”Jeg har udviklet mig mere de sidste to år, end jeg længe har gjort.”

Ordene falder som den afsluttende bemærkning oven på en lille times interview. Bjarne Graven Larsen, Chief Investment Officer og Executive Vice President hos Ontario Teachers’ Pension Plan i Canada, har via en meget tidlig telefonlinje fra Toronto svaret, forklaret og delt ud af sine erfaringer som topchef i verdens femtestørste private pensionskasse gennem to år, men den afsluttende bemærkning kalder på en uddybning.

Det er til at forstå, at det har været en udviklende proces at komme ind i et af den slags selskaber, som resten af verdens pensionskasser skeler til, når de taler om branchens fremmeste og bedst præsterende. For sådan en er Ontario Teachers’ Pension Plan. 10 pct. afkast om året i samtlige af de næsten 25 år, som selskabet har eksisteret, lyder resultatet på. Og det på trods af – eller måske netop fordi – at selskabet modsat mange andre pensionskasser investerer direkte og meget aktivt i alt det svære som f.eks. kapitalfonde, infrastruktur og ejendomme. Det er alle områder, man skal vide rigtig meget om for ikke at brænde nallerne.

Det er også til at forstå, at det er en faglig udfordring at sidde med ansvaret for en pensionskasses investeringer, hvor aktiverne runder 1.000 mia. kr., og pensionsformuen er dobbelt så stor som i danske ATP.

Meget med hjemmefra

Men det er ikke kun størrelsen, den særlige måde at gå forrest på og resultaterne hos Ontario Teachers’ Pension Plan, der giver anledning til at spørge mere ind til Bjarne Graven Larsens oplevelse af, at de seneste to år af hans arbejdsliv har rykket ham betydeligt mere, end han længe er blevet.

For han var allerede en erfaren herre på 53 år, da han rykkede ud, og med et solidt curriculum vitae bag sig: Hans sidste job i Danmark var som finansdirektør i Novo A/S og hans cv tæller også job som direktør i FIH Erhvervsbank, fondsdirektør i ATP og en bestyrelsespost i Topdanmark. Trods de mange udfordringer, han har stået over for i dansk erhvervsliv, er det alligevel markant anderledes i Canada, forklarer han.

”Jeg har opdaget, at jeg har så meget med fra Danmark, som jeg kan bruge her, og hvis jeg en dag ender med at tage tilbage til Danmark eller rejser til et andet sted i verden, så vil jeg have fået så meget med hjemmefra, som jeg kan bruge i andre sammenhænge. Den værdi er blevet meget synlig for mig, og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er rejst ud noget før,” siger Bjarne Graven Larsen.

Planerne om at rejse ud og få et arbejds- og hverdagsliv uden for Danmark havde ellers rumlet i mere end 20 år i familien Graven Larsen, men sygdom i familien gjorde det ikke muligt at realisere planerne tidligere. Efter blot syv måneder som finansdirektør i Novo A/S kom muligheden så på et tidspunkt, hvor familien var i stand til at rykke.

Tre ting gjorde udslaget for Bjarne Graven Larsen: Muligheden for at arbejde for en af branchens bedste, et fælles ønske i familien om at få et længere udlandsophold med i bagagen og endelig et personligt ønske om at forbedre sine egne sprogkundskaber.

I dag er det knap to år siden, Bjarne Graven, hans hustru og to børn rejste til Canada. Umiddelbart er der ingen planer om at vende hjem, men han afviser det heller ikke. Uanset hvad fremtiden byder på, er han ikke i tvivl om, at opholdet i Canada har betydet et kvantespring for både hans egen personlige og karrieremæssige udvikling og ikke mindst for ham som leder.

Tilpasning af ledelsesstil

Selv om han er en erfaren topchef, har han måttet justere sin ledelsesstil og tilpasse den til Torontos arbejdskultur. Halvdelen af de knap 3 mio. indbyggere i Canadas største og Nordamerikas femtestørste by er førstegenerationsindvandrere, og 40 pct. er fra Asien. Bjarne Graven Larsen kalder byen for den mest internationale by, han nogensinde har været i.

Canada har med succes igennem mange år haft held til at tiltrække veluddannede udlændinge, og ifølge Bjarne Graven Larsen er den gennemsnitlige medarbejder hos Ontario Teachers’ Pension Plan bedre uddannet end de fleste danskere. Flere har mere end en master med i bagagen. Det betyder, at medarbejderne har et imponerende arsenal af teoretiske redskaber i værktøjskassen, når der skal løses problemer.

”Karrieren fylder rigtig meget herovre. Folk er ambitiøse og hårdtarbejdende i en grad, jeg ikke tilsvarende har set i Danmark. Det er en stor forskel,” siger han.

Men den kulturelle smeltedigel udfordrer også måden at udøve lederskab på, og Bjarne Graven Larsen er meget bevidst om at tilpasse den direkte danske tilgang, han har med sig hjemmefra, til nordamerikanske forhold.

”Vi er meget direkte i Danmark. Men her er man nødt til at tænke over, at man skal være respektfuld og undgå at støde nogen og også, at man let kan blive misforstået, fordi vi ikke kommer ud af den samme kontekst. I Danmark ligger meget implicit i kulturen, fordi vi er en relativt homogen befolkning, men sådan er det ikke her, og jeg har været nødt til at tilpasse min ledelsesstil,” fortæller han.

For eksempel bruger han i dag meget tid på at præsentere en given problemstilling over for medarbejderne, på at udvælge de rigtige personer til at løse den og på at sikre, at de alle går i samme retning. Det er en meget anderledes måde at lede på end i Danmark, hvor han ikke på samme måde oplevede et behov for at forklare og følge op, fordi danskere ofte arbejder mere selvstændigt.

”En af Danmarks styrker er medarbejdernes evne til at arbejde selvstændigt med komplekse problemer uden egentlig at have en klar retning og uden at vide, hvad der præcis forventes, og så komme med løsningsforslag, fordi de tror på dem, og fordi de er skabt i samarbejde med andre. Så kan det godt være, at man ikke er tilsvarende god på de tekniske skills som at totaldifferentiere, integrere og lave Monte Carlo-simulationer. Men danskere kan på anden vis gå til komplekse problemer og finde frem til løsninger,” siger Bjarne Graven Larsen.