er til at accelerere allerede igangværende former for tiltag og udvikling.

De dagsordenspunkter, der er skitseret oven for, er veje, som mange virksomheder allerede nu betræder, og det vil tage tid at nå i mål. Det afgørende lige nu er, at mange, mange flere bestyrelser og direktioner drøfter disse spørgsmål. 

Forrige artikel 10 trends for sociale investeringer i 2021 10 trends for sociale investeringer i 2021 Næste artikel Hvor mange hjemmehjælpere kan man få for en coronanedlukningsdag? Hvor mange hjemmehjælpere kan man få for en coronanedlukningsdag?
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.