Af Bo Rasmussen,
kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune

For ikke så længe siden kunne man i Mandag Morgen læse, at "bolden er givet op". Spillet, der skal i gang, handler om, hvordan verdensmålene bliver en integreret del af virkeligheden i Danmark. 

Man kan jo kun være glad for, at verdens vigtigste dagsorden nu lægges over på det politiske bord. Dog kan man også være lidt nervøs for, at den kommer til at drukne i bureaukrati og snak om måleinstrumenter. Det er sagen alt for vigtig til.  

Min nervøsitet skyldes, at den bold, der blev spillet ind med en kattepoteaflevering fra Steen Hildebrandt, handler om 367 tætskrevne sider med 197 udvalgte målepunkter. Det må siges at være ret komplekst stof at forholde sig til. Også selv om tilblivelsen er sket i dialog med den danske befolkning og en række superdygtige fagfolk.

Energien kommer hos os alle, ved at vi ikke mikrostyrer detaljerne, men er fælles om at udvikle drømmene om fremtiden – og sætte handling bag.

Bo Rasmussen
Kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune

Når ’Vores mål’ pakkes ind i så omfattende en pakke, kan man frygte, at der sker en fokusforskydning fra det, det egentlig handler om. Nemlig fra at udvikle et mere balanceret samfund globalt og nationalt end det, vi kender til i dag, til lange måske endeløse drøftelser om, hvilke målepunkter der er de rigtige, og hvordan man følger op på dem.

Hvis man kobler det til tænkningen om en nærhedsreform, så må man sige, at det ikke helt rimer. Hvor kommer energien fra, og hvordan bygges broen fra de abstrakte tanker til de konkrete handlinger, der i dagligdagen skal være med til at forandre tingene?

Gladsaxe er i fuld gang med verdensmålene 

I Gladsaxe har vi valgt en mere pragmatisk tilgang til oversættelsen af verdensmålene. Vi tager udgangspunkt i fem principper: 

1. Verdensmålene skal ikke ’bare’ være et add-on. Verdensmålene skal integreres i kernedriften. De skal bruges som kilde til at løfte barren og tænke i bæredygtige løsninger og aktiviteter og samtidig give plads til at udvikle og afprøve nye metoder. På skoleområdet handler det blandt andet om, hvordan vi i relation til verdensmål 4 om Kvalitetsuddannelse sætter fokus på, at alle opnår en plads på fremtidens arbejdsmarked. ’Børn og unge former fremtiden’ er vores oversættelse af verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse. Og det kan igen kobles til vores mål om ’Lige muligheder for at lykkes’. Uanset hvilken del af byen du vokser op og går i skole i, skal du have de samme muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet eller få en videregående uddannelse.Vores mål skal understøtte, at vi arbejder på tværs.
2. Det er vigtigt ikke at overtænke og gøre arbejdet for abstrakt. Det skal være så konkret, at man kan gå i gang på en måde, der giver mening lokalt. Med hensyn til verdensmål 8 om anstændige job og økonomisk vækst har vi for eksempel satset stort på at få flere udsatte borgere i job via partnerskaber med virksomheder og civilsamfund. I år er vi faktisk den kommune, der nationalt set har klaret sig bedst. Her er Vores oversættelse: ’Attraktiv erhvervsby med jobvækst’.
3. Der skal holdes energi i processen. Få spredt de gode eksempler på konkrete resultater, nye metoder og succeshistorier. Når vores medarbejdere sammen med byens borgere for eksempel mødes en lørdag formiddag for at gennemføre et ’makerværksted’ i Verdensmålshuset, starter vi ikke med at diskutere, hvor stor en CO2-reduktion det giver, eller hvorvidt projektet er socialt balanceret. Vi tager udgangspunkt i, at det følger de drømme og visioner, der ligger til grund for kommunens samlede strategi. Energien kommer hos os alle, ved at vi ikke mikrostyrer detaljerne, men er fælles om at udvikle drømmene om fremtiden – og sætte handling bag. 
4. Fremhæv også den kvalitative del af udviklingen. Indikatorerne – som vi har 30 af – kan ikke stå alene i vurderingen af, om vi bevæger os i en mere bæredygtig retning. De kvalitative billeder på udviklingen i og på tværs af fagområder er mindst lige så centrale: I arbejdet med vores Gladsaxestrategi er der dukket helt nye drivere frem og opstået nye idéer, efterhånden som vi har arbejdet os mere og mere ind på bæredygtighed og brugt verdensmålene. For eksempel har vi i forbindelse med bygning af nye daginstitutioner for alvor udfoldet potentialet i DGNB og Svanemærkning. Og det har blandt medarbejdere og politikere sat gang i en skalering af tænkningen: Legetøjet i den nye institution skal være bæredygtigt, møblerne skal som udgangspunkt om muligt være genbrug eller som minimum tænkt ind i et livscyklus-perspektiv. Det firma, der vinder byggeentreprisen, skal forpligte sig til at tage socialt ansvar over for lærlinge og svage borgere. 
5. Der skal være en politisk forankring, hvis vi som klode, nation og land skal løse den bundne opgave, der ligger foran os. Corona eller ej, så er kloden endnu ikke i balance. En realisering af tænkningen bag verdensmålene kan være et skub i den rigtige retning – i kommunerne er vi allerede godt i gang.

Så bare som lille afslutning. Spillet om verdensmålene – hvis man da kan kalde det et spil – kan ikke vente på, at holdet fra Christiansborg kommer ud af omklædningsrummet. Vi andre er gået i gang.