Betalingsringen og det falske oprør

Den massive folkelige modstand mod betalingsringen, som alle taler om, eksisterer ikke. ”Oprøret” holdes i gang af en håndfuld borgmestre, et par eksperter og oppositionen, som til gengæld får medløb fra medierne.

Alle kommentatorer og redaktører i Danmark er rørende enige om, at der er et folkeligt oprør i gang mod betalingsringen om København. Det er klangbunden for stort set al mediedækning. Betalingsringen har ifølge medierne mødt “massiv modstand lige siden ideen blev fremlagt”, og Helle Thorning-Schmidt er ifølge Ekstra Bladet et “betalingsringvrag”. 

I indslag og artikler omtales betalingsringen konsekvent som “omstridt”, “upopulær” og “en tabersag”. Der er “massiv modstand” og “oprør” mod ringen.

Der kan være mange gode grunde til at være modstander af en betalingsring, men spørgsmålet er, hvor journalisterne har det fra, at modstanden ligefrem er massiv. Det er i hvert fald ikke fra Facebook, meningsmålinger eller underskriftsindsamlinger.

Facebook er blevet slagmark for alskens folkestemninger, og medierne elsker at referere, når Facebook-sider “oversvømmes” med likes og fans.

Her ser det lidt tyndt ud for protesterne mod betalingsringen. Der er fem større protestsider på Facebook, der alle har det erklærede formål at mobilisere nejsigere. “Nej til betalingsring” har 1.893 venner. “Bilister mod betalingsringen” har 1.326 venner. “Nej tak til betalingsring” har 557.

Til sammenligning har “Bevar Holstebro sygehus” 12.200 venner. Facebook er normalt god til at tappe folkedybet: “Nej til moskeer i Danmark” har 148.717 venner. “Nej til Venstres SU-reform” tikker ind med 44.488 venner.

I øvrigt har tilhængersiden, “Jeg er for en betalingsring om København”, 1.093 venner.

Det er ikke noget, der ligefrem varsler, at folket stormer Marienborg med høtyve og fakler.

Meningsmålingerne tyder heller ikke på forestående revolutioner.

Der er i det seneste år foretaget tre meningsmålinger omkring betalingsringen. Alle tre er gennemført af erklærede modstandere af betalingsringen, nemlig den liberale tænketank CEPOS (Norstat), V-politiker Martin Geertsen (YouGov Zapera) og dagbladet B.T. (Voxmeter).

CEPOS er en af “toldmurens” argeste modstandere. Men da tænketanken gennemførte en meningsmåling i november 2011, gav den nok ikke lige det revolutionære resultat, CEPOS havde forventet. Måske tværtimod.

Danskerne er delt.  53 pct. er imod en betalingsring, mens 47 pct. er for. Det passer altså ganske simpelt ikke, når f.eks. en højt respekteret kommentator som Niels Krause-Kjær på Berlingske.dk skriver, at “et massivt flertal af vælgerne er imod betalingsringen” .

Resultatet for hovedstadsregionen, hvor borgerne bliver direkte berørt, må have gjort CEPOS-analytikerne endnu mere blå i hovedet. Her er tallene kun marginalt anderledes – 58 pct. af borgerne er imod ringen, selv om det er dem, der må forventes at blive påvirket direkte af “den ekstra skat på arbejde”, som det hedder i CEPOS’ univers. Hvor mange i hovedstadsregionen der er for betalingsringen, fremgår ikke af CEPOS’ materiale. At dømme efter de øvrige diagrammer, må det være resten – dvs 42 pct. Højst usædvanligt lægger ­CEPOS ikke hele analysen ud, men plukker i den. Det er det, den engelsksprogede verden kalder cherry ­picking, altså at man kun plukker de resultater, som man synes ser rigtig lækre ud.

CEPOS spurgte også dem, der pendler frem og tilbage over betalingsringen, og her kom der endelig et markant svar: 74 pct. af pendlerne er imod betalingsringen. Og det var så den overskrift, CEPOS kørte med.

Det samme gjorde de uafhængige, kildekritiske medier, selv om der ifølge min journalistiske børnelærdom er mindst et par andre vinkler, som mindt i lige så høj grad lever op til de journalistiske nyhedskriterier. F.eks. at danskerne faktisk er splittede fifty-fifty, selv om stort set al mediedækning i månedsvis har fremmanet et andet, mere ensidigt billede. Eller at det selv i hovedstadsregionen står 58-42.

Men tilsyneladende har det ikke været et tema på redaktionsmøderne, selv om det ikke burde være nogen stor overraskelse, at flertallet af dem, der påføres en økonomisk ulempe, er modstandere. Hvad synes rygerne om prisstigninger på cigaretter?

Martin Geertsen, Venstres hovedstadsordfører, har modstand mod betalingsringen som mærkesag. Hans måling er gennemført midt under valgkampen sidste år, og den viser, at 33 pct. af bilisterne i København og på Frederiksberg er tilhængere af en betalingsring, mens 58 pct. er imod (heller ikke her offentliggøres alle data). Her snakker vi vel at mærke kun om bilisterne, ikke pendlerne og slet ikke borgerne som sådan. Hvad blev så den journalistiske vinkel på den undersøgelse? At selv blandt dem, der berøres direkte, er en tredjedel tilhængere af en betalingsring, mens kun lidt over halvdelen er imod? Nej, B.T. – som kalder betalingsringen “bompengemaskinen” – fokuserer på, at 26 pct. af bilisterne “overvejer” at stemme på andre partier end S og SF, hvis ringen gennemføres.

B.T. har forudset, at Helle Thorning-Schmidt kan blive væltet som statsminister af betalingsringen, men deres egen meningsmåling (september 2011) underbygger det ikke umiddelbart. 42 pct.  af danskerne er imod en betalingsring, 33 pct. er for, og 26 pct. ved ikke. Denne meningsmåling viser i øvrigt det, som mangler i Geertsens: Nemlig at et flertal på 53 pct. af københavnerne gerne vil have en betalingsring, inklusive dem, der kører i bil.

Faktisk gennemførte Berlingske Tidende (Gallup) en meningsmåling om emnet allerede i 2009, da S og SF første gang fremsatte ideen. Her var 59 pct. for og kun 33 pct. imod. Prisen for at passere ringen var dog ikke kendt dengang, og det tæller nok lidt på positivsiden.

Heller ikke demokratiets old school-protestmetode, underskriftsindsamlinger, har blotlagt nogen bølge af harme.

Venstres folketingskandidat Flemming Damgaard Larsen fra Roskilde iværksatte en online-underskriftsindsamling den 3. september 2011. Den har p.t. 137 underskrifter. Bedre går det med Martin Geertsens underskriftsindsamling. Der er 2.435 underskrifter. Derudover eksisterer der yderligere et par indsamlinger, som ikke skilter med deres succes.

Jo mere man læser, jo klarere bliver det, at “oprøret” ikke findes, og at betalingsringen på mange måder ligner så mange andre politiske forslag, der deler vandene. Oppositionen er imod – intet nyt her. Men derudover drives “oprøret” af ca. 15 S-borgmestre i omegnskommunerne omkring København samt yderligere et par stykker  på Roskilde- og Køge-egnen, inklusive et par SFere. Alle er på valg meget snart – inden eventuelle fordele ved en betalingsring vil vise sig.

Borgmestrene er vel at mærke ikke modstandere af en ring som sådan, men nærmere processen og placeringen. På ekspertsiden får de opbakning fra et par trafikforskere, der primært er fortalere for en GPS-baseret løsning.

Altså en snæver kreds – men en kreds, der ikke har haft problemer med at få budskabet ud over rampen.

Medierne, journalisterne og ikke mindst de politiske kommentatorer elsker folkestemninger, og “oprørerne” har fået villigt medløb på redaktionerne, hvor alt, der lugter af revolte eller et fyldt forsamlingshus med vrede borgere, er en sikker vinder.

Her ligger imidlertid også kimen til et af de mindre flatterende karaktertræk hos medierne: Konsensus-dynen.

Når en højprofileret sag på kort tid dækkes af mange medier med den samme vinkel sættes den kritiske sans ud af kraft – og en bred enighed om, at “sådan er det bare”, indfinder sig. Fornemmelsen bliver forfremmet til præmis, og journalisterne, løber – som Carsten Jensen for år tilbage formulerede det – i samme retning “som brølende køer i tordenvejr”. 

En sådan konsensusdyne lagde sig f.eks. over medierne, da DSBs direktør Søren Eriksen sidste år røg ud, fordi der var “rod i regnskaberne” (det var der ikke, viste en revisorundersøgelse). Eller da Lene Espersen “ikke gad rejse til internationale møder” (det viste sig at hendes forgængere, f.eks. Per Stig Møller, var mere fraværende). 

Der findes ganske givet arge modstandere af en betalingsring, og det er formentlig ikke den populæreste sag blandt vælgerne i hovedstadsregionen. Men “oprøret” er et falsum – og dækningen af debatten om betalingsringen bør justeres på samtlige redaktioner – og medføre selvransagelse i  mediehusene.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Pensionsskat sender regningen til børneværelset Næste artikel Velfærden må gentænkes!

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.