Hvorfor bæredygtighed og bæredygtig ledelse?

Kloden er det største og mest fantastiske, vi mennesker har og har adgang til, men vi er helt eller delvist i færd med at udslette livet på kloden. Der er et alarmerende behov for et systemisk syn på liv, et andet syn på klodens situation og udvikling, et andet syn på økonomi, ledelse og politik. Et andet syn på, hvad der har værdi.

”Naturen

er som en partner, vi kan miste, og som

vi derfor skal omgås med

forsigtighed.”

Peter Kemp, teolog og filosof

 

Inden for ledelsesområdet fremkommer der bestandig nye ord og temaer. Kvalitet, lean, benchmark, best practice, new public management, blue ocean-strategi – og gennem årene mange andre ord. Vi er vænnet til, at nye begreber kommer og går. Vi taler undertiden også om buzzword. Nu er der kommet et nyt ord: Bæredygtighed.

Nogle tager det nye til sig og er interesserede – måske ligefrem begejstrede. Andre spørger: Hvornår går det over? Hvad bliver det næste? Det er helt sikkert, at der kommer flere nye ord. Men det er også helt sikkert, at grundindholdet i bæredygtighed forbliver vigtigt og relevant i mange år, ja, for altid.

Hvorfor?

Fordi bæredygtighed handler om klodens udvikling på langt sigt. Bæredygtighed er som begreb og udfordring noget, vi skal vænne os til. Og det har vi ikke gjort endnu. Vi er ikke opdraget og uddannet til bæredygtighed. Det er ganske enkelt nyt for os.

Det handler om, at vi skal passe på kloden. Bæredygtighed fremkommer i disse årtier som en vigtig udfordring, fordi vi lever på en klode, der er blevet udviklet over milliarder af år til at være en ubeskrivelig smuk og ufattelig perfekt helhed, men det hele er ikke længere en selvfølge.

Klodens indretning og funktionsmåde – have, skove, planter, dyr og mennesker – i ét stort sammenhængende økosystem er en fantastisk konstruktion. Kloden er det største og mest fantastiske, vi mennesker har og har adgang til, og vi er vant til at tage det hele for givet.

Udviklingen af kloden har taget uendelig lang tid – man regner med en periode på omkring 3,5 milliarder år. I de seneste år af denne lange udviklingsperiode har mennesket (homo sapiens) udviklet sig. I Afrika over et par hundrede tusinde år. I Europa over 30.000-40.000 år. Og i løbet af de sidste ca. 10.000 år har mennesker organiseret sig på stadig mere komplicerede måder: Mennesket har udviklet landbrug, byer, samhandel, produktion m.m., og frem for alt har menneskeheden udviklet sig selv, således at der i dag lever mere end 7 milliarder mennesker på kloden.

Ved Kristi fødsel levede der omkring 300 mio. mennesker på kloden – regner man med. I 1900 var dette tal vokset til 1,65 mia. Og i løbet af 1900-tallet firedobledes antallet af mennesker på kloden. Man regner med, at klodens befolkningstal vil nå et foreløbigt maksimum på 9-10 milliarder mennesker omkring år 2050.

Udvikling ude af kontrol

I de sidste få hundrede år af denne lange udviklingsperiode har der fundet en industriel udvikling sted på kloden – specielt i den vestlige verden – der er helt uden sidestykke, og som bl.a. er båret frem af en lang række fund og opfindelser, herunder opfindelsen af bogtrykkerkunsten, dampmaskinen, elektricitet, benzinmotoren, atomkraft, internettet m.m. Menneskeheden har fået adgang til viden, teknologier, råstoffer, energimængder m.m., der har muliggjort handlinger, indgreb, produktionsformer osv., som var utænkelige for 100 eller for bare 50 år siden. Med den industrielle udvikling og den dermed forbundne stigning i velstanden og i fødselstallene på kloden er vi blevet mere og mere optaget af hastighed. Alting skal gå hurtigere og hurtigere. Menneskets behov er umættelige. Vi oplever faretruende udviklingshastigheder på flere og flere områder.

[quote align="left" author=""]Kloden og menneskeheden er på en meget farlig udviklingskurs. Det er det, der er det nye.[/quote]

Konkret ses det bl.a. på den måde, at når der træffes beslutninger i private og offentlige virksomheder, kommuner, stat m.fl., så er det normalt at lade kortsigtede og snævre økonomiske hensyn være afgørende. På den måde træffes der mange beslutninger verden over, som set i et bredere og længere perspektiv er skadelige i en række henseender, f.eks. klimamæssigt, biologisk, økologisk, socialt og faktisk ofte også skadelige i et langsigtet økonomisk perspektiv.

Sagt på en anden måde: Der træffes mange uhensigtsmæssige og destruktive beslutninger. Denne udvikling har haft mange slags konsekvenser. Overordnet er et sæt konsekvenser nok, at menneskeheden billedlig talt har mistet kontrollen med udviklingen. Så hurtig og voldsom er og har udviklingen været, at selve kloden som sådan er truet: Dyrearter udryddes, en global opvarmning og klimaændringer finder sted, sygdomme opstår, kemikalier udvikles, og meget andet finder sted, som alt i alt gør, at kloden og menneskeheden reelt er truet.

Alt hænger sammen

Geologer regner med, at der 5 gange i klodens 3,5 mia. år lange udviklingshistorie har været naturødelæggelsesperioder så voldsomme, at ordet udslettelse har været på sin plads. De menneskelige beslutninger, jeg her taler om, er beslutninger, der muligvis medvirker til, at kloden er på vej ind i en ny og sjette udslettelsesperiode. Udslettelse, fordi vi ikke forstår og respekterer livet på kloden. Vi, politikere, ledere, forbrugere m.m., bliver nødt til at minde hinanden om det perspektiv, at vi i dette århundrede muligvis er ved at nærme os et punkt, hvor det ikke – som tidligere – er naturen selv, men vi mennesker, der helt eller delvist er i færd med at udslette livet på kloden. De tidligere udslettelsesperioder var karakteriseret ved, at det var naturen, der udslettede sig selv. I denne aktuelle epoke er det mennesker, der ødelægger, og det sker, fordi vi gennem vores beslutninger påfører kloden voldsom og vedholdende skade og pres.

Kloden og menneskeheden er på en meget farlig udviklingskurs. Det er det, der er det nye. Det nye er, at kloden og dens udvikling ikke længere er en selvfølge. Sådan som vi var vænnet og uddannet til at opfatte det. Det var så stor en selvfølge, at da jeg var en ung mand, kørte store lastbiler i Danmark tusindvis af ton kemikalieaffald ud til Vestjylland og tømte det direkte ud i klitten – ude i den smukke klit ved Vesterhavet. Det skete i dagslys, det blev ikke skjult. Det var skadeligt giftaffald, men ræsonnementet var, at kloden er ufattelig stor, og hvilken rolle spiller så nogle hundrede ton giftaffald om dagen i Vestjylland? Ingen!

[quote align="right" author=""]Det nye er et holistisk verdenssyn, der ser verden som et integreret hele snarere end som en samling uafhængige dele. Lad os kalde det et økologisk og systemisk syn.[/quote]

I dag har vi lært: Kloden er ufattelig lille og sårbar, alt hænger sammen. Det er det nye, og det er en lektie, som vi alle skal til at lære: Alt hænger sammen. Det er derfor, vi taler om bæredygtighed.

Det er i denne situation og på denne baggrund, at begrebet sustainability og det tilsvarende danske begreb bæredygtighed er opstået. For 100 år siden talte ingen om bæredygtighed. For 100 år siden var der ganske vist problemer, men ikke af denne alvorlige karakter: Der var krige og andre besværligheder, men der var ingen grund til at tale om miljø, klima, forurening, opvarmning, ressourceknaphed m.m., for det så ud, som om der aldrig ville opstå den slags problemer. Langt hen i 1900-tallet stod der i de økonomiske lærebøger, at der fandtes knappe og frie goder. Og som eksempler på frie goder blev typisk nævnt luft og vand. At et gode var frit, betød, at mennesker kunne bruge dette gode i ubegrænset omfang. Og goder, der er til stede i ubegrænsede mængder, kan ikke have en pris. Så frie goder er gratis.

Hastighedens hastighed er afgørende

Alt dette er totalt ændret. I løbet af de sidste 100-200 år, som er en uendelig kort periode set i forhold til hele klodens udviklingshistorie, er der sket voldsomme og voldsomt hastige udviklinger på en række områder, som totalt har forandret verden på måder og i et omfang, der aldrig tidligere er set.

Det er alt dette, der gør, at vi i dag befinder os i en situation, hvor vi ganske enkelt er nødsaget til at beskæftige os med klodens langsigtede udvikling. Den er nemlig ikke en selvfølge, således som den var det for 100-200 år siden. Ikke nok med at klodens udvikling og fortsatte eksistens ikke er en selvfølge, den er så at sige ikke en selvfølge med stigende hastighed, fordi mange af de udviklingstendenser, vi kan konstatere rundt om i verden, ikke forløber forsigtigt og lineært, men forløber efter mere og mere hidsige eksponentielle kurver.

Eksponentielle kurver kender vi godt, men mange af os har ikke til bunds forstået livet og logikken i eksponentielle kurvers karaktertræk og udvikling. Flere og flere af de kurver, vi møder i den virkelige verden, stiger på eksponentielle måder. Sagt populært betyder det, at det lige pludselig går meget hurtigt. Og i praksis betyder det bl.a., at vi altid skal interessere os – ikke bare for et punkt på en kurve, og ej heller blot for udviklingshastigheden i punktet – men for den hastighed, hvormed hastigheden ændrer sig.

Se på et par lineære talrækker: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 eller 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14. Og se så på et par eksponentielle talrækker: 6, 12, 24, 48, 96, 192, 384, 778, eller: 2, 4, 16, 256, 65.536, 42,950.002. Eksponentielle kurver kan udvikle sig på utallige måder, både hastigt stigende og hastigt faldende. Det er de førstnævnte typer forløb, der tænkes på, når talen er om økonomisk vækst, befolkningsvækst, kapitalfremskrivninger o.l.

Det essentielle ved eksponentiel vækst er, at der hele tiden er psykologiske overraskelser forude. Ligesom man troede, at man kunne forudsige noget, fordi man kun så på hastigheden, bliver man overrasket over, at forudsigelsen ikke holdt stik, fordi noget, nemlig selve hastigheden, udviklede sig meget hurtigere, end forventet – forventet ud fra en konstatering af, hvordan udviklingen hidtil havde forløbet, og en lineær fremskrivning af hastigheden derfra.

Man er ikke opmærksom på, at der finder en acceleration sted, hastigheden forøges hele tiden. Et eksempel på en eksponentiel kurve er væksten i produktionen på kloden i perioden fra Kristi fødsel og indtil år 2010. Sættes produktionen i alle de 2.010 år lig med 100, er produktionen i de sidste 100 år lig med 55, og produktionen i de sidste 10 år er lig med 23. Tegner man det i en graf, får man et næsten lodret forløb fra omkring år 2000.

Der er ingen som helst grund til at mystificere dette. Dette er ikke mystisk, det er fuldstændig enkelt og synligt, hvis vi bare træder nogle få skridt tilbage og ser på, hvad der lige nu sker på kloden, og ser på, hvordan det har udviklet sig i de sidste få årtier, og hvordan det aktuelt udvikler sig.

Vi behøver ikke at tale om dommedag og om klodens udslettelse. Vi behøver kun at stille os selv spørgsmålet, om vi tror, at alle disse eksponentielle kurver kan blive ved med at udvikle sig, som de har gjort og gør. Kan produktion, forurening, affaldsmængder, udryddelsen af dyr, fremkomsten af nye kemikalier og nye sygdomme, global opvarmning, CO2-udslip m.m. fortsætte ad de samme udviklingsbaner, som vi ser nu?

Selvfølgelig skal vi også stille os selv spørgsmålet, om vi tror, at der inden for de næste 50 eller 100 år vil blive gjort nye opfindelser, nye opdagelser m.m., som vil overraske os og bringe os store skridt fremad i håndteringen af nogle af de problemer og udfordringer, som vi lige nu kæmper med.

Svaret på det sidste spørgsmål kan vi uden videre give. Det er: Ja, der vil helt sikkert ske meget nyt. Men vil det nye være så radikalt, at det vil eliminere alle de alvorlige og kritiske spørgsmål, som vi stiller lige nu? Nej, det vil det ikke, bl.a. fordi alt for meget af, hvad vi foretager os lige nu, er eksplicit og direkte skadeligt.

Opgør med 400 års livsforståelse

Lad os bare tale om et paradigmeskifte. Det handler om at forstå livet på kloden på en mere helhedspræget og systemisk måde, end vi har gjort hidtil. Det handler om et opgør med den reduktionistiske og mekaniske verdens- og livsforståelse, der har domineret i hvert fald den vestlige verdens tænkning gennem 300-400 år. Vi har i denne periode, der i den store sammenhæng udgør en forsvindende lille del af klodens og menneskehedens historie, splittet alting ad i stumper og stykker og behandlet alting isoleret, adskilt, mekanisk. N. Kopernikus, G. Galileo, René Descartes, Francis Bacon, Isaac Newton og Charles Darwin er nogle af de gigantiske tænkere, der var med til at skabe dette mekaniske verdensbillede, der stadigvæk på mange måder dominerer. Andre enestående tænkere som Albert Einstein, Niels Bohr, James C. Maxwell, Werner Heisenberg, Henri Poincaré, Humberto Maturana, Francesco Varela og Gregory Bateson er blandt dem, der har været med til at udvikle det nye, systemiske syn på liv, som er ved at føre videnskaben og mange praktiske livsformer ind i en ny æra.

Det nye paradigme ser ikke verden som én stor maskine, der kan skilles ad, men tværtimod som et netværk. Det nye er et holistisk verdenssyn, der ser verden som et integreret hele snarere end som en samling uafhængige dele. Lad os kalde det et økologisk og systemisk syn. Lad os tale om en dyb, økologisk bevidsthed, som er karakteriseret ved en forståelse af den fundamentale, gensidige afhængighed mellem alle fænomener i verden og den kendsgerning, at vi som individer og samfund alle er indlemmet i, er dele af og afhængige af alle de cykliske processer i verden.

Der er tale om en udvikling fra den videnskabelige revolution i 1600-tallet, den periode, hvor det gamle, mekaniske verdensbillede blev udviklet med basis i de nævnte tænkere fra 1600- og 1700-tallet, og frem til det 20. og 21. århundredes holistiske netværkssyn, som vi er ved at forstå mere og mere af nu. Implikationerne af dette nye syn på liv og livsprocesser for sundhed, uddannelse, arkitektur, forskning, økonomi, politik, ledelse og meget andet skal vi til at forstå nu.

For hundrede år siden var det måske lidt for højtflyvende og verdensfjernt at tale sådan. I dag er det dyb alvor og dybt realistisk og jordnært at tale sådan, og vi bliver nødt til at få disse aspekter og dimensioner ind i vores hverdag, for det er i hverdagen, at de beslutninger og afvejninger foretages, der fører kloden mod katastrofale klima-, forsynings- og ressourcesituationer eller mod det modsatte: en mere og mere bæredygtig retning.

Det vedkommer os alle: politikere, virksomhedsledere, offentlige ledere, forskere, forbrugere, uddannelsesledere, lærere, pædagoger osv. På 100 år er det blevet smertelig verdensnært at tale sådan. Der er et alarmerende behov for et systemisk syn på liv, et andet syn på klodens situation og udvikling, et andet syn på økonomi, ledelse og politik. Et andet syn på, hvad der har værdi. 

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Valgkampen indtager Slotsholmen – virkeligheden rykker til Bornholm Næste artikel Fejl kan være vejen til bedre innovation

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.